Forskel mellem versioner af "Om medgift"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Men hvis den, der er ude, vil nøjes med sin [[lod]], som [[faderen]] gav ham, da kan de andre [[arving]]er ikke tvinge ham til at føre tilbage eller udligne med dem af det, han har fået, alene med [[undtagelse]] af [[jord]]. | Men hvis den, der er ude, vil nøjes med sin [[lod]], som [[faderen]] gav ham, da kan de andre [[arving]]er ikke tvinge ham til at føre tilbage eller udligne med dem af det, han har fået, alene med [[undtagelse]] af [[jord]]. | ||
Et [[barn]] er altid nærmere til at [[bevise]], at det er i [[fællig]], end de andre er til at modbevise det. | Et [[barn]] er altid nærmere til at [[bevise]], at det er i [[fællig]], end de andre er til at modbevise det. | ||
| − | |||
<noinclude> | <noinclude> | ||
[[kategori:Jyske Lov]] | [[kategori:Jyske Lov]] | ||
[[kategori:Ægteskab]] | [[kategori:Ægteskab]] | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
Versionen fra 16. feb 2013, 18:50
Gifter en fader sin datter bort med medgift eller giver sin søn noget i hænde, når denne gifter sig, da skal det, de har fået, fuldt ud fradrages i deres lod, når deres fader og moder dør.
Men hvis de ikke vil nøjes dermed, da skal de føre det tilbage, som de har fået, og derefter skiftes der, som ret er. Men hvis de ikke vil føre tilbage skal de miste arven. Bliver der strid, om alt er kommet tilbage, skal sagsøgte føre bevis med kønsnævn.
Men hvis den, der er ude, vil nøjes med sin lod, som faderen gav ham, da kan de andre arvinger ikke tvinge ham til at føre tilbage eller udligne med dem af det, han har fået, alene med undtagelse af jord. Et barn er altid nærmere til at bevise, at det er i fællig, end de andre er til at modbevise det.
