Forskel mellem versioner af "Rømø-strandinger"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(72 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 
Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under [[Hviding Herred]] under kongerigsk [[jurisdiktion]], i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under [[Højer Herred]]s jurisdiktion eller andetsteds.
 
Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under [[Hviding Herred]] under kongerigsk [[jurisdiktion]], i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under [[Højer Herred]]s jurisdiktion eller andetsteds.
−
{{¤|Princesse 1716 Rømø}}
+
 
−
{{¤|Witte Hart 1745 Rømø}}
 
−
{{¤|Christiana 1747 Rømø}}
 
−
{{¤|Hoffnung 1747 Rømø}}
 
 
=== 25. dec. 1752 Bohmhauer ===
 
=== 25. dec. 1752 Bohmhauer ===
 
{{sk
 
{{sk
Linje 22: Linje 19:
 
Den vestfrisiske [[kuf]] De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra [[Bordeaux]] til [[Hamborg]] lastet med [[farin|puddersukker]] og [[kaffe]], da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.
 
Den vestfrisiske [[kuf]] De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra [[Bordeaux]] til [[Hamborg]] lastet med [[farin|puddersukker]] og [[kaffe]], da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.
  
−
=== 11. dec. 1758 Frimuraren ===
+
=== 16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Frimuraren
+
| navn=Glaube-Liebe-Hoffnung
−
| hjem=[[Gøteborg]]
+
| hjem=[[Føhr]]
−
| år=-1758
+
| år=-1765
−
| død=2 ♥ 6
+
| l=12
 +
| liv=3
 
}}
 
}}
−
Den svenske [[brigantine]] Frimuraren med skipper Oluf Flygare og styrmand Magnus Niemann afsejlede 22. november 1758 fra kysten ved [[Gøteborg]] lastet med 425 tønder sild og 409 stænger jern bestemt for [[Hamborg]].
+
[[Smakke]]n Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til [[Føhr]] med [[trælast]], da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.
−
Samme aften passeredes [[det Hvide Fyr i Skagen]], hvorefter der kom et par dage med stille vejr og derefter storm og dårlig sigt.
 
  
−
Den 4. december måtte man pga. tykt vejr og vind af sydvest holde ud efter det åbne hav og først den 8. december om natten kom [[Alter Leuchtturm Wangerooge|Wangerooge]]-fyrtårnet i sigte, men næste aften friskede vinden op til storm af nordvest, som drejede om i vest og blev ved indtil skibet den 11. december kl. 15 strandede på Rømø Nørland.
+
=== 21. okt. 1782 Jomfru Henrica ===
 +
{{sk
 +
| navn=Jomfru Henrica
 +
| hjem=[[Bergen]]
 +
| år=-1782
 +
| l=30.5
 +
| liv=7
 +
}}
 +
Den norske [[brigantine]] Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra [[Bergen]] til [[Amsterdam]] lastet med [[tran]], [[fisk]] og [[skind]], da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.
 +
* http://geni.com/people/Mads-Troefast/6000000011559781379
  
−
En båd sattes i vandet, men med 6 ud af 8 mand ombord knustes den af en ubeskrivelig hård brænding mod skibet, hvorved 2 mand druknede og skibsjournalen gik tabt.
+
=== 29. sep. 1788 Frau Mette ===
−
4 mand reddedes tilbage på skibet og de tilsammen 6 overlevende kunne ved lavvande endelig vade i land.
+
{{sk
 +
| navn=Frau Mette
 +
| hjem=[[Emmerlev]]
 +
| år=-1788
 +
| l=4.5
 +
| {{gps|}}
 +
| liv=2
 +
}}
 +
Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra [[Morsum]] på det østlige Sild til Tønder lastet med [[kalk]] og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.
  
−
Varerne og skibets tovværk og 3 ankre kunne bjærges og kun 6 stænger jern gik tabt.
+
=== 1840 Alvine ===
−
Strandingssagen behandledes 8. januar - 5. februar 1759 på [[Hviding Herred]]s ting i [[Brøns]], hvor den lokale skipper Hans Tønnis var fuldmægtig for befragterne i Sverige.
+
{{sk
−
Bjærgelønnen udgjorde 3/8 af ladningen.
+
| navn=Alvine
 +
| hjem=[[Hamborg]]
 +
| år=-1840
 +
| liv=
 +
}}
 +
Hamborg-skonnerten Alvine var lastet med kul og uden mandskab, da den i 1840 strandede på de lave Sønderbanker/[[Rømø Flak]].
  
