Bøvling Len

(Omdirigeret fra Niels Kjeldsen Juel)
Skift til: navigering, søgning

1401 Ribe Bispestol[redigér]

Med Skodborg Herred.

1460 Morten Jepsen Seefeld (-1477)[redigér]

Søn af Jep Mogensen Seefeld og Margrethe Jensdatter Løvenbalk, Refsnæs i Østhimmerland. [1]

Gift 3 gange, bl.a. gift med Kirsten Mogensdatter Galt og som enkemand gift 1437 med Birgitte Poulsdatter Hvide.

1473 Jens Mortensen Seefeld (-1499)[redigér]

Gift med Birgitte Nielsdatter Banner, datter af Niels Eriksen Banner og Johanne Andersdatter Panter, Asdal ved Hirtshals. [2]

Var 1473 bispelensmand og var indtil 1476 foged på Asdal. Arvede 1477 Refsnæs sammen med de 2 brødre.

Børnene holdt skifte efter ham 1499.

1506 Niels Eskilsen Høegh (1440-)[redigér]

Født i VittrupMors, som søn af Eskild Nielsen Høeg og Elline Nielsdatter Banner, der også ejede Eskjær i Salling (eller EskærMors). Gift med Kirsten Jonsdatter Viffert, datter af Jon Viffert og Kirsten Christiernsdatter Tårnskytte til Torstedlund ved Skørping. [3] [4] [5]

Var 1505 lensmand til Klarupgård ved Ålborg. Ejede Filshave, vistnok ved Vejle og levede 1513.

  • Kirsten Nielsdatter Høgh, g. ca. 1497 med Mads Jensen Skade til Store Torup, Ulbjerg Sogn nord for Viborg

Jens Nielsen Kås (1450-)[redigér]

Søn af rigsråd Niels Jensen Kås af Sparre og Ellen Pedersdatter Skram til Tårupgård ved Hjarbæk Fjord. [6] [7]

Gift med Edel Lauesdatter Saltensee, datter af Lage Jepsen Saltensee Brase af Stårupgård ved Skive Fjord. Edel var enke efter Christen Spend til Mindstrup, Hvejsel sogn ved Vejle. [8]

Ejede vistnok Tårupgård, og forlenet til Volstrup ved Hobro.

Vistnok død efter 1519 eller død 1499.

Palle Iversen Juel (-1505)[redigér]

Søn af Iver Jensen Juel og Mette Lauridsdatter Hvas, Øgelstrup i Ulfborg sogn.

Gift med Ellen Spend, vistnok datter af Mogens Spend fra Udstrup i Sønder Nissum sogn.

Vistnok død 1505-1506.

1486 Kjeld Iversen Juel (-1536)[redigér]

Halvbror til Palle. Gift 1489 med Karen Nielsdatter Lange, datter af rigsråd Niels Gundesen Lange til bl.a. Lydumgård og Hennegård. [9]

Overtog Bøvling Len efter halvbroderen og beholdt det til 1500.

1532 Niels Hansen Lange (1500-1565)[redigér]

Søn af Hans Nielsen Lange (1475-1535) til Kjærgård, som han arvede. [10] [11] [12] [13]

Gift 1535 med Abel Sørensdatter Skeel (-1585), datter af Søren Skeel til Holmgård i Møborg sogn nord for Vemb. Barnløst.

Nævnt 1532 som biskop Iver Munks lensmand til Bøvling Len.

Var 1535-1538 forlenet med Nyborg, 1539-1565 Visselbjerg, 1554-1564 Trøjborg, 1559-1565 Riberhus, 1561-1564 Koldinghus og Hønborg ved Lillebælt, 1562-1564 Møgeltønder, 1562-1565 Hundsbæk, fik 1539 Dueholm i pant og 1564 Lundenæs Len i pant.

Begravet i Hunderup Kirke. [14]

1536 Kronen[redigér]

Inddraget 1536.

1536 Niels Kjeldsen Juel (1498-1573)[redigér]

Gift 1535 med Margrethe Christiernsdatter Sandberg, datter af Christiern Andersen Sandberg, som var lensmand til Asserbo og landsdommer i Jylland. [15]

Ejede Astrup i Salling. Havde fra 1537 også Vandfuld Herred.

