1914 Politivedtægt for Ribe Købstad

Politivedtægt for Ribe købstad

1. kapitel

Iagttagelse af orden og velanstændighed på gaden

§ 1.

På offentlig gade, vej eller plads må intet opløb eller sammenstimlen af folk finde sted, hvorved den offentlige orden forstyrres eller færdslen hæmmes.

§ 2.

Når mange mennesker på offentlig gade, vej eller plads samles ved indgangen til billetudsalg eller forlystelsessteder eller i andre lignende anledninger, skulle de rette sig efter politiets anvisning til ordens overholdelse.

§ 3.

Enhver er på offentlig fortov eller gangsti pligtig at vige af vejen for de mødende, som have kørebanen på deres højre hånd, samt for skildvagter.

§ 4.

På offentlig gade, vej eller plads må der ikke foregå slagsmål, skrigen, råben, højrøstet syngen eller anden støjende, voldsom eller fornærmelig adfærd, hvorved den offentlige orden forstyrres eller de forbifarende eller omboende forulempes.

Ingen må på gade eller offentligt sted vise sig i en så beruset tilstand, at ulempe for andre derved i nogen måde kan forårsages eller forstyrrelse af den offentlige orden befrygtes.

Råben med og udringning af varer er kun tilladt på betingelse af, at byens befolkning ikke forulempes mere derved end nødvendigt, og må ikke finde sted før kl. 7 om morgenen eller efter mørkets frembrud og ingensinde udover kl. 7 aften.

Forhandling på offentlig gade, vej eller plads af aviser, opråb og andre lignende trykte meddelelser er politiet berettiget til at forbyde, når sådant salg kan befrygtes at ville give anledning til uorden. Endvidere er politiet berettiget til at forbyde uddeling af trykte meddelelser, reklamesedler og deslige pan offentlig gade, vej eller plads.

§ 5.

Ingen må uden fyldestgørende grund banke på port, dør eller vinduer, ringe på port- eller dørklokke eller foretage lignende handlinger, hvorved beboerne forstyrres.

§ 6.

Der må ikke på offentlig gade, vej eller plads spilles bold, pind, gøres glidebaner eller foretages anden leg eller spil til hinder for færdslen.

Det er forbudt at krybe op på eller klynge sig til vogne eller andre køretøjer under kørslen eller til sådanne at fastgøre håndvogne eller slæder.

§ 7.

Ingen må på offentlig gade, vej eller plads, i offentlige lystanlæg og plantninger eller ud over sådanne steder skyde med bøsse, pistol, gummibøsse, bue, pusterør eller andet sådant, kaste med slynge, tænde blus, afbrænde krudt, fyrværkerisager eller eksploderende genstande af hvilken som helst slags, kaste med eller udkaste stene, snebolde, snavs, vand eller andet, hvorved skade kan bevirkes eller de, som færdes på disse steder, fortrædiges.

§ 8.

Ingen må gå maskeret på gaden eller vise sig offentlig i en dragt, der er stødende mod velanstændigheden eller egnet til at fremkalde forstyrrelse af den offentlige orden. Ligeledes er det forbudt på eller ud imod offentlig gade, vej eller plads at vise nogen uanstændig opførsel, såsom ved uanstændige sange, ord, lader, blottelse af legemet, ved at lade vandet på upassende steder eller på anden måde.

§ 9.

Politimesteren bestemmer de grænser, indenfor hvilke det ikke skal være tilladt at bade sig eller svømme i de åer, som løbe igennem og udenom byen.

Ejerne af offentlige badeanstalter er pligtige til at træffe de foranstaltninger, som politiet måtte foreskrive af hensyn til den offentlige velanstændighed og for at afvende fare for de badendes liv og helbred. Politiet kan give bestemmelser om det tilsyn, der skal finde sted, og de redningsredskaber, som skulle forefindes ved offentlige badeanstalter.

Det er uvedkommende forbudt med både at opholde sig i umiddelbar nærhed af offentligt eller privat badehus på en sådan måde, at velanstændigheden derved krænkes.

Ved offentlig badeanstalt forstås enhver badeplads, som mod eller uden vederlag er tilgængelig for publikum i almindelighed.

2. kapitel

Forebyggelse af hindringer og ulemper for færdslen samt af fare under den offentlige færdsel

§ 10.

Ingen uvedkommende må tænde eller slukke de på offentlig gade, vej eller plads anbragte lygter.

§ 11.

Ingen må, uden politiets tilladelse, tage stade på offentlig gade, vej eller plads for at udsælge varer eller drive anden forretning, og hvor sådan tilladelse er given, ikke udenfor det anviste sted. Politiet kan, når dertil findes anledning, forbyde personer at stå stille på offentlig gade, vej eller plads, eller at færdes frem og tilbage på kortere strækninger, og enhver er pligtig at efterkomme politiets påbud i så henseende. Et sådant påbud skal dog støtte sig til en ordre, givet for de enkelte tilfælde af politimesteren. Gadeudsælgere, bybude eller andre, der på offentlig gade, vej eller plads tilbyde publikum deres varer eller tjeneste, må ikke opstille sig i klynge eller på anden måde hindre færdslen, ej heller vise påtrængenhed. De skulle i det hele rette sig efter politiets forskrifter. Uden vedkommendes samtykke må ingen tage plads på trapper, i porte eller andre ind- eller opgange til husene.

§ 12.

Ingen må på offentlig fortov eller gangsti bære, trække eller på anden måde føre med sig genstande, der er til hinder for færdslen eller som udsætte de forbigående for skade eller ulempe, såsom byrder, store kurve, trug, håndvogne, slæder eller deslige. Dog må håndvogne med børn og sygevogne trækkes på fortov og gangstier og cykler på de gangstier, hvor dette ikke efter § 47 er forbudt, når det sker således, at færdslen derved besværes så lidt som muligt; børnevogne skulle altid køres og cyklerne trækkes enkeltvis. Leer, høforke, skydevåben eller andre sådanne genstande, der let kunne forvolde skade, må ikkun bæres på kørebanen og således, at skade ikke kan befrygtes.

§ 13.

Skorstensfejere, kakkelovnsrensere og møllere i deres arbejdsklæder, så vel som andre, der er iførte klæder, som tilsmudse ved berøring, samt slagtere med kødtrug skulle på offentlig gade, vej eller plads holde sig på kørebanen.

§ 14.

Intet, som kan være til hinder for færdslen, må anbringes på eller over offentlig gade, vej eller plads. Dog er af- eller pålæsning af varer, brændsel eller andet tilladt på de nævnte steder, hvor ingen gårdsplads findes, når det sker med så uden ulempe for færdslen som muligt, og intet bliver liggende på gaden i længere tid end højst fornødent, i hvilken henseende vedkommende nøje ville have at holde sig politiets forskrifter efterrettelige.

Fraspændte vogne kunne med husbeboernes samtykke om dagen holde på gaden i enkelte, i Saltgade i dobbelte rækker, når vognstængerne aftages eller på enspændervogne slås op og færdslen efter politiets skøn derved ikke hindres. Trækkevogne må ikke uden særlig tilladelse af politiet henstå på offentlig gade, vej eller plads i længere tid end der behøves til deres af- eller pålæsning.

§ 15.

Det er forbudt på offentlig gade, vej eller plads at foretage noget slags arbejde, hvorved færdslen hæmmes eller de forbigående udsættes for fare eller ulempe.

Ej heller må tæpper, duge og deslige udbankes eller udrystes, sengeklæder henlægges til udluftning eller tøj ophænges til tørring på eller ud over offentlig gade, vej eller plads.