−
=== 23. okt. 1760 Beiden geliebten Brüder ===
+
=== 1840 hollandsk kuf ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Beiden geliebten Brüder
+
| år=-1840
−
| hjem=[[Føhr]]
+
| liv=5
−
| år=-1760
 
 
}}
 
}}
−
Efter flere ugers storm og uvejr drev den 21. og 23. oktober 1760 drev 2 skibsvrag ind på Rømø strand uden spor af deres besætninger, hverken levende eller døde.
+
En hollandsk [[kuf]] lastet med [[rug]] strandede i 1840 ikke langt fra land vest for [[Kongsmark]], hvorfra nogle mænd i en jolle roede ud og reddede den 5 mand besætning.
−
Det første vrag var en tjalk eller snekke lastet med norsk tømmer, som med bunden i vejret uden mast, tovværk og anker, ikke kunne identificeres.
+
Skipperen havde forfrysninger i fødderne, men kom sig.
 +
 
 +
Ladningen bjærgedes i devis beskadiget tilstand og solgtes sammen med andre vragdele på øen, efter skibet var blevet vrag.
 +
 
 +
=== 30. nov. 1844 Johann Friedrich ===
 +
Den prøjsiske skonnert Johann Friedrich strandede 30. november 1844 vesten for Rømø.
 +
 
 +
Der afholdtes [[strandauktion]] 25. februar 1845 over de genstande, som var blevet opbjærget til Rømø Nørland, begyndende i [[Juvre]].
 +
 
 +
* [http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f9f473e-287a-4b40-8f7b-7bbdb71cd7e6/query/Friedrich%20auction Bekjendtgørelse] - [[Ribe Stiftstidende]] 16. feb. 1846
  
−
Det andet vrag, hvor agterskibet, sejl og master var borte, viste sig at være [[galiot]]en Die beiden geliebten Brüder fra [[Føhr]], som var på vej fra [[Stettin]] til Holland.
+
=== efteråret 1844 Fanø-skib ===
−
Dens [[trælast]] bestående af savblokke og bjælker kunne først bjærges, da vraget var drevet længere ind på stranden.
+
Den 4. april 1845 fandtes på Rømøs strand et inddrevet lig, som antagelig var den 38-årige skipper Søren Jensen Oldefader fra Fanø, der var forulykket i efteråret 1844.
  
−
Fra det sidstnævnte skib meldte den overlevende skipper Lorentz Poulsen sig senere ved tinget, der 20. november 1760  afholdtes i [[Kongsmark]].
+
Liget begravedes 11. april på Rømø
 +
[https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17217214#202344,38356515]
  
−
=== 4. nov. 1760 Johanna Elisabeth ===
+
=== maj 1858 Tower ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Johanna Elisabeth
+
| navn=Tower
−
| hjem=[[Newcastle upon Tyne|Newcastle]]
+
| hjem=
−
| værft=[[Frankrig]]
+
| år=-1858
−
| år=-1760
+
| liv=
−
| {{gpss|}}
 
−
| død=16 ♥ 5
 
 
}}
 
}}
−
Den lille fransk-byggede, men engelsk-ejede [[fregat]] Johanna Elisabeth med kaptajn John Smert afsejlede 24. oktober 1760 fra [[Hamborg]] i [[ballast]] med 12 englændere ombord.
+
Den engelske [[skonnert]] Tower sank i maj 1858 udenfor [[Listerdyb]].
−
Efter 5 dage i [[Cuxhaven]] fortsatte den 1. november hjem mod [[Newcastle upon Tyne|Newcastle]].
+
 
 +
Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind på Lister strand.
  