1558 Albert Andersen Skeel (-1568)[redigér]

Også kaldet Albret. Søn af Anders Skeel og Karen Hermansdatter Flemming, Hegnet i Salling og Råstrup i Thy, faderen var også lensmand på Børglum Kloster. [16] [17] [18] [19]

Gift med Kirsten Christiernsdatter Sandberg (-1572), datter af Christiern Andersen Sandberg og Anne Olufsdatter Sommer, Kvelstrup på Mols og Gjendrup (Fussingø) ved Randers.

Overtog Hegnet, Råstrup og Fussingø fra familien og byttede sig til Hammelmose i Vendsyssel. Forlenedes, foruden Bøvling, 1537-1540 med Irup i Thy, 1540-1557 Børglum Kloster og 1558-1560 med Hind og Ulfborg Herreder.

Deltog i slaget ved Øland 11. september 1563, som høvedsmand på 'Mercurius', men tiltaltes for forholdet.

Død i Roskilde, begravet i Ålum Kirke ved Fussingø.

1561 Holger Tønnesen Viffert (-1564)[redigér]

Søn af Tønne Tønnesen Viffert og Christence Jensdatter Ulfstand, Broløkke ved Kerteminde, morfaderen admiral Jens Holgersen Ulfstand byggede Glimmingehus i Skåne. [20] [21] [22]

Trolovet med Anne Knudsdatter Gyldenstjerne (1544-1595), datter af biskop Knud Henriksen Gyldenstjerne og Jytte Predbjørnsdatter Podebusk, Odense, han ejede også Vosborg. Anne blev gift 1571 med hans bror Corfits Tønnesen Viffert, der overtog Næs og en del forleninger.

Fik 1558 Bursø Len, vistnok på Lolland. Mageskiftede 1561 sig til Næs (nu Lindenborg) i Himmerland af kronen for sit mødrene gods i Skåne. Fik 1561 Bøvling Len i pant for 1.908 daler.

Blev skudt igennem armen under Ditmarsken-krigen. Død i Landskrone, begravet i Lund Domkirke.

1564 Vincents Jensen Juel (-1579)[redigér]

Søn af Jens Nielsen Juel til Hesselmed. [23] [24] [25] [26] [27]

Gift 1559 med enken Elline Gøye (-1563), datter af rigshofmester Mogens Gøye til Clausholm og meget andet. Eline var gift med Mourits Olufsen Krognos (1490-1550) til Krapperup i Skåne og overtog Clausholm. Hun lod 1552 udarbejde en jordebog over sit gods. Elline Gøyes søster Birgitte Gøye var gift med søhelten Herluf Trolle.

Som enkemand gift 1571 med Elsebe Pedersdatter Svave (-1612), datter af universitetsrektor Peder Svave til Gjorslev.

Var 1560 skibschef og måtte under den Nordiske Syvårskrig 1566 overtage forsvaret af den vigtige Båhus fæstning, som under krigen stormedes 5 gange.

Overtog efter faderens død 1553 Hesselmed. Forlenedes 1559-1561 til Skjoldenæsholm, og foruden Bøvling, til bl.a. Båhus Len, Bergenhus Len og 1474-1477 Koldinghus Len (med Skodborg Len).

Skulle have haft Arnsborg på øen Øsel, men druknede på vej dertil under søslaget 28. sep. 1579 ved Bornholm.

Enken bekostede de bevarede stolestader fra 1580 i Ål Kirke.

1569 Christen Albretsen Skeel (1543-1595)[redigér]

Søn af den tidligere lensmand Albret eller Albert Andersen Skeel og arvede dennes godser Hegnet og Fussingø. [28] [29]

Gift 1570 med Margrethe Ottesdatter Brahe, datter af Otte Tygesen Brahe og Beate Clausdatter Bille, Knudstrup i Skåne, en søster til astronomen Tycho Brahe og til Knud Ottesen Brahe, Engelsholm og Bygholm Len.

Havde efterfølgende Åkær Len. Rigsråd 1580.

