Om veje

Danske Lov

1.

Til hver by bør med rette at være så mange veje, som fornøden gøres.

2.

Hvo som almindelig vej, som en hver er tilladt, formener, eller aflukker, eller forandrer, eller spilder med grøft, eller pløjning, som til by, kirke, ting, strande, vanding, mølle, eller skovs, er lagt, lægge vejen ud igen, og gøre den så færdig igen, som den var tilforn, og derforuden bøde sine tre lod sølv.

3.

Ellers skal med veje i alle måder forholdes efter politi-ordningen.

Jyske Lov

Til hver by skal med rette føre fire veje, de, som fra Arilds tid har ført derhen, og dem må ingen spærre eller ødelægge. Men den, som spærrer eller ødelægger dem, skal bøde tre mark til kongen og dog gøre vejen godt farbar.

På hver bymark skal de ejere, der bor på marken, istandsætte den offentlige hovedvej.

Men er den meget ufarbar, enten på grund af mose eller store åer, da skal hele kirkesognet være behjælpelig med at bygge bro, hvis det er nødvendigt. Men er det hele herredets vej, da skal hele herredet hjælpe med til at bygge bro og senere med at holde den.

Ingen må lukke eller spærre svorne veje, der fører til købstad eller ting eller strand eller til skov. En hovedvej skal være fjorten alen bred, men forte skal være femten favne bred eller så bred, som alle ejerne vil nøjes med.