1777 Dele af Sønderjylland hørende til Riberhus Amt

← Riberhus Amt

Danmarksbeskrivelse  (1777) af Nicolay Jonge De dele af Sønderjylland, som hører til Riberhus Amt [1]

Gørding Herred →

Riberhusbirk

Af Riberhus Birk hører herhid ikkun staden Ribe, hvis kirkesogne er disse to, nemlig:

1. Domkirkens eller vor Fruesogn, hvortil hører uden for byen Riberladegård og Teglgården
2. Sortebrødre eller St. Kathrinæsogn, hvortil hører uden for byen Tvedby og Tangeby.

Hvorom allerede er meldt i stadens Ribe beskrivelse pag. 490.

Møgeltønderbirk og herred

Af Møgeltønderbirk og herred, hører herhid: 1. Møgeltøndersogn, og 2. Dalersogn. Vi mærke nu hvert sogn især, nemlig:

1. Møgeltøndersogn, hvortil hører Møgeltønder, en meget, stor og anseelig by, hvis meget sirlige kirke, der er prydet med et orgelværk, kaldes St. Nikolaikirke. Bønderby; Toehaleby; Gallehus, hvor de tvende kostbare og vidtberømte tønderske guldhorn er fundne, det ene af en pige ved navn Kathrine Svendsdatter fra Østerby, år 1639, det andet af bonden Jerik Lassen i Gallehus år 1734. Begge disse to guldhorn forvares på det kongelige Kunstkammer i København; det første fundne tønderske guldhorn vejer 6 pund 13 lod, er af det allerfineste guld, og vurderes for 1200 rigsdaler; men det andet, som blev fundet år 1734. vejer 7 pund 11 lod, og altså vejer 30 lod guld mere end det første. På dem begge står mange hieroglyfiske figurer og en gotiskrunisk skrift eller karakterer.
   Brinkegård; Pokkenbollegård; Markhedegård; Skakkenborg, hovedgården for grevskabet Skakkenborg og den grevelige Skakkiske families residens, er en overmåde prægtig bygning, beliggende tæt ved Møgeltønderby. Gårdens gamle navn var Møgeltønderslot.
   Udi de katolske tider var dette slot iblandt de godser, som lå til Riberbispestol; men efter at de katolske bispers regiment ved Reformationen fik ende, faldt Møgeltønderslot med alle de andre gejstlige godser til kongen, som efter suveræniteten solgte det år 1661 til feltherre Hans Schak. Hvorpå Møgeltønder med underliggende gods blev år 1671 oprettet af kong Christian 5. til et grevskab for den Skakkiske familie, og fik det nye navn Skakkenborg. Under grevskabet høre tre birker, nemlig: Møgeltønderbirk, Ballumbirk i Løherred, og Lystrupbirk. Greven er patron til Møgeltønder-, Daler-, Emmerlev-, og Ballum kirker. Dette prægtige grevskab gør selv regnskab til det kongelige Rentekammer; hovedgårdstakst ager og eng er 428 tdr. 3 skp. 2 fjk. 1⅓ alb., mølleskyld 36 tdr. 6 skp. 3 fjk. 1¼ alb., privilegeret skattefri hartkorn 300 tdr., bøndergods 1382 tdr. 6 skp. 1 fjk. 2⁷/₁₂ alb., kongetiender 105 tdr.
   Endvidere hører her til sognet: Vedåe; Roigård; Spydsholm; Æmmerlykke; Sudsrakken; Sudsfelt; Sudkoks; Feldsverre; Stikhusene; Vesteranflod; Vesterfeldt; Broersmark; Kasten Hansens gård; Soidams to gårde: Briøxensmark: Boesmark; Lindskovmølle; Dalermølle Brinkladegård; Bodsbølleladegård; Ballumby; Skallebeksmølle. Sognet kaldes Møgeltønder, det er Storetønder, i henseende til købstaden Tønder, som ligger en fjerdingvej østen derfra, og egentlig fra gamle tider hedder Lille- eller Lütketønder. Her falder både inddiget marskland og geesten eller det høje land.
2. Dalersogn, hvortil hører: Dalerby, hvis mark er meget frugtbar; Østerby, hvor der bor gode linnedvævere; halvdelen af Gierupby, thi den anden halve del hører til Visbysogn.

