Om privilegerede personer

1.

De, som nyde frihed med hals og hånd over deres egne tjenere, så og jura patronatus, birkerettighed, og andre privilegier, skulle dermed rette og forholde sig efter lands lov, at de dem ej ved ulovlig medfart forbryde.

2.

Ingen fremmede, som sig angive af adel at være fødte, og sig her i riget vil nedsætte, og ikke sådanne bestillinger her sammesteds betjene, som adelige friheder med sig føre, må nyde, eller være delagtige i danske adelige friheder, førend de først for kongen, eller for hvem kongen dertil forordner, deres adelige aner og herkomst nøjagtig bevist har.

Og derefter skal de allerunderdanigst hos kongen anholde, at de adelige friheder må nyde. Tager nogen herudi forsømmelse, vide sig det selv at tilregne, om ham derover noget viderligt vederfares.

3.

Ej heller må fremmede grever, eller friherrer, nyde danske grevelige, eller friherlige, privilegier, med mindre de af kongen vorde naturaliserede.