Forskel mellem versioner af "Rømø-strandinger"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(96 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
−
=== januar 1716 Princesse ===
+
Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under [[Hviding Herred]] under kongerigsk [[jurisdiktion]], i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under [[Højer Herred]]s jurisdiktion eller andetsteds.
 +
 
 +
=== 25. dec. 1752 Bohmhauer ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Princesse
+
| navn=Bohmhauer Galley
−
| år=-1716
+
| hjem=[[Amsterdam]]
−
| {{gpss|}}
+
| år=-1752
−
| liv=ca. 70
 
 
}}
 
}}
−
Den spanske orlogs[[fregat]] Princesse med kaptajn Bredall strandede i januar 1716 på Rømø Nørlands kyst.
+
Den hollandske [[hukkert]] Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej hjem fra [[Vestindien]] til [[Amsterdam]] lastet med [[kakao]]- og [[kaffebønne]]r, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.
  
−
Den efterfølgende inkvisitionssag i Ballum 19. januar 1717 beskriver, at 70 personer reddedes i land og af bjærgede ting var mange svenske, hollandske og holstenske flag og vimpler, såvel som sejl, træværk, kobberdele, 1 stol, klædestof, krudt og adskillige kanoner, som bjærgedes med vogn.
+
Kakaobønnerne blev på Rømøs Sønderland forarbejdet til bagværk, som solgtes i København.
  
−
=== 20. okt. 1745 Het Witte Hart ===
+
=== 7. okt. 1756 Jonge Lischeta ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Het Witte Hart
+
| navn=Jonge Lischeta
−
| hjem=[[Hamborg]]
+
| hjem=[[Vestfriesland]]
−
| år=-1745
+
| år=-1756
−
| {{gpss|}}
+
}}
 +
Den vestfrisiske [[kuf]] De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra [[Bordeaux]] til [[Hamborg]] lastet med [[farin|puddersukker]] og [[kaffe]], da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.
 +
 
 +
=== 16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung ===
 +
{{sk
 +
| navn=Glaube-Liebe-Hoffnung
 +
| hjem=[[Føhr]]
 +
| år=-1765
 +
| l=12
 +
| liv=3
 
}}
 
}}
−
Skibet Het Witte Hart med skipper Hans Jacob Dahler var på vej fra [[Arkhangelsk]] til hjem-havnen [[Hamborg]], da det 20. oktober 1745 strandede på Rømø Nørlands kyst.
+
[[Smakke]]n Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til [[Føhr]] med [[trælast]], da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.
  
−
Der bjærgedes 374 tønder [[tran]], 307 tønder [[tjære]], 39 fade [[talg]] og mange andre ting, såsom bjørneskind og hermelin, sejl og tovværk til samlet værdi 21.000 mark, opgjort af tolderen fra List.
+
=== 21. okt. 1782 Jomfru Henrica ===
 +
{{sk
 +
| navn=Jomfru Henrica
 +
| hjem=[[Bergen]]
 +
| år=-1782
 +
| l=30.5
 +
| liv=7
 +
}}
 +
Den norske [[brigantine]] Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra [[Bergen]] til [[Amsterdam]] lastet med [[tran]], [[fisk]] og [[skind]], da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.
 +
* http://geni.com/people/Mads-Troefast/6000000011559781379
  
−
Strandingssagen behandledes 6. april 1746 på [[Hviding Herred]]s tingsted i [[Brøns]].
+
=== 29. sep. 1788 Frau Mette ===
 +
{{sk
 +
| navn=Frau Mette
 +
| hjem=[[Emmerlev]]
 +
| år=-1788
 +
| l=4.5
 +
| {{gps|}}
 +
| liv=2
 +
}}
 +
Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra [[Morsum]] på det østlige Sild til Tønder lastet med [[kalk]] og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.
  
