Topografi 1864 Spandet Sogn

Omgivet af Seem, Gram, Højrup, Vodder og Roager sogne. Kirken midt i sognet, 1½ mil sydøst for Ribe og 3 mil nord-nordvest for Løgumkloster.

Arealet, ca. 4.908 tdr. land, hvoraf den slesvigske del ca. 4.448 og den kongerigske 460 tdr. land, er fladt og forholdsvis højtliggende (Nordhøj 160 fod, nordvest for kirken); hede- og mosestrækninger indtage sognets udkanter, og kun den midterste del er agerland med muldsandede jorder mod syd og sandede og skarpsandede jorder mod nord, især ved Mølleby. Ved Fjersted er resterne af en førhen ikke ubetydelig skov. Sognets kongerigske dels hartkorn er 13⅜ td. ager og eng.

I sognet:

1. I den slesvigske del: af byerne Spandet, hvis nordlige del kaldes Spandetgårde, kirke, præstegård, skole, kro, 16 gårde og 24 huse, Fjersted 6 gårde og 2 huse, Mølleby vind- og vandmølle, 21 huse Ialt 22 gårde og 47 huse. Således opgivet 1859, i 1861: 23 gårde og 62 huse.
2. I den kongerigske del: af byerne Spandet 1 gård og Fjersted 1 gård og 4 huse. Ialt 2 gårde og 4 huse.

Indvånere: 480, hvoraf slesvigske 453 og kongerigske 27. Jordbrug og kvægavl er hovederhvervet. Tvende teglbrænderier i Spandetgårde producerer en del mursten og drænrør. Noget tørv sælges og noget brændes til tørvekul. Mange af sognets småfolk forfærdiger kniplinger.

Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørning Lens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Præstekaldets reguleringssum er 563 rd. Til fattigvæsenet er henlagt et par små legater.

1. Den slesvigske del af sognet hører under Hviding og Nørre-Rangstrup Herreders jurisdiktion (Toftlund), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev) og Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Danner amtets 27. lægd og udgør i forening med den slesvigske del af Seem Sogn ét sognefogeddistrikt.
2. Den kongerigske del af sognet hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre Lægedistrikt; 5. valgkreds. Den hører til Ribe Amts 5. lægd og til Seem sognefogeddistrikt.

Kirken, beliggende på en bakke, er bygget i rundbuestil med korrunding, skibet af mursten på et fundament af hugne kampesten, koret af rhinlandsk tuf.

'Følger vi på denne kirke langs hen med nordsiden, træffer vi på koret og langhuset den for vore kirker almindelige dekoration af flade murstriber, forbundne foroven ved små enkelte rundbuer, og det ei blot så langt som tufstenen når, men ganske på samme måde i den af mursten byggede del. Ikke alene denne udsmykning, men lige så meget hele murværkets karakter vidner om, at dette langhus af brændte sten, er en i det mindste temmelig suart efter påfulgt fortsættelse af tufstensbygningen. Dette murstensskibs høje alder træder også på en iøjnefaldende måde frem i den vestre ende, hvor det støder op til det i middelalderens slutning tilbyggede tårn (med højt spir). Det viser sig her, hvor meget fortrinligere både murarbejdet og kalken har været i hiin tidligere tid, hvorfor den ældre bygning også er ulige bedre bevaret end den nyere. Interessant er det at se den gamle nu tilmurede nordre indgangsdør til kirkeskibet her nær ved siden af den yngre, der fører ind til tårnets vindeltrappe. Thi medens hin er rundbuet, men med buen dannet af mursten, der ere satte med den lange side frem og enden ned mod buens centrum, så har tårndøren derimod en ydre spidsbue, hvis på langsiden lagte mursten er afvekslende rede og mørkt glasserede, og derunder i den egentlige dørkarm den for middelalderens udgang ejendommeligt flade bue, i hvilken murstenene ligeledes ligge ned, med enden frem. Som et yderligere skelnemærke mellem disse to murstensbygninger fra vor tidligere og senere middelalder behøver det næppe endnu at anføres, at i modsætning til langhusets dobbelte granitfod mangler tårnet aldeles fortløbende sokkelstene'.

Kirkens altertavle, forestillende nadveren, skænkedes 1747 af en kniplingspige ved navn Johanne Nielsdattter.

Sognets navn skreves tidligere 'Spandwith'. Spandetgård var førhen en adelig gård, som efter sagnet skal have tilhørt kong Erik Emunes morder Sorteplog. Gården tilhørte 1556-1564 Claus Seehstede, med hvis datter Magdalena den kom til Mourits Podebusk; i det 17. århundrede hørte den til de Rantzauske godser.

Ifølge en optegnelse i præstearkivet af pastor Boisen, der senere blev præst i Arrild og provst for Hviding Herred, skal Spandet have været annekteret Højrup sogn indtil år 1630, da en herremand på Spandetgård købte én otting land i Spandet og skænkede den til præstegård; siden den tid har Spandet haft sin egen præst.

'Det går an, sagde Spandet præst, de bar ham fra kroen til kirken' , er i en videre omkreds et gængs mundheld, som er kommet af, at bønderne, da bispen havde forbudt deres præst at gå tilkroes, skulle have båret ham til kroen, hvor de nødig ville undvære ham, og derfra igen til kirken.

Noter

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864) [1]