Forskel mellem versioner af "Kalvslund Centralskole 1939 skolesagen"

Skift til: navigering, søgning
m
 
Linje 4: Linje 4:
 
Ved fredsslutningen og den endelige [[grænsedragning]] efter krigen i 1864 afståedes til [[Tyskland]] de tre østlige byer i [[Kalvslund sogn]]; [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] (vist på medfølgende kort, bilag l, som indtegnet med rødt), hvilke byer derefter blev henlagt under [[Sdr. Hygum sogn]]. Efter [[Genforeningen 1920]] rejstes fra beboerne selv i det i sin tid afståede [[distrikt]], som under fremmedherredømmet hele tiden var vedblevet med på mange måder at være knyttet til [[Kalvslund Sogn]], kravet om atter at blive forenet med det gamle hjemsogn, og der var i begge sognedele fuld enighed om det ønskelige i denne sogneomlægning, som også, efter at enighed om vilkårene herfor var opnået ved forhandlinger, dels mellem [[Kalvslund]] og [[Sdr. Hygum Sogneråd]], dels mellem Ribe og Haderslev [[stiftamt]]er, fandt sted fra 1. april 1928 at regne i henhold til [[lov]] nr. 115 af 30. maj 1927 desangående.
 
Ved fredsslutningen og den endelige [[grænsedragning]] efter krigen i 1864 afståedes til [[Tyskland]] de tre østlige byer i [[Kalvslund sogn]]; [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] (vist på medfølgende kort, bilag l, som indtegnet med rødt), hvilke byer derefter blev henlagt under [[Sdr. Hygum sogn]]. Efter [[Genforeningen 1920]] rejstes fra beboerne selv i det i sin tid afståede [[distrikt]], som under fremmedherredømmet hele tiden var vedblevet med på mange måder at være knyttet til [[Kalvslund Sogn]], kravet om atter at blive forenet med det gamle hjemsogn, og der var i begge sognedele fuld enighed om det ønskelige i denne sogneomlægning, som også, efter at enighed om vilkårene herfor var opnået ved forhandlinger, dels mellem [[Kalvslund]] og [[Sdr. Hygum Sogneråd]], dels mellem Ribe og Haderslev [[stiftamt]]er, fandt sted fra 1. april 1928 at regne i henhold til [[lov]] nr. 115 af 30. maj 1927 desangående.
  
Ifølge den mellem [[sogneråd]]ene ved et fællesmøde i [[Hygum]] 14. januar 1922 afsluttede [[overenskomst]] (afskrift heraf, bilag 2), senere nærmere præciseret ved et nyt fællesmøde i [[Kalvslund Kro]] 17. april 1929 mellem [[repræsentant]]er for de to [[sogneråd]], stiftamtmændene for [[Ribe]] og [[Haderslev]] [[amt]]er og [[repræsentant]]er for det indlemmede [[distrikt]] (afskrift af dette mødes forhandlinger, bilag 3), skulle [[Hjortvad Skole]] med det derunder hørende [[skoledistrikt]] nemlig forudan de nu i [[Kalvslund Kommune]] indlemmede byer nord for [[Hjortvad Å]] ([[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]]) tillige et [[område]] for åen ([[Knorborg]], [[Barslund]], [[Kjemsgård]] og V. Olling), hvilket sidste område er vist på bilag 1 som indtegnet med blåt, opretholdes som hidtil, og [[Kalvslund Kommune]] være forpligtet til, så længe kravet stilles at modtage de børn, som hører til den fraskilte del af [[kommune]]n (dvs. den tidligere [[Hjortvad Kommune]], altså [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] + [[Knorborg]], [[Barslund]], [[Kjemsgård]] og V. Olling), mod at [[Hygum Kommune]] betaler ⅓ af [[Hjortvad Skole]]s [[udgift]]er, mens [[skole]]n med [[bygning]]er og [[tilbehør]] blev [[Kalvslund Kommune]]s [[ejendom]], idet [[Hygum Kommune]]s anpart deri blev betalt [[kontant]] af [[Kalvslund Kommune]] med 3.333 kr. 33 øre (jfr. bilag 3), ligesom skolens styrelse og tilsyn blev henlagt under [[Kalvslund Sogneråd]] og [[skolekommission]].
+
Ifølge den mellem [[sogneråd]]ene ved et fællesmøde i [[Hygum]] 14. januar 1922 afsluttede [[overenskomst]] (afskrift heraf, bilag 2), senere nærmere præciseret ved et nyt fællesmøde i [[Kalvslund Kro]] 17. april 1929 mellem [[repræsentant]]er for de to [[sogneråd]], stiftamtmændene for [[Ribe]] og [[Haderslev]] [[amt]]er og [[repræsentant]]er for det indlemmede [[distrikt]] (afskrift af dette mødes forhandlinger, bilag 3), skulle [[Hjortvad Skole]] med det derunder hørende [[skoledistrikt]] nemlig forudan de nu i [[Kalvslund Kommune]] indlemmede byer nord for [[Hjortvad Å]] ([[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]]) tillige et [[område]] for åen ([[Knorborg]], [[Barslund]], [[Kjemsgård, Knorborg|Kjemsgård]] og V. Olling), hvilket sidste område er vist på bilag 1 som indtegnet med blåt, opretholdes som hidtil, og [[Kalvslund Kommune]] være forpligtet til, så længe kravet stilles at modtage de børn, som hører til den fraskilte del af [[kommune]]n (dvs. den tidligere [[Hjortvad Kommune]], altså [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] + [[Knorborg]], [[Barslund]], [[Kjemsgård, Knorborg|Kjemsgård]] og V. Olling), mod at [[Hygum Kommune]] betaler ⅓ af [[Hjortvad Skole]]s [[udgift]]er, mens [[skole]]n med [[bygning]]er og [[tilbehør]] blev [[Kalvslund Kommune]]s [[ejendom]], idet [[Hygum Kommune]]s anpart deri blev betalt [[kontant]] af [[Kalvslund Kommune]] med 3.333 kr. 33 øre (jfr. bilag 3), ligesom skolens styrelse og tilsyn blev henlagt under [[Kalvslund Sogneråd]] og [[skolekommission]].
  
