Topografi 1864 Roager Sogn
Generalstabens Kort 'Raadager Sogn'. Omgivet af Seem, Spandet, Vodder, Hviding og Vester-Vedsted sogne. Kirken midt i sognet, 1½ mil syd sydøst for Ribe og 2¾ mil nord nordvest for Løgumkloster.
Arealet, ca. 4.464 tdr. land, hvoraf den slesvigske del er ca. 3.798 og den kongerigske 666 tdr. land, er fladt, med lidt hede i sognets udkanter; jordsmonnet er af lermuldet og sandmuldet beskaffenhed. I sognets sydlige del findes gode enge, hvorigennem løber 2 mindre vandløb, der forenede danner Rejsby-Å.
Sognets kongerigske dels hartkorn er 29⅞ td. ager og eng.
I sognet:
- I den slesvigske del: af byerne Roager-Kirkeby, kirke, præstegård, skole, kro, hvori Hviding Herreds tingstue, 10 gårde og 7 huse, Roager, skole, kro, teglværk, 15 gårde og 23 huse, Øster-Åbølling 11 gårde og 13 huse, og hele Vesterbæk, 5 gårde og 8 huse; gården Stavidskov. Ialt 41 gårde og 51 huse. (Således opgivet 1859, i 1861: 42 gårde og 56 huse.)
- I den kongerigske del: af byerne Roager-Kirkeby 1 gård og 2 huse, Roager 4 gårde og 5 huse og Øster-Åbølling 1 gård. Ialt 6 gårde og 7 huse samt 1 mølle i Roager.
Indvånere: 563, hvoraf slesvigske 481 (deraf 3 under Løgumkloster Amt) og kongerigske 82. Jordbrug er hovederhvervet.
Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørning Lens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Præstekaldets reguleringssum er 930 rd.
- Den slesvigske del af sognet hører under Hviding og Nørre-Rangstrup Herreders jurisdiktion (Toftlund), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev) og Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Danner amtets 23. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt. Herfra undtages dog en ½-gård i Roager-Kirkeby, der hører under Løgumkloster Amt, fogderiet Skærbæk og Løgumkloster Amtstue, men med tingpligtighed under Hviding Herred; den hører til Løgumkloster Amts 28. lægd.
- Den kongerigske del af sognet hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstue- og nordre Lægedistrikt; 5. valgkreds hører til Ribe Amts 9. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt.
Kirken, der var helliget St. Andreas, er bygget af rhinlandsk tuf i rundbuestil, apsis, fladt loft i skibet, senere tilføjet hvælving i koret. Smukt tårn fra gotikkens periode med spidst tag og 4 gavle, en form, der ofte findes i det Tørninglenske. [1]
Det mellemste af langhusets vinduer på nordsiden er ganske udfyldt af et glasmaleri, fremstillende en biskop med staven i den ene hånd og den anden hævet til velsignelse. Billedet er dannet ved sammensætning af små røde, gule, blå, grønne og brune glasstykker, som er sammenholdte ved blyindfatninger om de enkelte stykker. Såvel dette som figurens hele udtryk, den lave bispehue o. s. v. i forbindelse med formen af bogstaverne i det overskrevne navn synes at tyde på en meget høj alder. Langshen under vinduets rundbueindfatning foroven står nemlig skrevet med såkaldte gotiske majuskler 'Scs Willehadus' .
Sognets navn, som generalstaben nu skriver Raadager, skreves tidligere 'Roager', 'Roothager' og 'Raadagger'.
I Vesterbæk by var i det 16. århundrede en gård beboet af adelige som sådanne nævnes ved midten af det 16. århundrede Jens Jul og fru Ide. I første del af det 17. århundrede findes gården iblandt statholder Geert Rantzaus [2] godser og senere er den gået over i bøndereje.
Noter[redigér]
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864) [2]
- ↑
Adjunkt Jacob Helms yttrer sin afhandling, Tufstenskirkerne i Omegnen af Ribe:
Hvad angår formen for tårnene ved vore tufstenskirker, da er denne ved alle dem, som ligger nord for Kongeåen, kun lidet mærkelig, eftersom de foroven ende i et almindeligt saddeltag uden aftrapning eller videre udsmykning, eller endogså have måttet nøjes med et simpelt, temmelig lavt pyramidetag af vellidt tømmerværk, et andet og skønnere udseende frembyde de, når vi kommer syd for Kongeåen. Formen af de 'tørninglenske kirketårne' viser tegningen af Roager Kirke; de kunne nemlig med rette kaldes således, da de ligeså hyppigt forekomme i Tørning Len og nogle steder i de mod syd dertil grænsende nørrejyske enklaver, som de hertillands er usædvanlige udenfor dette gebet. Uagtet disse tårne så afgjort bære gotikkens præg, idet de minder om formen af de i denne stil sædvanlige små spidstårne ('fiales'), i hvilke murstiverne foroven løbe ud, forstyrre de dog ingenlunde indtrykket af den egentlige kirkebygnings romanske karakter, men bidrage meget mere deres til, i forbindelse med denne selv, med våbenhus og sakristi, hvor sådanne endnu findes, at frembringe grupperinger, som ofte er af ikke ringe malerisk virkning. Det lader sig nu vel næppe bestemt angive, hvad der har foranlediget, at netop denne landsdel har fået kirketårne af denne form, men det fortjener dog opmærksomhed, at domkirkens store tårn, indtil dets overdel styrtede ned 1594, havde fire sådanne gavle, som vi ser på disse mindre. - ↑ [1]