−
=== 2. dec. 1747 Christiana ===
+
=== 1840 Alvine ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Christiana
+
| navn=Alvine
 
| hjem=[[Hamborg]]
 
| hjem=[[Hamborg]]
−
| år=-1747
+
| år=-1840
−
| {{gpss|}}
+
| liv=
−
| liv=13
 
 
}}
 
}}
−
Den 3-mastede [[hukkert]] Christiana med skipper Hinrich Worms fra [[Hamborg]] og styrmand Tønnis Brinckmann fra [[Vegesack]] ved [[Bremen]] afsejlede  22. november 1747 fra [[Amsterdam]] (i [[ballast]]) mod [[Bordeaux]] for at hente varer og måtte ved [[Texel]] 27.-29. november afvente en storm af vestnordvest, hvor skibet sprang læk.
+
Hamborg-skonnerten Alvine var lastet med kul og uden mandskab, da den i 1840 strandede på de lave Sønderbanker/[[Rømø Flak]].
−
Om aftenen forsøgtes at sejle ind i [[Zuiderzee]] via [[Vlie]]-sejlrenden mellem øerne [[Vlieland]] og [[Terschelling]], men stormen var nu af sydvest og skibet drev forbi.
 
−
 
 
−
Efter stor fare og nød, hvor der pumpedes på livet løs, nåede skibet 1. december til vest for [[Rømø]], hvor der kastedes anker på 6 favne vand, men dagen efter sprang ankertovene og skibet måtte landsættes på Nørlandets strand 400 meter fra klitterne, hvorfra mandskabet kunne vade i land.
 
  
−
Da skibet ikke kunne reddes bjærgedes de næste 5 dage [[takkelage]], [[tov]]værk og redskaber i land.
+
=== 1840 hollandsk kuf ===
−
 
 
−
Strandingssagen behandledes fra 21. december 1747 på [[Hviding Herred]]s tingsted i [[Brøns]], hvor 13 af mandskabet deltog.
 
−
Skipper Worms' forklaring bekræftedes af styrmand Brinckmanns hollandsk-sprogede skibsjournal, og skipperen accepterede betaling af den halve hyre til besætningen.
 
−
 
 
−
=== 8. dec. 1747 De Hoffnung ===
 
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=De Hoffnung
+
| år=-1840
−
| hjem=[[Stockholm]]
+
| liv=5
−
| år=-1747
 
−
| sou=505821
 
−
| {{gpss|}}
 
−
| liv=8
 
 
}}
 
}}
−
[[Galiot]]en De Hoffnung med skipper Olle Lundius afsejlede 30. oktober 1747 (19. oktober gl. kalender) fra [[Stockholm]] lastet med 128,5 tons stangjern, 2,5 tons [[messing]]tråd og 40 [[tylvt]]e 7 [[alen]]s brædder bestemt for [[London]].
+
En hollandsk [[kuf]] lastet med [[rug]] strandede i 1840 ikke langt fra land vest for [[Kongsmark]], hvorfra nogle mænd i en jolle roede ud og reddede den 5 mand besætning.
 +
Skipperen havde forfrysninger i fødderne, men kom sig.
 +
 
 +
Ladningen bjærgedes i devis beskadiget tilstand og solgtes sammen med andre vragdele på øen, efter skibet var blevet vrag.
  
−
[[Øresundstolden]] betaltes 30. november og 17. november passeredes Skagen, hvor det friskede op til hård vind af nordnordvest.
+
=== 30. nov. 1844 Johann Friedrich ===
−
Skibet nærmede sig Sydengland den 28. november, men drev i storm af sydvest tilbage til Horns Rev, kom atter på ret kurs og næsten til England, men 6. december drejede stormen igen om i vest og drev skibet tilbage til Rømø, hvor ud for 8. december ved middagstid kastedes anker.
+
Den prøjsiske skonnert Johann Friedrich strandede 30. november 1844 vesten for Rømø.
−
Under stor fare fik mandskabet en båd i vandet og sejlede mod land og vadede den sidste halve mil ind til beboede huse.
 
  
−
Varerne bjærgedes, men en båd med mandskabets klæder forsvandt på mystisk vis.
+
Der afholdtes [[strandauktion]] 25. februar 1845 over de genstande, som var blevet opbjærget til Rømø Nørland, begyndende i [[Juvre]].
−
På [[Hviding Herred]]s tingsted i [[Brøns]] varede strandingssagen, der også omfattede det næsten samtidigt strandede skib Christiana, fra 21. december 1747 til 21. oktober 1748, hvori deltog en hr. Ambrosius fra [[Flensborg]] som fuldmægtig for forretningsmanden Albert Nesbitt, som ejede stangjernet der skulle sendes videre til [[Dublin]] og for hollænderen Jan A. Crop, som ejede messingtråden, men heraf fradroges halvdelen til strandforpagterne som bjærgeløn.
 
