Hjortvadgård

(Omdirigeret fra Maren Jørgensdatter)
Skift til: navigering, søgning

⅓ part af Midtgård, Hjortvad[redigér]

Gården lå formentlig tidligere i Hjortvad by sammen med en anden halvdel af en oprindelig dobbeltgård Midtgård, der nu er nedrevet.

I denne del af dobbeltgården, der da var ryttergård, optændtes onsdag 29. nov. 1693 efter solens nedgang en uformodet ildebrand i Lauritz Sørensens salshus, hvorved bl.a. korn, hø og 8 får ganske nedlagdes i aske. Rytterregimentet bevilgede 14 rd. 4 m. til genopførelse af 11 fag ladehus.

I 1719 udgjorde denne gårdspart ⅓-del af den oprindelig dobbeltgård, som beboedes af modparten, hvorimod denne part måske var udflyttet.

På kortet fra 1795 ses gården fritliggende nord for Hjortvad by med betegnelsen 'Hiortvad Gd.' og er på kortet fra 1838 angivet med hartkornsartikel № 4, sammen med et mindre hus et stykke syd for, den senere smedje (Hjortvadvej 7).

1717 Jørgen Hansen (1684-1759)[redigér]

Søn af Hans Christensen i Kalvslund. Gift med Anne Laursdatter, datter af Lauritz Sørensen, men hun er ikke nævnt i Kalvslund kirkebog, bortset fra at hun ifølge kommunikantlisten endnu levede 1754. [1]

Må have overtaget svigerfaderens gårdspart ca. 1717 og nævntes 1719 med ⅓ part af gården, som beboedes af Niels Tøgersen på de ⅔ part, de nævntes igen 1735.

1745 Knud Madsen (1714-1746)[redigér]

Søn af Mads Sørensen i Hjortvad. [2]

Overtog 1745 ved skøde ⅓ part gården på 1-6-1-1 hartkorn fra svigerfaderen, uden oplyst købspris.

1746 Maren Jørgensdatter (1722-1751)[redigér]

Gift 1745 med Knud Madsen og som enke g. 1750 med Morten Nissen [3]

Død 27. juli 1751 efter fødslen af hendes eneste barn med Morten Nissen.

1750 Morten Nissen (1727-1764)[redigér]

Søn af Nis Thomsen i Vimtrup. [4]

Skiftede 14. aug. 1751 ⅓ part gården med 1-6-1-1 hartkorn, kort efter konens og barnets død.

  • 2. Knud Mortensen (25. juli 1751 - 5. aug. 1751), moderen Maren Jørgensdatter døde 2 dage efter fødslen og han selv 10 dage senere

Tilskødedes 2. okt. 1757 en Klostereng i Farup sogn på 2 skp. 3 fjk. 13/10 alb. hartkorn,

1764 Sindet Christensdatter (1729-1782)[redigér]

Datter af Christen Petersen Tyboe i Ravning. [5]

Gift 1753 med enkemanden Morten Nissen og som enke gift 23. okt. 1767 med ungkarlen Hans Jacobsen.

Gården hørte ved skifte og delingen 1764 under Riber jurisdiktion med vurderingssum 403 rd. og fradrag 98 rd. for nogle høveder, som enken var skyldig til sin far.

Begravet 31. jan. 1782.

1767 Hans Jacobsen (1725-1781)[redigér]

Fra Åbølling, Føvling. [6]

Fornyede dec. 1767 fæste af ⅕ parten af den øde ½ gård Gudsnapgård og lovede derfor sine 5 stedbørn tilsammen 30 rd. i arv, deraf 6 rd. forlods til den ældste stedsøn. Udstedte 1769 pantebrev til stedbørnene for deres ifølge skiftet fra 1764 tilfaldne arv på 147 rd.

  • 4. Inger Marie Hansdatter (1773-), arvede 334 rd. efter faderen, konfirmeret 1789, ellers ukendt

1781 Christen Mortensen (1761-1782)[redigér]

Indgik købekontrakt med stedfaderen, men døde som ugift gårdmand (begravet dom. reminiscere = 2. søndag i fasten), inden skiftet efter moderen var sluttet. [7]

1782 Bodel Malene Mortensdatter (1758-1820)[redigér]

Også kaldet Bodel Magdalene Mortensdatter. Arvede gården ifølge broderens sidste vilje. [8]

1782 Lars Pedersen Møller (1753-1789)[redigér]

Fra Københoved. [9]

Nævnt med 1 otting (måske slesvigsk) jord i Hjortvad ved Hjortvads udskiftning / Bavngårds deling 1786-87.

Havde 1-6-1-1 hartkorn i 1789, svarende til ⅓ af den oprindelige størrelse.