Ballumbirk i Løherred

Ballumbirk i Løherred, hvortil hører: 1. Ballumsogn, 2. Meoldensogn og 3. Romsøesogn. Vi mærke nu hvert sogn især.

1. Ballumsogn, hvis kirke er meget stor og anseelig, dens tårn prydet med et spir 52 alen højt, og ligger ikkun et par bøsseskud fra Vesterhavet.
   Sognebyerne er: Vesterendeby; Østerendeby, hvilke tvende byers egentlige og gamle navne er Vesterballum og Østerballum; Mølbye, hvor der er en vejrmølle; Kringlumby; Byested, et enligt hus; Harknag, hvor der er en del små huse, som bebos af matroser; Husum; Bodsbøl, på hvis lademark ståer en grupenmølle og et møllehus; Bundtieby; Rejsby. Dette sogns beboere fare gemenlig til søs, på Holland.
   Vesterhavets overskyllende floder har fordum ødelagt adskillige byer og 7 herregårde her i sognet, så at der nu er vildt hav, og stedet kaldes på Væseren. Disse 7 undergangne og af vandflod ødelagte herregårdes navne skal have været disse: Staverskov; Grove; Gudmark; Brink; Bovensmark; Bodsbøl.
2. Meoldensogn, hvortil hører: Meoldenbye; Ottersbøllebye; Forballumbye; Hybierg, to gårde. I sognet er en å, som skiller Meoldenbye fra Lundebye; ved samme å findes Rudera af en herregård, kaldet Tranbjerggård. Sæden på agrene beskadiges ofte af havet, når vandet vokser.
3. Romøesogn består af den ø Romøe.
   Den ø Romøe ligger i Vesterhavet én mil fra det faste land, hvor den nærmeste og sædvanlige overfart er fra Ballum. Landet er halvanden mil langt og tre fjerdingvej bredt. Den vestlige side, som vender mod havet, er hede og sanddynger; den østlige side, som vender mod det faste land, er allene beboet og dyrkes mest af kvindfolk; thi mændene passe søfarten og fare mest på Grønland og sælfangsten; pigernes arbejde og fortjeneste beståer i at kniple. Øens kirke, St. Klemenskirke kaldet, ligger midt på landet imellem Sønderlands og Nørlandsbyer. Øen deles i to dele, hvorefter indbyggerne henhøre under to verdslige jurisdiktioner; thi de på Sønderland høre under Riberamt og Ballumbirk i Løherred, men de på Nørlandet høre under Haderslevamt og Hvidingherredsting. I gejstlige sager ståer landet under Løherredsprovsten og Riberbiskop.
   Sønderlandet beståer af disse byer: Kirkebye; Tagholm; Østerhede; Vesterhede; Vrå; Østerbye; Mølbye; Sønderbye; Vestergårde; havnen, hvorfra overfarten er til Ballum.
   Nørlandet har disse byer: Jyver; Toftum; Bodlindmark; Nørtvismark; Tvismark; Kongsmark. På landet er to vejrmøller.
   Romøe skal efter fortælling have været landfast med det faste land, og mod norden med Mannøe, men har ved de ulyksalige vandfloder af Vesterhavet efterhånden mistet store strækninger på alle sider; thi år 1248 skal et helt kirkesogn på den vestlige side være af oversvømmelse undergået, tilligemed en hosliggende skov.

