Zeppelin L 53 Sydlige Nordsø ved Terschelling 11. aug. 1918

(Omdirigeret fra Luftskib L 53)
Skift til: navigering, søgning
L 52     ←     Luftskib L 53 (LZ 100)     →     L 54
Type Zeppelin V-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 8. august 1917
Lufthavn 11. august 1917 Nordholz (Nobel-hallen)
Flyvninger 45, heraf 19 opklaringer og 4 bombeangreb
Angreb
  • 24./25. sep. 1917 Boston
  • 19./20. okt. 1917 Sydøstengland
  • 12./13. marts 1918 Yorkshires kyst
  • 5./6. aug. 1918 Norfolk
  • Hændelse 13. marts 1918 omkom 2 maskinister
    ved kulilte-forgiftning
    Sidste tur 11. august 1918 kl. 9.30 morgen
    Ødelagt Eksploderet i 5,8 km højde nær Terschelling
    Årsag Antændt af skud fra en Sopwith Camel
    fløjet af S. Culley lettet fra en pram
    Omkomne (2+) 21
    Før L 6, L 9, L 13, L 37
    Periode 21.aug.1917-juni 1918 juni - 11. aug. 1918
    Tur 7- -51
    Kommand. Eduard Prölß Eduard Prölß
    1. officer Brand Karl von Pröck †
    Styrmand Gallasch Erich Beutel †
    Wilhelm Brahde †
    Maskinme. Max Gärtner †
    Højderor Max Holve
    Kruschat
    Max Holve †
    Ror Beutel
    Gillert
    Paul Gillet †
    Maskinist Biberach
    Konrad Borchers [1]
    Glitzau
    Paul Golgert
    Graflin
    Otto Hey
    Karl Heymann
    Heyne
    Hans Lipp †
    Richters
    Friedrich Rose
    Trillhof
    Weber
    Wolf
    Konrad Borchers †
    Georg Bremer †
    Paul Golgert †
    Karl Grape †
    Otto Hey †
    Karl Heymann †
    Hans Lipp †
    Artur Niemann †
    Wilhelm Reuter †
    Friedrich Rose †
    Artur Stüven †
    Telegrafist Kahlbaun
    Limow
    Heinrich Düren †
    Günther Giller †
    Sejlmager Ladwig Ludwig Schneider †
    Ukendt Walter Müller †

    Marineluftskib L 53 (LZ 100) blev i 1917 bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som et luftskib i Zeppelin V-klassen og stationeredes i Nordholz under ledelse af kommandant Eduard Prölß. Efter deltagelse i det sidste angreb mod England eksploderede det få dage senere den 11. august 1918 over Nordsøen ved en nedskydning ud for den hollandske ø Terschelling, som det sidste tyske luftskib, der gik tabt under 1. verdenskrig.

    Marineluftskib L 53 i 1917

    Kommandant Prölß i Nordholz[redigér]

    I juni 1918 skiftede kommandant Eduard Prölß sin næstkommanderende 1. officer Brand ud med Leutnant zur See Karl von Pröck.

    24./25. sep. 1917 Boston[redigér]

    Natten mellem 24. og 25. september 1917 deltog L 53 i et angreb mod England under ledelse af StrasserL 46, som dirigerede de i alt 10 luftskibe til et samlingspunkt ved Flamborough Head.

    L 53 hindredes af stærk modvind i at fortsætte mod Sheffield og drejede i stedet mere direkte sydpå til Boston-området, hvor det kastede bomber i åbent landskab uden at forvolde skade. [w5 1]

    19./20. oktober 1917 Sydøstengland[redigér]

    I det såkaldte silent raid natten mellem den 19. og 20. oktober 1917 nåede L 53 som det første af de 11 deltagende zeppelinere til England og krydsede Norfolks nordkyst ved Blakeney kl. 18.45.