1588 Johan Ottesen Rud (-1609)[redigér]

Søn af admiral Otte Knudsen Rud og Pernille Johansdatter Oxe, til Møgelkær ved Juelsminde og Sæbygård ved Frederikshavn. [30] [31]

Gift 1587 med Anne Eriksdatter Hardenberg (1566-1625), datter af Erik Eilersen Hardenberg og Anne Eilersdatter Rønnow, til bl.a. Skovsbo, Klarskov og Brahesholm på Fyn og Mattrup ved Klovborg. [32]

Studerede i Strasbourg og Padova. Var overtroisk og sigtede Karen Gyldenstjerne på Boller, for at forgøre hans hustru, men skaffede blot kontrasøgsmål. Forvoldte derimod 1596 et par troldkvinders henrettelse på Båg Herredsting.

Overtog vist 1575 Møgelkær og 1593 Løgismose på Sydvestfyn, sidstnævnte efter morbroderen rigshofmester Peder Oxes arvinger.

Ombyttede 1597 Bøvling til Ørum Len i Thy.

Begravet i Rårup Kirke ved Møgelkær.

1597 Predbjørn Knudsen Gyldenstierne (1548-1616)[redigér]

Søn af biskop Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predbjørnsdatter Podebusk, Gammel Estrup. Gift 1580 med Birgitte Steensdatter Rosensparre (-1583) og som enkemand gift 1589 med Mette Eriksdatter Hardenberg (1569-1629) fra Skovsbo ved Kerteminde. [33]

Overtog 1573 Nørre Vosborg og en part af Bidstrup ved Favrskov og 1609 Skovsbo.

Var fra 1596 rigsråd. Ansatte 1604 den senere biskop Hans Iversen Wandal som hovmester for sine 3 sønner. De foretog 1607-1613 en 7-årig Europarejse.

Bisat med sine 2 hustruer i Ulfborg Kirke. Enken tilbragte sine sidste år på Skovsbo.

1617 Iver Axelsen Juul (1563-1627)[redigér]

Søn af Axel Sørensen Juul og Kirsten Ovesdatter Lunge (Dyre). [34] [35]

Gift 1591 med Maren Maltesdatter Sehested (1561-1600) og som enkemand gift 1602 med Ingeborg Christoffersdatter Parsberg (1584-1665).

Overtog vist 1588 Willestrup ved Mariager og havde desuden Kvistrup ved Struer, fra 1604 Lundbæk ved Nibe og 1618 Gjessinggård ved Randers Fjord.

Blev 1598 landsdommer i Jylland. Forlenet 1598 til Gudum Kloster og 1610 Pandumgård, som han begge afgav 1617 til fordel for Bøvling.

Blev 1616 rigsråd. Forhandlede juli 1627 med adelen i Viborg om bevillinger, men flygtede derpå i okt. og døde 23. nov. i Kungälv ved Gøteborg.

1629 Otte Christensen Skeel (1576-1634)[redigér]

Gift 1605 med Birgitte Hansdatter Lindenov (1581-1648), datter af lensmand Hans Johansen Lindenov, Hindsgavl Len. [36] [37] [38]

Overtog 1609 Hammelmose ved Børglum, ejede desuden Hvilshøjgård, Langholt, Ormholt, Burholt, Bangsbo og Asdal ved Hirtshals og Markie i Skåne. Forlenet 1609 til Dueholm og 1613 til Skarpenbergs Gods på Mors, begge indtil 1629, men var fordrevet de sidste par år ved den fjendtlige okkupation. Havde fra 1629 Bøvling og fra 1631 Ålborghus til sin død.

1631 Jens Hermansen Juel (1580-1634)[redigér]

Fra Kjeldgård. Gift 1610 med Ide Hansdatter Lange (-1649), datter af Hans Gundesen Lange, Brejninggård, Kjærgård og lensmand til Lundenæs Len. [39] [40]

Blev 1616 rigsråd og 1618 statholder i Norge, hvor han stillede sig i spidsen for et kompagni, der 1627 overdrog den nystartede sølvmine i Kongsberg til kongen. Købte 1626 Nørre Vosborg, vendte 1629 hjem fra Norge, forlenes med Ålborghus og 1631 i stedet med Bøvling.

1634 Jokum Jakobsen Beck (1602-1682)[redigér]

Også kaldet Joachim. Søn af lensmand Jacob Lavesen Beck og Helle Marsvin til Beldringe ved Præstø og Gladsax i Skåne. Gift 1629 med Else Grubbe (1613-1631) til Hofdal Slot i Skåne og som enkemand gift 1633 med Else Friis (1615-1696), datter af kansler Christian Friis til Kragerup ved Høng. [41] [42] [43]

Overtog 1635 lenet og fik af kongen tilladelse til at bygge ny hovedbygning på den nuværene placering, opført som firfløjet med rødkalket bindingsværk, behængt med rødt tegl.

