Hjortlund Præstegård 1872 Jørgen Frandsen Simonsen forpagtning

Version fra 30. nov 2012, 13:37 af Hpk (diskussion | bidrag) Hpk (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
15. maj 1872.
(Forpagtningskontrakt)
[redigér]

Sognepræst for Hjortlund-Kalvslund menigheder F. K. H. Sodemann bortforpagter herved til gårdmand Jørgen Frandsen Simonsen i Stens – under forudsætning af ministeriets stadfæstelse Hjortlund Præstegårds avling på 9 (ni) år fra 1. april 1871 indtil 1. april 1880 på følgende vilkår

§ 1.

Præsten beholder til fri rådighed det søndre og vestre hus, forpagteren får til afbenyttelse det nørre og østre hus, på den nordreste vognport med tilbehør nær.

§ 2.

Reparationen på disse huse foretages på følgende måde:

Forpagteren leverer det fornødne tag til samtlige bygninger efter synets udsættelse og besørger samt afholder udgiften ved dets anordningsmæssige oplæggelse, hvilket også gælder med hensyn til mønningen. Den nedbrudte tækkehalm tilfalder forpagterens mødding.

Forpagteren skal derhos vedligeholde efter synets udsættelse de to af ham benyttede huslænger, den nordre og østre, dog med den betingelse, at hvad der skal anskaffes af nyt af sten og tømmer, bekoster præsten, hvorimod forpagteren afhenter og indsætter det.

Præsten besørger og afholder udgiften ved vedligeholdelsen af de to af ham benyttede længer.

§ 3.

Præsten har ret til at indsætte to malkekøer, som forpagteren fodrer og græsser forsvarligt efter sognets bedste skik, vinter og sommer, samt røgter og passer med flytning, vanding og andet tilbehør i alle måder, hvorimod præstens folk alene besørge deres malkning. Præsten har ret til at skifte disse køer med andre efter hans tarv.

§ 4.

Forpagteren leverer årlig til præsten 16 skippund sund halm til hestefoder, mest havrehalm, at yde ved vintertid efter præstens forlangende.

§ 5.

Præstegårdens jordtilliggende er 184 td. land med 3 td. 5 skp. 1¼ alb. hartkorn, heraf er omtrent 60 td. land opdyrket agerland af skarpsandet beskaffenhed uden mergel, 9 td. land god eng ved Kongeåen og 3 á 4 td. land mindre god marskeng i Farup sogn, resten hede og mose.

Præsten beholder til udelukkende afbenyttelse det lille stk. eng nordøst for præstegården, Lilleeng kaldet, omtrent 1 td. land stort. Ligeledes beholder præsten til udelukkende afbenyttelse den Slauge agerland, som ligger sønden for haven indtil diget ved vandløsningen, stort ca. 5 td. land, samt det stykke hedeland, som ligger sønden for dette agerland indtil det næste dige imod syd, stort ca. 4 td. land. Den vestlige grænse er vejen til Ribe, imod øst besørger præsten det fornødne skel afsat imellem hans og forpagterens mark.

Haven kommer ikke forpagteren ved.

§ 6.

Forpagteren lader i præstegårdens mose på sin bekostning og i den gunstigste tid stryge 40.000 klynetørv til præstens husholdning, lader dem opsætte og passe, indtil de er tjenlige til hjemkørsel, hvilket sidste præsten selv lader besørge, derefter har forpagteren ret til at lade stryge andre 40.000 klynetørv til eget brug. Ligeledes har han ret til at skære 3 til 4 læs lyngtørvheden.

§ 7.

Resten af ager og eng, hede og mose, præstegården tilhørende, overlades forpagteren til afbenyttelse, dog ikke til tørveskær udover det i § 6 nævnte antal, og drives efter samme driftsplan, som hidtil af den forrige præst er blevet anvendt, nemlig på følgende måde.

  1. Agerlandet ved præstegården er inddelt i 12 indtægter, der opretholdes, årlig indtages derfor 1/12 del af denne jordlod, og behandles efter skifte 1. år til ren brak, 2. år gødes forsvarligt efter egnens brug med kreaturgødning og avles rug, 3. år haves boghvede, 4. år rug eller havre til udlæg, 5. år græs, 6-7-8-9-10-11 og 12. år benyttes til græsning på grund af, at en del er lette jorder, må forpagteren også forandre driftsmåden derhen, at 1. år tages halmbrak med boghvede, 2. år rug, hvortil gødes, som ovenfor søgt, 3. år boghvede, 4. år rug eller havre, hvori lægges ud til græsning.
  2. Det lave land i sydøst på begge sider af vandløsningen inddeles i 9 indtægter, så at heraf årlig indtages efter skifte 1/9 del til sæd og skiftevis i 4 år dyrkes med havre og byg, som forsvarligt gødes hvert andet år og i den sidste udsæd tillige besås med kløver og timote og derefter henlægges til græs.
  3. Hedemarken er inddelt i 14 indtægter, som vist også bør tages følge på grund af, at gødningen næppe er tilstrækkelig til mere; den drives 1. år med halvbrak og boghvede, 2. år rug med forsvarlig gødning, 3. år boghvede, 4. år rug eller havre, og derefter græs. Forpagteren har ret til at opdyrke heden, for så vidt gødningen strækker til.
  4. Engene må ikke pløjes; deres overrisling besørger forpagteren på egen bekostning.
§ 8.

