Topografi 1864 Hviding Sogn
Omgivet af Vester-Vedsted, Roager og Rejsby sogne samt af Vesterhavet. Kirken vestligt i sognet, 1¼ mil sydvest for Ribe og 3¾ mil nordvest for Løgumkloster.
Arealet, ca. 5.204 tdr. land, hvoraf den slesvigske del er ca. 4.831 og den kongerigske 409 tdr. land, er fladt og lavtliggende, udsat for Vesterhavets oversvømmelse. I den østlige del er betydelige hedestrækninger, og i den vestlige del gode marskenge; jordsmonnet er sandmuldet og sandet, men dog ret frugtbart. Ribe-Tønder chaussé passerer sognet. Sognets kongerigske dels htk. er 37⅜ td. ager og eng.
I sognet:
- I den slesvigske del: af byen Hviding, kirke, præstegård, skole, 13 gårde og 8 huse, og af byen Rodhede, vindmølle, kro, 14 gårde og 9 huse; endvidere byerne Høgsbro med 2 kroer, 12 gårde og 10 huse, Emdrup, 4 gårde, og Lundsmark, 3 gårde og 1 hus; gården Høgsbrogård (5½ otting med 69 skattetønder). Ialt 52 gårde og 28 huse.
- I den kongerigske del: af byerne Hviding 4 g. og Rodhede 3 gårde og 2 huse. Ialt 7 gårde og 2 huse.
Indvånere: 510, hvoraf slesvigske 450 og kongerigske 60. Jordbrug og kvægavl er hovederhvervet.
Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørning Lens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Til skole- og fattigvæsenet er henlagt 2 legater af beløb resp. 100 rd. og 107 rd. samt endvidere et legat på 160 rd. stiftet af en forhenværende ejer af Høgsbro, kammerherre Blücher, til fordel for en trængende af det forhenværende Lindevedske gods. Præstekaldets reguleringssum er 1.106 rd.
- Den slesvigske del af sognet hører under Hviding og Nørre-Rangstrup Herreders jurisdiktion (Toftlund), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev), Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Danner amtets 24. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt.
- Den kongerigske del af sognet hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre Lægedistrikt; 5 valgkreds hører til Ribe Amts 7. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt.
Kirken, der ligger lidt nord for byen Hviding, er opført i rundbuestil af rhinske tufsten, senere forhøjet [1] og forlænget med mursten, fladt loft, apsis. Altertavlen er fra den katolske tid med krucifikset i en Rosenkrans og en mængde udskårne helgenfigurer, med hensyn til hvilke senere er anbragt påskriften: 'Sancti venerandi, non adorandi' . I et skab findes et helgenbillede, rimeligvis st. Anna. Orgel. Tvende epitafier over afdøde præster; det ene over Thomas Henriksen Veile, død 1686 [2] det andet over førnævntes søn Hans Wedel, død 1706 og dennes svigersøn Clemens Fog, død 1763, begge præster i Hviding.
Sidstnævnte emeritus 12 år før sin død. En senere præst Joachim Ewald, først i Vorbasse og Hejnsvig, blev præst her 1764 og var 53 år i embedet, døde 1826 i Christiansfeld, 101 år gammel. Kirken har intet tårn, men et klokkehus på den østre ende.
Hviding har givet herredet navn (i kong Valdemars Jordebog 'Hwitynghæret' ). Skønt det ikke udtrykkelig nævnes i kildeskrifterne, var det dog uden al tvivl på dette allerede tidlig i middelalderen bekendte tingsted, at kong Erik Emune blev dræbt af Sorteplog d. 18. sep. 1137; i en gammel krønike siges, at det var på et ting i nærheden af Ribe, og kongens lig blev derfor også ført til denne bys domkirke.
Efter Hviding benævnes en gammel forlængst uddød adelsfamilie. Johannes, dictus Hvilling, var drost hos hertug Erich 1263 og stiftede et kloster i Flensborg. År 1400 forekommer 'Lagho Deghen armiger de Hviddyngh' .
Høgsbrogård er et af egnens ældste herresæder.
I det 15. og 16. århundrede tilhørte det Rosenkrandsernes slesvigske linje, således 1543 Niels Ludvigsen Rosenkrands, 1589 junker Ludvig Nielsen Rosenkrands, 1609 Christopher Rosenkrands.
Det var denne Christopher Rosenkrands til Høgsbro, der blev henrettet d. 23. marts 1610 på slotspladsen i København.
Han havde ved falske breve tilvendt sig fru Karen Strangesdatters, Christen Juels enkes, gård, Donslund.
Ved at undersøge papiret, hvorpå en af Christen Juel udstedt obligation var skreven, bemærkede kongen, at dette var, efter vandmærkerne at dømme, fra papirmøllen ved Frederiksborg.
Denne var imidlertid anlagt senere end obligationens dato.
Nu lod kongen Rosenkrands, trods hans mægtige slægt, belægge med arrest og hans papirer undersøge: disse udviste endnu flere falske breve.
Hans proces blev udsat til næste herredag, som blev holdt i København, hvor han blev dømt fra livet.
Efter Rosenkrandserne ejede Rantzauerne på Lindeved Høgsbro.
1778 købte kammerherre, amtmand v. Blücher de samlede lindevedske godser og solgte dem atter 1794 til kongen for 138.000 mark courant. [3]
Noter[redigér]
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864) [1]
- ↑ Herom bemærker adjunkt Jacob Helms i afhandlingen Tufstenskirkerne i Omegnen af Ribe:
På Hviding Kirkes nordre mur lader sig påvise, at langhuset er blevet forhøjet. De nuværende smalle vinduer vise sig straks ikke at være de oprindelige, men kun udsparede ved tilmuringen af de meget større, spidsbuede, tiede og lave vinduer, der tydeligt nok er kopier af dem i domkirkens langhus. Dog, en opmærksommere betragtning lærer, at heller ikke de er kirkens ældste vinduer, men at disse sidste derimod sidde tilmurede dybere nede, som en fortsættelse nedefter af de nuværende. Også have hine større spidsbuede vinduer på en voldsom måde forstyrret det gamle rundbueornament; thi medens deres underdel sidder i den gamle tufstensmur, er deres overdel gået ind i murstens-forhøjelsen, hvilken synes at, udgøre omtrent halvanden alen. - ↑ om ham, se Historiske Efterretninger om Anders Sørensen Wedel af C. F. Wegener, s. 264, noten
- ↑ Se 'Acten den Verkauf von Lindewitt betreffend' , hæfte 1 og 2, 1796 og 1798.