    Over engelsk område fortsattes mod Suffolk, Essex, Themsen-mundingen og Kent, hvor kun mindre skader på en kro kan spores til L 53 blandt 11 nedkastede bomber. Luftskibet fortsatte ind over Frankrig, hvor det kl. 3 nåede Nancy og senere ind over tysk område ved Lunéville og videre hjem. [w5 2]

    12./13. marts 1918 Yorkshires kyst ved Hull[redigér]

    Luftskibet deltog natten mellem den 12. og 13. marts 1918 i et angreb mod Midlands med ialt 5 luftskibe og nåede Yorkshires kyst før kl. 22, hvor der kastedes 3 ton bomber inden luftskibet hurtigt vendte om igen. Bomberne faldt tilsyneladende over åbent hav, selvom Prölß rapporterede, at have bombarderet Hull. [w5 3]

    På hjemturen skete en ulykke, så en motors udstødningsgas ledtes ind i en af gondolerne og maskinisterne Gärtner og Lipp døde af kulilte-forgiftning.

    5./6. august 1918 Norfolk[redigér]

    Om aftenen den 5. august 1918 deltog 5 luftskibe i et angrebsforsøg mod Sydengland ledet af Peter StrasserL 70 (hos kommandant Loßnitzer), som fløj mod The Wash i 5 km højde tæt fulgt af L 53 og L 65 (Dose), men mens 2 andre ankom lidt sydligere ved Yarmouth, blev førergruppen angrebet af et Airco DH.4 biplan og i 5,5 km højde eksploderede L 70 med Strasser ombord ud for Wells-next-the-Sea. [w5 4]

    L 65 undslap med 300 huller, hvorimod L 53 vistnok ikke ramtes og nåede uskadt hjem til Nordholz.

    11. august 1918 Eksploderet ved Terschelling[redigér]

    L 53's fald 11. august 1918
    Sopwith Camel 2F-flyet, som nedskød L 53

    En britisk flådeafdeling under kommando af admiral Tyrwhitt befandt sig den 11. august 1918 om morgenen nordvest for den hollandske ø Terschelling, hvor destroyereren HMS Redoubt, som et nyudviklet våben mod luftskibe, medbragte en pram ('lægter') med et Sopwith Camel 2F.1-biplan, der havde 2 special-monterede maskingeværer på øverste dæk og var i stand til at lette direkte mod vinden fra den sejlende pram og nå stor højde i relativt kort tid. [2] [a 1]

    Efter at have engageret nogle tyske vandflyvere fra Borkum spottedes ved 8.30-tiden et luftskib og kl. 8.41 sendtes jagerflyet afsted fløjet af den 22-årige amerikansk-fødte canadier løjtnant Stuart Douglas Culley, som var tilknyttet flådebasen i Felixstowe og den 31. juli 1918 første gang havde formået at lette direkte fra prammen.

    I løbet af 49 minutter nåede piloten på skudhold 100 meter under luftskib L 53 i 5,8 km højde. Han affyrede 7 runder med det ene maskingevær inden det jammede, men med en dobbelt salve fra det andet maskingevær antændtes og eksploderede luftskibet, inden det nåede at besvare beskydningen. [b 1] [b 2]

    Efter et par timer fandt piloten tilbage til prammen og landede problemfrit i havet, hvor han og flyet reddedes op. Stuart Cully hædredes med DSO-medaljen og Sopwith Camel-flyet er i dag ophængt i Imperial War Museum i London. [3]

    Alle ombordværende i luftskibet omkom. Der er tvivl om, hvorvidt nogen af ligene bjærgedes.

    [redigér]

    Tyske flyvere bombarderet engelske søstridskræfter
    [redigér]

    En kamp i søndags - ødelagt 2 tyske luftskibe
    [redigér]

    London 12. august

    Admiralitet meddeler:

    Lette britiske søstridskræfter og flyvere blev, mens de var på rekognoscering ved den vestfrisiske kyst 11. august om morgenen, angrebet af tyske flyvere. 6 motorbåde er ikke vendt tilbage. Britiske flyvere har ødelagt et luftskib nord for Ameland, der faldt brændende i havet fra stor højde.

