Grønlandsk flyulykke

Flyulykker i Grønland

• Grønlandsfly etableredes i 1960 som det første danske luftfartsselskab i Grønland og skiftede i 2002 navn til Air Greenland.
• Hertil indgik i 2006 det i 1994 startede selskab Air Alpha Greenland
• Blandt andre nedlagte flyselskaber kan nævnes det 2000-2012 eksisterende Nuna Air

Grønlands Lufthavne (på grønlandsk: Mittarfeqarfiit) forvaltes af Grønlands Selvstyre og driver de offentlige lufthavne i Grønland, herunder 2 atlantlufthavne med hoteldrift, 11 regionale lufthavne og 46 heliporte/helistop:

• Atlantlufthavne: Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i Vestgrønland (eneste direkte forbindelse til Danmark) og Narsarsuaq i Sydgrønland
• Mellemstore lufthavne: Sisimiut (Holsteinsborg), Nuuk (Godthåb) og Ilulissat (Jakobshavn)
• Små lufthavne: Maniitsoq (Sukkertoppen), Paamiut (Frederikshåb), Upernavik og Aasiaat (Egedesminde)
• Grusbane-lufthavne: Qaarsut, Nerlerit Inaat, Qaanaaq (Thule) og Kulusuk

Se grønlandsk militærflyulykke for ulykker vedrørende den amerikansk drevne Thule Air Base.

29. aug. 1961 Vestgrønland

Piloten Jim Rowe omkom, mens de øvrige 5 overlevede, da de ombord i et fly af typen DHC-3 Otter fra det canadiske selskab Eastern Provincial Airways chartret af Grønlandsfly tirsdag den 29. august 1961 om eftermiddagen var på vej nordpå fra Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq til Egedesminde/Aasiaat, men der opstod brand og flyet nødlandede i en lille sø 12,5 km nordvest for Kangerlussuaq, hvor flyet udbrændte.

Det viste sig, at brændstof-lækagen var opstået ved en løsnet bundprop i karburatoren.

Jim Rowe (James A. Roe) døde af sine brandsår efter at være bragt på hospital i Montreal. Han havde 14. oktober 1958 nødlandet et tilsvarende fly C-FGCV på tynd is ved Lower Savage Islands syd for Baffin Island, hvor både de ombordværende og flyet blev reddet.

10. aug. 1963 Kap Desolation i Sydvestgrønland

Alle 13 ombordværende, heraf 6 besætningsmedlemmer og 7 passagerer, omkom den 10. august 1963 kl. 16.36 lokal tid, da en af Flyvevåbnets vandflyvere af typen Consolidated PBY Catalina-5A på vej fra Narsarsuaq til Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq kolliderede mod fjeldtoppen Kap Desolation i Sydvestgrønland.

15. marts 1981 Station Nord

De ombordværende overlevede, da et fly af typen DHC-6 Twin Otter fra det canadiske selskab First Air/Bradley Air Services chartret af University of Washington søndag den 15. marts 1981 landede på havisen 50 km øst for Station Nord, hvor næsehjulet brød gennem isen.

Det forladte fly drev derefter med havisen sydpå og sank senere i havet.

11. jan. 1982 Grønlands indlandsis

De 2 piloter omkom, da de mandag den 11. januar 1982 ombord på et saudiarabisk fly af typen Learjet 25XR var på vej til Narsarsuaq, men forsvandt over Grønlands indlandsis, hvor flyet senere fandtes 130 km nordnordøst for lufthavnen i 2,6 km højde over havet.

Flyet var planmæssigt gået ned fra 9,3 km til 2,7 km flyvehøjde.

20. april 1985 Grønlands indlandsis

De 2 ud af 5 ombordværende omkom lørdag den 20. april 1985, efter de ombord på et fly af typen Fokker F27 Friendship 100 var lettet fra Kulusuk, men fik problemer med at pumpe flybrændstof fra en reserve-tank og i dårligt vejr forgæves forsøgte at returnere til Kulusuk, hvorefter de i stedet nødlandede på Grønlands indlandsis nær en radarstation 280 km vest for lufthavnen.

