Topografi 1864 Arrild Sogn

Version fra 27. mar 2013, 16:39 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Omgivet af Skærbæk, Vodder, Højrup, Toftlund, Branderup, Nørre-Løgum og Døstrup sogne. Kirken sydligt i sognet, 3 mil sydøst for Ribe og 1¼ mil nord for Løgumkloster.

Arealet, ca. 10.195 tdr. land, hvoraf den slesvigske del ca. 9.905 og den kongerigske 290 tdr., er fladt, i den vestlige del findes betydelige hede- og mosestrækninger; langs åerne er gode enge. Noget af den kgl. fredskov Lindetskov ligger indenfor sognets nordlige grænse. Jordsmonnet er mod øst af muldsandet beskaffenhed, ofte med lerunderlag, hvorimod det mod vest er sandet og skarpsandet.

Tvende af Brede-Åens tilløb gennemløber sognet; det ene under navn af Arrild-Å danner først på en strækning østgrænsen, hvornæst det deler sognet i tvende dele, hvoraf den vestlige hører til Hviding og den østlige del til Nørre-Rangstrup Herred.

Sognets kongerigske dels hartkorn er 1½ td. ager og eng.

I sognet:

  1. I den slesvigske del: byerne Arrild med kirke, præstegård, skole og kro, Øbjerg (Generalstabens kort Høbjerg), Hønning med skole, Fiskholm og Lindetgårde med kro, Rost med skole og kro; nogle udflyttede huse mellem Arrild og Hønning kaldes Højbjerg, endnu vestligere ligger en gruppe af huse der kaldes Skikkelmund; benævnte udflyttede gårde er Rugbjerg, Kokkeborg, Høneborg, Lindetgård, Vestergård, Skovland, Rostlund og Sandet. Ialt 60 gårde og 57 huse.
  2. I den kongerigske del: af byen Hønning 1 gård.

Indvånere: 768, hvoraf 7 kongerigske, 16 til Løgumkloster Amt, 592 til Hviding Herred og 154 til Nørre-Rangstrup Herred. Jordbrug og kvægavl er hovederhvervet. Afsætningen af tørv er betydelig, ligesom også af tørvekul. Nogle kniplinger forfærdiges i sognet.

Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørning Lens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Præstekaldets reguleringssum er 852 rd.

  1. Den slesvigske del af sognet, hvoraf Rost by hører til Nørre-Rangstrup, resten til Hviding Herred, hører under disse herreders jurisdiktion (Toftlund), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev), Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Danner amtets 29. og 34. lægd og udgør to sognefogeddistrikter. Herfra undtages dog 2 halvgårde i Arrild, der høre under Løgumkloster Amts Fogderi Skærbæk og Løgumkloster Amtstue, men med tingpligtighed under Hviding Herred; de hører til Løgumkloster Amts 29. lægd.
  2. Den kongerigske del af sognet hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre Lægedistrikt; 5. valgkreds hører til Ribe Amts 9. lægd.

Kirken, i den katolske tid helliget St. Maria, er bygget af hugne kampesten og tækket med bly, har tårn med højt spir, hvælvinger under tårnet og i koret, smukt malet bræddeloft i skibet. Alterbladet, fra den katolske tid, forestiller korsfæstelsen og er af meget smukt billedskærerarbejde. Et St. Maria billede i legemsstørrelse er endnu tilbage fra den katolske tid. Tårnet antændtes 1773 ved lynild og afbrændte, men blev 1777 igen opført.

Amtsforvalter Hans Rostgård (1625-1684) er født på Rostgårde, 2 gårde nordligt i Rost by.

I Rost var i middelalderen en adelig gård, efter hvilken ridder Jacob Rovstath nævnes 1334. Ved den øst for Arrild flydende å har ligget en stærkt befæstet adelig gård Arnsholm, hvoraf der endnu findes spor. I et amtsregister fra 1580 anføres for Arrild sogn 3 mark som erlagt 'van Elmvelde'. Jensen mener i sin kirkelige statistik, at hermed betegnes en by eller gård. Navnet tillader heri at finde benævnelsen for en skov, og det så meget mere som endelsen af bynavnet Arrild hentyder på en skovegn. [1]

Noter

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864) [1]

  1. Den første stavelse ar turde måske deriveres af å, således som Aros, åens munding, det nuværende Århus; det nærliggende Arnsborg kan muligvis betyde borgen ved åen, når Rhode s. 509 og Jensen s. 1525 vil i 'Arrild' finde oprindelsen til udtrykket 'fra Arilds tid' og deri igen finder et bevis for stedets ælde, tør man i hvert fald med fuld sikkerhed forlade dem i denne hypotese.