Savning og hugning af brænde, træstammer eller deslige kan på de nævnte steder af politiet tillades, når gårdsplads eller andet dertil passende rum mangler, og arbejdet foregår med så uden ulempe for færdslen som muligt.

§ 16.

Når vogne ved bryllupper, begravelser, teaterforestillinger, baller eller andre lejligheder samles i større mængde på offentlig gade, vej eller plads, have de vedkommende at holde sig politiets anvisninger til ordens overholdelse efterrettelige, navnlig for så vidt angår den orden, hvori vognene skulle holde, og den vej, de ved til- og frakørslen have at tage.

§ 17.

Varer, udhængsskabe, vinduesmarkiser eller andre genstande, der anbringes ud over offentlig gade, vej eller plads, skulle være forsvarligt befæstede og, når de have et fremspring af mere end 10 cm, anbragte i en sådan højde, at deres underkant er mindst 2 m fra jorden.

§ 18.

Urtepotter, fuglebure eller andet, der ved at falde ned kan bevirke skade, må ikke opstilles eller ophænges på tage, tagrender, åbne altaner, bygningers ydersider, mur, plankeværk eller stakit eller i åbne vinduer eller luger, med mindre de er forsvarlig fastgjorte eller på anden måde sikrede mod nedfald.

§ 19.

Ingen må på offentlig gade, vej eller plads henkaste glas, potteskår, stene, søm eller andet, der kan medføre ulempe og fare for færdslen. Når om vinteren glat føre indtræder, skulle ejerne af de til offentlig gade eller plads stødende huse og grunde lade fortovet bestrø med sand, aske, savsmuld eller deslige ud for deres grunde.

Træer og gærder, der er anbragte på eller nær ved offentlig gade, vej eller plads, skulle holdes studsede og klippede således, at de ikke er til hinder for færdslen eller borttage lysningen fra gadelygter. På murflader, stakitter og plankeværker ud til offentlig gade, vej eller plads må ikke til ulempe for færdslen anbringes fremstående søm eller lignende. Pigtråd og lignende hegnsmidler må ikke anbringes ud imod gade, sti, vej eller plads, der er åben for almindelig færdsel, og sådanne hegnsmidler må på de anførte steder heller ikke anbringes inden for degn at anden art nærmere end i 60 cm’s afstand fra dette. Nuværende hegn, som er stridende herimod, skulle fjernes. Metalpigge, pigtråd og lignende hegnsmidler må dog anbringes øverst på hegn af mindst 190 cm’s højde.

§ 20.

Det forbydes at benytte lokomobiler indenfor 12,5 m afstand fra offentlig vej, medmindre de skjules af bygninger, træer eller andet. Benyttes lokomobiler indenfor en afstand af 62,5 m fra offentlig vej, skal brugeren hjælpe kørende og ridende forbi, når sådan hjælp behøves, og i fornødent fald standse værket. Vandmøller ved offentlig vej skulle have vandhjulene således dækkede, at de ikke kunne ses fra vej eller gade.

Grus-, ler-, mergel- og tørvegrave må ikke graves offentlig vej eller sti nærmere end 2,5 m fra stiens eller vejens areal; er de således beliggende, at de kunne være farlige, kan politiet, selv om de ligge udenfor den nævnte afstand, pålægge vedkommende at sætte og vedligeholde et forsvarligt hegn udenom dem. Finder udgravning sted i større dybde end 2,5 m, må afstanden fra vej og sti forøges i samme forhold.

Sprængning med krudt, dynamit og lignende af sten eller træer må indenfor 62,5 m afstand fra offentlig gade, vej eller plads kun linde sted, når en pålidelig mand holder vagt på vejen for at advare de vejfarende.

Politiet kan i øvrigt forbyde, hvad der på offentlig gade, vej eller plads eller i sammes umiddelbare nærhed udsætter færdslen for fare.

§ 21.

Forældre eller andre vedkommende er pligtige at sørge for, at små børn, der er under deres varetægt, på offentlig gade, vej eller plads er undergivne tilbørligt tilsyn.

§ 22.

Når offentlig gade, vej eller plads anlægges eller istandsættes, samt når der ellers ved samme foretages arbejder, der i nogen væsentlig grad er til hinder for færdslen eller gøre den usikker, skal den pågældende strækning, så længe arbejdet varer, i en sådan afstand, som politiet bestemmer, holdes forsvarligt afspærret, ligesom entreprenøren overhovedet er pligtig at udføre de foranstaltninger, politiet måtte påbyde til sikring af færdslen, hvis årsag anmeldelse skal ske til politiet, forinden arbejdet påbegyndes. Fra mørket falder på, indtil det bliver lyst om morgenen, skal der være anbragt fornødne tændte lygter ved afspærringen.

§ 23.

Ved opførelse af ny eller nedbrydelse eller hovedreparation at ældre bygninger ved offentlig gade, vej eller plads, skal ejeren, førend arbejdet påbegyndes, derom gøre skriftlig anmeldelse til politiet, for at dette kan påse, at der, så vidt det findes fornødent, i ethvert fald på hovedgaderne, anbringes plankeværk eller anden indhegning og i øvrigt træffes de foranstaltninger, som anses nødvendige til forebyggelse af ulempe for de forbipasserende. Indhegningen skal borttages og pladsen ryddeliggøres, så snart det af politiet forlanges, og ejeren er ansvarlig for, at indhegningens vedbliven ikke nødvendiggøres ved utilbørlig forhaling af byggearbejdet.

§ 24.

Stilladser, afstivninger og lignende, som anvendes ved bygningsarbejder, skulle have tilstrækkelig styrke, og være omhyggelig anbragte samt betjenes duelige og pålidelige folk. Stilladser og løbebroer skulle derhos på den udvendige side være forsynede med lægter som brystværn og med mindst 40 cm bøje vanger.

Løse stiger, der benyttes til arbejde på en bygnings udvendige side, skulle være af forsvarlig styrke og, når de er over 3,5 m lange, forsynede forneden med sådanne indretninger, at udskridning forhindres, hvorhos en arbejder, når stigen står på glat grund, såsom stenbro, fliser, beton eller deslige, så længe den benyttes, skal have plads ved dens fod for at påse, at den står fast.

For overtrædelse af de i denne paragraf indeholdte bestemmelser straffes den håndværksmester eller andre, der forestå det pågældende arbejdes udførelse, eller, såfremt han ikke opgives af ejeren, denne selv.

§ 25.

Befindes en bygning eller en del af samme i så brøstfældig tilstand, at der er fare for nedstyrtning, kan politiet forbyde benyttelsen af bygningen helt eller til dels og pålægge ejeren inden en af det fastsat frist at foretage sådanne arbejder, at den tilstedeværende fare fjernes, hvorhos politiet på ejerens bekostning kan træffe de yderligere foranstaltninger, der måtte anses fornødne for at forebygge fare for forbigående eller andre.

På lignende måde forholdes, uår mur, plankeværk eller andet sådant hegn imod offentlig gade, vej eller plads findes i faldefærdig stand.

§ 26.

Vinder eller andre indretninger, ved hvilke varer eller andet hejses op fra eller ned til offentlig gade, vej eller plads, skulle såvel som deres tilbehør have fornøden styrke og må ikkun benyttes af øvede og pålidelige folk.

§ 27.

Når op- eller nedhejsning af varer eller andet, rensning af tagrender, nedkastning af sne fra tage, istandsættelse af sådanne eller andre mindre betydelige bygningsarbejder - malerarbejder derunder indbefattet - foretages ud over eller ud til offentligt fortov, skal der til advarsel for de forbigående udsættes afvisere af en sådan beskaffenhed, at de tilstrækkelig tydeligt angive, at færdslen sammesteds er forbunden med fare eller ulempe. Afviserne må ikke henstå længere end nødvendigt, men skulle borttages, så snart de pågældende arbejder stande, for malerarbejders vedkommende dog først når det malede er tørt.