−
Dagen efter blev det vestenvind og storm og den 3. november mødte de en synkefærdig enmastet [[galiot]] fra [[Stettin]] på vej fra [[Danzig]] til [[Hamborg]] lastet med [[korn]].
+
=== november 1863 engelsk brig ===
−
Alle 9 tyskere reddedes, heriblandt en ung købmand fra Hamborg, der var med som passager, så der nu var 21 mand ombord på den lille fregat.
+
En engelsk [[brig]] lastet med [[svovl]] strandede i de lave sønderbanker på [[Rømø Flak]], hvor den 10 mand besætning reddedes af toldkrydseren fra Sild og bragtes ind til List.
  
−
Efter forgæves forsøg på at søge læ ved Helgoland toges der så meget vand ind, at man 4. november kl. 4 måtte kappe stormasten.
+
En jolle med 9 mænd fra Rømø og en jagt fra [[Sønderho]] undersøgte skibet, der ikke havde lidt skade og de blev enige om at laste Sønderho-skibet med svovl.
−
En time senere strandede skibet ved Rømø og lagde sig om på siden med den eneste tilbageværende mast, mesanmasten, delvis i vandet.
 
  
−
En del folk søgte læ i toppen af mesanmasten, men 6 englændere og 8 tyskere druknede.
+
Rømø-folkene blev ombord natten over og kastede mere af lasten overbord, hvorved skibet kom flot, men pga. vinddrejning drev det op på svovldyngen.
−
Om aftenen lykkedes det 3 englændere på en rå at svømme til kysten, hvor de gemte sig hele natten i klitterne, hvor den ene døde af kulde og udmattelse.
 
−
Liget af kaptajn Smert drev i land bundet med benene til et vragstykke og med klæderne sønderslået.
 
−
Tilbage var 3 mand, heriblandt styrmand Thomas Davidson, som ved 2-tiden næste nat reddedes i land med en båd.
 
  
−
De 5 overlevende blev så vidt muligt hjulpet til helbred og af strandforpagterne forsynet med rejsepenge og klæder, som forskud betalt af vragets rester, der dog senere drev til havs.
+
Dagen efter gik vinden i øst med snefog og streng frost, så Rømø-folkene besluttede at ro mod land i den overlæssede jolle.
 +
Det blev en drøj tur ind i Juvre Dyb, men ved middagstid nåede man meget forfrosne Bollertsand og kom ind.
  
−
De fundne omkomne blev jordet på Rømø kirkegård, hvor kirkebogen er ikke bevaret før efter 1814.
+
Skibet blev slået til vrag i en storm kort efter.
  
−
=== 16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung ===
+
=== 18. dec. 1867 Mary Scabbro ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Glaube-Liebe-Hoffnung
+
| navn=Mary Scabbro
−
| hjem=[[Føhr]]
+
| hjem=
−
| år=-1765
+
| værft=
−
| liv=3
+
| år=-1867
 +
| m=2
 +
| w=List_of_shipwrecks_in_December_1867#18_December
 +
| {{gps|}}
 
}}
 
}}
−
[[Smakke]]n Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til [[Føhr]] med [[trælast]], da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.
+
[[Briggen]] Mary Scabbro forliste 18. december 1867 på Rømø.
  
−
=== 6. okt. 1767 De Nelly ===
+
=== oktober 1873 engelsk fiskekutter ===
−
{{sk
+
En engelsk fiskekutter med 5 mand ombord strandede sidst i oktober 1873 på vestsiden af Store Banke ca. 11 km fra Rømø.
−
| navn=De Nelly
 
−
| hjem=[[Newcastle upon Tyne|Newcastle]]
 
−
| år=-1767
 
−
| liv=5
 
−
}}
 
−
Den engelske [[brigantine]] De Nelly med skipper Thomas Brown var på vej fra [[Gøteborg]] til London med [[trælast]] og [[jern]], da den 6. oktober 1767 strandede ved Rømø.
 
  
−
=== oktober 1767 Jonge Douwe ===
+
Kirkeby redningstations første redningsbåd, kaldet Peter Krukenberg, bragtes ud til Bollerts Sand og sejlede ud til skibet, som var forladt.
−
{{sk
 
−
| navn=Jonge Douwe
 
−
| hjem=[[Groningen]]
 
−
| år=-1767
 
−
}}
 
−
[[Smakke]]n De Jonge Douwe fra [[Groningen]] var med skipper Martin Douwe på vej hjem fra Norge til Holland med [[trælast]], da den i oktober 1767 strandede ved Rømø.
 
