Forskel mellem versioner af "Tårnborg Bispegård"
Tdn70 (diskussion | bidrag) (→1601 Anders Sørensen Vedel (1542-1616)) |
Tdn70 (diskussion | bidrag) (→1649 Dorethe Romdrup, f. Sørensdatter Vedel (1620-1673)) |
||
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 19: | Linje 19: | ||
'''[[Tårnborg]]''' i sin nogenlunde nuværende skikkelse og størrelse opførtes ca. 1570-1580 af [[ritmester]] [[Josva von Qualen]]. | '''[[Tårnborg]]''' i sin nogenlunde nuværende skikkelse og størrelse opførtes ca. 1570-1580 af [[ritmester]] [[Josva von Qualen]]. | ||
− | === 1526 [[Oluf Mogensen Munk]] (-1569) === | + | === 1526 [[:kategori:Oluf Mogensen Munk|Oluf Mogensen Munk]] (-1569) === |
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
=== 1569 [[Josva von Qualen]] (1530-1584) === | === 1569 [[Josva von Qualen]] (1530-1584) === | ||
Linje 97: | Linje 83: | ||
Blev 1631 [[rektor]] ved [[Ribe Katedralskole]], men rejste et par år udenlands og kom 1635 tilbage til Ribe. Blev 1641 [[ærkedegn]] ved domkirken. | Blev 1631 [[rektor]] ved [[Ribe Katedralskole]], men rejste et par år udenlands og kom 1635 tilbage til Ribe. Blev 1641 [[ærkedegn]] ved domkirken. | ||
− | ==== 1649 [[Dorethe Romdrup]], f. Sørensdatter Vedel (1620-1673) ==== | + | ==== 1649 [[:kategori:Dorethe Romdrup|Dorethe Romdrup]], f. Sørensdatter Vedel (1620-1673) ==== |
− | |||
− | |||
− | |||
=== 1649 [[:kategori:Ludvig Johansen Pouch|Ludvig Johansen Pouch]] (1620-1681) === | === 1649 [[:kategori:Ludvig Johansen Pouch|Ludvig Johansen Pouch]] (1620-1681) === | ||
− | === 1681 [[Bernhard Omeis]] (1642-1694) === | + | === 1681 [[:kategori:Bernhard Omeis|Bernhard Omeis]](1642-1694) === |
− | + | ||
==== 1694 [[:kategori:Elisabeth Omeis|Elisabeth Omeis]], f. Pedersdatter Kragelund (1651-1733) ==== | ==== 1694 [[:kategori:Elisabeth Omeis|Elisabeth Omeis]], f. Pedersdatter Kragelund (1651-1733) ==== |
Nuværende version fra 18. apr 2024, 10:11
Puggårdsgade, Ribe. [1]
Indholdsfortegnelse
- 1 Ribe Bispestol
- 2 1540 Privat bolig
- 2.1 1526 Oluf Mogensen Munk (-1569)
- 2.2 1569 Josva von Qualen (1530-1584)
- 2.3 1585 Seifried von Rindschaid
- 2.4 1590 Hans Laugesen (1530-1594)
- 2.5 1601 Anders Sørensen Vedel (1542-1616)
- 2.6 1604 Bertel Struck (1565-1621)
- 2.7 1638 Anders Romdrup (1605-1649)
- 2.8 1649 Ludvig Johansen Pouch (1620-1681)
- 2.9 1681 Bernhard Omeis(1642-1694)
- 2.10 Hans Pichmann
- 2.11 1742 Hans Adolph Brorson (1694-1764)
- 3 1760 Ribe Bispegård
- 3.1 1764 Jørgen Carstens Bloch (1717-1773)
- 3.2 1773 Eiler Hagerup (1718-1789)
- 3.3 1774 Tønne Bloch (1733-1803)
- 3.4 1786 Stephan Middelboe (1730-1811)
- 3.5 1811 Victor Christian Hjort (1765-1818)
- 3.6 1819 Stephan Tetens (1773-1855)
- 3.7 1819 Jens Michael Hertz (1766-1825)
- 3.8 1825 Conrad Daniel Koefoed (1763-1831)
- 3.9 1831 Nikolai Fogtmann (1788-1851)
- 3.10 1833 Tage Christian Müller (1780-1849)
- 3.11 1850 Jacob Brøgger Daugaard (1796-1867)
- 4 1868 Udlejet
- 5 1902 Indenrigsministeriet (posthus)
- 6 1969 Administrationsbygning
- 7 2003 Brorson-center
Ribe Bispestol[redigér]
Hvis der har været en forgænger til 1500-talshuset, har det formentlig været benyttet af en af Ribe Domkirkes kanniker, der er nævnt 1440 i 'Ribe Oldemoder'.