Løherred

Udi Løherred ligger: 1. Døstrupsogn, 2. Randrupsogn, 3. Visbyesogn, 4. noget af Bredesogn ved Lygumkloster hører også til Riberamt. Vi mærke nu hvert sogn især:

1. Døstrupsogn består af Døstrupby; Lovrupby; Drengstedby; Vinumby; Nørvolmby; Overby; Tevringby. Dette sogn har god ager og eng, og meget flittige bønder; her falder også skønt fiskeri af gedder, aborrer, etc.
2. Randrupsogn beståer af Randrupby og Lundeby; begge disse byer har gode marskenge, som overskylles af det salte vand. I åen imellem Lundebye og Meolden falder ål og andet fiskeri.
3. Visbyesogn; dertil hører: Visby; Nørby; Møllerupby; Gammlby; Trøyborg, en stor og important herregård med anseelig bygning. Fra dronning Margrethes tid, thi hun købte den til kronen, blev den kaldet et kongeligt slot. Siden ved pantsættelse kom Trøyborgslot til de katolske bisper i Ribe. Ved de gejstlige godsers sekularisation efter Reformationen, hjemfaldt Trøyborgslot til kronen; men år 1580 kom det fra kronen ved et mageskifte i privates eje. Gården er anlagt i en morads, befæstet med grave, og har i krigens tid år 1659 holdt fjendtlige anfald tilbage. Godsets ejer har herredsting over Løherred. Godset beståer af fire sogne og dets kirker, nemlig Visby, Meolden, Randrup og Døstrup. Under Trøyborg ligger Østerbygård i Ødis sogn ved Skodborgå. Hovedgårdens takst er 121 tdr. 4 skp. 3 fjk. 2 alb., mølleskyld 15 tdr. 7 skp. 2 fjk., bøndergods 1.128 tdr. 7 skp., tiender 147 tdr. 6 skp. Af Gierupbye hører den halve del til dette sogn, og den anden halve del af samme by hører til Dalersogn i Møgeltønderbirk og herred, som allerede er anført forhen pag. 495.
4. Af Bredesogn hører til Riberhusamt disse byer: Bredeby, Borreby, Aspby, Boesholm, Harritzby, Søndervolmby, Apterupby.

Amrom- og Vesterlandsføhrsbirk i Løherred

Amrom- og Vesterlandsføhrsbirk i Løherred indbefatter 1. St. Klemenssogn på den ø Amrom, 2. Af St. Johannissogn på øen Føhr fire byer; thi de øvrige byer og kirker høre under Tønderamt, tilligemed St. Nikolaisogn der på landet, 3. St. Laurentiisogn på øen Føhr. Vi mærke nu hvert sogn for sig.