  
−
=== 11. maj 1771 Emanuel ===
+
Man havde bemærket noget mørkt på Koresand og rigtigt nok, var skibets 5 mand besætning i egen båd landet på Koresand, hvorfra de vandrede ind mod Mandø.
−
{{sk
+
Da de ikke kunne komme over Gyden hentedes de ind af toldkrydserens båd på Mandø.
−
| navn=Emanuel
 
−
| hjem=[[Visby]]
 
−
| år=-1771
 
−
| sou=4198563
 
−
| {{gpss|}}
 
−
| liv=8
 
−
}}
 
−
Den [[gotland]]ske [[hukkert]] Emanuel med skipper Friderich Ahlberg betalte 27. november 1770 [[Øresundstolden]] på vej til Frankrig med bl.a. [[trælast]].
 
  
−
På hjemrejse fra [[Nantes]], måske på samme rejse, var skibet lastet med eksotiske købmandsvarer såsom [[kaffebønne]]r, [[sukker]], [[kattun]], gedeskind, [[indigo]], [[sirup]] og flintesten bestemt for forskellige købmænd i [[Hamborg]] og [[Altona]], men strandede 11. maj 1771 ved midnat ved [[Rømø]].
+
Fiskekutteren blev vrag.
  
−
For at tilkalde hjælp blev der skudt 3 gange med kanonen, og næste morgen, da vinden var drejet om i øst, kom en båd fra [[Mandø]] ud og reddede svenskerne og noget tørt gods fra kahytten ind til Rømø.
+
=== december 1873 svensk skonnert ===
−
En del varer bjærgedes senere af 2 Mandø-både.
+
En svensk 3-mastet skonnert lastet med kul strandede i december 1873 på Sønderbankerne/[[Rømø Flak]] ca. 7 km fra land.
  
−
Strandingssagen indledtes fra 15. maj ved ekstrating på Rømø og 27. maj mødte hr. Goverts fra Hamborg som fuldmægtig for ladningens ejere.
+
Den 7 mand besætning tømrede sig en flåde af stænger og døre hvormed de alle 7 drev over de lave banker og Juvre Dyb til Koresand, hvor de gik i land.
−
Den 10. juni stillede Tønder-borgmesteren Mathias Tychsen kaution for ⅓ af værdien og et forskud på 400 rigsdaler blev betalt for pakhusleje, hvorefter ladningen udleveredes til tyskerne.
+
Da det blev flod kunne de ikke komme over Gyden til Mandø, men de kom atter op på den efterladte flåde og drev videre ind, indtil de observeredes af toldkrydseren fra Mandø, som bjærgede dem ind til øen.
−
Sagen var dog ikke afsluttet i retten og 1. maj 1772 faldt dom, men parterne appellerede og Tychsen døde, så det endte med strandforpagterne ikke fik noget for deres ulejlighed.
 
  
−
=== 25. sep. 1772 Jonge Jan ===
+
=== 4. aug. 1874 Queen of Bees ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Jonge Jan
+
| navn=Queen of Bees
−
| hjem=[[Amrum]]
+
| hjem=
−
| år=-1772
+
| værft=
−
| liv=3
+
| år=-1874
 +
| b=71
 +
| {{gps|}}
 +
| liv=4
 
}}
 
}}
−
Den mindre 2-mastede [[snekke (skib)|snekke]] De jonge Jan afsejlede 21. september 1772 fra [[Amsterdam]] mod [[Okholm]] vest for [[Bredsted]] lastet med købmandsvarer i fade, kasser og pakker mærket til 13 forskellige [[Bredsted]] og [[Flensborg]]-købmænd.
+
Den engelske [[skonnert]] Queen of Bees var på vej fra Rosenborg til Gestemünde lastet med sild, da den 4. august 1874 kl. 17 i kraftig vind fra sydvest, svær søgang og usigtbar vejr strandede på Sønderbanker/[[Rømø Flak]] vest for Juvre, 7 km fra kysten.
−
Skipper Dirk Boysen havde en hjælper med og en passager fra hans hjemø [[Amrum]].
 
