Varho Hovedgård

Varhogård lå ved Lourupved ca. 1 km. øst for Gørding Kirke med indkørsel fra vejen i retning af Holsted by. [1]

Den tilhørende mølle er brændt, men møllegårdens hovedbygning fra 1875 er bevaret og udlængerne er fra 1916. [2]

Hovedgård

Nævnt 1. gang 1498 til Ove Skram, som vistnok oprettede den til hovedgård.

1498 Ove Pedersen Skram

Søn af Peder Skram til bl.a. Urup og Hammergård. Gift med Anne Pallesdatter Juel (-1537). [3] [4]

Ejede også Hammergård i Hammer sogn ved Tørring, og Dejbjerglund i Dejbjerg sogn.

Enken døde 1537.

• Palle Ovesen Skram

Palle Ovesen Skram (-1546)

Gift med Karen Jørgensdatter Skovgård, datter af Jørgen Jepsen Skovgård og Anne Hermansdatter Flemming. [5]

Død i Ribe.

Gården var i denne slægts eje til 1617.

Fruen på Varhogård Margrethe Krag skænkede 1622 prædikestolen til Gørding Kirke. [6]

1652 Erik Christensen Krag (1620-1672)

Søn af Christen Eriksen Krag til Lydumgård. Gift med Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz (1629-1688), datter af Palle Børgesen Rosenkrantz til Ørup i Skåne. [7] [8]

Havde fra 1652 Bramminggård, som hvortil han stedse skrev sig, og desuden bl. a. Varho, Endrupholm, Kjærgård og Selsø ved Skibby, og købte desuden Stårupgård 1661. [9]

Var skriver ved Leonora Christines forhør (i Blåtårn) og indtil 1661 lensmand på forskellige slotte og derefter gehejmeråd.

1687 Fæstegård

1687 Vibeke Friis, f. Jensdatter (-1709)

Enke efter rådmand Laurids Friis i Ribe.

Ejede hovedgården med 9 td. hartkorn, da dens frihed blev opsagt 1687 og hovedgårdsretten blev opgivet, hvorefter gården blev fæstegård.

Vist død 1709, da Varho arvedes af svigersønnen.

• Maren Lauridsdatter Friis (1657-1751), g. 1681 med Peder Nielsen Terpager

1709 Peder Nielsen Terpager (1654-1738)

Søn af købmand og rådmand Niels Pedersen Terpager og Maren Rasmusdatter Harboe, Ribe. [10] [11] [12] [13]

Student fra Ribe Latinskole 1674, fra 1676 konrektor ved skolen. Senere lektor ved Ribe Domkirke og 1687-1737 sognepræst i V. Vedsted.

Skrev bl.a. 'Ripæ Cimbricæ'. Manuskriptet på latin brændte ved Københavns brand 1728, men 8 år efter var bogen færdig på ny og blev udgivet som 'Ribe Bys Historie'.

• Laurids Pedersen Terpager

1738 Laurids Pedersen Terpager (-1772)

Præst i Mern sogn på Sydsjælland.

Søren Andersen (1687-1773)

Gift med Christine Nielsdatter (1685-1723) og som enkemand gift med Maren Andersdatter (1708-1781). [14]

Fæstegårdmand på Varho. Fik 12 børn i de 2 ægteskaber.

• 2. Andreas Sørensen Wartho (1726-1798), Ålbæk Mølle
• 2. Wentzel Sørensen 'Warthoe'

1772 Peder Madsen Fridsch (1712-1787)

Gift med Sophie Frausing (1713-1771). [15]

Borgmester i Ribe til sin død og justitsråd.

Købte 1772 af Laurids Pedersen Terpagers arvinger for 4.000 rd., med tiender og gods (9, 40 og 3 td. hartkorn)

• Mads Fridsch (1742-1812), blev 1778 assessor i Højesteret og 1799 deputeret i Rentekammeret [16]
• Andreas Frausing Fridsch

1787 Andreas Frausing Fridsch (1744-1807)

Gift 1774 med Charlotte Hedevig Mathiesen (1757-1819), datter af dommer Marcus Matthiessen og Charlotte Hedewig Lorck, Vyk på Før. [17]

Stiftsfysikus i Ribe.

Arvede den samlede Varhogård efter faderens testamente for 5.000 rd.

Havde 8 smukke døtre og 2 sønner.

1805 Tøger Reenberg de Teilmann (1776-1827)

Ejer af Endrupholm. Købte 1805 for 900 rd. den samlede gård med 9 td. hartkorn og delte den i 2, hvoraf den ene halvdel solgtes samme år.

½-del

½-del matr. № 2 1805 Wentzel Sørensen Warthoe (1748-1814) Gift med Maren Hansdatter (1765-). [18] Var fæster og købte 1805 den ene halvdel (matr. № 2). Severin Wentzelsen Severin Wentzelsen (1784-1857) Vist som enkemand gift med Ingeborg Madsdatter (1793-1871) fra Jernved. Efterkommerne ejede til 1898.

1936 Ole Jensen

Ejede gården 1936 med 54,8 ha.

Jorden er nu solgt fra til Gørding Teglværk. Arkæologiske udgravninger 2003. [19]

Noter

• J. J. Hansen: Større danske Landbrug. Bind 8, 1936, s. 477-478.
• Vald. Andersen: Af Varhos nyere historie. Fra Ribe amt 1963, s. 608-613.
• Ejler Nielsen: Varhogård. Lokal-årbogen (Bramming), 1985, s. 82-91.
• Ejler Nielsen: Varhogårds deling og udstykning : historien om en hovedgård og dens skæbne. [uden år, men ca. 1998]. 56, 13 sider.