−
* http://historyofparliamentonline.org/volume/1715-1754/member/nesbitt-albert-1753
 
  
−
=== 25. dec. 1752 Bohmhauer Galley ===
+
* [http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f9f473e-287a-4b40-8f7b-7bbdb71cd7e6/query/Friedrich%20auction Bekjendtgørelse] - [[Ribe Stiftstidende]] 16. feb. 1846
−
Den hollandske [[hukkert]] Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej fra [[Vestindien]] mod [[Amsterdam]], men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen af [[kakao]]- og [[kaffebønne]]r spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.
 
  
−
Et parti kakao-kager bagt på Sønderlandet sendtes til København.
+
=== efteråret 1844 Fanø-skib ===
 +
Den 4. april 1845 fandtes på Rømøs strand et inddrevet lig, som antagelig var den 38-årige skipper Søren Jensen Oldefader fra Fanø, der var forulykket i efteråret 1844.
  
−
=== 7. okt. 1756 Jonge Lischeta ===
+
Liget begravedes 11. april på Rømø
−
[[Kuf]]fen De Jonge Lischeta fra Vestfrisland med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra [[Bordeaux]] til [[Hamborg]] lastet med [[farin|puddersukker]] og [[kaffe]], da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.
+
[https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17217214#202344,38356515]
  
−
=== 11. dec. 1758 Frimuraren ===
+
=== maj 1858 Tower ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Frimuraren
+
| navn=Tower
−
| hjem=[[Gøteborg]]
+
| hjem=
−
| år=-1758
+
| år=-1858
−
| {{gpss|}}
+
| liv=
−
| død=2 ♥ 6
 
 
}}
 
}}
−
[[Brigantine]]n Frimuraren med skipper Oluf Flygare afsejlede 22. november 1758 fra kysten ved [[Gøteborg]] lastet med 425 tønder sild og 409 stænger jern bestemt for Hamborg.
+
Den engelske [[skonnert]] Tower sank i maj 1858 udenfor [[Listerdyb]].
−
Samme aften passeredes [[det Hvide Fyr i Skagen]], derefter kom et par dage med stille vejr, hvorefter der kom storm og dårlig sigt.
+
 
 +
Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind på Lister strand.
 +
 
 +
=== november 1863 engelsk brig ===
 +
En engelsk [[brig]] lastet med [[svovl]] strandede i de lave sønderbanker på [[Rømø Flak]], hvor den 10 mand besætning reddedes af toldkrydseren fra Sild og bragtes ind til List.
  
−
Den 4. december må man pga. tykt vejr og vind af sydvest holde ud efter det åbne hav og først den 8. december om natten kom [[Alter Leuchtturm Wangerooge|Wangerooge]]-fyrtårnet i sigte, men næste aften friskede vinden op til storm af nordvest, som drejede om i vest og blev ved indtil skibet den 11. december kl. 15 strandede på Rømø Nørland.
+
En jolle med 9 mænd fra Rømø og en jagt fra [[Sønderho]] undersøgte skibet, der ikke havde lidt skade og de blev enige om at laste Sønderho-skibet med svovl.
  
−
En båd sattes i vandet, men da 6 ud af 8 mand var i den knustes den mod skibet af en ubeskrivelig hård brænding. Herved druknede 2 mand og skibsjournalen gik tabt, men 4 mand reddedes tilbage på skibet.
+
Rømø-folkene blev ombord natten over og kastede mere af lasten overbord, hvorved skibet kom flot, men pga. vinddrejning drev det op på svovldyngen.
−
De nu 6 overlevende underkastede sig faren og kunne endelig ved lavvande vade i land.
 
