Tårnborg Bispegård

Puggårdsgade, Ribe. [1]

Ribe Bispestol

Hvis der har været en forgænger til 1500-talshuset, har det formentlig været benyttet af en af Ribe Domkirkes kanniker, der er nævnt 1440 i 'Ribe Oldemoder'.

1507 Mads Markvardsen (-1526)

Var fra gejstlig fra Odense, skriver for kong Hans og udnævntes 1507 som ærkedegn ved Ribe Domkirke med pave Julius 2.'s godkendelse.

Som den først udnævnte residerende ærkedegn i Ribe må han have iværksat byggeriet af huset, som nævntes 1509, da domkirken tog lovhævd over sine besiddelser i Ribe. Enkelte bjælker kan dateres tilbage til 1509.

Stod også for skatteopkrævning til dronning Christine (1461-1521), der var skænket Ribes indtægter i bryllupsgave 1478.

1540 Privat bolig

Efter Mads Markvardsens død 1526 har huset formentlig været beboet af kantor og senere rigsråd og medbisp Oluf Mogensen Munk, som boede fast i Ribe.

Ved reformationen overtoges huset af kronen, som 24. april 1540 skødede det til Oluf Mogensen Munk til privat ejendom.

Tårnborg i sin nogenlunde nuværende skikkelse og størrelse opførtes ca. 1570-1580 af ritmester Josva von Qualen.

1526 Oluf Mogensen Munk (-1569)

Søn af Mogens Olufsen Munk til Ausumgård og Volstrup Bispegård og brorsøn til biskop Iver Munk. [2] [3] [4]

Studerede i Køln og tog magistergraden. Blev ca. 1523 kantor i Ribe og forstander for nonneklosteret udenfor byen.

Har sikkert beboet Tårnborg efter ærkedegnens død 1526 og kortvarigt brugt den som bispegård indtil kronens overtagelse ved reformationen, og fik den 24. april 1540 tilskødet af kongen, som afdrag for lån under Grevens Fejde 1534.

Fik 1531 Frederik 1.'s indvilligelse i at blive Iver Munks eftermand som biskop, men mødte modstand fra Ribe Kapitel og først med Christian 3.'s stadfæstelse marts 1535 deltog han i udøvelsen af bispeforretningerne, dog uden pavelig indvielse.

Arresteredes 12. aug. 1536 i København sammen med de øvrige biskopper og løslodes fra fængslet i Viborg vist 7. maj 1537. Derefter gift med Drude Caisdatter Rantzau (-1606), datter af Cai Rantzau til Kletkamp og brordatter til feltherre og lensmand Johan Rantzau.

Var rigsråd fra 1533 og igen fra 1542. Havde fra 1537 en mængde gods og forleninger, deriblandt 1537 Palsgård ved Juelsminde, 1537 (købt 1547) Tvis Kloster ved Holstebro, 1537 Horsens Sankt Hans Kloster, 1539 Skivehus, 1542 Volstrup Bispegård ved Hjerm, 1546 Ørslev Kloster ved Limfjorden, 1552 Ålborghus, 1564 Lundenæs Len, 1565 Ørum og Thy, foruden Tårnborg som sin faste residens.

Begravet i Hjerm Vestre Kirke mellem Holstebro og Struer. [5]

• Magdalene Olufsdatter Munk, g. med Josva von Qualen

1569 Josva von Qualen (1530-1584)

Født ca. 1530 som søn af Otto von Qualen og Anne Sivertsdatter Rathlou til Koselau ved Riepsdorf i Østholsten. [6] [7] [8]

Tjente først rhingreven. Blev 1562 ritmester for en fane lybske ryttere og var 1563-1570 under den Nordiske Syvårskrig kommandant for 2 rytterregimenter hjemmehørende i Ribe. Havde 1566-1574 Hagenskov ved Assens i forpagtning og ledsagede 1573 hertug Hans den Ældre til Venedig.

Må ikke forveksles med broderen Josias, der 1565 førte en af Daniel Rantzau's hære i slaget ved Axtorne, udnævntes til feltmarskal og 1580 blev amtmand til Gottorp Amt. [9]

Oprettede hovedgården 'Qualsholm' i Sunds nord for Herning. Tilgiftede sig Tvis Kloster, men mageskiftede 1579 det og Oxvig (Ågesvig) i Højen sogn ved Vejle bort til kronen og fik 28 gårde og byggede hovedgården Vig (Herningholm) med voldgrav, vindebro og ladegård i det nuværende Herning.

Død ca. 1584 og begravet i den gamle Sunds Kirke. Historien om hans død i fuldskab ved Gottorp Slot er måske ikke sand.

1584 Magdalene von Qualen, f. Olufsdatter Munk (-1616)

Arvede efter faderen Tårnborg og Tvis Kloster. [10]

Som enke gift ca. 1585 med friherre Seifried von Rindschaid, der antagelig i Josva von Qualens tjeneste.