1789 Bodel Malene Mortensdatter (1758-1820)[redigér]

Trolovet 11. okt., og kopuleret 1. nov. 1782 med Lars Pedersen Møller og som enke trolovet 26. marts 1790 med Bertel Tøgersen (derefter er en 3 års lakune i Kalvslund kirkebog). [10]

  • 1. Sindet Larsdatter (1785-1864), g. med knapmager Peder Jochumsen, Bispegade, Ribe, hun var fruehandlerske i Ribe
  • 1. Bodil Larsdatter (1786-), g. 1816 med enkemanden Mads Andersen, Kærbøl Mark. sikkerhedsbevis udstedt 1816 om arv.
  • 1. Anne Larsdatter (1789-1845), g. 1824 med enkemanden Laust Ejler Helsinghof, husmand i Kærbølling, Rejsby

1790 Bertel Tøgersen (1762-1830)[redigér]

Søn af Tøger Pedersen i Hjortlund, der var søn af Peder Tøgersen i Sønder Olling, og sønnesøn af Tøger Nielsen i Hjortvad. [11]

Havde 1799: 1-6-1-1 hartkorn og 0-2-3-1 3/10 Ribe Ladegårds jord, i alt 2-1-0-2 3/10 hartkorn.

Skulle 1806 købe Nis Andersens ½ og ¼ fæstegårde i Lintrup for 2.500 rd. og solgte samme år sin part af Storeng i Farup Enge for 300 rd. Udstedte 1806 og 1810 obligationer på hhv. 600 rd. og 350 rd. (begge omskrevedes 1813), men underskrev aldrig gårdhandelen i Lintrup, som derfor annulleredes.

  • 2. Lars Wind Bertelsen (1791-), kaldtes 1811 krøbling og uduelig til al krigstjeneste, men blev senere husmand i Benborg
  • 2. Maren Berthelsdatter (ca. 1793-1850), g. 1817 med Hans Bennedsen
  • 2. Thøger Bertelsen (1797-1875), husmand i Hjortvad, købte 1846 et stykke hedeland og en mosefenne af svogeren Hans Bennedsen

1817 Hans Bennedsen (1776-1861)[redigér]

Døbt Hans Bennedsen, men oftest kaldet Hans Benned Bundesen. Søn af Bunde Bennedsen og Anna Catharine Andersdatter, Farup sogn. [12]

Indgik 1817 købekontrakt om gården, hvilken senere præciseredes som værende 1-6-1-1 hartkorn, samt i mærskengen Klostereng, Riberhus Ladegård 0-2-3-13/10 (⅓ part af 1-0-0-19/16, senere kaldet engparcel № 14 i Nørre Farup Enge), ialt 2-1-0-23/10, foruden et stykke haderslevhusisk grund på Hjortvad Mark.

Faderens gård må være solgt til Hans Mortensen Nielsen fra Kærbøl, men dennes riberhusiske ½ gårds jorder i Kærbøl solgtes på auktion 1817 og hans lindevitske ejendom på auktion 1819. Hans B. Bundesen fordrede vist 1821 sin 1. prioritets panteret på 960 rd. fra den samlede gård, men fordringen kostede en regning på 35 rd. og han pantsatte samme år aftægten til svigerforældrene, se bog 5 side 259.

Overtog ved kontrakt 4. jan. 1828 et stykke hedeland og en mosefenne, men havde senest 1830 solgt mærskengen til Hans Høyen i Gredstedbro, og den haderslevhusiske grund på Hjortvad Mark muligvis til Laurids Jensen. Modtog 1830 skøde på gården i Hjortvad, som da var 1-6-1-1 hartkorn.

Solgte 1840 gården mod aftægt, men beholdte vist indtil 1846 et stykke hedeland og en mosefenne, som da blev overladt svogeren Thøger Bertelsen og 1875 dennes søn Bertel Thøgersen, som havde en tvist med Laurids Jensen, der 1884 blev afgjort ved retten i Hannover.

1838 Hjortvad Ejerlav, matrikel № 4[redigér]

Selvejergårdmand 'Hans Benned Bundesen' solgte 1840 sin gård på 1-6-1-1 hartkorn til gårdmand Laurids Jensen, Pedersminde, for 800 rd. og aftægt.

Ejendommens areal var ifølge skødet 1859 matr. № 4 af 1-3-1-1¾ hartkorn og matr. № 5 af 0-0-0-1/16 hartkorn (fælleslod), tilsammen 1-3-1-1 13/16, ved matrikuleringen 1878 benævnt Hjortvad Ejerlav#168.

Bygningerne må være nedrevet kort efter Hans Bennedsens død 1861.

1840 Laurids Jensen (1793-1868)[redigér]

Købte 1825 faderens gård på 3 td. 1½ alb. hartkorn, foruden 1 td. hartkorn Slaugfenne og ⅕ part af en nedlagt ½ gård i Hjortvad (Gudsnap), for 500 rd.

Købte 1840 denne gård og købte vist 10. jan 1846 noget hedeland og en mosefenne af vistnok Thøger Bertelsen, somme denne må have arvet fra gården, men hvor der vist også hørte aftægtsforpligtelse med.