  
−
Varerne og skibets tovværk og 3 ankre kunne bjærges og kun 6 stænger jern gik tabt.
+
Dagen efter gik vinden i øst med snefog og streng frost, så Rømø-folkene besluttede at ro mod land i den overlæssede jolle.
−
Strandingssagen behandledes 8. januar - 5. februar 1759 på [[Hviding Herred]]s tingsted i [[Brøns]], hvor den lokale skipper Hans Tønnis var fuldmægtig for befragterne i Sverige.
+
Det blev en drøj tur ind i Juvre Dyb, men ved middagstid nåede man meget forfrosne Bollertsand og kom ind.
−
Bjærgelønnen udgjorde 3/8 af ladningen.
 
  
−
=== 23. okt. 1760 Die beiden geliebten Brüder ===
+
Skibet blev slået til vrag i en storm kort efter.
−
[[Galiot]]en Die beiden geliebten Brüder fra [[Føhr]] med kaptajn Lorentz Poulsen var på vej fra [[Stettin]] til Holland, da den 23. oktober 1760 strandede ved Rømø.
 
  
−
=== 4. nov. 1760 Johanna Elisabeth ===
+
=== 18. dec. 1867 Mary Scabbro ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Johanna Elisabeth
+
| navn=Mary Scabbro
−
| hjem=[[Newcastle upon Tyne|Newcastle]]
+
| hjem=
−
| værft=[[Frankrig]]
+
| værft=
−
| år=-1760
+
| år=-1867
−
| {{gpss|}}
+
| m=2
−
| død=16 ♥ 5
+
| w=List_of_shipwrecks_in_December_1867#18_December
 +
| {{gps|}}
 
}}
 
}}
−
Den fransk-byggede, men engelsk-ejede [[fregat]] Johanna Elisabeth med kaptajn John Smert afsejlede 24. oktober 1760 fra [[Hamborg]] i [[ballast]] med 12 englændere ombord.
+
[[Briggen]] Mary Scabbro forliste 18. december 1867 på Rømø.
−
Efter 5 dage i [[Cuxhaven]] fortsatte den 1. november hjem mod [[Newcastle upon Tyne|Newcastle]].
 
  
−
Dagen efter blev det vestenvind og storm og den 3. november mødte de en enmastet galiot fra Stettin på vej fra Danzig til Hamborg lastet med korn, som var ved at synke.
+
=== oktober 1873 engelsk fiskekutter ===
−
Alle 9 tyskere reddedes, heriblandt en ung købmand fra Hamborg, der var med som passager, så der nu var 21 mand ombord på den lille fregat.
+
En engelsk fiskekutter med 5 mand ombord strandede sidst i oktober 1873 på vestsiden af Store Banke ca. 11 km fra Rømø.
  
−
Der forsøgtes forgæves at søge læ ved Helgoland og da der blev taget meget vand ind blev man 4. november kl. 4 nød til at kappe stormasten.
+
Kirkeby redningstations første redningsbåd, kaldet Peter Krukenberg, bragtes ud til Bollerts Sand og sejlede ud til skibet, som var forladt.
−
En time senere strandede skibet ved Rømø og lagde sig om på siden.
 
  
−
En del folk søgte læ i toppen af mesanmasten, men 6 englændere og 8 tyskere druknede.
+
Man havde bemærket noget mørkt på Koresand og rigtigt nok, var skibets 5 mand besætning i egen båd landet på Koresand, hvorfra de vandrede ind mod Mandø.
−
Om aftenen lykkedes det 3 englændere på en rå at svømme til kysten, hvor de gemte sig hele natten i klitterne, men den ene døde af kulde og udmattelse.
+
Da de ikke kunne komme over Gyden hentedes de ind af toldkrydserens båd på Mandø.
−
Liget af kaptajn Smert drev i land bundet med benene til et vragstykke og med klæderne sønderslået.
 
−
Tilbage var 3 mand, heriblandt styrmand Thomas Davidson, som ved 2-tiden næste nat reddedes i land med en båd.
 
  
−
De 5 overlevende blev så vidt muligt hjulpet til helbred og af strandforpagterne forsynet med rejsepenge og klæder, som forskud betalt af vragets rester.
+
Fiskekutteren blev vrag.
−
De fundne omkomne blev jordet på Rømø kirkegård.
 
