Dansk passagerflyulykke

Fatale ulykker i Danmark med større danske eller udenlandske civile fly i kommerciel luftfart.

Dansk indregistreret fly

8. feb. 1949 Øresund

Alle 5 besætningsmedlemmer og 23 spanske passagerer omkom tirsdag den 8. februar 1949 kl. 20.56, da flyet OY-DLU fra Det Danske Luftfartselskab af typen Vickers Viking 628 på den første ruteflyvning fra Madrid med mellemlanding i Paris, under indflyvningen til Kastrup styrtede ned i Øresund. Der var dårligt vejr med lavthængende skyer, da flyet kl. 20.42 nåede ind over København, men trafik tvang flyet ud i blindflyvning over Øresund, hvor den 37-årige pilot Niels W. Buchhave nåede at fortælle kontroltårnet, at han havde lovet sin kone, at nå en biograf til 21-forestillingen, inden al radiokontakt ophørte.

Trods beretninger fra svensk side om eksplosionslignende brag og fund af postforsendelser, var flyet forsvundet sporløst, indtil det 8. marts 1949 blev lokaliseret på Pinhättan Stengrund på 23 meter dybt vand ca. 30 meter fra land 1 kilometer syd for Barsebäck. Da flyvraget 16. marts bugseredes til København gik det itu, så man mistede nogle de omkomne passagerer, som aldrig blev fundet igen.

16. juli 1960 Kastrup

Alle 8 passagerer omkom, men piloten overlevede, da OY-DZY fra Zone-Redningskorpsets flyvetjeneste af typen de Havilland DH.89A og chartret af Dansk Boldspil-Union den 16. juli 1960 kl. 15.38 styrtede i Øresund kun 50 meter fra land, straks efter at være lettet fra Kastrup på vej til Herning Flyveplads. Passagererne var unge landsholdsspillere i fodbold, som i Herning sammen med 4 andre spillere i et efterfølgende fly, skulle spille en trænings- og udtagelseskamp op til Sommer-OL 1960 i Rom, et par måneder senere.

Da trafikken var rolig i Kastrup havde flyene trods regnbyger og kraftig sidevind fået særlig tilladelse til at lette. Straks efter at være lettet mistede den 27-årige pilot Stig Vindeløv i ca. 100 meters højde orienteringen, så flyet krængede til højre, gik i spin og faldt til vandoverfladen, hvor det slog en kolbøtte og splintredes i 3 dele mod en stenmole. Skroget med de uhjælpeligt hårdt sårede fodboldspillere lå under vand, så selvom 2 fiskere og andre redningsfolk var på stedet efter 5 minutter, reddedes kun en enkelt spiller ud i live og han døde kort efter på hospitalet, hvorimod piloten slap med åbent benbrud og et senerehen amputeret ben.

En havarirapport er tilsyneladende ikke bevaret, endsige udarbejdet, men en teori er, at flyets elektriske kredsløb og deraf afhængige kunstige horisont endnu ikke virkede så kort efter starten. Myndigheder kritiserede det i 1946 byggede fly for slet ikke at være godkendt til regnvejrflyvning.

7. nov. 1974 Sønderborg

3 ud af 5 ombordværende omkom torsdag den 7. november 1974, da OY-DVJ, et Falck-ambulancefly fra Beldringe af typen Britten-Norman Islander BN-2A i tåge missede Sønderborg Lufthavn og landede i Augustenborg Fjord lige nord for. En 14-årig skolepige og en sygeplejerske overlevede ved at svømme i land.

Flyet repareredes og fløj i Caribien, men ødelagdes 6. september 2009 ved at taget kollapsede i en hangar til Grand Turk Airport, da Hurricane Ike ramte Turks- og Caicosøerne.

Udenlandsk fly i Danmark

3. sep. 1946 Stevns

Alle 17 passagerer og 5 besætningsmedlemmer omkom tirsdag den 3. september 1946 kl. 16.33, da et Air France-fly af typen Douglas DC-3 på vej fra Kastrup til Paris-Le Bourget styrtede brændende ned fra 1500 meters højde ved gården Vilhelmshåb i Holtug Sogn på Stevns. Efter planmæssig afgang fra Kastrup kl. 10 opstod problemer med venstre motor, hvorfor pilot Faucher efter en times flyvning vendte om for at få skaden udbedret. En magnet i motoren var brændt over og blev udskiftet. Kl. 16.25 lettede flyet igen, men kort efter opstod brand i samme motor og omspændt af flammer faldt venstre vinge af.

Statens Lufthavnstilsyn konkluderede, at benzin var strømmet ud fra en læk i benzinrøret eller revne i en slange og straks gået i brand.