Det i 1959 byggede fly skulle overføres fra Aden i Yemen med mellemlanding i Cairo, London, Keflavik og Kulusuk og derfra videre til Gander i Canada, Miami og Managua i Nicaragua, hvor det var købt af Aeronica/Aerolíneas Nicaragüenses.

11. sep. 1990 Vestgrønland

Alle 8 ombord, heraf 2 piloter og 6 passagerer, omkom 11. september 1990, da de på en Nuna Air-taxiflyvning med et fly af typen Cessna 441 Conquest II på vej fra Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) til Goose Bay i Canada efter ½ times flyvning i klart vejr styrtede ramte et fjeld 80 sømil syd-sydvest for Kangerlussuaq.

Styrtet blev set af 3 jægere, men årsagen er uopklaret, dog har der været teori om iltmangel.

8. okt. 1991 Narsarsuaq

De 3 ombordværende overlevede et styrt med 330 km/t på Grønlands indlandsis i 1.600 meters højde nær Narsarsuaq tirsdag den 8. oktober 1991, da de i et fly af typen Embraer EMB 110 Bandeirante på grund af overisning blev tvunget til at flyve under skyerne i 2.700 m højde.

De forulykkede reddedes af en af Søværnets Lynx helikoptere.

Flyet var startet fra Springfield i Missouri med mellemlanding i Goose Bay i Canada og skulle efter planen have været videre til London Southend.

5. dec. 1994 Nuuk Lufthavn

Et tidligere tysk militærfly af typen Dornier Do 28, som skulle overflyttes til dets nye ejer i Colombia, ødelagdes mandag den 5. december 1994 ved en hård landing i Nuuk Lufthavn, hvorved der opstod betydelige strukturelle skader i skroget.

5. aug. 2001 Qassiarsuk i Sydgrønland

D-CBNA

Den 56-årige pilot og 2 co-piloter omkom natten til 5. august 2001, da de ombord i et fragtfly af typen Dassault Falcon 20C fra det i Braunschweig baserede Naske Air under indflyvning fra sydvest til Narsarsuaq i Sydgrønland med 500 km/t ramte en fjeldside 200 meter over havets overflade nær Qassiarsuk på modsat side Eriksfjord, 8 km fra lufthavnen. Piloten fungerede samtidig som bogholder for Naske Air.

Flyet var lastet med autoreservedele og samme morgen lettet fra Hannover med mellemlandinger i Palma de Mallorca, Gdańsk, Kastrup og Keflavík, inden det ifølge planen skulle flyve fra Narsarsuaq videre til Sept-Îles i Canada og Louisville i Kentucky.

Havarirapporten fastslog, at piloterne havde arbejdet uafbrudt i knap 17 timer og ikke sovet i 22 timer og derfor undervurderede deres træthed i en sådan grad, at det førte til forkerte beslutninger, mangel på situationsfornemmelse og en mislykket indflyvning.

2. feb. 2007 Sydgrønlands vestkyst

Den 49-årige pilot Fritz Schroder omkom, da han sammen med 2 kolleger i hvert deres fly af typen Cirrus SR20 fredag den 2. februar 2007 var på vej fra Goose Bay i Canada til Reykjavik på en overflytningsflyvning med de 3 nye fly fra USA til Thailand, men undervejs fik han tiltagende problemer med flymotoren og nødlandede i havet ved nogle ubeboede øer langs Sydgrønlands vestkyst.

På den planlagte 10½ timers tur i 4,5 km flyvehøjde med pejling via Grønlands sydøstspids Prins Christians Sund besluttede piloterne på baggrund af forværrede vejrforhold i Reykjavik efter knap 3 timers flyvning i stedet at mellemlande i Narsarsuaq, men inden længe meldte piloten i det ene fly om stigende olietryk og temperatur i flymotoren, der i første omgang så ud til være forbigående.

Piloten advarede flykontrollen i Søndre Strømfjord og måtte i afstand 50 sømil fra Prins Christians Sund erklære nødsituation. Flyet mistede de næste 20 minutter højde og nåede kun akkurat ind til Sydgrønlands vestkyst, da det 250 meter over havet brød gennem skyerne og med land i sigte ramte havet kl. 16.11 lokal tid.