§ 28.

Afskylning ud over offentligt fortov af vinduer til gaden er kun tilladt i stueetager, hvorunder der ingen beboet kælder findes, samt ved kældervinduer og må kun foretages i den til gadefejning bestemte tid. Ved afvaskning af bygningsfacader ud til gader skulle de om bygningsarbejder i forrige § givne forskrifter iagttages.

§ 29.

Kældernedgange, som fra bygningslinjen springer frem imod offentlig gade, vej eller plads, skulle på siderne være hegnede med forsvarligt rækværk eller være dækkede lige med fortovets overflade med lemme, som ikkun må åbnes, når brugen af kælderen gør det nødvendigt, og da kun under udstilling af afvisere, som i § 27 foreskrevet.

§ 30.

Udløbsrender, der lede spildevand fra huse til offentlig gade, vej eller plads skulle føres helt ned til brolægningen eller jordoverfladen.

§ 31.

Ingen må færdes på isen på de i byen eller på dens grund værende søer, åer eller andre dybere vandsteder, når isen ikke er fuldkommen sikker. Ingen må hugge huller i isen på de forannævnte steder, uden dertil at have politiets tilladelse, og i så fald ikke på andre steder end tilladt. Sådanne huller eller vanger skal vedkommende forsyne med forsvarlig indhegning eller anden af politiet godkendt afmærkning.

3. kapitel

Kørsel og riden samt om førsel af heste og andre kreaturer

§ 32.

Kørende og ridende er pligtige at iagttage behørig forsigtighed, hvilket især gælder, når der køres eller rides omkring gade- eller vejhjørner eller tværs over andre færdselsveje. Dette gælder også om kørsel med træk- eller håndvogne. Ud af porte eller andre udkørsler fra gårde til offentlig gade, vej eller plads skal der køres i skridt. Al kapkørsel eller kapridning på offentlig gade, vej eller plads er forbudt. På gader eller pladser må ikke rides eller køres hurtigere end i jævnt trav og andet steds ikke hurtigere end i stærkt trav.

På stærkt befærdede steder eller hvor overhovedet hensynet til færdslen gør det nødvendigt, såsom over broer eller i meget smalle gader, kan politiet forbyde kørsel for andre end de der boende eller påbyde, at al kørsel skal foregå i skridt. Sådant påbud skal meddeles ved iøjnefaldende opslag på stedet. Til processioner eller optog med musik eller faner kræves politiets tilladelse.

Kørende og ridende skulle i tide varsko personer, der er foran dem på deres vej. Utilbørlig smælden med pisk ved kanekørsel eller ved andre lejligheder på offentlig gade, vej eller plads er forbudt.

§ 33.

Kørende og ridende skulle holde sig på de til sådan færdsel bestemte gader og veje. Ingen må køre eller ride på fortov eller gangsti.

§ 34.

Kørende og ridende skulle holde sig til den side af offentlig gade eller vej, der er på deres højre hånd, og når de mødes, skal hver især vige af til højre.

Kørsel udenom et andet køretøj, der er foran, skal foregå ved at holde til venstre. Ved gadehjørner og ved skæringspunkter af to eller flere færdselslinjer er sådan forbi kørsel forbudt.

Kørsel omkring gadehjørner skal foregå langsomt. Sker omdrejningen fra den ene gade ind i den anden til højre, skal der svinges i kort bue; sker omdrejningen til venstre, skal der svinges i lang bue.

§ 35.

Ingen må køre eller ride imod eller ind i troppeafdelinger, ligtog eller andre processioner, men enhver har at vige af vejen for samme.

§ 36.

Vogne med læs må ikke være overlæssede og skulle være således læssede, at de ikke er udsatte for væltning eller for, at det pålæssede falder af eller, at vognene gå i stykker under kørselen eller, at der i øvrigt ved kørselen bevirkes skade eller ulempe for færdslen. Læs med skoveffekter skulde stables på en sådan måde, at færdslen ikke hæmmes, og rislæs være læssede således, at de ikke sprede sig til siderne. Hvad der tabes eller spildes fra vogne, er vedkommende forpligtede til at optage, ligesom også til at erstatte det offentlige de udgifter, som dette måtte have haft ved optagningen.

Vogne, der er bestemte til at benyttes eller jævnlig benyttes til mælketransport til og fra fælles- og andelsmejerier samt til transport af sten, grus og lignende materialer, kul og andet brændsel, mask, bærme og andre deslige produkter, endvidere møllevogne, fragtvogne, bryggeriers ølvogne samt vogne, der benyttes til regelmæssig personbefordring og er indrettede til mere end 5 personer foruden kusken, skulle, når de færdes på offentlig gade, vej eller plads, være forsynede med hjul, hvis fælge og hjulbeslag er mindst 9 cm brede; dog tillades hjulfælge og beslag af mindst 8 cm bredde, for så vidt de her omhandlede vogne alene er indrettede til kun at forspændes med i hest.

§ 37.

Ingen, der er under 14 år, eller som er drukken eller af anden årsag upålidelig, må køre eii forspændt vogn. Er vognen betroet den pågældende af nogen anden, er denne tillige undergiven strafansvar.

§ 38.

På offentlig gade, vej eller plads eller i porte, gårde eller deslige steder, der have åben udkørsel til offentlig gade, vej eller plads, må ingen vogn holde forspændt, medmindre kusken eller en anden voksen pålidelig person holder tømmerne eller disse er forsvarligt fastbundne til vognen, og en skagle ved hver hest er fraspændt, eller der træffes anden efter politiets skøn pålidelig sikkerhedsforanstaltning. Det er forbudt på de fornævnte steder at tage hovedtøjet af heste eller at tage bidselet af forspændt hest i længere tid end, medens den fodres.

Heste, der tidligere have løbet løbsk, slået eller bidt, skulle på de nævnte steder altid være undergivne tilbørligt tilsyn. De sidste skulle tillige betegnes med en fra begge sider synlig halmvisk på hovedet. Heste, der slår, skal være forsynede med en visk ved haleroden.

§ 39.

Når heste på offentlig gade, vej eller plads benyttes for kane, slæde, sporvogn eller vogne, hvis hjulfælge er belagte med et stof, der dæmper lyden, skulle de være forsynede med forsvarlige bjælder eller klokker, så at man i tilbørlig afstand kan høre deres komme.

§ 40.

Heste, kreaturer, får og svin må ikke gå løse på offentlig gade, vej eller plads, ej heller drives eller trækkes på fortov eller gangsti. Ingen må på offentlig gade eller plads føre flere ikke sammenkoblede heste, dog at førelse af håndheste ikke herved er udelukket. Dog må fraspændte heste føres under en tømme, når de ikke slæbe skagler eller deslige efter sig. Enhver hest, der rides eller føres på offentlig gade, vej eller plads, skal være forsynet med forsvarligt hovedtøj, grime eller bidsel, og må ikke føres af personer på cykel.

§ 41.

Det er forbudt på offentlig gade, vej eller plads under kørsel med, transport eller drift af heste, kreaturer eller andre husdyr at benytte eller behandle disse på en sådan mande, at den er skikket til at vække offentlig forargelse, enten ved at dyrene kendeligt overanstrenges eller ved, at der på anden måde tilføjes dem unødig lidelse. Heste, der er halte eller have åbne eller halvlægte sår på steder, hvor sele- eller saddeltøj kan komme i berøring dermed, må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse af en autoriseret dyrlæge.

