Gørding og Malt Herreder

(Omdirigeret fra Johan Frederik Schrum)
Skift til: navigering, søgning

1231 Malt Herred[redigér]

I kong Valdemars Jordebog fra 1231 er Gørding Herred ikke nævnt, men kun Malt Herred, som da omfattede begge områder.

Gørding Herred og Malt Herred[redigér]

Gørding Herred var senere i 1200-tallet udskilt fra Malt Herred som et selvstændigt herred.

1684 Gørding-Malt Herreder[redigér]

Gørding Herred og Malt Herred fik 1670 beskikket Hans Nielsen fra Holsted som fælles herredsskriver.

Ifølge kong Christian 5.'s befaling af 16. dec. 1684 skulle de 2 herreder sammenlægges, have fælles herredsfoged og et nyt fælles tinghus bygges. Efter drøftelser bestemtes 15. januar 1685 at henlægge tingstedet til Grimhede syd for Gørding Å, øst for Lourup Mark, hvor der kort efter opførtes et tinghus.

1686 Anders Nielsen Saabye (-1712)[redigér]

Nævnt 1686 som en dygtig herredsfoged. Boede vist på Gørdinglund.

Vistnok den samme som Andreas Nielsen Saabye, der 1696 var ridefogedSønderskovgård og senest 1703 byfoged i Kolding. Han var gift med Margrethe Sørensdatter, enken efter Marcus Laugesen, og som enkemand gift 1709 med Maren Hansdatter Mouritzen (1679-1728), der var enke efter Jens Basse (-1708). [1]

Begravet 1712 i Kolding.

1719 Søren Clemmensen Bjerrum (1686-1756)[redigér]

Søn af Clemmen Nissen og Mette. Gift ca. 1716 med Bodild Lisbeth Stub / Bøttger (1675-1757), datter af Jørgen Stub eller muligvis Henrich Bøttger, Ribe. [2] [3] [4]

Var 1709 fadder i Fredericia. Boede vist 1717 i Sig og 1719 i Føvling Præstegård.

Blev 1719 herredsfoged for Gørding-Malt Herreder og 1737 tillige for Skads Herred.

Havde vist fra 1720 Skølvadgård, som han 1739 solgte og havde vist derefter Gørdinglund.

Søren døde i Bryndumdam, Bodild på Ølufgård. Begge begravet i V. Nebel.

1737 Gørding-Malt-Skads Herreder[redigér]

Tinghuset på Grimhede betjente fra 1737 også Skads Herred, men afløstes 1747 af et nyt tinghus (Bygaden 47, Lille Endrup) for de 3 herreder.

1745 Henrich Ernst Sørensen Bjerrum Schølvad (1719-1789)[redigér]

Gift 1746 med Edel Jensdatter Windfeld (1728-1782), datter af Jens Nielsen Windfeld, Ølufgård. [6]

Herredsfoged 1745-1774 i de 3 herreder.

Overtog 1755 Ølufgård efter svigerfaderen.

  • Bodild Lisbeth Bjerrum (1747-1800), også kaldet Bolette, g. med Johan Sørensen Warthoe
  • Severin Bjerrum (1754-1813), sognedegn i Hunderup og Darum
  • Niels Stub Bjerrum (1764-1825), bogholder i Danske Kancelli
  • Friedrich Christian Bjerrum (1766-), drev Sønderst Hovedgård ved Give

1774 Johan Sørensen Warthoe (1731-1800)[redigér]

Også kaldet Hans Warthoe. Søn af Søren Andersen og Maren Andersdatter, Varho. [7]

Overtog senest 1772 Roust Mølle, hvor han 1774 måtte indrette et værk til maling af perlegryn mm. og 1799 måtte tage bropenge ved 2 broer. Købte også ½-part af Bryndum Kirke. [8]

1800 Gørding-Malt Herreder[redigér]

Efter 1800 fik Skads Herred atter egen herredsfoged og tinghus, mens Gørding-Malt Herreder atter blev alene om tinghuset ved Endrupholm.

I 1811 flyttedes tinget til Jernvedlund, men allerede 1814 til Hulvad, 1829 til Vejrup Kro og 1845 til Holsted, hvor tinghuset tegnedes af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll.

1813 Johan Frederik Schrum (1784-1830)[redigér]

Som enkemand gift 1821 med Agnete Birgitte Friis (1798-), datter af herredssekretær Friis, Endrup Mølle. [9] [10]

Boede 1821 på Katrinelund ved Estrup. Krigsassessor. [11]

Blev 1827 by- og herredsfoged i Ringkøbing. [12]

Enken boede 1834 i Ribe. [13]

  • Maximilian Ludvig Valdemar Schrum (1821-)

1827 Anders Bay Stadfeldt (1795-)[redigér]

Søn af borgmester Snæbiørn Asgeirsen Stadfeldt og Sidsel Margrete Bay, Randers. Faderen var præstesøn fra Island og udgav 1804 en beskrivelse af Randers. [14]

Gift 1824 med Henriette Marie Satterup fra Døstrup. [15]

Var 1824 konstitueret birkedommer til Riberhus Birk og borgmester i Ribe.

1829 Jacob Peter Münster (1789-1861)[redigér]

Født på Ledreborg ved Roskilde.

Justitsråd. Havde fra 1846 embedsbolig med kontor i en bygning som sognefoged Niels Ibsen opførte på den gamle møllejendoms grund i Holsted.

Død i Tønder.

  • søn, som var løjtnant, opførte 1864 en bygning på Jens Thuesens gårds tomt i Holsted, som var embedsbolig og herredskontor indtil 1909, da der opførtes nyt

1859 Jens Peter Christian Ludvig Petersen (1811-1875)[redigér]

Født i Vejle.

Studerede først teologi, men blev 1845 cand. jur.

1875 Nicolaj Petri (1830-1913)[redigér]

Født i Melby.

Var 1871-1875 birkedommerFanø.

Efterfølgende herredsfoged i Ramsø-Tune Herreder. Etatsråd.

1880 Ferdinand Alexander Friis (1834-1910)[redigér]

Født i Vejle.

Etatsråd. Død i København.

1907 Georg Carl Sofus Christensen (1858-1908)[redigér]

Født i København.

1908 Andreas Clausen Frost (1863-1931)[redigér]

Født i Sønder Stenderup.

Herredsfoged og fra 1919 dommer i Gørding-Malt Herreder.

Død i Holsted, men begravet i Ringkøbing.