 
Når [[Kalvslund Sogneråd]] nu ønsker dette skolefællesskab, der siden har bestået uden nogen som helst tvistighed mellem de to kommuner, ophævet, har dette ene og alene sin grund i den nye skolelov, lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen, idet man for at kunne fyldestgøre de i loven stillede krav på en for kommunen [[økonomisk]] forsvarlig måde mener at måtte omlægge hele kommunens skolevæsen, således at der midt i sognet, i [[Kalvslund Kirke]]s nærhed, opføres en ny 3-klasset [[skole]] beregnet til at kunne modtage alle kommunens skolepligtige børn, medens de nu i [[kommune]]n bestående [[skole]]r nedlægges og afhændes.
 
Når [[Kalvslund Sogneråd]] nu ønsker dette skolefællesskab, der siden har bestået uden nogen som helst tvistighed mellem de to kommuner, ophævet, har dette ene og alene sin grund i den nye skolelov, lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen, idet man for at kunne fyldestgøre de i loven stillede krav på en for kommunen [[økonomisk]] forsvarlig måde mener at måtte omlægge hele kommunens skolevæsen, således at der midt i sognet, i [[Kalvslund Kirke]]s nærhed, opføres en ny 3-klasset [[skole]] beregnet til at kunne modtage alle kommunens skolepligtige børn, medens de nu i [[kommune]]n bestående [[skole]]r nedlægges og afhændes.

Nuværende version fra 9. maj 2013, 04:16

Til Ribe Stiftamt!

Med henvisning til § 13 i lov af 25. marts 1933 om landkommunernes styrelse tillader Kalvslund Sogneråd sig herved at andrage om stiftsamtets medvirkning til, at det nu bestående fællesskab mellem Kalvslund og Sdr. Hygum kommuner vedrørende Hjortvad Skole i Kalvslund sogn må blive ophævet fra 1. april 1941 at regne, idet sognerådet til støtte for dette sit andragende skal oplyse følgende:

Ved fredsslutningen og den endelige grænsedragning efter krigen i 1864 afståedes til Tyskland de tre østlige byer i Kalvslund sogn; Hjortvad, Bavngård og Ravning (vist på medfølgende kort, bilag l, som indtegnet med rødt), hvilke byer derefter blev henlagt under Sdr. Hygum sogn. Efter Genforeningen 1920 rejstes fra beboerne selv i det i sin tid afståede distrikt, som under fremmedherredømmet hele tiden var vedblevet med på mange måder at være knyttet til Kalvslund Sogn, kravet om atter at blive forenet med det gamle hjemsogn, og der var i begge sognedele fuld enighed om det ønskelige i denne sogneomlægning, som også, efter at enighed om vilkårene herfor var opnået ved forhandlinger, dels mellem Kalvslund og Sdr. Hygum Sogneråd, dels mellem Ribe og Haderslev stiftamter, fandt sted fra 1. april 1928 at regne i henhold til lov nr. 115 af 30. maj 1927 desangående.

