Hjortlund-Kalvslund 1767 liber daticus

Liber daticus for Hjortlund-Kalvslund Pastorat, № 1, begyndt 1767.

Efter højædle og højværdige hr. biskops magister Blochs anordning. monit. sinodal. Wardens. anni 1766.

Er denne bog af bemeldte hr. biskop kaldet liber daticus, indrettet af Peder Thun, Hjortlund den 7. januar 1767.

Omnia tempus habent, omnia tempus habet.

vidi visitans d. 8. jan. 1806. Høxbroe

... (udeladt her)

vidi d. 21. jan. 1825. Høxbroe

Præsternes navne til Hjortlund og Kalvslund menigheder siden reformationen:

• hr. Hans Pedersen var præst 1540
• hr. Berthel Sture var præst 1590 og noget før måske
• hr. Oluf Bruun var præst 1608. Se altertavlen. På prædikestolen står hans navn med årstal 1617. På skriftestolen med årstal 1618.
• hr. Bertel Struck
• hr. Povel Wedel var præst 1686 som står skrevet bag i Kalvslund Kirkes ritual
• hr. Johan Biltoft var præst 1691
• hr. Casten Als var præst 1700
• hr. Niels Teilman døde 1713
• hr. Hans Munch, provst i herredet, døde 1740
• mag. Thomas Andrup døde 1741
• Peder Thun ab anno 1741 den 8. dec. indtil 25. nov. 1778, da han blev forflyttet til Øster Lindet ved mageskifte med mig
• Christian Foersom, forflyttet samme dato hertil fra Øster Lindet, hvor jeg var sognepræst i 9 år, efter at have førhen været kapellan pro persona 1 år her i Hjortlund og Kalvslund menigheder. 1786 d. 9. maj udnævnt til provst. 1794 kaldet til Hygum, hvor han døde 1796.
• Jens Christian Ramsing, født på Dejbjerglund, blev kaldet til Hjortlund 1794, blev 1799 forflyttet til det residerende kapellani til st. Hans Kirke i Odense, ... præst ... og provst til 1831.
• Friderick Christian Grønlund, født i Ribe, faderen var David Grønlund, nu residerende kapellan til Catarina kirke i Ribe, og førhen 1777 forflyttet til Darum, og fra året 1779 Gørding Herreds provst, moder Lene Catrine Boysen, blev dimitteret fra Ribe Skole 1786, tog præste magicum (?) 1787, teologisk embedseksamen 1791 og blev kaldt til ... kapellan for Nykøbing og annekser 1792, derfra forflyttet til Hjortlund og Kalvslund 1799.
• Rasmus Lerbech, født i Roskilde, førhen feltpræst, blev kaldet hertil Hjortlund og Kalvslund d. 5. feb. 1808, kaldt herfra til Næsborg, Salling og Outrup i Viborg Stift 1813, resignerede i året 1834.
• Johannes Villadsen Angel, født i Ribe 1778, kaldt til Hjortlund fra et adjunkt-embede i Ribe i året 1819, forflyttet til Vilslev og Hunderup 1835 i oktober.

Hjortlund Sogns decimantes er 12 hele gårde.

• I Hjortlund by 6½ hele gårde
• I Stens 1½ hele gårde
• I Bæk én hel gård
• I Hedegård 2 hele gårde
• I Brokær 1 hel gård

Disse gårde er alle delte i halve gård og og 1 i 4 parter. Korntienden giver de således at præsten får 1 kærv af hver femtende skok. Men hvad den halve Brokær angår, som anno 1742 blev fæstet af amtshuset i Haderslev til indensogns mænd i Jedsted by, da betaler samme mig for alle mine præsterettigheder af samme ½ gård efter en min betjeningstid oprettet akkord, årlig til mikkelsdag rede penge 9, skriver ni rigsdaler.

Kvægtienden, som i Hjortlund så og i Kalvslund sogn gives, deles i 2 lige dele med kirken på hver sted, dog således, at præsten får et lam af hver kirke for sin umage med at holde bog og opskrift. De kreaturer, som der gives tiende af er kalve, lam, grise, og giver ikke decimantes uden hver femtende til tiende. Andre kreaturer gives i disse sogne ingen tiende af.

Kalvslund sogns decimantes er 15 hele gårde.

• I Villebøl by 2 hele gårde
• I Ravning by 2 hele gårde
• I Hjortvad by 4 hele gårde med Gudsnapgård i med beregnet, hvilken hele gård Hjortvad bymænd har i brug, men ellers er øde fra al bygning og beboelse
• I Kalvslund by 7 hele gårde, hvoraf ½ gård er præstens anneks-præstegård. Samme beboere tager bemeldte ½ gård i fæste af præsten, og dependerer allerede af ham, samt er fri for alle kongelige byrder. Af samme gård ydes al korn og kvægtiende til præsten alene og ingen anden.