  
−
Sejladsen gik gennem [[Zuiderzee]] til Nordsøen ved [[Ameland]], hvor kuling fra sydøst blev til storm fra syd og det var dårlig sigt med regn.
+
Den 4 mand besætning reddede sig i land i egen båd.  
−
Det var ikke muligt at holde båden ind mod Helgoland og den 24. september hen mod aften sås pludselig [[Røde Klev]] på øen Sild og det lykkedes at holde skibet fra land, men derimod ikke i løbet af natten at sejle ind i [[Lister Dyb]].
 
−
I stedet stødtes mod Rømø Nørlandets strand, hvor mandskabet holdte sig ved masten, indtil de kunne nå kysten ved lavvande.
 
  
−
Da var skibet endnu tæt, men da lasten skulle hentes var lugerne slået i stykker og en del varer fordærvet.
+
Skibet blev kort efter strandingen sønderslået i stormen og det var ikke forsikret.
−
Da sagen 7 uger senere afgjordes ved herredstinget måtte de 13 købmænd eller deres fuldmægtige afhente deres varer fratrukket gebyrer, fragt og strandforpagternes andel.
 
  
−
=== 12. sep. 1773 Catharina ===
+
=== 1874 Kristine ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Catharina
+
| navn=Kristine
−
| hjem=[[Malmø]]
+
| år=-1874
−
| år=-1773
+
| liv=6
−
| sou=288577
 
−
| død=1 ♥ 5
 
 
}}
 
}}
−
Den skånske [[galease]] Catharina var på vej fra [[Kalmar]] til [[Rotterdam]] lastet med 300 [[Øland]]s-sten, 240 tønder [[tjære]], 29 tønder [[beg]], 12 tønder [[alun]], 5 ringstave og og 144 stk. 6 alens [[brædder]], for hvilket skipper Anders Pyk den 2. september 1773 betalte [[Øresundstolden]].
+
Den hollandske skonnert Kristine var lastet med jern, bly og cement, da den i efteråret 1874 i ruskvejr strandede vest for Bodilmark 500 meter fra land.
 +
 
 +
En jolle fra Toftum kørtes ud til stranden og roede ud med 4 mand, men den blev grebet af strømmen og nåede først i 3. forsøg ud og reddede 4 mand i land.
 +
I 4. forsøg reddedes de 2 sidste.
 +
 
 +
Under indkvarteringen på Rømø var der ballade med en belgier, som begik knivstikkeri mod den hollandske kok.
  
−
Skibet strandede imidlertid den 12. september ved Rømø, hvor én af de 6 ombordværende omkom.
+
Skibet solgtes til 3 lokale mænd for 300 rigsmark, men blev slået til vrag inden lasten bjærgedes.
  
−
=== 21. okt. 1782 Jomfru Henrica ===
+
=== 1876 Admiral ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Jomfru Henrica
+
| navn=Admiral
−
| hjem=[[Bergen]]
+
| år=-1876
−
| år=-1782
+
| l=56
−
| liv=7
+
| liv=6
 
}}
 
}}
−
Den norske [[brigantine]] Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra [[Bergen]] til [[Amsterdam]] lastet med [[tran]], [[fisk]] og [[skind]], da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.
+
Den britiske [[galease]] Admiral på var på vej fra [[Kingston upon Hull|Hull]] i [[ballast]], da den i 1876 i usigtbart vejr og vind fra nordvest strandede vest for [[Juvre]].
−
* http://geni.com/people/Mads-Troefast/6000000011559781379
 
  
−
=== 29. sep. 1788 Frau Mette ===
+
Den 6 mand besætning reddede sig ind til [[Mandø]] i egen båd.
−
{{sk
 
−
| navn=Frau Mette
 
−
| hjem=[[Emmerlev]]
 
−
| år=-1788
 
−
| {{gpss|}}
 
−
| liv=2
 
−
}}
 
−
Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra [[Morsum]] på det østlige Sild til Tønder lastet med [[kalk]] og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.
 