Ifølge den mellem sognerådene ved et fællesmøde i Hygum 14. januar 1922 afsluttede overenskomst (afskrift heraf, bilag 2), senere nærmere præciseret ved et nyt fællesmøde i Kalvslund Kro 17. april 1929 mellem repræsentanter for de to sogneråd, stiftamtmændene for Ribe og Haderslev amter og repræsentanter for det indlemmede distrikt (afskrift af dette mødes forhandlinger, bilag 3), skulle Hjortvad Skole med det derunder hørende skoledistrikt nemlig forudan de nu i Kalvslund Kommune indlemmede byer nord for Hjortvad Å (Hjortvad, Bavngård og Ravning) tillige et område for åen (Knorborg, Barslund, Kjemsgård og V. Olling), hvilket sidste område er vist på bilag 1 som indtegnet med blåt, opretholdes som hidtil, og Kalvslund Kommune være forpligtet til, så længe kravet stilles at modtage de børn, som hører til den fraskilte del af kommunen (dvs. den tidligere Hjortvad Kommune, altså Hjortvad, Bavngård og Ravning + Knorborg, Barslund, Kjemsgård og V. Olling), mod at Hygum Kommune betaler ⅓ af Hjortvad Skoles udgifter, mens skolen med bygninger og tilbehør blev Kalvslund Kommunes ejendom, idet Hygum Kommunes anpart deri blev betalt kontant af Kalvslund Kommune med 3.333 kr. 33 øre (jfr. bilag 3), ligesom skolens styrelse og tilsyn blev henlagt under Kalvslund Sogneråd og skolekommission.

Når Kalvslund Sogneråd nu ønsker dette skolefællesskab, der siden har bestået uden nogen som helst tvistighed mellem de to kommuner, ophævet, har dette ene og alene sin grund i den nye skolelov, lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen, idet man for at kunne fyldestgøre de i loven stillede krav på en for kommunen økonomisk forsvarlig måde mener at måtte omlægge hele kommunens skolevæsen, således at der midt i sognet, i Kalvslund Kirkes nærhed, opføres en ny 3-klasset skole beregnet til at kunne modtage alle kommunens skolepligtige børn, medens de nu i kommunen bestående skoler nedlægges og afhændes.

Der findes i øjeblikket i Kalvslund Kommune 3 skoler med hvert sit distrikt, som på vedlagte kort, bilag 4, er afmærket med rødt som distrikt I, II og III,

  1. nemlig foruden den alt nævnte Hjortvad Skole (I),
  2. Villebøl Skole (II), hvortil af det oprindelige Hjortvad Skoledistrikt er henlagt Ravning by, og
  3. Kalvslund Skole (III), dog således at Villebøl Skole siden 30. marts 19 … har været midlertidig nedlagt på grund af det ringe børnetal i skoledistriktet.

Kalvslund Skole er ligesom Hjortvad Skole et enelærerembede med halvdagsundervisning for de to klasser året rundt.

Antallet af skolepligtige børn pr. 31. dec. 1938 fordeler sig i de tre distrikter således:

Hjortvad Skole, for så vidt Kalvslund Kommune angår 9 børn
Villebøl Skole 3 "
Kalvslund Skole 43 "
Eller i alt 55 børn

hvoraf ved frivillig overenskomst med børnenes forældre og aftale med Føvling Kommune i øjeblikket 3 børn fra Villebøl Skoledistrikt undervises i Tobøl Skole i Føvling Kommune, mens 2 børn fra Kalvslund Skoledistrikt efter forældrenes eget ønske undervises i Ribe Mark Skole under Ribe Købstad.

I betragtning af, at antallet af skolepligtige børn såvel i Villebøl som i Kalvslund Skoledistrikt i de nærmeste år vil stige betydeligt, hvorved genoprettelse af Kalvslund Skole og ansættelse af en lærer der, samt af en lærerinde ved Kalvslund Skole, vil blive nødvendig, og under hensyn til at ingen af de bestående skoler har gymnastiksal, at Villebøl Skole i dens nuværende skikkelse overhovedet ikke vil kunne anvendes (jfr. skoledirektionens skrivelse af 16. september 1938, i afskrift bilag hermed nr. 5), at også Kalvslund Skole er temmelig gammel (opført år 1881), dyr i vedligeholdelse og vanskelig at bringe i tidssvarende stand, samt at meget betydelige forbedringer vil blive fornødne også ved Hjortvad Skole, for at denne kan fyldestgøre lovens mindste fordringer, jfr. ligeledes skoledirektionens førnævnte skrivelse, har sognerådet anset det for den eneste mulige udvej at centralisere hele kommunens skolevæsen med en ny 3-klasset skole og to lærerkræfter som ovenfor nævnt, hvilket vil være tilstrækkeligt til at modtage samtlige kommunens skolepligtige børn til undervisning, selv med en væsentlig stigning af det nævnte tal pr. 31. dec. 1938.