26. jan. 1947 Kastrup

Alle 6 besætningsmedlemmer og 16 passagerer, heriblandt arveprins Gustav Adolf af Sverige, omkom den frostkolde søndag den 26. januar 1947 kl. 15.35, da et KLM-rutefly af typen Douglas DC-3C på vej fra Amsterdam-Schiphol med mellemlanding i Kastrup til Stockholm-Bromma, umiddelbart efter at være lettet i Kastrup, steg unormalt kraftigt og stallede så det faldt til venstre og faldt lodret mod jorden fra 80 meters højde, hvorved en kraftig eksplosion opstod, der brændte alle ombordværende til ukendelighed.

Under mellemlandingen blev der påfyldt 1600 liter brændstof og på grund af blæsevejr monteret rorlås, men ved en forglemmelse afmonteredes højre rorlås ikke og dette opdagedes heller ikke under startproceduren af den ellers erfarne 55-årige hollandske pilot Gerrit Geysendorffer.

15. aug. 1957 Københavns Havn

Alle 23 ombordværende, heraf 5 sovjetiske besætningsmedlemmer og 18 passagerer, hvoraf 11 var sovjetiske og 1 var dansker, omkom torsdag den 15. august 1957 om morgenen kl. 6.21, da et sovjetisk Aeroflot-rutefly af typen Ilyushin Il-14P på vej fra Moskva via Riga til Kastrup under indflyvning i tæt tåge med højre vinge ramte den højeste af 5 skorstene på H.C. Ørstedsværket, 78 meter oppe.

Flyet styrtede ned i Tømmergraven i Københavns Havn omkring Enghave Brygge, 500 meter fra skorstenen. De danske lufthavnsmyndigheder formodede, at piloten var gået ned i den lave flyvehøjde i forsøg på at lave en visuel landing, hvorimod en russisk havarikommission lagde en del af skylden over på den danske flyveledelse.

28. aug. 1971 Saltholm

Ud af 34 ombordværende i et ungarsk Malév-fly af typen Ilyushin Il-18 med plads til 85 passagerer overlevede kun 2-3 passagerer, da flyet lørdag den 28. august 1971 på vej fra Oslo Lufthavn, Fornebu, med mellemlanding i Kastrup og Østberlin til Budapest, omkring 10 km før landing i Kastrup ved gennemflyvning af en regnbyge og med nedslået landingsstel styrtede i Øresund ca. 600 meter nordøst for Saltholms nordspids. Piloten nåede at udsende et Mayday, inden flyet ramte havoverfladen, hvorved højre vinge revedes af og cockpittet deltes fra det øvrige fly, som sank på ca. 3 meters vanddybde. Den 56-årige kaptajn Dezső Szentgyörgyi var flyver-es under 2. verdenskrig for det ungarske luftvåben og skulle have været pensioneret 3 uger senere.

Flyvebådene Svalan og Flyvefisken fra ruten København-Malmø deltog i redningsaktionen af de 10 besætningsmedlemmer og 24 passagerer, men kun 3 passagerer som sad bagerst i flyet overlevede, den 31-årige Jürgen Hermann fra Berlin havde kun snitsår, den 24-årige nordmand Greta Meisner var i chok over at have mistet sit spædbarn og hendes 61-årige svigermor Martha Schneider fra Østtyskland fik benbrud. De førstnævnte havde reddet sig ud på en vinge og den ældre kvinde klamrede sig til en flymotor. De havde været i kontakt med en overlevende stewardesse, som senere fandtes druknet. Obduktion af de fundne lig viste, at kun 2 besætningsmedlemmer og 4 passagerer døde i selve styrtet, mens resten døde ved drukning. Blandt passagererne skulle de 22 have været til Østberlin og 2 videre til Budapest.

Den danske havarikommission konkluderede 3 år senere, at styrtet skyldtes at 2. piloten havde indstillet instrumenterne forkert, udfra den i Fornebu angivne barometerstand gældende i Kastrup, men senere forskning har vist, at flyet snarere fløj ind i en microburst i regnvejrsskyen, som skulle passeres under indflyvningen til lufthavnen.

8. sep. 1989 Skagerrak

Alle 50 ombordværende passagerer og fem besætningmedlemmer omkom fredag den 8. september 1989, da det norskejede Partnair-fly LN-PAA af typen Convair 580 på vej fra Oslo Lufthavn, Fornebu til Hamborg styrtede ned i Skagerrak, 18 kilometer nord fra Hirtshals. Flyet var chartret til at flyve ansatte fra rederiet Wilhelmsen Lines til Hamborg, hvor de skulle deltage i en åbningsceremoni for et nyt skib.

Flyhavarikommisions rapport fastslog, at uoriginale dele i det 36 år gamle fly og dårligt vedligehold var årsag til styrtet. Men i en senere rapport bestilt af Partnair og finansieret af flyselskabets ejere, konkluderes at turbolens skabt af norske F-16 jagerfly ved at gennembryde lydmuren, fik flyet til at tabe højde og styrte i havet.

Eksterne links

• wp:Flyulykker i Danmark

• Samtidige aviser (a)

• Omtale i nyere aviser (n)