Luftskib L 9

Skift til: navigering, søgning
L 8     ←     Luftskib L 9 (LZ 36)     →     L 10
Type Zeppelin O-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 8. marts 1915
Lufthavn 18. marts 1915 Nordholz (Cuxhaven)
10. april 1915 Hage (Østfrisland)
2. juli 1916 Tønder
3. aug. 1916 Seddin (Bagpommern)
8. sep. 1916 Fuhlsbüttel (Hamborg)
Flyvninger 154, heraf 74 opklaringer og 4 bombeangreb
Angreb
  • 14. april 1915 Blyth i Northumberland
  • 6./7. juni 1915 Kingston upon Hull
  • 9. august 1915 Goole vest for Hull
  • 8. september 1915 Skinningrove i North Yorkshire
  • Opklaringer Maj 1915 træfninger med ubåde
    25. april 1916 ramt af 2 B.E.2c-biplan over Nordsøen, men undslap
    Ødelagt 16. september 1916 i Fuhlsbüttel-dobbelthallen
    Skæbne Eksploderet og udbrændt sammen med L 6
    Årsag Antændt af eksplosionsbrand opstået ved brint-gennemblæsning af L 6
    Periode fra 12. mar. 1915 fra 24. juni 1915 fra 19. okt. 1915 fra 22. dec. 1915
    Tur 2 - 36 37 - 66 66 - 78 79 - 97
    Efter L 13, L 31 L 19 L 22, L 38, L 42 L 13, L 37, L 53
    Kommand. Heinrich Mathy Odo Löwe Martin Dietrich Eduard Prölß
    1. officer Kurt Friemel Erwin Braunhof Eisenbeck Brand
    Styrmand Ifferte Bruno Rödmann Muny Gallasch
    Maskinme. Wegener Wilhelm Köppen Fassheber Gärtner
    Højderor Peters
    Kunisch
    Johannes Dreyer
    Kurt Kröner
    Hellbach
    Karl Müller
    Ror Budwitz
    Witthöft
    Bohnke
    Artur Rinken
    Bischoff
    Jaroschinski
    Beutel
    Gillert
    Maskinist Ferhty
    Hemmerling
    Hiort
    Klein
    Mensing
    Seyd
    Timmermann
    Witthöfst
    Wöllert
    Georg Baumann
    Hans Constabel
    Arnold Flade
    Wilhelm Kähler
    Heinrich Specht
    Fröhler
    Hackmann
    Herforth
    Heyn
    Kellner
    Liebscher
    Wennemuth
    Biberach
    Borchens
    Giltzau
    Hey
    Heymann
    Kresslin
    Neumann
    Niemann
    Rose
    Rust
    Weber
    Telegrafist Klee Otto Uhle
    Wilken
    Muche
    Wilken
    Düren
    Flemming
    Sejlmager Kaiser Andreas Busch Ladwig
    Periode fra 27. mar. 1916 fra 10. juni 1916 fra 14. juli / 8. aug. fra 8. sep. 1916
    Tur 98 - 114 115 - 129 129-135 / 135-152 152 - 154
    Efter L 21, L 56 L 17, L 43 L 11, L 22 L 16, L 49
    Kommand. August Stelling H. Kraushaar Wilhelm Ganzel
    H. Hollender
    Hans K. Gayer
    1. officer Schüz E. Zimmermann Richard Frey Löwisch
    Styrmand Oldenberg Wegener Rudolf
    Maskinme. Voss Hellwig Latz
    Højderor Maag
    Hiller
    Haupt
    Lorenz
    Rose
    Schade
    Ror Berkholz
    Jenisch
    Otto
    Schmidt
    Maskinist Becker
    Schiener
    Schwerbrock
    Zimmermann
    Alex
    Attenberger
    Bertram
    Daumer
    Helling
    Johannsen
    Kaiser
    Krause
    Schwabach
    Vetter
    Weber
    Bohrmann
    Bremer
    Delhess
    Ernst
    Flügge
    Krämer
    Mehlitz
    Neumann
    Rix
    Schlitte
    Schuster
    Trompelt
    Telegrafist Lufy
    Tirold
    Beurich Hugo Müller
    Schoner
    Sejlmager Harms Brüning Wundrack

    Marineluftskib L 9 (LZ 36) blev bygget i 1915 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen ligesom LZ 39, som de eneste luftskibe i overgangsmodellen Zeppelin O-klasse. Luftskibet var mest stationeret i Hage i Østfrisland og var nær blevet skudt ned over Nordsøen 25. april 1916. I juli 1916 var det stationeret i Tønder. L 6 og L 9 udbrændte i dobbelthallen i Fuhlsbüttel 16. september 1916 ved et ikke fuldt opklaret uheld med gaspåfyldning.