En mindre helikopter fra Qaqortoq (Julianehåb) og en redningshelikopter fra Narsarsuaq indledte eftersøgningen, men det blev en af Cirrus-piloterne, som en lille time senere fandt flyvraget 5 km vest-sydvest for den ubeboede ø Simiutaq, 30 km vest for Qaqortoq og 40 km sydvest for Narsarsuaq. Den livløse pilot lå iført en tynd overlevelsesdragt med ansigtet ned i vandet, da han 1½ time senere samledes op. Han havde brækket et ben, men var formentlig død af underafkøling og drukning.

Fra redningshelikopteren konstateredes, at flyet lå i vandet med knækket haleparti bøjet 45° mod venstre og en indgangsdør flydende nærved, hvorimod der ingen spor var efter en tilhørende redningsbåd, ligesom et andet sikkerhedssystem, det såkaldte Cirrus Airframe Parachute System, ikke havde været udløst. Flyvraget sank på omkring 70 meter vanddybde. Ved undersøgelse af de 2 andre Cirrus SR20-fly konstateredes, at anbefalet ekstraudstyr til flyvning i koldt vejr ikke var monteret, men da vraget trods et forsøg på det året efter aldrig blev bjærget, kan den eksakte havariårsag ikke fastslås.

4. feb. 2007 Narsarsuaq Lufthavn

Et litauisk indregistreret fly af typen Antonov An-2R havarerede under et stormvejr 4. februar 2007 i Narsarsuaq Lufthavn i Sydgrønland, hvor det havde stået siden september 2006. Flyet var egentlig på vej fra Europa til Canada og havde mellemlandet i Vágar på Færøerne, Reykjavik og Kulusuk, inden det nåede til Narsarsuaq.

I stormen kollapsede understellet, så de venstre vinger blev ødelagt.

29. juli 2009 Østgrønland

OY-POF på Commons

De 2 piloter slap uskadte fra en hård landing onsdag den 29. juli 2009 kl. 11.12 UTC, da de ombord i et Air Greenland-transportfly af typen DHC-6 Twin Otter på dagens anden tur fra Mestersvig til et øde sted i Østgrønland, efter at have bedømt vindforholdene i det tiltænkte landingsområde, oplevede at blive udsat for en uventet nedad rettet vindstrømning umiddelbart før baneenden, hvilket medførte at det højre hovedhjul fik kontakt med jorden før den tiltænkte landingsbane.

Flyet kom i luften igen, og ved den efterfølgende sætning tippede det over mod højre, hvor et flaphængsel på højre vinge fik kontakt med jorden med skader på højre krængeror og flap til følge.

16. okt. 2009 Grønlands indlandsis

N108GF på Commons

Den amerikanske pilot slap med overfladiske knubs, da han på en soloflyvning den 16. oktober 2009 i et Piaggio P.180 Avanti propelfly var på vej fra Kuwait med mellemlanding i bl.a. Keflavik og Narsarsuaq i Sydgrønland til Denton i Texas, men lavere flyvehøjde end planlagt pga. anden flytrafik og tæt skydække ved Narsarsuaq medførte at han i stedet søgte mod Kangerlussuaq, men i mellemtiden løb tør for brændstof og nødlandede på Grønlands indlandsis.

Piloten forsøgte at lande opad en isgletsjer i 1.500 meters højde 88 kilometer øst for Kangerlussuaq og havde ½ time inden varskoet redningstjenesten. Ved landingen splintedes flyskroget, men cockpittet kurede afsted over isen relativ intakt og piloten kunne derfor allerede efter 1 time samles op af redningshelikopteren.

En af de tilkaldte inspektører fra Havarikommissionen Lars Christoffersen argumenterede for et bedre samarbejde mellem nationale luftfartsmyndigheder, men hans anbefaling pilledes af ledelsen ud af rapporten og han blev i 2013 fyret.

