Hvorledes man ad retslig vej skal fremtvinge rebning
Den, som ad retslig vej vil fremtvinge rebning, skal først rejse klage på tinget over, at han er forfordelt af sine medejere og har mindre, end han bør have, og forlange udligning ved rebning.
Da skal der fastsættes et ting for ham og hans modpart, (det skal være) det nærmest følgende ting, hvis de bor inden for herredet. Bor nogen uden for herredet, da fastsættes et ting en halv måned efter. Sagsøgeren skal stævne den sagsøgte fem nætter før tinget i hans hus med to mænd. De skal også vidne på tinget, at han var lovlig stævnet. Kommer den indstævnede til stede og svarer, da fastsættes en frist på fem dage af tinget for dem til at rebe den jord, hvorom de er uenige.
Der skal udtages tinghøringer, som er gode og pålidelige mænd, til at være til stede og påse, om den sagsøgte tilbyder retfærdighed. De skal på tinget sige, hvad der er sket på lovdagen, og efter deres vidnesbyrd skal man fastsætte rebning, hvis det er nødvendigt, eller dømme, at det, som tinghøringerne var enige om, skal stå fast.
Har den sagsøgte forfald på genmæletinget og ikke selv kan komme, da skal der fastsættes et andet ting for ham, men længere end til tredje ting må der ikke meldes forfald, medmindre han ligger i sygeseng, så at han ikke kan komme, eller er i kongens tjeneste eller ærinde eller uden for landet på pilgrimsfærd eller er stævnet for en højere ret eller til højere forsvar, eller han skal værge sin jord, og det er hans rette lovdag. Disse omstændigheder er lovligt forfald i alle retssager, men hvis man tager til genmæle på tinget, kan alle forfald dog hindre lovdagen undtagen alene pilgrimsfærd.
Men vedtager alle ejere rebning på tinget, kan én mand eller to ikke senere forhindre den.