Indkørsel fra offentlig gade, vej eller plads til byggepladser og lignende skal stedse holdes i en med hensyn til kørsel efter politiets skøn forsvarlig stand,

§ 42.

Om førsel og transport af kreaturer gælde følgende bestemmelser:

Tyre skulle altid trækkes enkeltvis af voksne og pålidelige mandspersoner og være forsvarligt nikkede eller på anden af politiet bifaldet måde gjort uskadelige.

Transport af kalve, får og lam må ikke ske således, at deres ben er sammenbundne, medmindre dette er foretaget med bløde strikker og underlagt halm eller klude, ligesom sammenbindingen ej heller må være så fast, at deraf kan opstå indsnæring, og må transporten kun foretages i vogne, hvori findes et blødt og rigeligt underlag af halm eller hø, således at hovedet aldrig hænger udenfor vognen.

Svin med undtagelse af smågrise må ikke anbringes eller transporteres i sække og smågrise kun enkeltvis, og kun, når der er tilstrækkelig åbning for luften.

Når svin, hunde, fjerkræ eller andre kreaturer transporteres i kasser, skal disse have dimensioner, der stå i passende forhold til kreaturernes størrelse og antal og tilstrækkelige luftåbninger. Levende fisk må ikke transporteres ved at drage vidjekviste eller lignende gennem øjnene eller gællerne.

§ 43.

Ved lejligheder, når der kan ventes stærk færdsel, f. eks. når fester, dyrskuer, heste- eller kvægmarkeder afholdes i eller ved byen, kan politiet træffe nærmere bestemmelse om, gennem hvilke gader førsel af kreaturer til og fra dyrskuet eller markedspladsen må finde sted, samt i øvrigt foreskrive sådanne forsigtighedsregler, som efter omstændighederne må anses fornødne for at forebygge fare for den almindelige færdsel. For droskekørsel og kaperkørsel kan byrådet såvel ved disse lejligheder som i almindelighed fastsætte bestemte takster.

4. kapitel

Kørsel med cykler og automobiler m.m.

§ 44.

Cyklekørende er pligtige til under kørslen at vise behørig forsigtighed og altid at beholde en hånd på styret. - I selve byen må der ikke køres hurtigere end et køretøj i jævnt trav; om gadehjørner skal kørselen ske langsomt. - hvor hensynet til færdslen gør det nødvendigt, såsom på stærkt befærdede steder eller i smalle gader, kan politiet forbyde cyklekørsel ved iøjnefaldende opslag på stedet.

§ 45.

Enhver cykle skal under kørselen være forsynet med en klokke. Når der er fare for sammenstød samt, når cyklisten vil køre forbi kørende eller ridende, skal der i god afstand gives tydeligt signal med klokken. Brug af klokken fritager ikke den cyklekørende for anvendelse af behørig forsigtighed overfor fodgængere, han møder eller passerer. Cyklisten skal stå af for mødende kørende eller ridende, såfremt der af kusken eller rytteren gives tegn til, at hesten er bange, eller dette for cyklisten er øjensynligt.

§ 46.

Ved kørsel på offentlig gade eller vej skal enhver cykle i tiden fra ¾ time efter solens nedgang til ¾ time før dens opgang være forsynet med en tændt lygte med enkelt blus, anbragt foran på cyklen og således, at lyset kan ses på afstand. Lygtens forreste glas skal være ufarvet.

§ 47.

Det er forbudt at køre ud og ind af porte, som vende ud til offentlig gade, vej eller plads, såvel som på fortov og gangsti samt byens alléer. På fortove, den såkaldte »grønne vej» nord for byen og den nordlige gangsti langs stationsvejen er tillige trækken med cykler forbudt, hvilket vil være at bekendtgøre ved opslag på de pågældende steder. Politiet kan dog, når sådant skønnes ikke at ville genere den almindelige færdsel, tillade cyklekørsel på enkelte gangstier - dog ikke på gangstien langs landevejen ud til plantagen - efter nærmere i så henseende fastsatte regler.

§ 48.

Cyklekørende skulle holde sig til den højre side af gaden eller vejen. For mødende køretøjer, ridende og cyklekørende holder de til højre, ved forbikørsel bagfra holder de til venstre. Ved gadehjørner og skæringspunkter af flere færdselslinjer er forbikørsel bagfra forbudt. Når kørsel omkring gadehjørner fra den ene gade ind i den anden foregår til højre, skal der svinges i kort bue; sker omdrejningen til venstre, skal der svinges i lang bue.

§ 49.

Der må ikke køres imod eller ind i troppeafdelinger, ligtog eller andre processioner, men den cyklekørende har at vige af vejen for disse.

§ 50.

Al kapkørsel i selve byens gader er forbudt. Ovelseskørsel er ikke tilladt på offentlige gader og veje i selve byen. På cykler, kun beregnede til én person, må ikke anbringes mere end én person, ej heller børn.

§ 51.

I tilfælde af påkørsel skal den cyklekørende standse og på forlangende opgive navn, stilling og bopæl.

§ 52.

Med hensyn til kørsel med automobiler (motorvogne, motorcykler) gælde lovgivningens almindelige bestemmelser om motorkøretøjer.

Køres vejtromler, dampmaskiner, tærskeværker eller andre større maskiner ad offentlige gader og veje, skulle de, foruden af kusken, være ledsagede af en mand, der er i stand til i påkommende tilfælde at hjælpe kørende og ridende forbi.

Det samme skal gælde med hensyn til sådanne befordringer, der på grund af deres størrelse og ejendommelige udseende - såsom flytteomnibusser, menagerivogne og lignende - måtte kunne frembyde ulempe for færdslen, så og med hensyn til transport af vilde dyr i åbne befordringer eller til fods.

De i nærværende § omhandlede befordringer og maskiner m. M. Må ikke henstå længere end nødvendigt på offentlige veje og skulle da altid stilles på en af vejens ydersider og til mindst mulig ulempe for de vejfarende. Mens de henstår på vejene, eller når de henstilles i disses umiddelbare nærhed, skal der være en mand til stede til assistance for forbipasserende kørende og ridende, hvorhos de, for så vidt de henstå på vejen i mørke, skulle forsynes med en tændt lygte. Dog kunne vejtromler og andre lignende redskaber, der benyttes ved et foreliggende vejarbejde eller brobygningsarbejde, når de ikke uden stort besvær kunne føres andet steds hen, hensættes på vejkanten, alene mod at de i mørke forsynes med en tændt lygte.

5. kapitel

Hunde

§ 53.

Herreløse hunde, hvorved forstås enhver hund, der ikke er i følge med sin herre eller bærer polititegn, kan politiet foranstalte optagne og fremlyste, samt, hvis ingen ejer inden 3 gange 24 timer indløser dem ved at betale de udgifter, som optagelsen og fremlysningen har foranlediget, lade dem dræbe eller sælge efter reglerne for optagelse af husdyr. - Det samme gælder om hunde, der ved at gø eller tude på offentlig gade, vej eller plads om natten forstyrre de omboendes ro. Hunde, der har den vane ved gøen eller tuden i private gårde om natten at forstyrre de omboendes ro, skulle holdes indelukkede.

I øvrigt skal det have sit forblivende ved de i lov om hundeafgift m. v. af 12. april 1889 indeholdte bestemmelser.

§ 54.