1507 Mads Markvardsen (-1526)[redigér]
Var fra gejstlig fra Odense, skriver for kong Hans og udnævntes 1507 som ærkedegn ved Ribe Domkirke med pave Julius 2.'s godkendelse.
Som den først udnævnte residerende ærkedegn i Ribe må han have iværksat byggeriet af huset, som nævntes 1509, da domkirken tog lovhævd over sine besiddelser i Ribe. Enkelte bjælker kan dateres tilbage til 1509.
Stod også for skatteopkrævning til dronning Christine (1461-1521), der var skænket Ribes indtægter i bryllupsgave 1478.
1540 Privat bolig[redigér]
Efter Mads Markvardsens død 1526 har huset formentlig været beboet af kantor og senere rigsråd og medbisp Oluf Mogensen Munk, som boede fast i Ribe.
Ved reformationen overtoges huset af kronen, som 24. april 1540 skødede det til Oluf Mogensen Munk til privat ejendom.
Tårnborg i sin nogenlunde nuværende skikkelse og størrelse opførtes ca. 1570-1580 af ritmester Josva von Qualen.
1526 Oluf Mogensen Munk (-1569)[redigér]
1569 Josva von Qualen (1530-1584)[redigér]
Født ca. 1530 som søn af Otto von Qualen og Anne Sivertsdatter Rathlou til Koselau ved Riepsdorf i Østholsten. [2] [3] [4]
Tjente først rhingreven. Blev 1562 ritmester for en fane lybske ryttere og var 1563-1570 under den Nordiske Syvårskrig kommandant for 2 rytterregimenter hjemmehørende i Ribe. Havde 1566-1574 Hagenskov ved Assens i forpagtning og ledsagede 1573 hertug Hans den Ældre til Venedig.
Må ikke forveksles med broderen Josias, der 1565 førte en af Daniel Rantzau's hære i slaget ved Axtorne, udnævntes til feltmarskal og 1580 blev amtmand til Gottorp Amt. [5]
Oprettede hovedgården 'Qualsholm' i Sunds nord for Herning. Tilgiftede sig Tvis Kloster, men mageskiftede 1579 det og Oxvig (Ågesvig) i Højen sogn ved Vejle bort til kronen og fik 28 gårde og byggede hovedgården Vig (Herningholm) med voldgrav, vindebro og ladegård i det nuværende Herning.
Død ca. 1584 og begravet i den gamle Sunds Kirke. Historien om hans død i fuldskab ved Gottorp Slot er måske ikke sand.
1584 Magdalene von Qualen, f. Olufsdatter Munk (-1616)[redigér]
Arvede efter faderen Tårnborg og Tvis Kloster. [6]
Som enke gift ca. 1585 med friherre Seifried von Rindschaid, der antagelig i Josva von Qualens tjeneste.
1585 Seifried von Rindschaid[redigér]
Også kaldet Sigfrid Rindschat, Sivert Rindskat eller Sigvard Rhinskat. Yngste søn af Andr. Rindschaid og Ursula von Schweinebeck på Luttenberg, Steiermark (nu kaldet Ljutomer i det nordøstligste Slovenien). Familien er også knyttet til Friedberg og Schielleiten i den østrigske del af Steiermark. [7] [8]
Gift med enken Magdalene, som 1589 og 1596 ledsagede ham på besøg i hans fødeegn Steiermark, men Seifried behandlede hende så slet, at hun ganske ene forsøgte at flygte fra Friedberg. I 1601 mødtes de igen i Prag, hvor Seifried stod i forbindelse med Tycho Brahe og Johannes Kepler, og fulgtes tilsyneladende hjem Danmark, hvor de levede sammen de næste 7 år, men blev skilt 1609.