1. St. Klemenssogn på den ø Amrom.
   Den ø Amrom er en liden langagtig ø, dannet som en halv måne, beliggende næsten en fjerdingvej i sydvest fra den ø Føhr; den hører ganske til Riberhusamt og til Riberstift, både i henseende til verdslig og gejstlig jurisdiktion. Denne ø er en god mil lang, men ej over halvanden fjerdingvej bred, formedelst de mange sanddyner. Indbyggerne leve mest af søfart og fiskeri; thi mændene fare på Grønland på hvalfiskefangst, på Holland og andre steder, hvorved de forhverve sig god hyre. De er indrullerede søfolk, og i nødsfald tages til kongens tjeneste på orlogsskibe. Deres fiskeri under landet er ål, flyndere, rokker, og om vinteren østers. Her prædikes tysk; thi deres sprog er en art af det gamle frisiske sprog, og deres klædedragt er som Føhringernes eller de på Føhr.
   På denne ø er alene én kirke, kaldet St. Klemenskirke, og har sin egen præst. Til St. Klemenssogn hører tre byer, nemlig: Nebel, Sydertorp; Nordorp, som beståer af 159 huse og næsten 600 mennesker. Beboerne ejer også nogle smakker, hvormed de farer til søs.
   Denne ø Amrom, såvelsom vesterdelen eller Vesterland af øen Føhr sorterer under Løherreds provsti og Vesterlandsføhrs Birk.
2. Af St. Johannissogn på den ø Føhr disse fire byer: Nebelumby, Gottingby, Borgsumby og Vidsumby.
   Den ø Føhr ligger i Vesterhavet halvanden mil fra Dagebøl i Vestermark, hvorfra er overfarten med posten. Denne ø er halvanden mil lang, én mil bred. Den skal i de allerældste tider have været landfast med den ø Sildt, og da have begge disse øer udgjort elleve sogne; men ved den store vandflod år 1362 er de revne fra hverandre.
   Nu består øen Føhr af seksten landsbyer, foruden en velbygget liden flække, Wyck kaldet, inddelte i tre kirkesogne, som have tre sognekirker, nemlig: St. Laurentiikirke, [[St. Johannis (Nieblum)|St. Johanniskirke og St. Nikolaikirke. Landet er stærkt beboet, har 1469 huse, og 6000 indbyggere, gamle og unge.
   Den østre del af landet, som består af St. Nikolaisogn og kirke, så og noget af St. Johannissogn med kirken, kaldes Østerlandsføhr, og hører under hertugdømmet Slesvig og Tønderamt. Samme østre del har sin egen landfoged, som oppebærer skatterne og leverer dem til amtstuen. Til denne del hører den velbebygte flække Wyck, som er bygt på Hollandsk måde, har henimod 200 huse, god skibsfart, og en skøn havn, hvori skibene kan ligge sikre for vestlige vinde; her boe og alle slags håndværksfolk.
   Men den vestre del af Føhr, som består af St. Laurentiisogn med kirke, og det meste af St. Johannissogn, kaldes Vesterlandsføhr, og hører under Riberhus Amt. I henseende til verdslig jurisdiktion har Vesterlandsføhr, tilligemed øen Amrom, sit eget birk og sin birkefoged, som holder birkeret. Men i det gejstlige står Vesterlandsføhr med Amrom under Løherred provsti. Til denne vestre del hører af St. Johannissogn disse byer: To tredje del af Nebelumby; Gotting; Borgsum, hvor der er en gammel fæstning, kaldet Borg, omgiven med en høj vold af 400 fod i omkreds, anlagt i kong Valdemar 3.’s tid; og Vitsumby, hvilket er allerede førhen ommeldt. Dernæst hele St. Laurentiisogns syv byer, som siden skal anføres.
   Den ø Amrom skal i fordum tid have været landfast med Føhr; og imellem begge disse øer skal have stået St. Annækirke og sogn, som ved vandflod er nu gået til grunde. Fra Vesterlandsføhr over til Amrom er en en halv mil over vandet. Imellem Føhr og Amrom fiskes østers, som er et kronens regale.
   Hele øen Føhr indholder geest- og marskland. Geesten eller agerlandet, som er den søndre halve del af Føhr, hvori byerne ligge, er meget høj, og står ingen fare for oversvømmelse. Men den nordre del er forsynet med dige imod havets vold.
   Indbyggerne på Føhr leve mest af skibsfart; thi de er gode skibsfolk, og deriblandt mange kommandører, som, fra København, Hamborg og Holland hyres på hvalfiskefangsten under Grønland. Omtrent 1500 indrullerede søfolk fare som styrmænd og matroser fra bemeldte steder og lande på slige og længere rejser, tjene stor hyre og blive formuende, og ved rejsens ende komme altid hjem. Imidlertid drives agerdyrkningen ved kvindekønnet og gamle mænd, som ej længere kan tjene til søs. Føhringerne have deres eget sprog, som er gammel frisisk; men her prædikes tysk i kirken, og i skolerne læres ligeledes det tyske sprog.
3. St. Laurentiisogn på øen Føhr består af syv byer, som er Syderende, hvori sognepræsten boer; Øltsum; Klintum; Tuftum; Hedehusum; Utersum; og Dusum.

Anmærkning

List er ingen ø for sig sig selv, men er alene et stykke af den nordlige ende af øen Silt eller Sylt, og består alene af det der anlagte kongelige toldhus, samt to bøndergårde og fem huse. Toldstedet er anlagt af kong Christian 5. år 1682, og kaldes Listertoldsted. Havnen hedder Kongenshavn, og dybet, hvorigennem man løber derind af Vestersøen, kaldes Listerdyb.