  
−
=== 11. dec. 1792 Vrouw Sabina ===
+
Skibet sank og blev vrag.
−
{{sk
 
−
| navn=Vrouw Sabina
 
−
| år=-1792
 
−
| liv=14
 
−
}}
 
−
Skibet De Vrouw Sabina med skipper Broder Mellefsen den yngre var på vej fra [[Norge]] til [[Amsterdam]] med [[trælast]], da det 11. december 1792 strandede ved Rømø.
 
  
−
Den 14 mand besætning overlevede.
+
=== 5. aug. 1898 Alertjedina ===
 +
[[Tjalken]] Alertjedina (?) med skipper Helsebusch havde formentlig losset hollandske [[tagsten]] i Esbjerg og var på vej fra derfra til [[Makkum]] i [[Vestfriesland]] i [[ballast]], da den 5. august 1898 forliste ved Rømø.
  
 
== Noter ==
 
== Noter ==
Linje 191: Linje 185:
  
 
[[kategori:Rømø]]
 
[[kategori:Rømø]]
−
[[Kategori:Jyllands Vestkyst]]
+
[[Kategori:Vadehavet]]
 +
[[Kategori:Stranding]]

Nuværende version fra 20. nov 2020, 21:30

Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under Hviding Herred under kongerigsk jurisdiktion, i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under Højer Herreds jurisdiktion eller andetsteds.

25. dec. 1752 Bohmhauer[redigér]

Bohmhauer Galley af Amsterdam
-1752

Den hollandske hukkert Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej hjem fra Vestindien til Amsterdam lastet med kakao- og kaffebønner, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.

Kakaobønnerne blev på Rømøs Sønderland forarbejdet til bagværk, som solgtes i København.

7. okt. 1756 Jonge Lischeta[redigér]

Jonge Lischeta af Vestfriesland
-1756

Den vestfrisiske kuf De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra Bordeaux til Hamborg lastet med puddersukker og kaffe, da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.

16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung[redigér]

Glaube-Liebe-Hoffnung af Føhr
-1765
12 kommercelæst
♥ 3

Smakken Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til Føhr med trælast, da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.

21. okt. 1782 Jomfru Henrica[redigér]

Jomfru Henrica af Bergen
-1782
30.5 kommercelæst
♥ 7

Den norske brigantine Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra Bergen til Amsterdam lastet med tran, fisk og skind, da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.

29. sep. 1788 Frau Mette[redigér]

Frau Mette af Emmerlev
-1788
4.5 kommercelæst
♥ 2

Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra Morsum på det østlige Sild til Tønder lastet med kalk og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.

1840 Alvine[redigér]

Alvine af Hamborg
-1840
❤

Hamborg-skonnerten Alvine var lastet med kul og uden mandskab, da den i 1840 strandede på de lave Sønderbanker/Rømø Flak.

1840 hollandsk kuf[redigér]

-1840
♥ 5

En hollandsk kuf lastet med rug strandede i 1840 ikke langt fra land vest for Kongsmark, hvorfra nogle mænd i en jolle roede ud og reddede den 5 mand besætning. Skipperen havde forfrysninger i fødderne, men kom sig.

Ladningen bjærgedes i devis beskadiget tilstand og solgtes sammen med andre vragdele på øen, efter skibet var blevet vrag.

30. nov. 1844 Johann Friedrich[redigér]

Den prøjsiske skonnert Johann Friedrich strandede 30. november 1844 vesten for Rømø.

Der afholdtes strandauktion 25. februar 1845 over de genstande, som var blevet opbjærget til Rømø Nørland, begyndende i Juvre.

efteråret 1844 Fanø-skib[redigér]

Den 4. april 1845 fandtes på Rømøs strand et inddrevet lig, som antagelig var den 38-årige skipper Søren Jensen Oldefader fra Fanø, der var forulykket i efteråret 1844.

Liget begravedes 11. april på Rømø [1]

maj 1858 Tower[redigér]

Tower
-1858
❤

Den engelske skonnert Tower sank i maj 1858 udenfor Listerdyb.

Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind på Lister strand.

november 1863 engelsk brig[redigér]

En engelsk brig lastet med svovl strandede i de lave sønderbanker på Rømø Flak, hvor den 10 mand besætning reddedes af toldkrydseren fra Sild og bragtes ind til List.