  
−
=== 16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung ===
+
=== december 1873 svensk skonnert ===
−
[[Smakke]]n Glaube-Liebe-Hoffnung var på vej fra Norge hjem til [[Føhr]] med skipper Hans Chr. Brodersen, da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.
+
En svensk 3-mastet skonnert lastet med kul strandede i december 1873 på Sønderbankerne/[[Rømø Flak]] ca. 7 km fra land.
−
 
 
−
=== 6. okt. 1767 De Nelly ===
 
−
{{sk
 
−
| navn=De Nelly
 
−
| hjem=[[Newcastle upon Tyne|Newcastle]]
 
−
| år=-1767
 
−
| {{gpss|}}
 
−
| liv=5
 
−
}}
 
−
Den engelske [[brigantine]] De Nelly med skipper Thomas Brown var på vej fra Gøteborg til London, da den 6. oktober 1767 strandede ved Rømø.
 
  
−
=== oktober 1767 De Jonge Douwe ===
+
Den 7 mand besætning tømrede sig en flåde af stænger og døre hvormed de alle 7 drev over de lave banker og Juvre Dyb til Koresand, hvor de gik i land.
−
Smakken De Jonge Douwe fra [[Groningen]] var med skipper Martin Douwe på vej fra Norge til Holland lastet med træ, da den i oktober 1767 strandede ved Rømø.
+
Da det blev flod kunne de ikke komme over Gyden til Mandø, men de kom atter op på den efterladte flåde og drev videre ind, indtil de observeredes af toldkrydseren fra Mandø, som bjærgede dem ind til øen.
  
−
=== 11. maj 1771 Emanuel ===
+
=== 4. aug. 1874 Queen of Bees ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Emanuel
+
| navn=Queen of Bees
−
| hjem=[[Visby]]
+
| hjem=
−
| år=-1771
+
| værft=
−
| {{gpss|}}
+
| år=-1874
−
| liv=8
+
| b=71
 +
| {{gps|}}
 +
| liv=4
 
}}
 
}}
−
Den [[gotland]]ske [[hukkert]] Emanuel med skipper Friderich Ahlberg var afsejlet fra [[Nantes]] lastet med eksotiske købmandsvarer såsom [[kaffebønne]]r, [[sukker]], [[kattun]], gedeskind, [[indigo]], [[sirup]] og flintesten bestemt for forskellige købmænd i [[Hamborg]] og [[Altona]], men strandede 11. maj 1771 ved midnat ved [[Rømø]].
+
Den engelske [[skonnert]] Queen of Bees var på vej fra Rosenborg til Gestemünde lastet med sild, da den 4. august 1874 kl. 17 i kraftig vind fra sydvest, svær søgang og usigtbar vejr strandede på Sønderbanker/[[Rømø Flak]] vest for Juvre, 7 km fra kysten.
  
−
For at tilkalde hjælp blev der skudt 3 gange med kanonen, og næste morgen, da vinden var drejet om i øst, kom en båd fra [[Mandø]] ud og reddede svenskerne og noget tørt gods fra kahytten ind til Rømø.
+
Den 4 mand besætning reddede sig i land i egen båd.  
−
En del varer bjærgedes senere af 2 Mandø-både.
 
  
−
Strandingssagen indledtes fra 15. maj ved ekstrating på Rømø og 27. maj mødte hr. Goverts fra Hamborg som fuldmægtig for ladningens ejere.
+
Skibet blev kort efter strandingen sønderslået i stormen og det var ikke forsikret.
−
Den 10. juni stillede Tønder-borgmesteren Mathias Tychsen kaution for 1/3 af værdien og et forskud på 400 rigsdaler blev betalt for pakhusleje, hvorefter ladningen udleveredes til tyskerne.
 
−
Sagen var dog ikke afsluttet i retten og 1. maj 1772 faldt dom, men parterne appellerede og Tychsen døde, så det endte med strandforpagterne ikke fik noget for deres ulejlighed.
 