Beboerne gå til kirke i Rantum på Silt, som hører til Hertugdømmet Slesvig og Tønderamt, endskønt dette stykke af landet, som kaldes List, hører under Riberhus Amt, men i rettergangssager søger sin ret ved Ballumbirk i Løherred.

Tørninglen

Af Tørninglen i Hvidingherred hører til Riberhus Amt:

1. Til vor Fruesogn i Ribe høre disse byer: Østervedstedby, Klåbygård; Underbierum.
2. Af Vestervedstedsogn disse byer: Vestervedstedby, Sønderfarup, hvor mange kniplepiger bor; Underbierum.
3. Af Hvidingsogn disse byer: Hvidingby, Råhedeby.
4. Af Skierbeksogn disse byer: Skierbekby, Giesingby, Hunstedby, Mosebol; Mithusom; Allerupby, Vestergaseby, Østergaseby.
5. Af Brønssogn disse byer: Vesteroblingby, Havervad; Syndernæsby, Astrupby. Det øvrige af Brønssogn er under Haderslevhus, Lygumkloster og Tønderamter, samt tilhører greverne af Skakkenborg og Kastel. Brønskirke er en af de smukkeste og anseligste landsbykirker både i og uden for Riberhusamt; thi den er høj og stor, har et smukt tårn og spir, samt et lidet tårn på kirkens østre ende. Indvendig er den prydet med et orgelværk af 11 stemmer, som til kirken er foræret af møllerne i Brønsmølle. Kirken ligger straks ved den fiskerige Brønså.
6. Af Arildsogn den by Honingby.
7. Af Spandetsogn disse to byer: Spandetby, Fårstedby.
8. Af Høierupsogn disse to byer: Højerupby, Arnumby. Arildgård har tilforn været en herregård, men nu bøndegårde.
9. Af Roagersogn disse byer: Roagerby, Kirkeby, Østerøblingby.
10. Af Voddersogn disse to byer: Vodderby, Birkelevby.
11. Af Reisbyesogn disse tre byer: Rejsby, som før har stået på et andet sted, men formedelst vandets oversvømmelse er flyttet hen på det sted, hvor den nu er bygget; Kierblingby, Havedby.

De øvrige byer af disse sogne høre til amterne i Hertugdømmet Slesvig.

Lystrupbirk

Af Lystrupbirk i Hvidingherred hører:

1. Til St. Kathrinæsogn i Ribe disse byer: Lystrupby, Lystrupmølle; Dalshus.
2. Af Semsogn disse byer: Seemby, hvis kirke kaldes St. Andreækirke, og har et smukt tårn; Varmingby, Hømby, hvor der år 1210 har været prægtig skov, som da blev foræret til kapitelet i Ribe; men nu findes ikke mindste tegn af skov; Favrholtby, Snepsgårde; Karkovgård; Munkegård, som har været et Benediktinerkloster i det ellevte århundrede; dog flyttede år 1156 munkene derfra til Lygumkloster, men det blev igen besat med munke, som fik jordegodset i Seem til underholdning; dette kloster blev ved magt indtil Reformationen; Kallebekmølle; Stavnagergård.
3. Mannøesogn består af den ø Mannøe.
   Mannøe er en liden ø, beliggende tre Fierdingvei fra det faste land uden for Hvidingherred, og af alle øerne i Vesterhavet ligger nærmest ved staden Ribe. Dette land er delt i to små øer, af hvilke den mindste kaldes Nordre- eller Gammelmannøe, og har kostelig engbund; men den største hedder Nymannøe, og er en halv mil lang. På landet er nu ikkun én kirke, som giør et kirkesogn, der består ikkun af én by. Tilforn har Mannøe været langt større, thi den har havt 3 kirker og været landfast med Fanøe; men ved vandfloder og havets magt blev de år 1396 afrevne fra hverandre, og store stykker land bleve borttagne fra dem begge ved bortskyllelse af havets stærke bølger. Dog havde Mannøe endnu efter den tid 3 kirker; men år 1416 ved oversvømmelse af havet led landet stor skade, og år 1558 undergik gamle Mannøekirke og sogn. Ved denne ø kom dronning Dagmar i land, da hun blev indført i Danmark. Landets få indbyggere lever mest af fiskeri på søen, da deres agerdyrkning er kun liden. I det gejstlige står Mannøe under Hvidingherred og Riberbispedom, men i det verdslige under Lystrupbirk og Haderslevamt.