Når nogen vil bruge løsgående glubske hunde til pladsers bevogtning, skal han derom gøre anmeldelse til politiet, for hvem han med hensyn til hver enkelt hund, som agtes således benyttet, skal forevise en autoriseret dyrlæges attest om, at der efter hundens beskaffenhed intet derfor er til hinder. Vedkommende plads skal derhos holdes således indhegnet og lukket, at hundene ikke kunne slippe ud, og det skal ved tydelige opslag udenfor pladsen på de steder, politiet bestemmer, altid findes bekendtgjort, at der holdes løse hunde på pladsen, og til hvilke tider, de er løsgående. Endelig skulde sådanne hunde stedse være en autoriseret dyrlæges tilsyn og bestemmelser underkastede.

6. kapitel

Beskadigelse og besudling af bygninger, monumenter m.v.

§ 55.

Det er forbudt at skrive, kradse, male eller tegne på, skære i, flytte eller borttage eller på anden måde beskadige eller besudle de til offentlig nytte eller prydelse bestemte indretninger eller genstande såsom monumenter, springvand, vandposte eller opstandere, brandhaner, gadelygter, vejvisere, bænke, indhegninger, telegraf- og telefonstænger og deslige, såvel som den til offentlig gade, vej eller plads stødende del af hus, mur, plankeværk, port eller andet sådant. Det er ligeledes forbudt at misbruge eller beskadige brandalarmeringsapparater.

§ 56.

Ingen må opbryde stenbro eller foretage nogen gravning i eller anden forandring ved offentlig gade, vej eller plads uden samtykke af byrådet eller vedkommende byrådsudvalg eller, for så vidt landevej og landevejsgader angår, af amtsvejbestyrelsen.

§ 57.

Ingen må beskadige de på offentlig gade, vej eller plads eller i offentlige anlæg stående træer ved at afbrække grene eller kviste, rive eller skære i barken eller deslige, ej heller aftage eller beskadige de omkring træerne til deres beskyttelse anbragte indretninger. Det er også forbudt at afplukke, borttage eller beskadige de i offentlige anlæg værende frugter, blomster eller planter, at henkaste eller henlægge urenlighed, papir eller andet sådant i deslige anlæg eller på anden måde beskadige eller besudle dem.

De besøgende er pligtige at overholde de af anlæggenes bestyrelse til fremme af orden og fred trufne reglementariske bestemmelser, når disse er bekendtgjorte på behørig måde, navnlig ved opslag ved indgangene og på andre passende steder. Kreaturer af enhver slags såvel som fjerkræ skulle holdes borte fra anlæggene.

§ 58.

Ingen må bestige, overstige eller beskadige de ved offentlig gade, vej eller plads eller om offentlige anlæg anbragte aflukker, brystværn, diger eller anden indhegning, ej heller stige ned i eller beskadige de ved dem værende grøfter. Kreaturer må ikke færdes på disse steder. Græsning på de offentlige veje er forbudt.

§ 59.

På kirkegården må ingen legen eller anden med hensyn til stedet upassende opførsel finde sted. Ingen må trænge ind på kirkegårde på de tider da indgangen holdes lukket, eller på kirkegårdene gå udenfor de afstukne gange, stige over grøfter, diger eller andre indhegninger, beskadige træer, blomster eller andre vækster eller på nogen måde beskadige eller besudle gravsteder eller andre på kirkegårdene værende anlæg; ej heller på anden måde overtræde de af kirkegårdenes bestyrelse til fremme af orden og fred på kirkegårdene trufne reglementariske bestemmelser, når disse er bekendtgjorte på behørig måde, navnlig ved opslag ved indgangene eller på andre passende steder. Børn under 10 år må ikke komme på kirkegård undtagen i følge med og under opsigt af voksne personer, der skulle være ansvarlige for deres opførsel.

7. kapitel

Gadenavne, husnumre, skilte og opslag

§ 60.

Når byrådet foranstalter navnet på offentlig gade, vej eller plads malet på det hus, plankeværk eller andet, der danner hjørnet af eller indgangen til gaden, vejen eller pladsen, er vedkommende ejer, hvis det i tilfælde af reparation eller af andre grunde bliver overmalet, udvisket eller borttaget, pligtig til snarest muligt atter at foranstalte det påmalet på samme måde som tidligere.

Enhver husejer i byen skal sørge for, at hans hus er forsynet med et skilt, der angiver ejendommens matrikelnummer.

Samtlige husejere på ribe mark skal forsyne deres ejendom med løbenummer, der bestemmes af byrådet.

Numrene, der skal anbringes ud til offentlig gade, vej eller plads, tilvejebringes af byrådet og udleveres imod en af dette fastsat betaling.

§ 61.

Det bestemmes af byrådet, på hvilke steder opslag af bekendtgørelser fra øvrigheden eller andre offentlige myndigheder må finde sted, og for kommunens regning bekostes de dertil fornødne tavler anskaffede, vedligeholdte og renholdte, når ikke vedkommende husejer foretrækker selv at foranstalte dette.

Bekendtgørelser angående teaterforestillinger, koncerter, forevisninger og offentlige forlystelser, til hvilke fornøden tilladelse haves, kunne ske ved opslag, når ejeren af det sted, hvor opslaget finder sted, dertil giver sit minde.

Andre bekendtgørelser er det ikke tilladt at lade offentligt opslå uden samtykke både af vedkommende husejer og af politiet; dog undtages herfra opslag på en ejendom om, hvad der vedkommer de deri boende personers næringsvej, bopælsforandringer og andre henvisninger, som knytte sig til opslagsstedet.

§ 62.

Offentlige opslag skulle af vedkommende borttages, når det øjemed, hvori de er opslåede, er fyldestgjort, og politiet kan, hvis vedkommende ikke efter pålæg foranstalte dette, foranledige det udført for disses regning.

Lovlig gjorte opslag er det forbudt at afrive, besudle eller på anden måde beskadige eller gøre ulæselige.

8. kapitel

Torvehandelen

§ 63.

Det bestemmes af byrådet, hvilke af byens offentlige torve og strækninger af dens gader, der kunne benyttes til torvehandel, hvilken handel, der på hvert enkelt sted må drives, og til hvilken tid, den må finde sted.

Ingen må overtræde den således trufne ordning ved at drive torvehandel med andre varer, til andre tider eller på andre steder end tilladt.

§ 64.

De, der indfinder sig på torvene eller de til torvehandel indrømmede gadestrækninger for at falbyde deres varer, skulle ordne deres udsalg på den måde, der af politiet eller andre opsynshavende anvises dem og i det hele iagttage de af politiet til ordens overholdelse givne forskrifter. Den, der skønt påmindet, ikke efterkommer disse, kan af politiet bortvises af torvet.

De, der driver handel ved omførsel på gaderne og i husene, er underkastede politiets bestemmelser med hensyn til måden, hvorpå de udføre denne handel.

§ 65.

Varer, som falholdes på torvet skulle behandles med orden og renlighed og være uforfalskede og ufordærvede. - Levende dyr, derunder fisk, skulle fremstilles og behandles på en måde, som forebygger unødvendig lidelse for dyrene og ikke vække forargelse.

§ 66.

De handlende må ikke på torv eller gade henkaste fordærvede varer eller andet affald.

Brug af ujusteret mål og vægt eller af mål- og vejeredskaber, der ved tid og brug er blevne forandrede, er forbudt.

Ingen må lægge hindringer i vejen for den frie adgang til udsalgsstederne eller på anden måde forstyrre handelen. Politiet er berettiget til i torvetiden at forbyde sådan vognfærdsel på torvepladserne, som skønnes at være til hinder for handelen.

§ 67.

Ingen sælger må med sine varer tage ophold på torvet eller vedkommende gade tidligere end en time før den til handelen bestemte tid. Ved torvetidens udløb skulle alle varer, såvel som vogne, borde, kurve eller deslige, der er benyttede ved handelen, være fjernede fra torvet eller gaden.