4. marts 2011 Nuuk Lufthavn

TF-JMB på Commons

Alle 31 passagerer og 3 besætningsmedlemmer slap uskadt, da et Flugfélag Íslands (Air Iceland)-rutefly af typen DHC-8-106 mandag den 4. marts 2011 kl. 13.09 lokal tid på vej fra Reykjavik efter mellemlanding i Kulusuk forsøgte at lande nordfra i Nuuk Lufthavn med stærk turbolent vind fra sydsydøst, men ved en hård nedsætning på højre landingshjul knækkede en sikringsbolt i landingsstellet, som brød sammen og flyet kurede i slingrekurs hen ad banen, hvor det endte ved et klippeområde vest for syd-enden.

Havarikommissionen konkluderede senere, at piloterne slet ikke burde have forsøgt landing med det i 17 timer forsinkede fly under de givne vejrforhold.

Udarbejdelsen af havarirapporten medførte i august 2013 fyring af havariinspektør Lars Christoffersen, som ledelsen mente havde været for vidtgående i sin kritik. Han fik dog i 2015 medhold af Københavns Byret for uberettiget fyring.

29. jan. 2014 Ilulissat Lufthavn

Alle 3 besætningsmedlemmer og 12 passagerer overlevede, da et Air Greenland-fly af typen DHC-8-202Q på vej fra Kulusuk til Ilulissat trods tiltagende hård sidevind fra syd lagde an til landing, hvorved venstre landingsstel knækkede og flyet kurede af landingsbanen mod venstre side og stoppede i et tilstødende område 10 meter under banenivaeu, nord for banens østre ende.

11. sep. 2014 Kulusuk-øen

Den 34-årige amerikanske pilot Paul Eriksmoen omkom den 11. september 2014, da han på en soloflyvetur for det i Delaware baserede flyfirma Milou 1 skulle overføre et fly af typen Diamond DA40 fra Europa til USA og var på vej fra Keflavík i Island til Kulusuk i Østgrønland, men efter han kl. 13.50 lokal tid havde anmeldt forventet ankomsttid kl. 14 forsvandt al radiokontakt.

Sigtbarheden på ulykkestidspunktet var rimelig, men et sydfra kommende lavtryk umuliggjorde en hurtig eftersøgnings-aktion med en i Vestgrønland baseret redningshelikopter.

Først efter den egentlige eftersøgning var opgivet den 17. september, fandtes samme dag resterne af det knuste og udbrændte fly på Kulusuk-øen på en bjergside i 600 meters højde, 3 sømil sydøst for lufthavnen.

En inspektør fra Havarikommissionen opstillede forskellige scenarier, som kunne have ført til ulykken, men disse pilledes af ledelsen ud af den endelige rapport, hvor der konkluderedes, at flyet ved nogenlunde ligeud flyvning var kollideret mod bjergsiden og piloten i den opståede eksplosionsbrand ingen chance havde for overlevelse. Medarbejderen sygemeldedes og Arbejdstilsynet gik ind i sagen.

5. aug. 2016 Isortoq i Østgrønland

Piloten overlevede, da han 5. august 2016 forsøgte at lette med et ultralet fly af typen ELA 07 på en grusbane ved Isortoq i Østgrønland. Flyet drejede skævt mod venstre og ramte en klippeblok, hvorefter den tippede rundt og brød i brand.

En tililende med brandslukker hjalp med at få piloten ud af selen, men kunne ikke forhindre flyet i at udbrænde.

Samme fly led også væsentlig skade i Narsarsuaq i Sydgrønland den 17. juli 2014, dog uden personskade, da en 58-årig mandlig flyveelev på sin første soloflyvning ved landing mistede retningskontrollen og tippede om på siden.

Andre steder end Grønland

Flyulykker med grønlændere andre steder end Grønland.

8. nov. 1965 Kattegat

Alle 6 besætningsmedlemmer og 13 passagerer overlevede en nødlanding den 8. november 1965 kl. 7.44 i Kattegat 31 km nordøst for Hesselø med et af Flyvevåbnets transportfly af typen Douglas C-54 Skymaster-D, som på en kombineret post- og træningsflyvning var lettet fra Flyvestation Værløse på vej mod Ålborg, Bodø og Keflavik til Grønland. Allerede 20 minutter efter starten fik flyet problemer på de 4 motorer og røg i cockpittet.

