Hundsbæk Hovedgård

(Omdirigeret fra Peder Christensen Thonboe)
Skift til: navigering, søgning

Hundsbækvej 6, Læborg sogn.

Adelsgård[redigér]

1370 Christiern Dyre[redigér]

Søn af Niels Dyre. [1] [2]

1390 Mattis Christiernsen Dyre (1370-)[redigér]

Nævnt 1. gang 1390.

  • Poul Mattisen (1430-), søn af en ufri kvinde, til Sø (Mors), adlet
  • Bo Madsen Dyre, til Hallelev 1460.

1392 Henneke Limbek (-1404)[redigér]

Søn af den vistnok holstensk-fødte adelsmand Claus Limbek (- ca. 1370), som var i Gerhard 3. af Holstens tjeneste og som 1343 af Valdemar Atterdag blev udnævnt som dansk drost, men skiftede side flere gange. [3] [4] [5]

Henneke var sammen med faderen 1368 af de holstenske grever blevet overdraget Riberhus Len (de ældst kendte høvedsmænd), var det selv senere igen. Enten Henneke eller faderen havde giftet sig til enken på borgen Tørning, og modstod 1372 Valdemar Atterdags belejring.

Henneke havde Ribe by og hele Varde Syssel i pant, og 1388 stiftede han et alter i Ribe Domkirke og købte 1392 Hundsbæk, hvortil da hørte Tuesbøl, Eskelund, Tirslund, Gjerndrup, Vittrup, Drostrup, Skovbølling, Albæk, samt de forsvundne bebyggelser Erslev og Nordenskov med Hundsbæks gård enemærker og Hundsbæk by.

Fulgte grev Gerhard 6. af Holsten i toget til Ditmarsken, men faldt og blev begravet i Meldorf. *Claus Limbek

1404 Claus Hennekesen Limbek (-1428)[redigér]

Havde Trøjborg Len, Tørning, Gram, Skinkelsborg og Hundsbæk. Solgte 1407 Trøjborg Len til Margrete 1., som solgte det til Ribe Bispestol. [6] [7] [8]

Havde 1417-1420 Sild, Før og Sallinge Herred i pant, men blev dem frataget af kongen, og modtog 1421 af de holstenske grever livsbrev på de 4 herreder i Tørning Len. Han levede 1425, men omtaltes som død 1428, da pantet blev givet videre.

1407 Hundsbæk Len[redigér]

Claus Hennekesen Limbek overdrog 1407 Trøjborg Len til dronning Margrethe 1., og solgte hende Hundsbæk og Skinkelborg, hvorved Hundsbæk blev et kongeligt pantelen og et kongeligt jagtslot, forlenet særskilt eller sammen med Skodborghus under navnet 'Hundsbæk og Skodborg Amt'.

Hundsbæk var 1562-1565 under Riberhus Len med Niels Hansen Lange (-1565), derefter i pant til Hans Johansen Lindenov (-1568) til Silkeborg og muligvis hans søn med samme navn. Fra ca. 1573 igen under Riberhus Len med Erik Eriksen Lykke (-1592), men frasolgt 1578 af Frederik 2., da han ville samle sin vildtbane i Koldinghus Len.

1578 Hovedgård[redigér]

Hundsbæks 2 firkantede voldsteder, hvoraf ladegården var den største, jævnedes i 1800-tallet.

1578 Bege Galskyt, f. Clausdatter Emmiksen (-1613)[redigér]

Enke efter Peder Galskyt (-1554) til Sønderskov. [9]

Mageskiftede sin stamgård Damsgård i Starup sogn til kongen og fik Hundsbæk.

1594 Anne Galskyt (1549-1600), Johanne Galskyt (-1607) og Christoffer Rosenkranz (-1610)[redigér]

Efter Albert Galskyts død arvede moderen Sønderskov, som vistnok 1594 skiftede Hundsbæk og Sønderskov til de 2 døtre og svigersønnen Christoffer Rosenkranz, mod at de skulle give hende årlig genant og underholdning.

1601 Christoffer Rosenkranz (-1610)[redigér]

Christoffer Bendixen Rosenkrantz, som havde familiens adelsgård Kogsbøl 1575-1604 sammen med broderen Carsten, og derefter alene, skiftede sig sammen med sin hustru af 2. ægteskab Johanne Galskyt og svigerinde, til Hundsbæk og Sønderskov, men solgte 1600 Sønderskov til Børge Rosenkrantz og skrev sig derefter til Hundsbæk.

I 1608 overfaldt han Børge Rosenkrantz's hustru på Sønderskov med et skældsbrev, fordi Børge ikke havde betalt efter et skadesløsbrev, som viste sig ikke at være forsynet med det rette danske Rosenkrantzers våben.

Også Donslund var ham 1603 pantsat af Christen Juel med et skadesløsbrev, men enken stævnede ham og på herredagen 1609 i Horsens, hvor skadesløsbrevet erklæredes falsk og Christoffer Rosenkranz arresteredes og førtes med Christian 4. til Skanderborg Slot og videre til fængslet på Københavns Slot, hvor han 17. marts dømtes æreløs og ugen efter halshuggedes på slotspladsen. Han er afbildet på et vægtæppe i Roskilde Domkirke.

