Topografi 1864 Rejsby Sogn

Omgivet af Hviding, Vodder og Brøns sogne, samt af Vesterhavet. Kirken nordvestligt i sognet, 1½ mil syd-sydvest for Ribe og 3¼ mil nordvest for Løgumkloster.

Arealet, ca. 3.266 tdr. land, hvoraf den slesvigske del ca. 2.217 og den kongerigske 1.049 tdr. land, er fladt, lavtliggende og meget udsat for Vesterhavets oversvømmelse. Lidt hede findes i den østlige og sydlige del, og fortrinlige marskenge, hvori mange kildevæld med godt vand, i den vestlige del; jordsmonnet er af let sandmuldet beskaffenhed. Rejsby-Å gennemløber sognet i vestlig retning og falder, efter at have gjort mange krumninger, i Vesterhavet, et mindre vandløb danner på en strækning sognets sydgrænse. Ribe-Tønder chaussé passerer sognet. Sognets kongerigske dels hartkorn er 67⅝ td. ager og eng.

I sognet:

1. I den slesvigske del: af byerne Rejsby kirke, præstegård, skole, kro, fattighus, 22 gårde og 26 huse, Kærbølling 2 gårde og 5 huse, Haved med biskole 1 gård Ialt 25 gårde og 31 huse. (i 1861: 35 huse)
2. I den kongerigske del: af byerne Rejsby med kro, 3 gårde og 2 huse,

Kærbølling 6 gårde og 4 huse, Haved 3 gårde. Ialt 12 gårde og 6 huse.

Indvånere: 461, hvoraf slesvigske 349 og kongerigske 112. Kvægavl er fremfor agerdyrkning hovederhvervet.

Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørning Lens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Til skole- og fattigvæsenet er henlagt 8 mindre legater til et beløb af 629 rd. 2 mark. Præstekaldets reguleringssum er 1013 rd.

1. Den slesvigske del af sognet hører under Hviding og Nørre-Rangstrup Herreders jurisdiktion (Toftlund), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev), Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Danner amtets 33. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt.
2. Den kongerigske del af sognet hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre Lægedistrikt; 5. valgkreds hører til Ribe Amts 9. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt.

Kirken, der er bygget af rhinlandsk tuf, har tårn med et ottekantet spir, hvælvinger under tårnet og i sakristiet, gammel granitdøbefont. Den har tidligere haft korrunding, ligesom der også er spor af, at tårnet har haft 4 spidse gavle.

I koret ligger en ligsten over provst Peter Sørensen Vedel (Wellejus), død 1691; han var en sønnesøn af den berømte Anders Sørensen Vedel. Hans søn Søren Peter Vedel blev faderen adjungeret 1685 og blev i embedet 64 år indtil sin død 1749.

Rejsby har tidligere ligget længere mod vest, men er formedelst oversvømmelser forlagt fra marskengene til den sandede geestrand. Rejsby-Å sætter ved sydveststorme ikke blot det omliggende eng- og agerland under vand, men anretter endog ofte stor skade i byen.

Noter

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864) [1]