    L 9
    Luftskib L 9 / LZ 36

    Kommandant Mathy i Nordholz og Hage[redigér]

    Kaptajnløjtnant Heinrich Mathy var fra 12. marts til 24. juni 1915 kommandant på L 9.

    14. april 1915 Blyth i Northumberland[redigér]

    L 9 med kommandant Heinrich Mathy fløj 14. april 1915 fra Hage vest om Jylland og Norge mod Nordøstengland og nåede kl. 19.30 Blyth i Northumberland 20 km nord for Newcastle upon Tyne. Himlen var mørk og diset da luftskibet i lav højde fulgte floden Blyth nordvestpå mod Sleekburn. Nogle soldater på vejen begyndte at skyde mod luftskibet, som fortsatte østover Cambois og hjem mod Østfrisland. Bomber kastedes mod kul-anlæg, men ramte marker og gjorde ringe skade på ejendom og ild fra brandbomber slukkedes hurtigt. Et par fly, som sendtes afsted, fandt ikke luftskibet. [b 1]

    Maj 1915 træfninger med ubåde i Nordsøen[redigér]

    L 9 havde i maj 1915 ud for den tyske Nordsøkyst en træfning med ubåd HMS E13, som senere ødelagdes efter grundstødning ved Saltholm

    Den 3. maj 1915 var Mathy med L 9 på rekognoscering over Nordsøen, da han så 4 britiske ubåde på overfladen og begyndte at angribe. De 3 ubåde dykkede hurtigt, men HMS E5 begyndte at skyde mod luftskibet, som svarede igen da HMS E5 begyndte at dykke, uden at gøre skade.

    Senere opdagede L 9 ubåd HMS E4 i overfladen og angreb den med bomber, men ubåden dykkede væk og alle overlevede. HMS E4 blev også 24. september 1915 angrebet af luftskib SL 3.

    Senere opdagede Mathy igen en ubåd i overfladen og nærmede sig mens ubåden skød fra sig, men ubåden dykkede inden L 9 kunne angribe.

    Samme måned sejlede HMS E13 fra Harwich for at patruljere den tyske kyst og fik L 9 i sigte og skød efter det, men luftskibet svarede igen med flere bomber og tvang ubåden til at dykke. På samme patrulje så HMS E13 et par tyske hjælpekrydsere uden det kom til angreb. Tysk wikipedia beretter om en tilsvarende episode med HMS E8, som synes at være forvekslet med HMS E13. I august 1915 gik HMS E13 i øvrigt på grund ved Saltholm og blev trods dansk neutralitet ødelagt af de tyske torpedobåde SMS G 132 og SMS G 134, hvorved halvdelen af ubådsmandskabet omkom. [1]

    6./7. juni 1915 Hull[redigér]

    Natten mellem 4. og 5. juni 1915 ankom et marineluftskib til Flamborough Head og fløj ind over land og sydover mod søndenvinden for at bombe Hull, men opgav hurtigt i det disede vejr. [i 1] Luftskibet var tilsyneladende ikke L 9 (Mathy), men Schütte-Lanz-luftskibet SL 3 (Bömack), som altså her kastede et par bomber over byen Driffield nord for Hull. [b 2]

    2 døgn senere natten mellem 6. og 7. juni ankom L 9 og L 10 til Norfolk i et angreb planlagt mod London, men mens L 10 vendte om fortsatte L 9 nordpå for at rekognoscerede og ankom kl. 23.10 syd for Flamborough Head, hvor der kastedes en lysbombe over Bridlington. Da tågen begyndte at lette fulgte L 9 jernbaneskinnerne mod syd og fandt havnen i Hull, hvor det første af krigens 8 bombardementer indledte mod byen. Der kastedes 13 højeksplosive og 50 brandbomber, som ialt dræbte 24 og sårede 40. Den eneste modstand som mødtes var fra skibet HMS Adventure som lå til reparation i havnen. Der var store skader i bymidten nær Holy Trinity Church hvor en bombe nedbrændte Edwin Davis butikken og stor skade på Market Place og High Street. Der var dræbte i East Street, South Parade, Campbell Street og Porter Street. [2] [i 2] [3] [4] [5] [6] [7]

    Kommandant Löwe stationeret i Hage[redigér]

    Kaptajnløjtnant Odo Löwe var fra 24. juni til 19. oktober 1915 kommandant på L 9.

