Forskel mellem versioner af "1686 Lundenæs Amt"

Skift til: navigering, søgning
m
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 6: Linje 6:
 
| afsnit= '''[[Lundenæs Amt]]''' i [[Riber Stift]]
 
| afsnit= '''[[Lundenæs Amt]]''' i [[Riber Stift]]
 
| næste= [[1686 Riberhus Amt|Riberhus Amt]]
 
| næste= [[1686 Riberhus Amt|Riberhus Amt]]
| noter = [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?id=72908 Historie/Jyske Samlinger], bind 5, række 2, s. 216-219.
+
| noter = [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?id=72908 Jyske Samlinger] bind 5, række 2, s. 216-219.
 
}}
 
}}
  
Linje 35: Linje 35:
 
Når disse 2 [[herred]]er således blev sammenlagte, kunne de længst fraliggende ikkun have 3 mil til [[ting]]et, hvilke i den egn er hel små, og [[herred]]et herefter kaldes ''[[Øster Nør Herred]]'', såfremt det eders kgl. [[majestæt]] således i [[nåde]] må behage.
 
Når disse 2 [[herred]]er således blev sammenlagte, kunne de længst fraliggende ikkun have 3 mil til [[ting]]et, hvilke i den egn er hel små, og [[herred]]et herefter kaldes ''[[Øster Nør Herred]]'', såfremt det eders kgl. [[majestæt]] således i [[nåde]] må behage.
  
[[kategori:1686]]
+
[[kategori:1686 Jylland]]
 
[[kategori:Lundenæs Amt]]
 
[[kategori:Lundenæs Amt]]
  
 
[[Kategori:Lundenæs]]
 
[[Kategori:Lundenæs]]

Nuværende version fra 24. jun 2014, 23:16

Bøvling Amt Jyllands landsdommeres betænkning om retskredsenes reduktion  (1686af Mogens Lebech
Lundenæs Amt i Riber Stift
Riberhus Amt
Jyske Samlinger bind 5, række 2, s. 216-219.

Hjerm Herred og Ginding Herred[redigér]

er allerede udi eders kgl. majestæts allernådigste befaling sammenlagte, og af et ting betjenes af fogeden Tøger Pedersen Hvas og skriveren Søren Sørensen Ølby, som begge er gode og dygtige nok ved bestillingens betjening fremdeles at forblive, retten på sædvanlige tid og sted herefter som tilforn at administrere.

Udi dette herred er Volstrup Birk proprietæren til Volstrup Christen Linde tilhørig, og Sevel Birk, som tilforn har ligget til Stubbergård, mens såsom gården med godset nu er kommen i så mange lodsejeres hænder, og eders majestæt selv haver en stor del der udi foruden de Kohlblatters part som for resterende skatter eders majestæt er hjemfalden og til ryttergods udlagt, hvilket stor urigtighed og forvirring i rettens administration forvolder; så formenes allerunderdanigst tjenligst at være at samme Sevel Birk herefter bliver lagt under herredet, og kan der ellers intet videre lægges til herredet, såsom det er af mærkelig stor distrikt (12 mil lang) formedelst de store heder og ubebyggede steder, som der udi findes, dog er der iblandt andet en by kaldes Bording som støder på Hammerum Herred og består af 7 gårde, hvilke har 7 mil til ting, som dog efter fogedens beretning aldrig kommer til ting, synes derfor allerunderdanigst at denne by Bording kunne for undersåtterne herefter bekvemmeligst følge og svare under Hammerum Herred.

Hammerum Herred[redigér]

som i lige måde haver samme beskaffenhed, er af den vidtløftighed, at det ikke med noget andet kan sammenlægges, såsom det er 9 mile i sin længde og 7 mil i sin bredde, hvorfor det får forblive for sig selv, og retten herefter som tilforn på sædvanlig tid og sted at administreres.