Også lensmand til København, Kristianstad og Silkeborg. Ejede Andrerums alunværk i Skåne. Død efter 1682.

1639 Malte Iversen Juul (1594-1648)[redigér]

Gift 1625 med Anne Henriksdatter Ramel, datter af Henrik Ramel og Abel Danielsdatter Rantzau, faderen var rigsråd og lensmand i Skåne. [44] [45] [46] [47]

Studerede 1608-1619 med korte afbrydelser i udlandet.

Ejede Maltesholm og Klågerup i Skåne, Gjessinggård ved Randers og Birkholm (Løvenborg ved Holbæk).

Forlenet 1625 til Christianopel i Blekinge, 1632 Kristianstad i Skåne, 1639 Bøvling og 1644 igen Kristianstad. Var 1645 krigskommissær i Jylland og blev 1647 rigsråd. Blev syg på en rejse til Sachsen for at hente liget af prins Christian (søn af Christian 4.), og døde i Kristianstad.

1646 Mogens Clausen Sehested (1598-1657)[redigér]

Søn af Claus Maltesen Sehested og Anna Nielsdatter Lykke, HøjriisMors. Forældrene flyttede kort efter fødselen til Øsel, hvor faderen døde 1612 på Arensborg. Gift 1630 med Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne (1608-1650), datter af Knud Axelsen Gyldenstjerne, Timgård. [48] [49]

Mogens blev i 12 år opdraget hos mormoderen Karen Gyldenstjerne. Studerede hos den lærde Holger RosenkrantzRosenholm Slot og derefter på universiteterne i Wittenberg, Gießen, Strasbourg, Paris og Padova. Mistede på en rejse til Wismar som hofjunker, sammen med kongen, sin højre arm ved en fjentlig kugle.

Købte 1630 Holmgård i Møborg sogn ved Lemvig af broderen Jens, og købte desuden 1636 MullerupFyn og 1640 Nøragergård ved Rebild. Blev 1629 forlenet med Københavns Slot, 1632 med Skive, 1646 med Bøvling, 1651 med Riberhus Len og igen 1655 med Bøvling, til sin død 1657 på Holmgård.

Påbegyndte en større ombygning af Bøvling Slot, som svenskerne gennem længere tid havde besat og hærget under Torstenson-krigen.

1651 Otte Nielsen Krag (1611-1666)[redigér]

Søn af Niels Mogensen Krag, Agerkrog. Gift 1645 med Anne Rosenkrantz (1619-1688), datter af Holger Rosenkrantz til Glimmingehus i Skåne, og overtog derved Skjoldemose på Sydfyn. Overtog vist Voldbjerg i Hee sogn og muligvis Agerkrog. [50] [51] [52] [53]

Studerede fra 1630 retslære i bl. a. Padova, blev ved hjemkomsten 1638 sekretær i Danske Kancelli.

Forlendes 1646 med 2 len i Norge, fra 1651 med Bøvling og var fra 1653 rigsråd. Overtog 1656 Egeskov Slot og 1663 Flintholm på Sydfyn. Lensmand 1655 til Riberhus og 1658-1662 til Nyborg.

Epitafium i Roskilde Domkirke. [54]

1655 Mogens Clausen Sehested (1598-1657)[redigér]

Se ovenfor.

1658 Corfitz Nielsen Trolle (1628-1684)[redigér]

Født på Vallø som søn af Niels Trolle og Mette Corfitzdatter Rud, faderen var statholder i Norge og ejede bl.a. Pallisbjerg og Skarholt i Skåne. Gift dec. 1658 med Birgitte Frederiksdatter Rantzau (1641-1695), datter af Frederik Rantzau til Asdal. [55] [56]

Studerede på Sorø Akademi, 1651 i Orléans og blev 1656 kammerjunker. Overtog 1645 Sandholt ved Broby på Fyn.

Ledte i de urolige år den skånske bevægelse mod svenskerne.

1661 Bøvling Amt[redigér]

Videreførtes som Rysensten Herregård under Bøvling Amt.