Forskel mellem versioner af "Topografi 1864 Brøns Sogn"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 63: | Linje 63: | ||
[[kategori:1864]] | [[kategori:1864]] | ||
[[kategori:1864 Hviding Herred]] | [[kategori:1864 Hviding Herred]] | ||
− | |||
[[kategori:Brøns Sogn| ]] | [[kategori:Brøns Sogn| ]] | ||
[[kategori:Løgumkloster Amts Fogderi Skærbæk]] | [[kategori:Løgumkloster Amts Fogderi Skærbæk]] |
Nuværende version fra 27. mar 2013, 16:38
Brøns Sogn (Generalstabens kort Brønæs Sogn) omgivet af Rejsby, Vodder og Skærbæk sogne samt af Vesterhavet. Kirken midt i sognet, 2 mil syd sydvest for Ribe og 2½ mil nord-nordvest for Løgumkloster.
Arealet, ca. 6.724 tdr. land, hvoraf den slesvigske del ca. 6.158 og den kongerigske 565 tdr. land, er fladt, lavtliggende og udsat for Vesterhavets oversvømmelse. Betydelige hedestrækninger findes i den østlige og gode marskenge i den vestlige del; jordsmonnet er af sandmuldet, sandet og skarpsandet beskaffenhed. Brønså, der ved Brøns Mølle danner en lille sø, gennemløber sognet i vestlig retning og falder, efter at have gjort mange krumninger, i Vesterhavet; et mindre vandløb danner på en strækning nordgrænsen. Ribe-Tønder chaussé passerer sognet.
Sognets kongerigske dels hartkorn er 47 tdr. ager og eng.
I sognet:
- I den slesvigske del: byerne Brøns (Brønæs) med kirke, præstegård, skole, kro, vandmølle, 12 gårde og 37 huse, Normsted 5 gårde og 2 huse; af byerne Havervad skole, 16 gårde og 3 huse, Vester-Åbølling 7 gårde og 2 huse, Søndernæs 13 gårde og 10 huse, Astrup skole, 10 gårde og 7 huse, Vandbjerghuse, 3 huse, Holmgård, Brøns vandmølle. Ialt 64 gårde og 64 huse. Således 1859, i 1861: 56 gårde og 68 huse.
- I den kongerigske del: af byerne Havervad 2 gårde og 1 hus, Vester-Åbølling 3 gårde og 1 hus, Søndernæs 3 gårde og 1 hus og Astrup 1 gård. Ialt 9 gårde og 2 huse.
Indvånere: 733, hvoraf slesvigske 674 (10 til Løgumkloster Amt) og kongerigske 59. Kvægavl og agerdyrkning er hovederhvervet. Nogle kniplinger forfærdiges i sognet.
Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørning Lens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Fattigvæsenet ejer 2 legater til et beløb af 466 rd. Præstekaldets reguleringssum er 1.125 rd.
- Den slesvigske del af sognet hører under Hviding og Nørre-Rangstrup Herreders jurisdiktion (Toftlund), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev), Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Danner amtets 32. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt. Herfra undtages dog en helgård i Astrup, der hører under Løgumkloster Amts Fogderi Skærbæk og Løgumkloster Amtstue, men med tingpligtighed under Hviding Herred; den hører til Løgumkloster Amts 28. lægd.
- Den kongerigske del af sognet hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre Lægedistrikt; 5. valgkreds hører til Ribe Amts 9. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt.
Kirken, i den katolske tid helliget St. Willehad, er en af de største og smukkeste landsbykirker i Slesvig, bygget af rhinlandsk tuf, med senere tilføjninger og reparationer af mursten, tækket med bly, har et højt smukt tårn med spir og et mindre spir på vestenden, korrunding. Orgel, skænket af mølleren i Brøns 1699. Urværk, hvælvinger under tårnet. Træværket i tårnet, hvorpå er indhugget årstallet 1681, siges at være skovet i sognet, der nu er aldeles skovløst. I årene 1856-58 har kirken fået en nødvendig, men vel fra et kunstnerisk og antikvarisk standpunkt i flere retninger uheldig hovedreparation. [1] Sakristiet og våbenhuset på den nordlige side nedreves, og indgangen henlagdes under tårnet. Afdøde kirkeværge Anders Lauritzen har 1854 tillagt kirken et legat på 1.000 rd. til dens forskønnelse.
Brøns skrives i kong Valdemars Jordebog 'Brythenæs' og har rimeligvis sit navn af bryden eller forvalteren på kongsgodset.
Stedet er blevet bekendt ved slesvigholstenernes overfald d. 22. jan. 1849 på den tro nordslesvigske landbefolkning, under den lovløse tilstand, som fandt sted i Slesvig i den første våbenstilstandsperiode. Henved 50 bønder blev nedhuggede eller sårede af de fjendtlige dragoner og jægere, og over en snes bortslæbtes som fanger.
En simpel 5 alen høj mindesten, omfattet af et jerngelænder, med inskriptionen:
Den 22. januar 1849.
For troskab mod konge og fædreland.
Ej minde om en glimredag,
kun om et trofast hjertelag.
oprejst ved landsmænds sammenskud, betegner siden 1858 tæt nord for byen det sted, hvor de brave slesvigske bønder beseglede deres troskab med deres blod.
Astrup og Høns vare førhen adelige gårde; den første tilhørte 1408 Eiler Juel og derpå i lang tid familien Winter. På 'tinghøjene' var herredets gamle tingsted.
I maj 1587 skødede og gav for ydet og forventet tro tjeneste kong Frederik 2. til
- 'Os Elskelig høylærd Mand Dr. Peder Søffrenzen, Wor Liffartz' for sig og arvinger 'Wor Førstelig Herlighet. Renthe og Rettighed udi en jordegen Bondegård udi Synder Julland udi Huidingherett udi Brøns Sogn udi Astrup By liggende.'
Dette gavebrev er senere konfirmeret af alle påfølgende konger og gaven bevaret i familien indtil for et par år siden.
Noter[redigér]
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864) [1]
- ↑
Om kirkens udseende før denne restauration ytrer adjunkt Jacob Helms sig i ofte nævnte afhandling således:
Da meddeleren i foråret 1854 første gang var i Brøns Kirke, havde den endnu sit gamle loft synligt, hvis mægtige næsten 12 alen højt liggende bjælker på en ganske smagfuld måde vare malede med arabesker og indfattende kanter. For enden af det imponerende langhus støder endnu på korbuens tværbjælke Maria og Johannes hver på sin side af den korsfæstede, alle næsten legemsstore udskårne træfigurer, endnu med rigelige levninger af maling og forgyldning. Lavere får man hele apostlenes hellige række med deres attributer og navne med forgyldte bogstaver under, helt over fra den ene side af den brede korbue til den anden. Når nu hertil kommer, at vinduer og andet tilbehør endnu ikke forstyrrede virkningen af det øvrige, at gulvet fremviste ældgamle og minderige ligstene, at koret foruden sin ærværdige og skønne døbefont af granit endnu indesluttede andre mærkelige levninger, så vil det vel ikke forekomme læseren forunderligt, at meddeleren må tilstå, at han hverken dengang eller siden efter har været i nogen landsbykirke, der har gjort det indtryk på ham.