Efter at sogneråd og skolekommission indledningsvis havde drøftet de i forbindelse med den nye skolelov stående spørgsmål, vedtoges det i et fællesmøde 28. januar 1938 at indbyde til et kommunemøde desangående, hvilket kommunemøde, afholdt 7. marts samme år med amtskonsulenten som indleder, gav enstemmig tilslutning til, at der skulle arbejdes videre med sagen.

Sognerådet holdt derefter, som vedtaget i et møde 23. april samme år, 4. nov. 1938 et orienterende forhandlingsmøde med Sdr. Hygum Sogneråd for at drøfte muligheden af en ophævelse af skolefællesskabet ved frivillig overenskomst de to kommuner imellem, og det aftaltes, at et nyt, endeligt fællesmøde skulle finde sted, når Sdr. Hygum Sogneråd havde drøftet spørgsmålet med de i sagen interesserede i Hygum sogn, nemlig de under Hjortvad Skoledistrikt hørende beboere.

Men inden dette endelige fællesmøde mellem de to sogneråd blev afholdt, indkom til Kalvslund Sogneråd fra nogle beboere i Hjortvad by et andragende om at måtte beholde Hjortvad Skole som forskole for dens nuværende distrikt (afskrift af andragendet, bilag hermed nr. 6), og efter at dette andragende i et sognerådsmøde 18. dec. 1938 var blevet afvist med 5 stemmer mod 2, indkom til sognerådet et nyt andragende (afskrift, bilag hermed nr. 7), underskrevet af adskillige af beboerne i Hjortvad Skoledistrikt i begge kommuner og gældende opretholdelsen af Hjortvad Skole i dens nuværende form, hvilket andragende ligeledes afvistes i et sognerådsmøde 18. feb. dette år.

Samme dag afholdtes i Kalvslund Kro det endelige fællesmøde mellem de to sogneråd, ved hvilket møde også sognepræsten som skolekommissionens formand var til stede, og efter at Hygum Sogneråd havde erklæret ikke at kunne indgå på en ordning, hvorved en del af de nærmest boende beboeres børn i Hjortvad Skoledistrikt i Hygum sogn fik adgang til undervisning i den nye centralskole i Kalvslund på nærmere fastsatte vilkår, herunder særlig betaling fra Hygum til Kalvslund Kommune efter den nye skoles udgifter til skolesøgende børn, medens Kalvslund Sogneråd på sin side erklærede ikke at kunne modtage et tilbud fra Hygum Sogneråd om, at Sdr. Hygum fremtidig, under forudsætning af at Hjortvad Skole bibeholdes med sit nuværende distrikt, betaler sin andel i skolens driftsudgifter, heri indbefattet renter, men ikke afdrag af eventuelle nybygninger, i forhold til det antal af distriktets skolepligtige børn, som henhører under Hygum Kommune, dog ikke ud over 50% af samtlige driftsudgifter, sluttede forhandlingerne, uden at mindelig overenskomst om fællesskabets ophævelse kunne opnås, hvorfor Kalvslund Sogneråd nu, overensstemmende med vedtagelse på et 2. dennes, afholdt møde, ser sig nødsaget til at søge stiftamtets medvirkning til det omhandlede spørgsmåls løsning.

Yderligere skal man med hensyn til det i de nævnte andragender (bilagene 6 og 7) fremførte udtale, at en opretholdelse af Hjortvad Skole som den ansøgte foruden at betyde en meget væsentlig forøgelse af kommunens skoleudgifter ville medføre en ubillig særstilling for Hjortvad by, når både Villebøl by og Kalvslund by gav afkald på deres nuværende skoler til fordel for en centralskole, samt at det ikke kan erkendes, at vejafstanden ved den påtænkte centralisering ville blive hverken uoverkommelige for nogen i kommunen eller særlig store for beboerne i Hjortvad i forhold til de øvrige byer i kommunen, i hvilken henseende kan oplyses, at afstanden i Kalvslund Kirke fra den fjernest liggende ejendom er i Kalvslund 4,5 km., i Villebøl 3,9 km, i Ravning 3,2 km. og i Hjortvad 3,8 km.