Lyngskæret benyttes både af præst og forpagter til husbehov.

§ 9.

Avlen af og halm skal fortæres i selve præstegården ved kreaturer, som forpagteren opstalder der. Al gødning føres ud på præstegårdens mark. Ved forpagtningens ophør får forpagteren ingen erstatning for den gødning, som findes, eller for det og halm, som ikke er fortæret.

§ 10.

Hegn, grøfter, engvanding og deslige vedligeholdes af forpagteren, på de præsten forbeholdte stykker land nær, og må han holde sig de i denne henseende gældende lovforskrifter efterrettelig.

§ 11.

Forpagteren må ikke udleje noget af præstegårdens mark, eng eller mose og hede. Forpagtningens overdragelse til en anden kan ikke ske.

§ 12.

Kongelige skatteramtstuen og kommuneskatter af præstegården afholder præsten alene, hvorimod vejarbejde i sognet, samt naturapræstationer til skolen eller deres mulige afløsning ydes af forpagteren og på hans eget ansvar.

Ekstraordinære byrder ved krigstilfælde for præstegårdens vedkommende afholdes af præsten og forpagteren med halvdelen hver.

§ 13.

I forpagtningsafgift svarer forpagteren 350 rd. (tre hundrede og halvtredsindstyve rigsdaler rm.) at betale i 2 terminer, den 11. november hvert år og påfølgende 1. maj med halvdelen hver gang, første gang den 11. november 1871 og 1. maj 1872.

§ 14.

Forpagtningstiden regnes fra 1. april til 1. april, med forbehold, at forpagterens kreaturer i det sidste forpagtningsår må udfodres på stalden indtil 1. maj.

§ 15.

Jorderne afleveres i samme drift, som de modtages, med 7½ td. rugsæd, samt den fornødne vinterpløjning.

§ 16.

Gødningen fra præstens stald vedkommer ikke forpagteren, der udviser til den en passende møddingsplads.

§ 17.

Den indelukkede gårdsplads må ikke af forpagteren belemres med halm, gødning eller deslige, men holdes i ryddelig stand.

§ 18.

Hvis forpagteren afgår ved døden inden forpagtningstidens udløb, og dødsfaldet indtræffer mellem 1. april og 1. november, kunne hans enke eller arvinger fratræde forpagtningen til den førstkommende 1. april, når de opsiger den med et halvt års varsel, eller for så vidt dødsfaldet måtte indtræffe i oktober måned – senest den 1. november. Dør forpagteren den 31. oktober, og enken eller arvingerne ville fratræde forpagtningen til den førstkommende 1. april, skal opsigelsen ske 1. november. Dør forpagteren derimod mellem 1. november og 1. april, kunne enken eller arvingerne først fratræde forpagtningen et år længere hen efter den 1. april og da kun efter et halvt års forudgået opsigelse.

Betales de forskellige ydelser ikke i rette tid, eller misligholdes kontrakten på anden måde af forpagteren, kan præsten opsige forpagtningen med et halvt års varsel.

Der må ikke formenes præsten, enten selv eller ved andre, som han dertil beskikker, at føre tilsyn med gårdens drift.

§ 19.

Udgifterne ved kontraktens udfærdigelse med stempelpapir, tinglæsning osv. afholder forpagteren alene.

Alle de i denne kontrakt nævnte ydelser i penge og naturalier anslås til 450 rd.

§ 20.

For afgiftens og udredelsernes rette og tidsbestemte udredelse skiller forpagteren antagelig selvskyldnerkaution, dog må kautionisternes have ret til ved misligholdelse af dette punkt fra forpagterens side at forlange forpagtningens ubetingede opsigelse ved et halvt års varsel til fraflytning.

I tilfælde af strid underkaster begge parter sig to uvildige mænds skøn, hvoraf hver af parterne hiller én.

Hjortlund Præstegård, den 9. februar 1872.

F. Sodemann sognepræst Jørgen F. Simonsen forpagter

Som selvskyldnerkautionister:

Elias Bertelsen Simon Nissen

[redigér]

I henhold til kancelliets plakat af 19. marts 1812 attesteres herved, at nærværende forpagtningskontrakt under 29. januar 1872 er approberet af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet ved skrivelse sålydende:

”I anledning af det ved hr. stiftamtmandens og deres højærværdigheds behagelige skrivelse af 22. november f. år fremsendte andragende fra sognepræsten for Hjortlund og Kalvslund menigheder, Sodemann, om approbation på det hoslagte tilbagefølgende udkast til en kontrakt, hvorved den største del af Hjortlund Præstegårds tilliggende agtes bortforpagtet på 9 år fra 1. april f. år at regne, skulle Ministeriet tjenligst melde, at den ansøgte approbation herved meddeles, dog således, at der forbeholdes en eventuel ny beneficiarius ret til at forlange pengeafgiften i § 13 konverteret til en bestemt afgift i korn efter kapiteltaksten, hvilken det overlades til hr. stiftamtmanden og deres højærværdighed behageligen at approbere”.

Dette attesteres herved.

Ribe Stiftamt og Ribe Købstads og Gørding Herreds Provsti, den 18. april 1872.

H. Nielsen V. Claudi

Noter[redigér]

№ 16-138. Album