Korn- og kvægtienden ydes ellers her i sognet ligesom i Hjortlund sogn og af samme slags.

Nb. I begge sogne gives i stedet for gåsetiende, af hver halve gård 4 sk. l. (gåsepenge) til michaelis, efter en gl. akkord som sognefolkene aflagde, men præsten beholdte sine gæs.

Af et tienderegister fra år 1750 i salig Thuns tid ses at i gamle dage er blevet ydet en gås årlig af hver hel gård, hvilket vel synes at bevise, at de gåsepenge, som nu efter en gl. akkord svares, og kan betragtes som tiendet.

Kalvslund sogn er ansat for 4⁴⁹/₁₄₄ plov, Hjortlund sogn derimod kun for 3¹³/₇₂ plov, præstegården er ansat for ³³/₅₀ plov, hver plov beregnes til 100 td. land, er altså 66 td. land for præstegården.

Hvad kvægtienden angår er istedet for tienden i ... ved mindelig forening bestemt, at der betales af hver kalv der fødes og opdrættes 3½ lsk., hvert lam 1½ lsk. af hver gris der fødes 1½ lsk.

Højtidsoffer falder på de 3 store højtider og ej videre, og beløber sig gemenlig i alt af begge sogne til 16 skriver seksten rigsdaler, hver gang, efter adskillige amtsdekreter skal ofres præsten á persona i mindst 3 sk. Jul og påske rent ved mand i disse sager ikke af at sige, men 3. pinsedag ydes præsten, og somme steder også degnen, men her præsten alene,dog imod en rekognition til degnen af 4 m. lybsk, item 1 ost eller 2. Smør og ost, ost efter lejlighed og evne, smør af hver ko 2 til 3 pund, hvorimod præsten må tragter sognekonerne med øl, brændevin, sigtet kage og hvedebrød. A hans rente ydes her ingen, uden tienden som før er meldt.

Præstegården er:

1. 1mo aldeles fri og ikke engang under nogen pant, være sig enten hartkorn eller plov, sorterer ellers under Haderslev Amt, og må undertiden skaffe en vogn i kongeægt, når hans majestæt eller hoffet rejser her igennem amtet.
2. 2de præstegårdens kapacitet i grunden angående, da er den større end en halv gård og mindre end en hel gård. I eng og hede har den grund med en hel gård, men i agerland har de nej stort mere end en halv gård, uden hvor samme i mands minde er opbrudt og indtaget af heden, thi der har den agerjord med en hel gård.

Sådan jord er i min tid opbrudt og bragt i agerland af vild hede, 7 tønder rugland ungefær til præstegården, samme korn-tægt kaldes nu heden eller ny hedelands tægt.

Der foruden har jeg ladet i min tid inddige og indgrave af fuur hedejord 500 skar og derover i circumferentz, hvoraf en del allerede er bragt i agerland, en del i engbund, og kan det øvrige med tiden også bringes hertil. Her kan også bekvem anlægges så mange fiskeparker, næsten som man har lyst til. Denne indlukke kaldes nu almindelig præstegårdens fenne, og da al dette er gjort på min egen bekostning uden nogen tilhjælp af sognemændene, så har indgravningen alene kostet mig over 20 rigsdaler.

Foruden denne nye hedelands tægt er også her til byen en gammel hedelands tægt, som er optaget af heden i næst forrige ..., hvor udi præsten har 3 agre, som tager til sæd 6 tønder.

For at gøre præstegårdens agre kendelige i disse be (?) tægter, såvel som i de følgende, vil jeg betegne bymændenes agre med I og præstegårdens agre med X.

• I den ny hedelands tægt, hvor agrene alle går øster og vester ligger agrene som følger, af nør at regne, således: XX (disse to er smallere end de øvrige i denne tægt og derfor pløjede i en ager) IIII.XX.XX.XX.XX.IIII.XX.I
• I den gamle hedelands tægt går alle agre i sønder ognør og findes præstegårdens agre, som følger af vesten: XX.IIII.XX.IIII.XX.IIII.XX.IIII. Præstegårdens agre i alt 8 .
• Sandhøj tægt ligger ovenfor byens enge tæt østen byen, der udi har præstegården 12 agre således som følger fra vester siden: II.X.III.X.IIII.XXX.IIII.X.IIII.X.IIII.XX.IIII.X.IIII.X.IIII.X. I disse tolv agre land kan ungefær sås imellem 4 og 5 tønder.
• Billemoes tægt ligger tæt østen for den forrige, og har præstegården der udi 8 agre, således af vesten: IIIII.X.IIII.X.II.X.III.X.III.X.IIII.X.III.X.III.X.II.
• Stelhøj tægt ligger igen tæt østen ved, hvori præstegården har 7 agre således af vesten: II.X.III.X.III.X.III.X.IIII.X.IIII.X.IIII.X.I. Deri kan sås 3 td. 4 skp. ungefær

Noter

[1]