Herredsfogeden Knud Jacobsen Barfoed er af mærkelig stor malice og uforstand, mens enddåf større uvederhæftighed, hvorudover parterne sjælden nogen ret hos ham kan erlange. Tingskriveren Søren Christensen er en gammel udlevet mand, som sjælden betjener selv retten og til skrivers embede aldeles udygtig og utjenlig: Hvorfor en anden foged såvel som skriver til dette herreds betjening nødvendig udkræves, om retten ellers tilbørlig og lovlig skal administreres: Stiller derfor til eders kgl. majestæts nåde , om ikke Bartholomæus Schlæger som er en god og oprigtig dannemand allernådigst måtte betros dette herredsfogderi, og en mand af Viborg navnlig Hans Wandel, som er fornemme folk pårørende tingskriveriet, hvilke til samme bestillinger noksom dygtige eragtes og erkendes.

Udi herredet er Herningholms Birk, bestående af strøgods, endog udi andre herreder tillige med Gros Cantzelers arvinger tilhørig og Tvis Birk som proprietærerne til Tvis Kloster tilholder sig, stilles derfor til eders kgl. maj. nåde , hvorledes dermed herefter skal forholdes.

Bølling Herred[redigér]

(hvor udi Skjern Birk, proprietærerne til Lundenæs tilhørig) kan formedelst dets vidtløftighed og særdeles for Skjern Ås og Nørwin Ås skyld ikke med nogen anden sammenlægges, mens får at forblive for sig selv herefter som tilforn, retten på sædvanlige tid og sted at administreres, af den nuværende herredsfoged Christen Hansen og herredsskriveren Christen Pedersen, som dertil tjenlige og dygtige eragtes.

Nørre Herred og Øster Herred[redigér]

kan bekvemmelig sammenlægges og tinghuset sættes ved Trankierhøve, som er midt i begge herrederne, hvor ting om torsdagen bedst kunne holdes.

Af fogederne er Jens Jespersen Holdst herredsfoged i Nørre Herred både af god forstand og af anselige midler, bedre end herredsfogeden i Øster Herred Niels Mogensen, som ikke nogen tid haver haft sag til landstinget, at hans domme jo på sær måde er dømte, hvorudover de og alle er underdømte, og om han bliver dømt i straf for hans befundne forhold kan den forurettede føje satisfaktion derfor hos ham formedelst hans uvederhæftighed erholde, hvorudover han ikke heller er bange for den straf, som loven determinerer om de dommere, som uretfærdelige domme. Foruden dette haver vi mesten befunden, at hans dommes sætninger er så intrikate og på så sær måde opsatte, at man ikke uden største møje des mening og indhold kan fatte, hvormed han og parterne unyttig omkostning forårsager; mens så som disse tvende herreder, imedens vi os allerunderdanigst om herredernes beskaffenhed informerede, for kort tid siden skal være bemeldte Niels Mogensen efter hans allerunderdanigste ansøgning alene tillagt; stilles det alt sammen allerunderdanigst til eders kgl. majestæts nåde.

Herredsskriveren til begge tingene efter eders kgl. majestæts allernådigste bestalling Peder Sørensen er en gammel mand, som retten fornemmelig ved sin søn Søren Pedersen lader betjene, hvilken såsom han dertil er god, i sin faders sted herefter kunne befordres, såfremt det eders kgl. majestæt således i nåde må behage.

Ellers er udi Nørre Herred, Lønborggårds Birk proprietæren til gården tilhørig og udi Øster Herred Nørholms Birk, som tilforn haver tilhørt Christian Bilde udi Skåne, der han ejede gården, mens som godset nu er distraheret, og i gælds betaling ved ridemænd til mange kreditorer udlagt, hvoraf en del ikke efter loven er privilegerede at nyde birkerettighed og gården i sig selv ej haver så mange tønder hartkorn som loven og forordningen udfordrer, så den af desårsag er bleven ufri, så formodes af ovenskrevne og andre udi lige tilfælde allegerede motiver at bemeldte Nørholms Birk herefter bliver lagt under herredet.

Når disse 2 herreder således blev sammenlagte, kunne de længst fraliggende ikkun have 3 mil til tinget, hvilke i den egn er hel små, og herredet herefter kaldes Øster Nør Herred, såfremt det eders kgl. majestæt således i nåde må behage.