Ej heller kan erkendes, at en nedlæggelse af Hjortvad Skole som den ansøgte vil påføre Sdr. Hygum urimelige byrder, idet forholdet ikke er som den ansøgte vil påføre Sdr. Hygum Kommune urimelige byrder, idet forholdet ikke er som i andragendet anført, at en stor del af børnene vil få over 6 km. enten de går til Hygum eller Kalvslund Skole, hvilket fremgår alene af den kendsgerning, at vejafstanden mellem Kalvslund Kirke og Hygum by er ca. 7,8 km., således at langt den største del af ejendommene i det under Hygum Kommune hørende område af det hidtidige Hjortvad Skoledistrikt vil have under 4-5 km. til en af de pågældende skoler, hvortil endnu kan føjes, at selvom der måtte blive tale om skolebefordring for de fjernest boende børn i Knorborg og S. Olling mv. ville en sådan ordning utvivlsomt vise sig billigere for Hygum Kommune end dens nu tilbudte deltagelse i udgifterne ved opretholdelsen af Hjortvad Skole.

Sluttelig finder man anledning til at oplyse, at underskriverne på den som bilag 6 i afskrift vedlagte adresse repræsenterer 8 af 21 ejendomme i den til Kalvslund Kommune hørende del af Hjortvad Skoledistrikt, og at underskriverne af den som bilag 7 i afskrift vedlagte adresse repræsenterer 29 ejendomme i hele skoledistriktet, heraf under Hygum Kommune 16 af i alt 25 og i Kalvslund Kommune 13 af i alt 21, samt at for eks. to af underskriverne bor i en afstand fra 1 og til ½ km. fra Kalvslund Kirke og således ikke med nogen føje vil kunne klage over afstanden fra deres hjem til den påtænkte centralskole.

Under henvisning til foranstående redegørelse, som man har ment at burde fremsætte så udførligt, som sket er, tillader Kalvslund Sogneråd sig at andrage om stiftamtets medvirkning til løsning af det for kommunen så betydelige spørgsmål, for at der ved det omhandlede fællesskabs ophævelse fra 1. april 1941 at regne, kan gives os mulighed for en økonomisk forsvarlig og fyldestgørende ordning af vort skolevæsen efter lovens krav.

Hermed 7 bilag.

Kalvslund Sogneråd pr. Ribe, den … marts 1939

På sognets vegne …

[redigér]

Ribe Amts skoledirektion. Ribe, den 10. oktober 1939.

Under henvisning til min skrivelse af 20. forrige måned, tillader jeg mig hermed at meddele, at jeg den 29. forrige måned, efter anmodning af stiftamtmand Lundbye havde en samtale med ham i Haderslev angående skolesagen mellem Kalvslund og Hygum kommuner.

Da stiftamtmand Lundbye bad mig komme til Haderslev, havde jeg den opfattelse, at det var for at drøfte en for Kalvslund Kommune lempeligere løsning af spørgsmålet, men under samtalen, hvori amtsskolekonsulent Nielsen deltog, viste det sig umuligt at få modparten ned på et lavere beløb. Dog udtalte stiftamtmand Lundbye, at han ville søge at overtale Hygum Kommune til i alle tilfælde, at gå med til 20.000 kr. under forudsætning af en ordning af forhandlingens vej.

Det reelle resultat af samtalen var, at stiftamtmand Lundbye og jeg enedes om, at vi i fællesskab skulle prøve at indhente en udtalelse fra Undervisningsministeriet angående dettes syn på sagen.

Vi har derefter affattet hosfølgende udkast til en skrivelse til Undervisningsministeriet, i slutningen af hvilken de spørgsmål, som ministeriet skulle udtale sig om, er formuleret.

Jeg tillader mig herved at forespørge, om De kan tiltræde affattelsen og afsendelsen af denne skrivelse eller om De vil foretrække, at vi drøfter spørgsmålet i et møde. Undervisningsministeriets svar vil jo ikke blive afgørende for, hvad man eventuelt derefter skal foretage sig, men det vil naturligvis have stor vejledende betydning.

Jeg må gå ud fra, at der, såfremt vi på vor side er enige derom, ikke fra Hygum Sogneråd vil blive rejst indvending imod skrivelsens afsendelse.

Som de vil se, nævnes det i skrivelsen, at Undervisningsministeriet eventuelt burde forelægge sagen til Indenrigsministeriet, hvilket skyldes, at det jo til syvende og sidst drejer sig om en fortolkning af en bestemmelse i en indlemmelsesoverenskomst, og indlemmelsesspørgsmål som bekendt henhører under Indenrigsministeriet.

Så snart der senere måtte foreligge svar fra ministerierne skal jeg omgående give underretning derom.

Formanden for skolekommissionen i Kalvslund.