§ 68.

Ved markeder anviser politiet de handlende de steder på byens offentlige pladser og gader, hvor de må opslå deres boder og udsælge deres varer, og politimesteren kan herved indrømme sådanne lempelser i foranstående bestemmelser, som findes hensigtsmæssige.

9. kapitel

Offentlige beværtnings- og forlystelsessteder, offentlige forestillinger m.m.

§ 69.

Alle beværtningslokaler er undergivne politiets og sundhedskommissionens tilsyn.

Intet lokale må herefter tages i brug til sådan næring, forinden det er godkendt af politiet og sundhedskommissionen i henhold til denne vedtægts bestemmelser. Dette gælder også for lokaler, der efter tidligere at have været benyttede til sådan næring, tages i brug, efter at en efter politiets og sundhedskommissionens skøn væsentlig ombygning har fundet sted.

Skal et lokale, der benyttes til beværternæring, overgå til en ny til næringen berettiget bruger, kræves ligeledes godkendelse af politiet og sundhedskommissionen, men det er da, for så vidt angår beværtningslokaler, der den 1. januar 1913 alt er taget i brug som sådanne, overladt til de nævnte myndigheder at lempe de i § 70 angivne fordringer efter forholdene i hvert enkelt tilfælde.

§ 70.

De fordringer, der må fyldestgøres af lokaler, der efter § 69 behøver godkendelse, er følgende:

1. I ethvert gæstgiveri skal der være mindst et for alle gæster tilgængeligt gæstelokale med en gulvflade af mindst 25 m²; indrettes der flere gæstelokaler skulle disse have en gulvflade af mindst 20 m²
2. I enhver beværtning skal der være mindst 2 beværtningslokaler, hvoraf gulvfladen i det ene ikke må være under 25 m² og i de øvrige ikke under 20 m
3. I de foran nævnte lokaler må spanske vægge eller lignende skillerum kun anbringes vinkelret på lokalets vægge og således, at de ikke berøve dette nogen tilgang af lys eller luft; de må ikke have nogen større højde over gulvet end 2 m, og der skal stedse i lokalet blive et sammenhængende rum af mindst 20 m² størrelse, frit for alle adskillelser. Dele af lokalet, som udskilles på nævnte måde, må ikke dækkes af portièrer eller lignende. Loftshøjden i samtlige gæstelokaler skal være mindst 3 m. I ethvert gæstelokale skal der være tilstrækkelig adgang for dagslys; intet gæstelokales vinduesareal må være under ⅙ af lokalets gulvareal, og mindst ⅓ af det pligtige vinduesareal skal være til at åbne til det fri, såfremt der ikke på anden hensigtsmæssig måde er sørget for fornøden ventilation.
4. I alle beværtningslokaler skal gulvet være af eller beklædt med et for fugtighed uigennemtrængeligt stof; væggene skulle i mindst 2 m's højde være til at afvaske. Dog kan der i enkelte tilfælde af dekorative hensyn afviges fra dette krav. Lofter, der ikke kunne afvaskes, skulle hvidtes 2 gange årlig og i det hele holdes rene.
5. I intet til en beværtning hørende lokale må gulvet ligge under det tilgrænsende terræns niveau; ej heller må beværtning indrettes i etager, som ikke fyldestgør bygningslovens forskrifter om beboelsesrum.
6. Beværtningslokaler må kun indrettes i forhuse og dermed sammenbyggede side- eller baghuse, såfremt samtlige beværtningslokaler udgør en sammenhængende lejlighed.
7. Til fjernelse af fordærvet luft skal der på politiets og sundhedskommissionen forlangende træffes sådanne foranstaltninger, som nævnte myndigheder give anvisning på.
8. Til ethvert gæstgiveri og enhver beværtning skal der høre et bekvemt beliggende køkken med mindst 20 m² gulvflade og et spisekammer med mindst 6 m² gulvflade; loftshøjden bør ikke være under 2,5 m. Samtlige lokaler skulle have vægge, der kan afvaskes, eller hvis de har hvidtede vægge og loft, skal disse hvidtes mindst 2 gange om året; gulvene skal være af sammenpløjede brædder eller fliser i cement. De fornævnte lokaler kunne anbringes i kælderetager, når de benyttede rum fyldestgør de fordringer, som bygningslovgivningen stiller til beboelseskældere.
9. Ved enhver beværtning skal der forefindes det fornødne antal wc og pissoirer. Står disse i umiddelbar forbindelse med beværtningslokaler, skal de være adskilt fra disse ved ét forrum med selvlukkende døre og i øvrigt i enhver henseende - særlig også med hensyn til pissoirudskylning, beliggenhed og adgang til lys og luft - indrettes efter politiets og sundhedskommissionens forskrifter.

§ 71.

Såfremt lokaler, der inden 1. januar 1913 med lovlig adkomst er tagne i brug til beværtningsdrift, viser sig at frembyde mangelfulde forhold med hensyn til sundhed og renlighed, kan politiet og sundhedskommissionen forlange foretaget forbedringer af sådanne forhold, og såfremt de ikke lade sig fyldestgørende udføre, forbyde brugen af lokalerne til beværtningsdrift.

§ 72.

Beværtningslokaler med tilhørende økonomirum, wc, latriner og pissoirer skal holdes tilbørlig rene.

§ 73.

Beværtningslokaler med dertil hørende økonomirum må ikke benyttes til natteophold.

§ 74.

Ethvert beværtningslokale, hvori besøgende opholde sig, skal, når dagslyset svigter, i rummets hele udstrækning være rigelig oplyst med kunstig belysning.

§ 75.

Ethvert gæstgiveri skal have mindst 4 soverum med mindst 6 senge. Soverummene skal have en højde af mindst 2,5 m, 8 m luftrum pr. soveleje og være forsynede med vinduer til at lukke op. Opadvendende tagvinduer anses i disse rum ikke for fyldestgørende.

For så vidt gæstgiveriet indeholder beværtningsrum, er bestemmelserne i foranstående paragraffer gældende for disse.

Ingen ejendom må tages i brug til gæstgiveri og herbergeri, førend det er godkendt af politiet og sundhedskommissionen.

§ 76.

Når der i henhold til lov nr. 104 af 10. maj 1912 om beværtning og gæstgiverier samt om handel med stærke drikke § 10 ii oprettes gæstgiveri og beværtning uden udskænkning af stærke drikke i hjem for håndværkssvende, søfolk, soldater, tjenestesøgende og dermed ligestillede mænd eller kvinder, og når hjemmet udelukkende virker i velgørende øjemed og uden økonomisk fordel for dette, kan der af amtet tillades afvigelser fra bestemmelserne i § 70 og 75.

§ 77.

Offentlige beværtningssteder og andre forretninger, hvori spise- og drikkevarer er genstand for offentlig forhandling til fortæring på stedet, eller hvor forhandling eller uddeling af stærke drikke finder sted, skal holdes lukkede fra kl. 11 aften til kl. 5 morgen, og der må i denne del at døgnet ingen beværtning, udskænkning eller handel finde sted, og ingen gæster indlades eller opholde sig på slig steder. Politimesteren kan dog give enkelte beværtere tilladelse til at holde beværtningslokalerne åbne til kl. 12 nat, når kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke dertil; sådan tilladelse kan dog kun gives for et år ad gangen, imod at der til kommunens kasse betales en afgift på 120 kr., der erlægges inden tilladelsen benyttes.

Politimesteren kan undtagelsesvis meddele enkelte beværtere tilladelse til en enkelt aften at holde beværtningslokalerne åbne efter kl. 11 aften.