    Ødelagt 4 lette både, 1 torpedojager og beskadiget 1 panserkrydser
    [redigér]

    Den tyske melding
    Berlin, 12. august

    Admiralstaben meddeler:

    Den 11. august om formiddagen fik vore rekognoscerings-flyvemaskiner, der er stationeret ved de Britiske Øer, samt et luftskib, der befandt sig ude over havet i søområdet nord for Vlieland, øje på stærke fjendtlige søstridskræfter, der bestod af mindst, 25 linjeskibe, 6 panserkrydsere og talrige jagere og torpedobådsflotiller. Der medfulgte endvidere 6 hurtigtgående både, der var bestemt til at skulle udlægge miner i stort omfang. De engelske flådestyrker befandt sig under fremrykning mod den Tyske Bugt.

    Vore flyvemaskiner og luftskibe angreb straks de hurtigtsejlende både og torpedofartøjer med bomber og maskingeværer. Det lykkedes dem at tilintetgøre 3 af de hurtigsejlende både og sætte 2 af dem ud af stand til at bevæge sig. Endvidere blev der opnået en bombetræffer med en panserkrydser og en torpedobåd. Torpedobåden blev så hårdt beskadiget, at den kort efter blev set i synkende tilstand.

    Vore egne søstridskræfter, der straks stod frem mod kappladsen, kunne ikke nå at møde den tilbagegående flåde.

    Vore tab andrager 1 luftskib, hvis chef var korvetkaptajn af reserven Prølss og 1 flyvemaskine.

    Der blev ødelagt 2 luftskibe
    London, 12. august

    Bladet „Star“ meddeler, at foruden det luftskib, der er meddelt at være ødelagt ved Ameland, er et andet tysk luftskib, der blev opdaget tidligt om morgenen af flyvere, bragt til at styrte ned i brændende tilstand.

    Ein deutsches Luftschiff verloren
    [redigér]

    Berlin, 12. August. (Amtlich)

    Am 11. August vormittags sichteten unsere auf den friesischen Inseln stationierten Aufklärungsflugzeuge, sowie ein in See befindliches Luftschiff im Seegebiete nördlich Vlieland starke englische Seestreitkräfte, die sich aus mindestens 25 Linienschiffen, 6 Panzerkreuzern und zahlreichen Zerstörer- und Torpedobootsflottillen zusammensetzten. Sie führten außerdem 6 Schnellboote mit, die zusammen mit den Torpedofahrzeugen anscheinend zum Minenlegen in größerem Umfange bestimmt waren. Die englischen Flottenteile waren im Vormarsch nach der Deutschen Bucht begriffen.

    Unsere Flugzeuge sowie das Luftschiff griffen sofort mit Bomben und Maschinengewehren die Schnellboote und Torpedofahrzeuge an. Es gelang ihnen, drei Schnellboote zu vernichten und den Rest der Schnellboote bewegungsunfähig zu machen. Außerdem wurden auf einem Panzerkreuzer und einem Torpedoboot Bombentreffer erzielt. Das Torpedoboot wurde so schwer beschädigt, daß es zuletzt in sinkendem Zustande gesehen wurde. Sofort auf den Kampfplatz vorstoßende eigene Seestreitkräfte konnten den bereits abziehenden Gegner nicht mehr stellen.

    Unsere Verluste betragen ein Luftschiff, Kommandant Korvettenkapitän d. R. Prölß, und ein Flugzeug. Besonders hervorgetan haben sich bei Abwehr und Angriff die Kampfstaffeln Borkum und Norderney unter Führung der Leutnants zur See Freudenberg und Hammer.

    Der Chef des Admiralstabes der Marine.

    Eksterne links[redigér]

    Bog

    1. Sopwith Camel, af J. Guttman (2012). ISBN 9781780961781
    2. The Baby Killers, af Th. Fegan (2013). ISBN 9781781592038

    The War in the Air, vol. V, kapitel I-II, side 1-159: German Air Raids on Great Britain 1917-18, af H.A. Jones (1935) [1]

    Samtidig avis