• Lucie von Qualen, g. med Hennike van dem Hagen, til Nybøl ved Kværn i Angel

1585 Seifried von Rindschaid

Også kaldet Sigfrid Rindschat, Sivert Rindskat eller Sigvard Rhinskat. Yngste søn af Andr. Rindschaid og Ursula von Schweinebeck på Luttenberg, Steiermark (nu kaldet Ljutomer i det nordøstligste Slovenien). Familien er også knyttet til Friedberg og Schielleiten i den østrigske del af Steiermark. [11] [12]

Gift med enken Magdalene, som 1589 og 1596 ledsagede ham på besøg i hans fødeegn Steiermark, men Seifried behandlede hende så slet, at hun ganske ene forsøgte at flygte fra Friedberg. I 1601 mødtes de igen i Prag, hvor Seifried stod i forbindelse med Tycho Brahe og Johannes Kepler, og fulgtes tilsyneladende hjem Danmark, hvor de levede sammen de næste 7 år, men blev skilt 1609.

Seifried havde 1590 solgt Tårnborg og var berygtet for at tyrannisere sin kone, bønderne og tyendet på Herningsholm. Eksempelvis gav ham en dreng, der mod sin vilje var slæbt med fra Steiermark, en aflåst mundkurv på. Pantsatte Herningsholm og jagede sin kone på porten, så hun klagede til kongen for at få sit gods tilbage, men han solgte værdierne og indesluttede sig på Herningsholm, men fangedes ved list og førtes til Skanderborg.

Seifried stilledes for Kongens Retterting og idømtes 25. jan. 1609 livsvarig fængsel for hustruvold mm., hvorefter han sattes i statsfængsel på Dragsholm i Nordvestsjælland. Magdalene vedblev dog at sende sin fraskilte mand klæder, føde mm. til hendes død 1616. Seifried døde på Dragsholm mellem 1620 og 1626.

• Regina Seifriedsdatter, g. med Jørgen Eriksen Lykke, lensmand til Riberhus Len. Regina skal have været ganske åndsvag.

1590 Hans Laugesen (1530-1594)

Søn af rådmand Lauge Steffensen og Mette Christiernsdatter, Ribe. Morfaderen Christiern Nielsen var borgmester i Varde. [13] [14] [15] [16] [17] [18]

Studerede ved Københavns Universitet under teologen Niels Hemmingsen, fra 1552 i Wittenberg og tog der magistergraden.

Blev 1555 lektor ved Ribe Domkirke og præst i Vester Vedsted sogn, senere tillige kannik. Valgtes 1569 som biskop til Ribe Domkirke, men forsøgte at undgå valget.

1594 Dorthe Laugesen, f. Hansdatter Tausen (1539-1601)

Også kaldet 'Dorethe' og 'Dorothea', datter af biskop Hans Tausen. Muligvis født et år eller 2 tidligere.

• Mette Hansdatter (1561-1633), g. 1581 med Anders Sørensen Vedel

1601 Anders Sørensen Vedel (1542-1616)

Søn af rådmand Søren Sørensen Vedel, Vejle. [19] [20] [21] [22] [23] [24]

Gift 1577 med Marine Hansdatter Svanning (1562-1578), datter af kongelig histograf Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage, der var datter af borgmester Søren Jacobsen Stage, Ribe.

Som enkemand gift 1581 med Mette Hansdatter og flyttede da ind på 'Liljebjerget' i Ribe, men må have arvet Tårnborg 1601 efter svigermoderen.

Var 1568 slotspræst i København, 1571-1595 domherre i Ribe og kongelig histograf. Oversatte og udgav Saxo's latinske danmarkshistorie på dansk.

• 2. Marine/Maren Andersdatter Vedel (1582-1639), g. 1599 med rektor Ægidius Lauridsen, Ribe Katedralskole
• 2. Anne Andersdatter Vedel (1585-1655), g. 1604 med Bertel Struck
• 2. Sidsel Andersdatter Vedel (1586-), g. 1605 med rektor Poul Mortensen Grum, Ribe Katedralskole, senere biskop til Lund Domkirke
• 2. Søren Andersen Vedel (1587-1653), rektor i Sorø og vistnok Ribe og præst ved domkirken

1638 Anders Romdrup (1605-1649)

Også kaldet Anders Romsdorf. Fra Romdrup ved Ålborg.

Blev 1631 rektor ved Ribe Katedralskole, men rejste et par år udenlands og kom 1635 tilbage til Ribe. Blev 1641 ærkedegn ved domkirken.

1649 Dorethe Romdrup, f. Sørensdatter Vedel (1620-1673)

Også kaldet Dorothea. Gift 1638 med Anders Romdrup og som enke gift med Ludvig Johansen Pouch. I domkirken findes et smukt maleri af Dorethe med sine 2 ægtemænd. [25]

1649 Ludvig Johansen Pouch (1620-1681)

Også skrevet 'Ludovicus Pouch'. Søn af rådmand og apoteker Johan Pouch og Margrethe Lydiksdatter, Ribe. Faderen stammede fra Westfalen. [26] [27] [28]

Som enkemand gift med Elisabeth Pedersdatter Kragelund.

Rejste i 7 år rundt i Europa og tog 1646 doktorgrad i medicin i Padova. Ansattes 1649 som provinsialmedikus ved domkirken og var desuden kannik og hospitalsforstander ved Ribe Hospital.