  
−
=== 25. sep. 1772 De Jonge Jan ===
+
=== 1874 Kristine ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=De Jonge Jan
+
| navn=Kristine
−
| hjem=[[Amrum]]
+
| år=-1874
−
| år=-1772
+
| liv=6
−
| {{gpss|}}
 
−
| liv=3
 
 
}}
 
}}
−
Den mindre 2-mastede [[snekke (skib)|snekke]] De Jonge Jan afsejlede 21. september 1772 fra [[Amsterdam]] mod [[Okholm]] vest for [[Bredsted]] lastet med alskens købmandsvarer i fade, kasser og pakker mærket til 13 forskellige [[Bredsted]] og [[Flensborg]]-købmænd.
+
Den hollandske skonnert Kristine var lastet med jern, bly og cement, da den i efteråret 1874 i ruskvejr strandede vest for Bodilmark 500 meter fra land.
−
Skipper Dirk Boysen havde en hjælper med og en passager fra hans hjemø [[Amrum]].
+
 
 +
En jolle fra Toftum kørtes ud til stranden og roede ud med 4 mand, men den blev grebet af strømmen og nåede først i 3. forsøg ud og reddede 4 mand i land.
 +
I 4. forsøg reddedes de 2 sidste.
  
−
Sejladsen gik gennem [[Zuiderzee]] til Nordsøen ved [[Ameland]], hvor kuling fra sydøst blev til storm fra syd og det var dårlig sigt med regn.
+
Under indkvarteringen på Rømø var der ballade med en belgier, som begik knivstikkeri mod den hollandske kok.
−
Det var ikke muligt at holde båden ind mod Helgoland og den 24. september hen mod aften sås pludselig [[Røde Klev]] på øen Sild og det lykkedes at holde skibet fra land, men derimod ikke i løbet af natten at sejle ind i [[Lister Dyb]].
 
−
I stedet stødtes mod Rømø Nørlandets strand.
 
−
Mandskabet holdte sig ved masten, indtil de kunne nå kysten ved lavvande.
 
  
−
Da var skibet endnu tæt, men da lasten skulle hentes var lugerne slået i stykker og en del varer fordærvet.
+
Skibet solgtes til 3 lokale mænd for 300 rigsmark, men blev slået til vrag inden lasten bjærgedes.
−
Da sagen 7 uger senere afgjordes ved herredstinget måtte de 13 købmænd eller deres fuldmægtige afhente deres varer fratrukket gebyrer, fragt og strandforpagternes andel.
 
  
−
=== 12. sep. 1773 Catharina ===
+
=== 1876 Admiral ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Catharina
+
| navn=Admiral
−
| hjem=[[Malmø]]
+
| år=-1876
−
| år=-1773
+
| l=56
−
| {{gpss|}}
+
| liv=6
−
| død=1 ♥ 5
 
 
}}
 
}}
−
Den svenske [[galease]] Catharina med skipper Anders Fyk var på vej fra [[Kalmar]] til [[Amsterdam]] lastet med tjære, beg og klaptræ, da den 12. september 1773 strandede ved Rømø.
+
Den britiske [[galease]] Admiral på var på vej fra [[Kingston upon Hull|Hull]] i [[ballast]], da den i 1876 i usigtbart vejr og vind fra nordvest strandede vest for [[Juvre]].
  
−
Af de 6 ombordværende omkom 1.
+
Den 6 mand besætning reddede sig ind til [[Mandø]] i egen båd.
−
 
 
−
=== 21. okt. 1782 Jomfru Henrica ===
 
−
{{sk
 
−
| navn=Jomfru Henrica
 
−
| hjem=[[Bergen]]
 
−
| år=-1782
 
−
| {{gpss|}}
 
−
| liv=7
 
−
}}
 
−
Den norske [[brigantine]] Jomfru Henrica med skipper Mads D. Trofast var på vej fra [[Bergen]] til [[Amsterdam]] lastet med tran, fisk og skind, da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.
 
  
−
=== 29. sep. 1788 Frau Mette ===
+
Skibet sank og blev vrag.
−
{{sk
 
−
| navn=Frau Mette
 
−
| hjem=[[Emmerlev]]
 
−
| år=-1788
 
−
| {{gpss|}}
 
−
| liv=2
 
−
}}
 
−
Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra [[Morsum]] på det østlige Sild til Tønder lastet med [[kalk]] og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.
 