    9. august 1915 Goole vest for Hull[redigér]

    Natten mellem 9. og 10. august 1915 var det planen at kommandant Löwe skulle bombardere Hull, men et par RNAS-fly drev luftskibet omkring 40 km længere vestpå langs floden Ouse til Goole, hvor der i retning fra øst mod vest blev kastet 8 eksplosive og 13 brandbomber, dræbte 16 og sårede 11. [8] [i 3] [9]

    Blandt de dræbte var den 65-årige enke og fiskehandler Sarah Acaster, hendes 2 voksne døtre og en besøgende. Alle dræbte blev begravet i en fællesgrav. Desuden ramte luftskibet dokker og jernbanesidelinjer i Goole og på vej tilbage til kysten mod nordøst ramte 3 brandbomber marker ved Hotham.

    8. september 1915 Skinningrove i North Yorkshire[redigér]

    Om aftenen den 8. september 1915 bombarderede L 9 jernværket i Skinningrove øst for Middlesbrough i North Yorkshire. Jernværket slap heldigt fra angrebet, men det kunne have gået værre, for bl.a. ramte en bombe jernbaneskinnerne mellem 2 lagerbygninger med hhv. benzol og TNT. 3 jagerfly lettede fra RNAS i Redcar, men L 9 var væk over Nordsøen inden de nåede op i rette skudhøjde. [i 4]

    Samme nat forårsagede L 13 (Mathy) stor skade over London og L 14 (Böcker) en del skade i Dereham, Norfolk.

    Kommandant Stelling stationeret i Hage[redigér]

    L 9 blev 25. april 1916 beskudt med ranken dart-pile fra et par RAF B.E.2c-fly

    25. april 1916 beskudt af 2 fly over Nordsøen[redigér]

    Under bombardementet 25. april 1916 af Yarmouth og Lowestoft var L 9 under ledelse af kommandant Stellingopklaring 40 miles øst for Lowestoft, hvor luftskibet i 900 meters højde over Nordsøen kl. 04.38 blev opdaget af 2 RAF B.E.2c-biplan fra RNAS ført af Vincent Nicholl og Frederick Hards, som egentlig var på jagt efter L 21 (Max Dietrich) og andre luftskibe, der bombarderede England den nat. [10] [11] [12]

    Jagten på L 9 forløb over 25 miles indtil 65 miles fra kysten og flyene skal have dykket ned mod luftskibet i få hundrede fods afstand og beskudt det med bomber og ranken dart-pile. Hards troede at nogle af hans pile havde ramt, men L 9 nåede hjem til Hage i sikkerhed. Nicholl og Hards blev 22. juni hædret med DSC-korset. [13] [14]

    31. maj 1916 søslaget ved Jylland[redigér]

    Den 31. maj 1916, forud for søslaget ved Jylland, regnoscerede Stelling 100 miles øst for Sunderland, men med maskinskade måtte L 9 trække sig tilbage uden at have fundet den britiske flåde. [15]

    2. juli til 3. august 1916 stationeret i Tønder[redigér]

    Under ledelse af kaptajnløjtnant Hermann Kraushaar som kommandant og søløjtnant Ernst Zimmermann som 1. officer flyttedes luftskibet 2. juli 1916 fra Hage til Tønder.

    De afløstes 14. juli 1916 af kaptajnløjtnant Wilhelm Ganzel som kommandant og søløjtnant Richard Frey som 1. officer, som 3. august flyttede luftskibet til Seddin.

    16. september 1916 dobbelt-branden i Fuhlsbüttel[redigér]

    Den 16. september 1916 befandt luftskibene L 6 og L 9 sig i dobbelthallen i Fuhlsbüttel, hvor L 6 var hængt op og fik gennemblæst og påfyldt sine gasceller med brint, da der opstod flammer, som hurtigt rev L 6's midtersektion i stykker, mens de tilstedeværende flygtede. Begge luftskibe eksploderede og brændte i et par timer, mens det meste af hallens tag blæste bort. [16]

    Årsagen til eksplosionsbranden blev aldrig endelig bevist, men i en rapport til sine foresatte, fremsatte luftskibschef Strasser den hypotese, at rustpartikler fra tryktankene var kommet ind i luftskibet via brintslangen og undervejs var blevet statisk ladet.

    Ulykken kan sammenlignes med L 18's brand i Tønder 17. november 1915, hvor et gasrør sprang læk, og den store eksplosion i Ahlhorn 5. januar 1918, hvor 5 luftskibe og 4 haller ødelagdes.

    Eksterne links[redigér]

    Zeppelin raids, Gothas and 'Giants', Britain's First Blitz 1914 - 1918 - iancastlezeppelin.co.uk

    The Birth of the Royal Air Force, af Ian Philpott (2013).