1607 Bege Galskyt, f. Clausdatter Emmiksen (-1613)[redigér]

Overtog ved skifte med svigersønnen efter datteren Johannes død 1607 igen Hundsbæk.

1614 Erik Pedersen Juel (1591-1657)[redigér]

Gift med Sophie Sehested (1584-1658) og må i 1620'erne have boet på Hundsbæk, hvor de 2 ældste sønner fødtes. [10]

Var rigsråd, men stærkt forgældet og ved hans død splittedes konkursboet.

  • Claus Juel
  • Peder Juel (1623-1656)
  • Niels Juel (1629-1697), søofficer og admiral
  • Jens Juel (1631-1700), generaladmiral og lensbaron

1657 Maren Madsdatter (-1658)[redigér]

Enke efter Jens Bertelsen Dons (-1631) med hvem hun havde 3 sønner og 3 døtre. [11]

Havde et gældsbrev i Hundsbæk på henved 1.800 rd., hvorfor hendes arvinger, sønnerne Mads og Bertel, gjorde udlæg i konkursboets '121. lod', som var Hundsbæk.

1658 Bertel Jensen Dons[redigér]

Indberettede 1660, at Hundsbæk under krigstiden ganske var blevet nedbrudt.

Ejede 1666-1669 Viskum ved Viborg og 1668-1669 Lunderupgård ved Pandrup og var rådmand i Viborg.

Muligvis død 1669 eller senest 1680.

Jørgen Skeel Due (1637-1701)[redigér]

Overtog 1660 Sønderskov, men vendte først 1662 hjem fra dannelsesrejse i Tyskland og Frankrig.

Amtmand for Ørum, Vestervig og Dueholm amter fra 1780 til sin død.

Opgav 1687 hovedgårdsrettigheden til gengæld for eftergivet skat, og lod opføre nye bygninger og drev Hundsbæk med en avlskarl.

1701 Albret Skeel Due og Jørgen Christoffer Due (-1743)[redigér]

Havde også Sønderskov.

1707 Palle Christensen[redigér]

Købte 1707 Hundsbæk med kun 32 td. hartkorn bøndergods efter kgl. bevilling, for 2.651 rd.

1714 Peder Christensen Thonboe[redigér]

Var 1700-1710 med medejer af Jensgård ved Glud og 1707-1712 ejer af Skerrildgård ved Hornsyld. Gift 1710 med Anne Cathrine Hofman (1686-1711), datter af landkommissær Thøger Hofman, Gunderupgård ved Ålborg og søster til jutstitsråd Søren Hofman, som overtog Skerrildgård. [12]

1747 Hans Adolf Paulsen (1706-1752)[redigér]

Søn af Peter Paulsen, Estrup. Købte 1749 Assersbølgård, Lindknud, som enken beholdte til sin død.

Bisat i Bække Kirke. Graven styrtede sammen. Enken blev gift med herremanden Ingvarii på Haughus ved Jelling.

1752 Peder Sørensen Poder (1707-1790)[redigér]

Gift 1734 med Kirsten Frandsdatter (1709-1795) fra Give og havde Skovgård i Kollerup sogn ved Jelling indtil han 1752 købte Hundsbæk på auktion for 2.759 rd.

Flyttede til Bække, hvor han havde nogle gårde og købte 1782 Amlundgård i Lindeballe Sogn, hvor han boede til sin død. Der findes et epitafium for ham i Lindeballe kirke. [13]

1762 Las Salomonsen (1689-1781)[redigér]

Fra Sneumgård. Købte Hundsbæk på auktion 1762 for 2.200 rd. på vegne af sønnen Jens Lassen og fik ikke skøde.

1764 Jens Lassen[redigér]

Nævnt til Sneumgård. Modtog 1764 skøde fra Peder Poder.

Salomon Larsen (1721-)[redigér]

Boede i Kvong indtil han efterfulgte broderen (efter 1759). Kaldtes 1787 sædegårdsejer. Gift med Ane Kirstine Madsdatter (1731-).

Las Salomonsen (1753-)[redigér]

Overtog den nordre del af huset. Kaldtes 1787 sædegårdsejer. Gift med Mette Nielsdatter Poder (1761-).

Hans Christian Salomonsen (1759-1819)[redigér]

Overtog den søndre del af huset, hvor moderen 1801 opholdte sig og han var endnu ugift.

1853 Henrich Hans Christian Lautrup (1814-1890) og Niels Villumsen[redigér]

Fra hhv. Estrup og Hulvad, købte Hundsbæk i fællesskab og ansatte en forvalter.

1863 Niels Frederik Emil Hansen[redigér]

Fra København. Opførte ny hovedbygning 1878.

1878 Skiftende ejere[redigér]

1897 Hans Madsen Frydendahl (1872-1937)[redigér]

Fra Kastrup. Gift med Dorthea Refsgård (1874-1966) fra Salling. [15]

1937 Harald Bøgedal (1902-)[redigér]

Niels Bøgedal[redigér]

Leif Philipp[redigér]

Bor i Debel ved Bække.

1995 Max Philipp[redigér]

Noter[redigér]