  
−
=== 11. dec. 1792 De Vrouw Sabina ===
+
=== 5. aug. 1898 Alertjedina ===
−
{{sk
+
[[Tjalken]] Alertjedina (?) med skipper Helsebusch havde formentlig losset hollandske [[tagsten]] i Esbjerg og var på vej fra derfra til [[Makkum]] i [[Vestfriesland]] i [[ballast]], da den 5. august 1898 forliste ved Rømø.
−
| navn=De Vrouw Sabina
 
−
| år=-1792
 
−
| {{gpss|}}
 
−
| liv=14
 
−
}}
 
−
Skibet De Vrouw Sabina med skipper Broder Mellefsen den yngre var på vej fra Norge til Amsterdam lastet med træ, da det 11. december 1792 strandede ved Rømø.
 
  
 
== Noter ==
 
== Noter ==
Linje 214: Linje 185:
  
 
[[kategori:Rømø]]
 
[[kategori:Rømø]]
 +
[[Kategori:Vadehavet]]
 +
[[Kategori:Stranding]]

Nuværende version fra 20. nov 2020, 21:30

Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under Hviding Herred under kongerigsk jurisdiktion, i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under Højer Herreds jurisdiktion eller andetsteds.

25. dec. 1752 Bohmhauer[redigér]

Bohmhauer Galley af Amsterdam
-1752

Den hollandske hukkert Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej hjem fra Vestindien til Amsterdam lastet med kakao- og kaffebønner, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.

Kakaobønnerne blev på Rømøs Sønderland forarbejdet til bagværk, som solgtes i København.

7. okt. 1756 Jonge Lischeta[redigér]

Jonge Lischeta af Vestfriesland
-1756

Den vestfrisiske kuf De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra Bordeaux til Hamborg lastet med puddersukker og kaffe, da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.

16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung[redigér]

Glaube-Liebe-Hoffnung af Føhr
-1765
12 kommercelæst
♥ 3

Smakken Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til Føhr med trælast, da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.

21. okt. 1782 Jomfru Henrica[redigér]

Jomfru Henrica af Bergen
-1782
30.5 kommercelæst
♥ 7

Den norske brigantine Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra Bergen til Amsterdam lastet med tran, fisk og skind, da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.

29. sep. 1788 Frau Mette[redigér]

Frau Mette af Emmerlev
-1788
4.5 kommercelæst
♥ 2

Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra Morsum på det østlige Sild til Tønder lastet med kalk og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.

1840 Alvine[redigér]

Alvine af Hamborg
-1840
❤

Hamborg-skonnerten Alvine var lastet med kul og uden mandskab, da den i 1840 strandede på de lave Sønderbanker/Rømø Flak.

1840 hollandsk kuf[redigér]

-1840
♥ 5

En hollandsk kuf lastet med rug strandede i 1840 ikke langt fra land vest for Kongsmark, hvorfra nogle mænd i en jolle roede ud og reddede den 5 mand besætning. Skipperen havde forfrysninger i fødderne, men kom sig.

Ladningen bjærgedes i devis beskadiget tilstand og solgtes sammen med andre vragdele på øen, efter skibet var blevet vrag.

30. nov. 1844 Johann Friedrich[redigér]

Den prøjsiske skonnert Johann Friedrich strandede 30. november 1844 vesten for Rømø.

Der afholdtes strandauktion 25. februar 1845 over de genstande, som var blevet opbjærget til Rømø Nørland, begyndende i Juvre.

efteråret 1844 Fanø-skib[redigér]

Den 4. april 1845 fandtes på Rømøs strand et inddrevet lig, som antagelig var den 38-årige skipper Søren Jensen Oldefader fra Fanø, der var forulykket i efteråret 1844.

Liget begravedes 11. april på Rømø [1]

maj 1858 Tower[redigér]

Tower
-1858
❤

Den engelske skonnert Tower sank i maj 1858 udenfor Listerdyb.

Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind på Lister strand.

november 1863 engelsk brig[redigér]

En engelsk brig lastet med svovl strandede i de lave sønderbanker på Rømø Flak, hvor den 10 mand besætning reddedes af toldkrydseren fra Sild og bragtes ind til List.