Repræsenterede 1660 Ribe Domkapitel ved Rigsdagen som fortaler for indførelsen af Enevælden.

Havde på Tårnborg et omfattende bibliotek og andre samling, der senere overgik til Ribe Katedralskole.

I Enken Elisabeth Pouch blev gift med stadsfysikus Bernhard Omeis, men vist alligevel begravet ved sin 1. mand, ifølge gravstenen i

1681 Elisabeth Pouch, f. Pedersdatter Kragelund (1651-1733)

Datter af biskop Peder Jensen Kragelund. [29]

Gift med Ludvig Johansen Pouch og som enke gift med Bernhard Omeis.

Begravet sammen med sin 1. mand i Ribe Domkirke, hvor gravstenen ses i indre nordre sideskibs 6. fag.

• Dorthea Margrethe Ludvigsdatter Pouch, g. 1694 med Peder Pedersen Bhie, præst i Bøvling-Flynder

1681 Bernhard Omeis (1642-1694)

Beskikkedes 1681 som stadsfysikus. [30]

1694 Elisabeth Omeis, f. Pedersdatter Kragelund (1651-1733)

Beboede måske huset til sin død. [31]

• Ludvig/Lydik Omeis (1683-1733), præst i Jernved

Hans Pichmann

Hed enten Hans Jørgen Pichmann eller Hans Hansen Pichmann, de havde begge borgerskab som bagermestre i Ribe. [32]

1742 Hans Adolph Brorson (1694-1764)

Fra Randerup. Gift med Christiane von Riese, datter af provsten i Agerskov. [33]

Salmedigter og fra 1741 biskop til Ribe Domkirke. Købte Tårnborg som sin private ejendom, solgte den 1760, men boede der til sin død.

1760 Ribe Bispegård

Tårnborg købtes 1760 af Ribe Bispestol (eller muligvis af staten) og fungerede som embedsbolig for biskoppen indtil 1867, hvorefter Korsbrødregård i stedet blev bispegård og Tårnborg udlejedes.

Efter Hans Adolph Brorson har følgende bisper boet på Tårnborg.

1868 Udlejet

Såkaldt lejekaserne for forskellige familier.

1870 August Michael Gjern Var premierløjtnant, cand. jur. og 1872-1900 herredsfoged til Ribe Herred. Boede i stuen fra ca. 1870 indtil 1888.

1876 Johan Philip Christopher Fraas (1842-1902) Søn af kammerråd Hans Fraas til Philipsdal ved Kalundborg. Gift 1876 med Ida Caroline Emilie Fenger (1846-). Lektor ved Ribe Katedralskole. Boede på 1. sal 1876-1880.

1902 Indenrigsministeriet (posthus)

Købt 1902 af Indenrigsministeriet og restaureret 1902-1907 under ledelse af arkitekt H. C. Amberg.

Postkontoret og telegrafistationen i stuen, med budstue og pakrum i det såkaldte hundehus, blev taget i brug 1907.

Tårnborgs 1. og 2. sal indrettedes som embedsbolig for postmesteren.

Pladsen blev med tiden for lille og i 1968 toges det ny postkontor i Nikolajgade i brug.

1905 Knud M. T. Dohn

Fra 1889 postmester i Odder og 1905 i Ribe.

1957 Kjeld Ejmar

Postmester indtil 1967.

1969 Administrationsbygning

Tårnborg var vistnok fortsat ejet af Indenrigsministeriet indtil den sattes til salg 2002 og solgtes 2003.

1969 Ribe Amt

Benyttet af Ribe Amtsråd som midlertidig amtsgård indtil Ribe Amtsgård på Ribe Nørremark stod færdig.

1974 Ribe Kommune

Benyttet som Skole- og Kulturforvaltning.

1991 Ribe Stiftamt

Lejede 1991-2001 bygningen, mens Ribe Kommune stod for udvendig vedligehold.

2003 Brorson-center

Købt 2003 af Torben Bramming og Bente Bramming for 2,5 millioner og efter idé-udkast af arkitekt Steffen Søndergaard, Vejen, restaureret 2003-2004 med støtte fra bl.a. Ny Carlsbergfondet og Kulturarvsstyrelsen.

Indrettet som center for udbredelse af kendskabet til salmedigteren Hans Adolph Brorson og Ribes historie.

Det såkaldte hundehus har været udlejet til journalist og politiker Jeppe Søe (1971-), der drev videoselskabet Widevision og som er kendt fra filmatiseringen af Peters Jul.

2003 Torben Bramming og Bente Bramming

Torben Bramming blev 1984 student fra Ribe Katedralskole og gift med Bente. De har 3 sønner.

Torben Bramming var i 10 år frimenighedspræst i Ryslinge og er nu sognepræst ved Ribe Domkirke.

2008 Realea

Ejendomsselskabet Realea, som 2003 etableredes som en underafdeling af ejendomsforeningen Realdania, med speciale i historiske og fredede bygninger, købte 2008 Tårnborg og har dermed sikret Brorson-centrets fremtidige virke.