Alle 19 ombordværende nåede ud i 2 redningsbåde og blev reddet af en tililende fiskerbåd. Kabinen fyldtes med vand og sank på 10 minutter på 32 meter vanddybde med næsen nedad. De reddede sejledes til Grenå og transporteredes til Tirstrup, hvorfra 2 helikoptere fløj dem tilbage til Værløse.

Flyvraget bjergedes efter et par mislykkede forsøg den 2. maj 1966 af Svitzer og transporteredes den følgende dag til Lynetten i København. Undersøgelserne viste, at motorerne var sat ud på grund af fejl i de elektriske systemer.

14. feb. 2003 Goose Bay i Canada

Den kvindelige pilot og hendes ombordværende datter omkom fredag den 14. februar 2003, da de i et fly af typen Cessna 210N på en planlagt overflytningsflyvning fra Glasgow til USA, efter et med en dag forlænget ophold i Reykjavík og knap 3 timers mellemlanding i Narsarsuaq med frokostpause på et hotel, var under indflyvning fra nordvest til Goose Bay i Canada kl. 18.20 lokal tid 1 time efter solnedgang, da piloten fra 350 meters højde meldte om problemer med flyets kunstige horisont (attitude indicator) og foretog nogle uheldige manøvrer, så flyet dykkede hurtigt ned mod den frosne Hamilton Inlet-fjord omkring 10 km fra lufthavnen.

Canadisk politi lokaliserede knap 3 timer senere flyvraget og redningsfolk i en tilkaldt helikopter konstaterede, at de forulykkede var afgået ved døden.

Undersøgelser viste, at flyet trods gyldigt godkendelsesbevis var i temmelig kritisabel stand ved afgangen den 12. februar fra Glasgow Prestwick Airport, blandt andet med meget dårligt fungerende varmeapparat, så de ombordværende måtte pakke sig ind i et særdeles tykt lag tøj. Hvorfor forskellige navigations-instrumenter ikke virkede, kunne ikke afgøres og hvorfor de ikke undervejs blev repareret står hen i det uvisse, men ulykken kan delvis tilskrives omgåelse af standard sikkerheds-procedurer og dermed pilotfejl.

11. feb. 2008 Atlanterhavet vest for Island

Den 35-årige pilot omkom, da han den 11. februar 2008 i et 2-motorers propelfly af typen Cessna 310 var på vej fra Narsarsuaq til Reykjavík under en overflytningsflyvning fra USA til en ny køber i Bulgarien, men fik kl. 14.40 lokal tid udfald på den ene motor og senere begge, hvorfor han ½ time senere styrtede i Atlanterhavet omkring 52 sømil vest for radarstationen i Keflavik.

Piloten bad den islandske flyveledelse om tilladelse til i stedet at lande i Keflavik, men gjorde det undervejs adskillige gange klart, at han næppe ville være i stand til at nå frem. Der var problem med overførsel af brændstof fra venstre til højre side, formentlig på grund af tilisning. Pilotens sidste desperate radio-transmission kl. 16.09 var kryptisk: 'Go Reykjavik 3Q'.

Trods redningsaktion med 2 helikoptere, hvoraf den første efter 50 minutter nåede flyets sidst kendte position, blev hverken flyet eller liget af piloten nogensinde fundet.

Det kom frem, at piloten de 2 forudgående dage i Canada efter et flytjek, fik en mekaniker i Sept-Îles til at skifte magneter i flyets venstre motor og der foretoges motorafprøvning før afgang fra Goose Bay.

5. maj 2013 Grise Fiord på Ellesmere Island

De 2 ombordværende piloter slap uskadt, da de den 5. maj 2013 i et fly af typen DHC-6 Twin Otter chartret fra det i Calgary baserede Kenn Borek Air fløj fra Grønland til Grise Fiord på Ellesmere Island, efter ankomsten kl. 21.25 taxiede og med flyets næseunderstelsski ramte et klippestykke skjult af sne, så næseunderstellet kollapsede.

Eksterne links

• Samtidige aviser (a)

• Omtale i nyere aviser eller medier (n)