Under særegne omstændigheder kan politiet bestemme, at alle eller nogle at de offentlige beværtningslokaler skal holdes lukkede fra et tidligere tidspunkt at døgnet.

Bestemmelsen i denne paragrafs første stykke skal ikke være til hinder for beværtning af rejsende i hoteller og gæstgivergårde udenfor de almindelige beværtningslokaler samt på jernbanestationer, eller for afholdelse at sluttede selskaber, baller og deslige på hoteller og gæstgivergårde i særskilte lokaler. Dog kan særlig tilladelse til også at benytte de almindelige beværtningslokaler gives at politiet.

§ 78.

På offentlige beværtningssteder må der ikke udskænkes berusende drikke til personer under 18 år eller til kendelig berusede, ej heller til personer, der nyder fast fattigunderstøttelse eller er anbragte på kommunens eller nabokommunens fattiggårde. Værten er ansvarlig for, at ingen beruset person forlader hans lokale uden tilstrækkelig ledsagelse.

Det er forbudt at forhandle stærke drikke fra automater, undtagen hvor automaten er anbragt i beværtningslokaler, og udfordres hertil politimesterens tilladelse.

Værten må ikke tilstede eller tåle, at arbejdsløn eller hyre udbetales i hans lokaler.

§ 79.

Værten må ikke mod politiets forbud foranstalte eller tåle nogen afbenyttelse at beværtningslokalerne, der medfører forstyrrende støj for andre at husets beboere eller for omboende.

Politiet kan forbyde enhver beværtningsdrivende til hjælp i de lokaler, hvor gæster opholde sig, at benytte anden kvindelig medhjælp end sin hustru og egne voksne døtre.

§ 80.

I beværtningslokaler må intet foretages, som strider mod orden og sømmelighed, og værten skal, for så vidt det står til ham, sørge for, at det ikke sker.

Ingen må i beværtningslokaler gøre sig skyldig i voldsom eller støjende adfærd hvorved andre gæster, værten eller dennes personale fortrædiges, eller andre at husets beboere eller omboende forstyrres. Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted, er værten, når det forlanges at politiet, pligtig straks at lukke beværtningen for den dag.

§ 81.

Det er forbudt at spytte på gulvet i beværtningslokalerne, i hvilke der skal forefindes spyttebakker, der daglig skal vaskes.

Personer, der lide at smitsom sygdom, hudsygdom eller væskende sår, må ikke benyttes til betjening af gæster eller tilberedning at mad for disse.

§ 82.

Enhver gæstgiver og hotelvært er pligtig at føre en fremmedbog, som autoriseres af politiet, der bestemmer skemaet.

Denne fremmedbog skal forevises for politiet, så ofte det forlanges.

En udskrift at denne fremmedbog for den foregående dag afleveres til politiet hver morgen inden kl. 10.

§ 83.

Foranstående bestemmelser skulle opslås under glas i ethvert offentligt beværtningslokale på værtens bekostning.

§ 84.

Ingen må offentlig opføre eller lade opføre dramatiske forestillinger, operaer, balletter eller deslige uden dertil gennem Justitsministeriet meddelt bevilling, dog kan overøvrigheden give tilladelse til opførelsen at en enkelt forestilling af den nævnte art, ligesom tilladelse til opførelsen af dramatiske forestillinger og deslige af dilettanter i veldædigt øjemed kan meddeles af politimesteren.

§ 85.

Ingen må uden politiets tilladelse offentlig give koncerter eller musikalske præstationer, afholde dans eller maskerade, afbrænde fyrværkeri, foranstalte vauxhall, give mimiske, ekvilibristiske, magiske eller deslige forestillinger, forevise seværdigheder, såsom menageri, sjældne dyr, verdensteatre, panoramaer, perspektivkasser, stereoskopsamlinger, fonografer eller deslige, lade afbenytte karruseller, fjederbøsser, skydeborde eller lignende, afholde gevinstskydning, gevinstkeglespil, kapløb eller lignende. - Til afholdelse at tombola eller andet sådant lykkespil udkræves Justitsministeriets eller amtets tilladelse. - Tilladelse til kirkekoncerters afholdelse må ikke meddeles, førend biskoppens og vedkommende kirkebestyrelses samtykke er erhvervet. Politiet kan for et tidsrum af indtil 6 måneder ad gangen meddele offentlige beværtere en almindelig tilladelse til under de fornødne indskrænkninger i deres lokaler at lade opføre musikalske præstationer, dog ikkun ved sådanne personer, som forud er opgivne for politiet, uden at samme har haft noget imod dem at erindre. Tilladelsen kan til enhver tid tages tilbage, når dertil måtte vise sig grund.

§ 86.

Ligesom det er en selvfølge, at enhver ejer eller lejer at en ejendom kan forbyde den, der efter foregående § har erholdt tilladelse til at gå omkring og opføre musik, forevise kunster, seværdigheder eller andet, at udføre de nævnte præstationer m.v. på ejendommens grund, således skal også i tilfælde af sygdom eller af anden gyldig grund enhver beboer være berettiget til at forlange, at den, der udfører musik eller støjende præstationer af den nævnte art, fjerner sig i tilbørlig afstand fra det pågældende sted.

På offentlig gade, vej eller plads må ingen uden politiets særlige tilladelse spille på lirekasse eller opføre musik.

§ 87.

Enhver, hvem tilladelse efter § 84 og 85 er meddelt, skal efterkomme de regler, som politiet måtte foreskrive til ordens overholdelse, og, for så vidt særlig politivagt eller brandvagt findes fornøden, udrede de dermed forbundne udgifter efter politimesterens bestemmelse. Når forestillinger m.v. gives på steder, hvor tilgangene ikke er tilstrækkelig oplyste, kan det pålægges den, der giver forestillinger, at drage omsorg for en efter politiets skøn tilstrækkelig belysning.

Den, hvem tilladelsen er meddelt, er ansvarlig for, at de opførte forestillinger m.v. ikke er stødende, uanstændige eller i øvrigt af strafbart indhold, i hvilke fald de kunne forbydes af politiet.

Ingen må offentlig avertere eller lade avertere sådanne forestillinger m.v., forinden tilladelse til sammes afholdelse er meddelt.

10. kapitel

Arbejdskørsel og ombæring af varer m.v. på folkekirkens helligdage samt grundlovsdagen

§ 88.

I henhold til § 11 i lov af 22. april 1904 om den offentlige fred på folkekirkens helligdage samt grundlovsdagen bestemmes følgende:

1. Kørsel og ombæring af brød, mælk, fersk kød, fersk fisk, bærfrugt og levende blomster til restaurationer, udsalg og private samt af øl og mineralvande til restaurationer er tilladt på de i lovens § 9 nævnte store helligdage til kl. 9 formiddag.
   (på folkekirkens andre helligdage er kørsel og ombæring af varer ifølge fornævnte lovs § 1 tilladt indtil kl. 10 formiddag og på grundlovsdagen, jfr. lovens § 10, indtil kl. 12 middag).
2. Ved særlige lejligheder, såsom større fester eller lignende, skal politimesteren være bemyndiget til at tillade sådan kørsel og ombæring, som under a nævnt, på folkekirkens helligdage samt grundlovsdagen på de tider, hvor dette ellers er forbudt.
3. Transport af fersk fisk til skib eller jernbane kan finde sted på de i § 9 ommeldte helligdage til kl. 9 formiddag.
4. Politimesteren skal være bemyndiget til at give specielle tilladelser til kørsel med gods og trækken med heste og andre kreaturer til og fra dampskib og jernbane ad de af ham foreskrevne veje på helligdagene samt grundlovsdagen i den tid, da sådan færdsel ellers er forbudt,

11. kapitel

Bybude

§ 89.