Seifried havde 1590 solgt Tårnborg og var berygtet for at tyrannisere sin kone, bønderne og tyendet på Herningsholm. Eksempelvis gav ham en dreng, der mod sin vilje var slæbt med fra Steiermark, en aflåst mundkurv på. Pantsatte Herningsholm og jagede sin kone på porten, så hun klagede til kongen for at få sit gods tilbage, men han solgte værdierne og indesluttede sig på Herningsholm, men fangedes ved list og førtes til Skanderborg.
Seifried stilledes for Kongens Retterting og idømtes 25. jan. 1609 livsvarig fængsel for hustruvold mm., hvorefter han sattes i statsfængsel på Dragsholm i Nordvestsjælland. Magdalene vedblev dog at sende sin fraskilte mand klæder, føde mm. til hendes død 1616. Seifried døde på Dragsholm mellem 1620 og 1626.
- Regina Seifriedsdatter, g. med Jørgen Eriksen Lykke, lensmand til Riberhus Len. Regina skal have været ganske åndsvag.
1590 Hans Laugesen (1530-1594)[redigér]
Søn af rådmand Lauge Steffensen og Mette Christiernsdatter, Ribe. Morfaderen Christiern Nielsen var borgmester i Varde. [9] [10] [11] [12] [13] [14]
Studerede ved Københavns Universitet under teologen Niels Hemmingsen, fra 1552 i Wittenberg og tog der magistergraden.
Blev 1555 lektor ved Ribe Domkirke og præst i Vester Vedsted sogn, senere tillige kannik. Valgtes 1569 som biskop til Ribe Domkirke, men forsøgte at undgå valget.
1594 Dorthe Laugesen, f. Hansdatter Tausen (1539-1601)[redigér]
Også kaldet 'Dorethe' og 'Dorothea', datter af biskop Hans Tausen. Muligvis født et år eller 2 tidligere.
- Mette Hansdatter (1561-1633), g. 1581 med Anders Sørensen Vedel
1601 Anders Sørensen Vedel (1542-1616)[redigér]
1604 Bertel Struck (1565-1621)[redigér]
1621 Anne Struck, f. Andersdatter Vedel (1585-1655)[redigér]
1638 Anders Romdrup (1605-1649)[redigér]
Også kaldet Anders Romsdorf. Fra Romdrup ved Ålborg.
Blev 1631 rektor ved Ribe Katedralskole, men rejste et par år udenlands og kom 1635 tilbage til Ribe. Blev 1641 ærkedegn ved domkirken.
1649 Dorethe Romdrup, f. Sørensdatter Vedel (1620-1673)[redigér]
1649 Ludvig Johansen Pouch (1620-1681)[redigér]
1681 Bernhard Omeis(1642-1694)[redigér]
1694 Elisabeth Omeis, f. Pedersdatter Kragelund (1651-1733)[redigér]
Hans Pichmann[redigér]
Hed enten Hans Jørgen Pichmann eller Hans Hansen Pichmann, de havde begge borgerskab som bagermestre i Ribe. [15]
1742 Hans Adolph Brorson (1694-1764)[redigér]
Fra Randerup. Gift med Christiane von Riese, datter af provsten i Agerskov. [16]
Salmedigter og fra 1741 biskop til Ribe Domkirke. Købte Tårnborg som sin private ejendom, solgte den 1760, men boede der til sin død.
1760 Ribe Bispegård[redigér]
Tårnborg købtes 1760 af Ribe Bispestol (eller muligvis af staten) og fungerede som embedsbolig for biskoppen indtil 1867, hvorefter Korsbrødregård i stedet blev bispegård og Tårnborg udlejedes.