En jolle med 9 mænd fra Rømø og en jagt fra Sønderho undersøgte skibet, der ikke havde lidt skade og de blev enige om at laste Sønderho-skibet med svovl.

Rømø-folkene blev ombord natten over og kastede mere af lasten overbord, hvorved skibet kom flot, men pga. vinddrejning drev det op på svovldyngen.

Dagen efter gik vinden i øst med snefog og streng frost, så Rømø-folkene besluttede at ro mod land i den overlæssede jolle. Det blev en drøj tur ind i Juvre Dyb, men ved middagstid nåede man meget forfrosne Bollertsand og kom ind.

Skibet blev slået til vrag i en storm kort efter.

18. dec. 1867 Mary Scabbro[redigér]

Mary Scabbro
-1867
2 mast
Wikipedia-liste

Briggen Mary Scabbro forliste 18. december 1867 på Rømø.

oktober 1873 engelsk fiskekutter[redigér]

En engelsk fiskekutter med 5 mand ombord strandede sidst i oktober 1873 på vestsiden af Store Banke ca. 11 km fra Rømø.

Kirkeby redningstations første redningsbåd, kaldet Peter Krukenberg, bragtes ud til Bollerts Sand og sejlede ud til skibet, som var forladt.

Man havde bemærket noget mørkt på Koresand og rigtigt nok, var skibets 5 mand besætning i egen båd landet på Koresand, hvorfra de vandrede ind mod Mandø. Da de ikke kunne komme over Gyden hentedes de ind af toldkrydserens båd på Mandø.

Fiskekutteren blev vrag.

december 1873 svensk skonnert[redigér]

En svensk 3-mastet skonnert lastet med kul strandede i december 1873 på Sønderbankerne/Rømø Flak ca. 7 km fra land.

Den 7 mand besætning tømrede sig en flåde af stænger og døre hvormed de alle 7 drev over de lave banker og Juvre Dyb til Koresand, hvor de gik i land. Da det blev flod kunne de ikke komme over Gyden til Mandø, men de kom atter op på den efterladte flåde og drev videre ind, indtil de observeredes af toldkrydseren fra Mandø, som bjærgede dem ind til øen.

4. aug. 1874 Queen of Bees[redigér]

Queen of Bees
-1874
71 brt.
♥ 4

Den engelske skonnert Queen of Bees var på vej fra Rosenborg til Gestemünde lastet med sild, da den 4. august 1874 kl. 17 i kraftig vind fra sydvest, svær søgang og usigtbar vejr strandede på Sønderbanker/Rømø Flak vest for Juvre, 7 km fra kysten.

Den 4 mand besætning reddede sig i land i egen båd.

Skibet blev kort efter strandingen sønderslået i stormen og det var ikke forsikret.

1874 Kristine[redigér]

Kristine
-1874
♥ 6

Den hollandske skonnert Kristine var lastet med jern, bly og cement, da den i efteråret 1874 i ruskvejr strandede vest for Bodilmark 500 meter fra land.

En jolle fra Toftum kørtes ud til stranden og roede ud med 4 mand, men den blev grebet af strømmen og nåede først i 3. forsøg ud og reddede 4 mand i land. I 4. forsøg reddedes de 2 sidste.

Under indkvarteringen på Rømø var der ballade med en belgier, som begik knivstikkeri mod den hollandske kok.

Skibet solgtes til 3 lokale mænd for 300 rigsmark, men blev slået til vrag inden lasten bjærgedes.

1876 Admiral[redigér]

Admiral
-1876
56 kommercelæst
♥ 6

Den britiske galease Admiral på var på vej fra Hull i ballast, da den i 1876 i usigtbart vejr og vind fra nordvest strandede vest for Juvre.

Den 6 mand besætning reddede sig ind til Mandø i egen båd.

Skibet sank og blev vrag.

5. aug. 1898 Alertjedina[redigér]

Tjalken Alertjedina (?) med skipper Helsebusch havde formentlig losset hollandske tagsten i Esbjerg og var på vej fra derfra til Makkum i Vestfriesland i ballast, da den 5. august 1898 forliste ved Rømø.

Noter[redigér]

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=Rømø-strandinger&oldid=216043"