Ingen må søge erhverv som bybud uden dertil at have politiets tilladelse, der ikke kan meddeles upålidelige, uordentlige eller drikfældige personer. Fornødne takstbestemmelser fastsættes af byrådet.

12. kapitel

Den offentlige renlighed

§ 90.

Med hensyn til renholdelsen af gader, veje og pladser, afløbsledninger m. v. henvises til de herom gældende bestemmelser i sundhedsvedtægten.

§ 91.

Den, hvem renholdelsen af slamkister, udløbsrender, rendestene, grøfter eller andre vandafløb på offentlig gade, vej eller plads påhviler, skal sørge for vedligeholdelsen af de over dem anbragte dæksler eller brædter.

Vedkommende skal derhos påse, at deslige dæksler og brædter slutte nøje og ligge fast, og dersom de i tilfælde af plaskregn, tøbrud eller af anden årsag er til hinder for vandets frie løb, skal han foranstalte brædterne aftagne og igen pålagte, så snart det kan ske uden at hindre vandets løb. Finder politiet, at rendestensbrædternes tilstand medfører nogen fare eller ulempe for færdslen, kan det pålægges vedkommende inden en vis frist at iværksætte de foranstaltninger, politiet skønner at være fornødne.

§ 92.

Når sne er falden, skal den, hvem gadefejningen påhviler, straks ryddeliggøre fortovet, når dette er over 0,65 m’s bredde, for sne og derefter kørebanen, når dette efter politiets skøn er nødvendigt af hensyn til færdslen, alt for så vidt ryddeliggørelsen af denne sidste ikke bliver at udføre som snekastningsarbejde i overensstemmelse med lov af 22. april 1904. Dog skal der drages omsorg for, at indtrådt slædeføre bevares så længe politiet finder det hensigtsmæssigt. Ved indtrædende tøvejr skulle rendestenene og isen ved disses sider ophugges og det ophuggede bortfjernes, ligesom enhver fejepligtig skal foretage ophugning af sne og is på gader og pladser, når det af politiet påbydes, og derefter uopholdelig besørge det ophuggede bortført.

Sne og is må ikke fra have eller gårdsplads kastes ud på offentlig gade, vej eller plads. Heller ikke må sne eller is fra gade eller gårdsplads kastes i grøfter, i byens offentlige vandløb, vandsteder eller havn uden byrådets tilladelse, men henføres til dertil af kommunen anviste pladser.

§ 93.

Politiet kan i sygdomstilfælde meddele tilladelse til midlertidigt at belægge med strå eller garverbark en så stor strækning at offentlig gade, vej eller plads som efter omstændighederne anses fornøden. Belægningen skal fornyes eller borttage så snart det af politiet forlanges.

§ 94.

Ingen må på offentlig gade, vej eller plads kaste fejeskarn, affald fra huse eller anden urenlighed, ej heller murbrokker, glas eller potteskår, sten, søm eller andet, der kan medføre fare eller ulempe for færdslen. Deslige ting må heller ikke kastes i vaskerender, rendestene eller andetsteds, hvorfra de kunne flyde ud i gaderendestenene eller i andet offentligt afløb, ej heller i havnen eller i byens offentlige vandløb eller vandsteder.

§ 95.

Vand må ikke udledes eller udskylles over offentlig gade, plads eller vej, men kun gennem de dertil bestemte afløb.

§ 96.

Vogne, der bruges til kørsel at gade renovation, affald fra husene, jord, sten, grus, gødning eller anden urenlighed, skulle være tætte, således at intet spildes under kørslen.

13. kapitel

Grundejeres pligter og ansvar, vedtægtens område, påtale, straf og erstatning

§ 97.

Grundejerne er personlig ansvarlige for opfyldelsen at alle dem som sådanne ifølge denne vedtægt påhvilende pligter og skulle ikke kunne undskylde sig med forsømmelse fra deres folks og lejeres side. Såfremt imidlertid vedkommende grundejer har beskikket og for politiet opgivet en i ejendommen eller dog i byen boende vederhæftig mand, der i alle ejendommen vedrørende og af denne vedtægt opstående forhold kan træde i ejerens sted overfor politiet og det offentlige, og som dertil har erklæret sig villig, går ansvaret over på denne. Skulle det vise sig, at den mand, der af ejeren er opgivet for politiet, gentagne gange har gjort sig skyldig i forsømmelse, kan ansvaret efter forud sket advarsel fra politiet atter gå over på ejeren.

Udenbys boende, der have fast ejendom i byen, er pligtige til for politiet at opgive en i byen boende mand, til hvem alle meddelelser og pålæg vedrørende de i vedtægten ommeldte forhold kan afgives.

§ 98.

Denne vedtægt gælder, for så vidt enkelte bestemmelser ikke efter deres indhold have et andet område, for købstaden ribe og dens jorder, derunder indbefattet de mider ribe forskønnelseskomité sorterende plantager, anlæg og veje.

Ved offentlig gade, vej og plads forstås i denne vedtægt sådanne, hvis vedligeholdelse påhviler kommunen eller amtsrådskredsen. Banegården og de for publikum tilgængelige dele af samme anses i henseende til de i lste kapitel givne bestemmelser som offentlig færdselsvej.

Vedtægtens bestemmelser kommer også til anvendelse på sådanne private gader, veje eller pladser, som med vedkommendes minde er åbnede for almindelig Færdsel, alene med undtagelse af de bestemmelser, som gå ud på at pålægge kommunen eller de tilstødende grundes ejere forpligtelse til at foranstalte noget udført.

I øvrigt betages ejerne af deslige private gader, veje eller pladser ikke den dem lovlig tilkommende rådighed over den dertil udlagte grund og de tilstødende bygninger eller grunde, når færdslen ikke derved udsættes for fare, dog at politimesteren kan give vedkommende ejer pålæg om enten at iagttage de i denne vedtægt givne forskrifter i større eller mindre omfang eller at aflukke gaden, vejen eller pladsen for almindelig færdsel.

§ 99.

Forseelser mod nærværende vedtægt eller overtrædelser at sådanne nærmere bestemmelser, der træffes i henhold til vedtægten at byrådet eller politiet, forfølges som offentlige politisager og straffes med bøder indtil 100 kr., for så vidt ikke lovgivningen hjemler større straf.

Bøder efter denne vedtægt tilfalder politikassen.

§ 100.

Dersom den af et barn under 14 år begåede forseelse er sket efter befaling, opfordring eller tilskyndelse at forældre eller andre, der have myndighed over barnet, ville disse være at straffe for forseelsen, hvilket også skal være tilfældet, når forseelsen må tilskrives de nævnte personers mangel på pligtskyldigt tilsyn med barnet.

§ 101.

Når nogen undlader, hvad der i følge denne vedtægt påhviler ham, kan politiet foranstalte det udført eller træffe fornøden foranstaltning til at forhindre, at forsømmelsen afstedkommer skade. Omkostningerne herved bliver ligesom de udgifter, der foranlediges ved foranstaltninger, som at politiet træffes for at forhindre forestående eller standse endnu ikke fuldførte handlinger, der ved vedtægten er forbudne, at udrede af den skyldige.

§ 102.

Denne vedtægt træder i kraft én måned efter dens udfærdigelse, fra hvilken tid den under 9. marts 1905 udfærdigede vedtægt med senere tillæg ophæves.

Således udfærdiget i henhold til den mig ved Justitsministeriets skrivelse af 30. f. m. meddelte bemyndigelse.

Ribe Stiftamt, den 17. oktober 1914. Stemann

Noter

Ribe Byraad 1914-15. Forhandlinger, Regnskaber m. v.