Efter Hans Adolph Brorson har følgende bisper boet på Tårnborg.
1764 Jørgen Carstens Bloch (1717-1773)[redigér]
1773 Eiler Hagerup (1718-1789)[redigér]
1774 Tønne Bloch (1733-1803)[redigér]
1786 Stephan Middelboe (1730-1811)[redigér]
1811 Victor Christian Hjort (1765-1818)[redigér]
1819 Stephan Tetens (1773-1855)[redigér]
1819 Jens Michael Hertz (1766-1825)[redigér]
1825 Conrad Daniel Koefoed (1763-1831)[redigér]
1831 Nikolai Fogtmann (1788-1851)[redigér]
1833 Tage Christian Müller (1780-1849)[redigér]
1850 Jacob Brøgger Daugaard (1796-1867)[redigér]
1868 Udlejet[redigér]
Såkaldt lejekaserne for forskellige familier.
1870 August Michael Gjern[redigér]Var premierløjtnant, cand. jur. og 1872-1900 herredsfoged til Ribe Herred. Boede i stuen fra ca. 1870 indtil 1888. |
1876 Johan Philip Christopher Fraas (1842-1902)[redigér]Søn af kammerråd Hans Fraas til Philipsdal ved Kalundborg. Gift 1876 med Ida Caroline Emilie Fenger (1846-). Lektor ved Ribe Katedralskole. Boede på 1. sal 1876-1880. |
1902 Indenrigsministeriet (posthus)[redigér]
Købt 1902 af Indenrigsministeriet og restaureret 1902-1907 under ledelse af arkitekt H. C. Amberg.
Postkontoret og telegrafistationen i stuen, med budstue og pakrum i det såkaldte hundehus, blev taget i brug 1907.
Tårnborgs 1. og 2. sal indrettedes som embedsbolig for postmesteren.
Pladsen blev med tiden for lille og i 1968 toges det ny postkontor i Nikolajgade i brug.
1905 Knud M. T. Dohn[redigér]
Fra 1889 postmester i Odder og 1905 i Ribe.
1921 Valdemar Thun[redigér]
1937 P. V. Suadicani[redigér]
1942 Knudsen[redigér]
1957 Kjeld Ejmar[redigér]
Postmester indtil 1967.
1969 Administrationsbygning[redigér]
Tårnborg var vistnok fortsat ejet af Indenrigsministeriet indtil den sattes til salg 2002 og solgtes 2003.
1969 Ribe Amt[redigér]
Benyttet af Ribe Amtsråd som midlertidig amtsgård indtil Ribe Amtsgård på Ribe Nørremark stod færdig.
1974 Ribe Kommune[redigér]
Benyttet som Skole- og Kulturforvaltning.
1991 Ribe Stiftamt[redigér]
Lejede 1991-2001 bygningen, mens Ribe Kommune stod for udvendig vedligehold.
2003 Brorson-center[redigér]
Købt 2003 af Torben Bramming og Bente Bramming for 2,5 millioner og efter idé-udkast af arkitekt Steffen Søndergaard, Vejen, restaureret 2003-2004 med støtte fra bl.a. Ny Carlsbergfondet og Kulturarvsstyrelsen.
Indrettet som center for udbredelse af kendskabet til salmedigteren Hans Adolph Brorson og Ribes historie.
Det såkaldte hundehus har været udlejet til journalist og politiker Jeppe Søe (1971-), der drev videoselskabet Widevision og som er kendt fra filmatiseringen af Peters Jul.
2003 Torben Bramming og Bente Bramming[redigér]
Torben Bramming blev 1984 student fra Ribe Katedralskole og gift med Bente. De har 3 sønner.
Torben Bramming var i 10 år frimenighedspræst i Ryslinge og er nu sognepræst ved Ribe Domkirke.
2008 Realea[redigér]
Ejendomsselskabet Realea, som 2003 etableredes som en underafdeling af ejendomsforeningen Realdania, med speciale i historiske og fredede bygninger, købte 2008 Tårnborg og har dermed sikret Brorson-centrets fremtidige virke.