Høyersherred

Af Høyersherred hører til Riberhus Amt:

1. Af Æmmelevkirkesogn hører disse byer: Æmmelevby, Kiergårdby, Sønderseierslev. Æmmelevkirke, kaldet St. Andreækirke, er udvendig prydet med et højt og sirligt tårn, og indvendig med et orgelværk. I dette sogn har fordum ligget de to herregårde Søndergård og Kuchsbøl, men nu er de i particuliers eje.
2. Af Skadskirkesogn hører alene Skadsby.
3. Af Høyerkirkesogn hører alene Høyerby.
4. Af Hjerpstedsogn hører alene Hjerpstedby.

De øvrige byer af disse kirkesogne høre til amterne i Hertugdømmet Slesvig.

Gramherred

Af Gramherred hører til Riberhus Amt:

1. Af Gramkirkesogn hører tre mænd i Thissetby, én mand i Ændrupskov, som ligger under grevskabet Skakkenborg.
2. Af Odyskirkesogn: den by Bramdrup.

Alle de øvrige byer af Gramherred hører til Haderslevhusamt; men i henseende til den gejstlige jurisdiktion, hører de tre kirkesogne i Gramherred, nemlig:

• 1. Gramsogn, 2. Skrydstrupsogn, og 3. Nustrupsogn, under biskoppen i Ribe.

Frøsherred

Af Frøsherred hører til Riberhusamt efter landmålingen:

1. Af Hygomsogn: Fæstedtoft; Ølling, ét enligt sted.
2. Af Folesogn: Ganderupby; Obekierby.
3. Af Røddingsogn: Røddingby.
4. Af Skravesogn: Skodborgby.
5. Af Østerlinnedsogn: Bastrupby, Østerbygård; Holteby. Det er at agte, at disse fem sognes kirker høre under biskoppen i Ribe, men den sjette sognekirke, nemlig Skodborg, ikke.

Kalvslundherred

Af Kalvslundherred hører det halve til Riberhus Amt:

1. Af Kalvslundsogn: Kalslundby, Gjortvadby, Villebølleby.
2. Af Hjortlundsogn: Vesterhjortlundgård; Hedegård; Stensby.
3. Af Farupsogn: Farupby, Kjerbølby, Nygård; Mejlby, af Hillerupby det halve; Tanderupby, Kirkeby, Ondaften, nu kaldet Lundgård; Farupkirke er den første kirke i Sønderjylland eller det slesvigske, og har sit kirketårn stående på den søndre side, da derimod Vilslevkirke (som ligger på den anden side af Kongeåen eller Skodborgå) har sit kirketårn stående ved den nordlige ende, til et tegn, at den er den yderste kirke i Nørrejylland.
4. Af Lintrupsogn: to gårde i Lintrupby, én gård i Dover.
5. Af Hjertingsogn: to gårde i Hjertingby.
6. Af Vilslevsogn: Indstedby, af Hillerupby det halve. Resten af Vilslevsogn, tilligemed Vilslevkirke, ligger i Nørrejylland i Gørdingherred.

Sognepræsterne i Kalvslundherred høre alle under Riberbiskopdom, men i det verdslige hører den halve del under Haderslevamt.

Nørrangstrupherred

Af Nørrangstrupherred hører til Riberhus Amt:

Af Toftlundkirkesogn: Toftlundby.

Sognepræsterne i Nørrangstrupherred, nemlig i Agerskov, i Veftoft og Tislund, i Branderup, i Toftlund, høre under biskoppen i Ribe.

Tønderherred

Af Tønderherred hører til Riberhusamt:

Af Abelsogn: Abelby.