En jolle med 9 mænd fra Rømø og en jagt fra Sønderho undersøgte skibet, der ikke havde lidt skade og de blev enige om at laste Sønderho-skibet med svovl.

Rømø-folkene blev ombord natten over og kastede mere af lasten overbord, hvorved skibet kom flot, men pga. vinddrejning drev det op på svovldyngen.

Dagen efter gik vinden i øst med snefog og streng frost, så Rømø-folkene besluttede at ro mod land i den overlæssede jolle. Det blev en drøj tur ind i Juvre Dyb, men ved middagstid nåede man meget forfrosne Bollertsand og kom ind.

Skibet blev slået til vrag i en storm kort efter.

18. dec. 1867 Mary Scabbro[redigér]

Mary Scabbro
-1867
2 mast
Wikipedia-liste

Briggen Mary Scabbro forliste 18. december 1867 på Rømø.

oktober 1873 engelsk fiskekutter[redigér]

En engelsk fiskekutter med 5 mand ombord strandede sidst i oktober 1873 på vestsiden af Store Banke ca. 11 km fra Rømø.

Kirkeby redningstations første redningsbåd, kaldet Peter Krukenberg, bragtes ud til Bollerts Sand og sejlede ud til skibet, som var forladt.

Man havde bemærket noget mørkt på Koresand og rigtigt nok, var skibets 5 mand besætning i egen båd landet på Koresand, hvorfra de vandrede ind mod Mandø. Da de ikke kunne komme over Gyden hentedes de ind af toldkrydserens båd på Mandø.

Fiskekutteren blev vrag.

december 1873 svensk skonnert[redigér]

En svensk 3-mastet skonnert lastet med kul strandede i december 1873 på Sønderbankerne/Rømø Flak ca. 7 km fra land.

Den 7 mand besætning tømrede sig en flåde af stænger og døre hvormed de alle 7 drev over de lave banker og Juvre Dyb til Koresand, hvor de gik i land. Da det blev flod kunne de ikke komme over Gyden til Mandø, men de kom atter op på den efterladte flåde og drev videre ind, indtil de observeredes af toldkrydseren fra Mandø, som bjærgede dem ind til øen.

4. aug. 1874 Queen of Bees[redigér]

Queen of Bees
-1874
71 brt.
♥ 4

Den engelske skonnert Queen of Bees var på vej fra Rosenborg til Gestemünde lastet med sild, da den 4. august 1874 kl. 17 i kraftig vind fra sydvest, svær søgang og usigtbar vejr strandede på Sønderbanker/Rømø Flak vest for Juvre, 7 km fra kysten.

Den 4 mand besætning reddede sig i land i egen båd.

Skibet blev kort efter strandingen sønderslået i stormen og det var ikke forsikret.

1874 Kristine[redigér]

Kristine
-1874
♥ 6

Den hollandske skonnert Kristine var lastet med jern, bly og cement, da den i efteråret 1874 i ruskvejr strandede vest for Bodilmark 500 meter fra land.

En jolle fra Toftum kørtes ud til stranden og roede ud med 4 mand, men den blev grebet af strømmen og nåede først i 3. forsøg ud og reddede 4 mand i land. I 4. forsøg reddedes de 2 sidste.

Under indkvarteringen på Rømø var der ballade med en belgier, som begik knivstikkeri mod den hollandske kok.

Skibet solgtes til 3 lokale mænd for 300 rigsmark, men blev slået til vrag inden lasten bjærgedes.

1876 Admiral[redigér]

Admiral
-1876
56 kommercelæst
♥ 6

Den britiske galease Admiral på var på vej fra Hull i ballast, da den i 1876 i usigtbart vejr og vind fra nordvest strandede vest for Juvre.

Den 6 mand besætning reddede sig ind til Mandø i egen båd.

Skibet sank og blev vrag.

5. aug. 1898 Alertjedina[redigér]

Tjalken Alertjedina (?) med skipper Helsebusch havde formentlig losset hollandske tagsten i Esbjerg og var på vej fra derfra til Makkum i Vestfriesland i ballast, da den 5. august 1898 forliste ved Rømø.

Noter[redigér]

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=Rømø-strandinger&oldid=216043"