Vamdrup Hovedgård

Version fra 19. jan 2015, 19:01 af Ernlund (diskussion | bidrag) Ernlund (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

'Vamdrup Hovgård'. Vamdrupgårdsvej 3.

1460 Clawes Rutze[redigér]

Nævnt 1460 og 1473 til 'Vamdorppe'. [1]

Næppe identisk med en Claus Rutze fra Rostock, der levede på samme tid. [2]

Ebbe Andersen Ulfeld[redigér]

Ebbe Andersen solgte muligvis 1513 gården sammen Vamdrup Mølle til kong Hans, som samme år bortforlenede møllen til Claus Johansen Lindenov.

Muligvis nævnt fra 1468 og skal være død 1501, men det kan være en fejl. Havde i så fald Krogsbølle og OregårdNordfyn og var forlenet til Kærstrup (Valdemars SlotTåsinge). [3] [4]

1526 Wolfgang von Utenhof (1495-1542)[redigér]

Født i Gera i Thüringen, vistnok ud af fyrsteslægten Reuß. Ægtede i sine sidste leveår en ung hustru. [5] [6] [7]

Studerede fra 1513 i Wittenberg særligt jura og romerret. Blev 1518 tugtemester for Christian 3.Gottorp. Blev 1523 kansler. Forlenedes 1526 til Hindsgavl Len.

Fik 1538 fri birkeret til Vamdrupgård, men solgte året efter og flyttede 1540 til Werdau i Sachsen, hvor han blev amtmand. Beholdte dog til sin død Hindsgavl Len og titlen som kansler. [8]

Skildrede i sin krønike fyldt med bidske udfald mod lübeckerne og den holstenske højadel det historiske forløb, da Frederik 1. stødte Christian 2. fra tronen.

Død i Werdau. Ingen livsarvinger.

1549 Godske Tønniesen Rantzau (1501-1564)[redigér]

Også skrevet Gosche Rantzau. Søn af Tønnies Rantzau og Drude til Deutsch-Nienhof i Westensee ved Kiel. [9] [10]

Gift med Margrethe von Buchwaldt (-1564), datter af Otto von Buchwald og Benedikte Markvardsdatter Rantzau.

Havde 1533 Deutsch-Nienhof i Westensee ved Kiel. Var bl.a. amtmand til Haderslevhus Amt, Segeberg og Tønder Amt.

1564 Peter Godskesen Rantzau (1535-1602)[redigér]

Gift 1569 med Catharina van Damme (1547-1577), der havde været forlovet med broderen Daniel Rantzau. Som enkemand gift 1579 med Margrethe Rantzau (-1629). [11]

Arvede Vamdrupgård og overtog vist 1569 Østerbygård. Blev 1571 amtmand i Flensborg.

Mageskiftede 1579 Vamdrupgård med mølle og gods, mod at få Trøjborg Len med Østerbygård i forlening. Opførte 1580-1586 Trøjborg og omkring 1590-1596 Ahrensburg som 4-fløjede renæssanceslotte.

Begravet i Ahrensburg slotskirke, Stormarn ved Hamborg.

1579 Kronen[redigér]

Frederik 2. mageskiftede 1570 eller 1579 med Trøjborg Len.

På borgholmen, der til alle sider var omkranset af voldgrav, stod østligst et borghus i 2 stokværk med karnap. Desuden var der flere andre bygninger og mod sydvest en portbygning, hvorfra en bro førte over voldgraven.

Kongen opholdt sig 1584 og 1587 på Vamdrupgård, der 1604 var en kgl. avlsgård under Koldinghus, men skulle derefter bortfæstes for landgilde. [12] [13]

I 1607 beordredes det 2 loft høje hus nedbrudt, hvorefter stenene blev genbrugt på Hindsgavl. [14]

1662 Carl Nielsen Mulvad (1596-1662)[redigér]

Søn af Niels Hansen og Maren Hansdatter Carlsen i Mulvad. Gift med Mette Jensdatter fra Ribe. [15]

Var muligvis fra senest 1626 til sin død fæster af gården på 14½ td. hartkorn under kronen. [16]

I 1693 var Vamdrupgård brændt og kaldtes 1696 gammelt ryttergods. [17]

1696 Ditlev von Brockdorf (1655-1737)[redigér]

Søn af Heinrich Brockdorff og Mette Rumohr. Gift 1687 med Dorothea Sophie Hedevig Levetzau. [18] [19]

Var 1696 oberst og senere generalmajor. [20]

Ejede 1705-1710 Grundet ved Vejle.

  • Frans Eberhard Brockdorf (1696-)
1701 Christian Claudi (1664-1720)[redigér]

Søn af præsten i Stepping. Gift med Marie (-1705). [21]

Var forpagter af Blansgård i Sundeved, da han 1695 købte Estrupgård og Skodborghus.

Var 1701 regimentskvartermester på Vamdrupgård. Boede senest fra 1705 på Østerbygård.

1728 Maren Marcusdatter[redigér]

Nævnt 1738 og 1736 som fadder og fra Vamdrupgård.

1753 Peder Thonboe[redigér]

Tabte 1753 ved Koldinghus Birketing en sag om gæld rejst af rytterbonden Niels Kyed i Starup. [22]

1764 Ancher Anchersen Viuf (1742-1775)[redigér]

Søn af Ancher Jensen Wiuf og Mette Clausdatter, Stenderup i Vejle Amt. Gift med Mette Marie Poulsdatter Buch (1741-) fra Skanderup. [23]

Førhen møller på Stenvad Mølle. Nævnt 1764 og 1774, vist som kontrollør.

1769 von der Lieth[redigér]

Forvalter.

1772 Jørgen Raun[redigér]

Var tidligere forpagter af kongens gård i Fovslet, men var ved fratrædelsen skyldig til 5 kautionister fra Vonsild. Flyttede til Vamdrupgård vist som kontrollør og dømtes 1772 at betale kautionisterne de resterende 581 rd. [24]

1772 Ida Hedevig von Plessen, f. von Buchwald (1744-1816)[redigér]

Datter af Friedrich Ottosen von Buchwald, Trøjborg.

Gift med Christian Frederik Moltke (1736-1771), Trøjborg og Turebyholm på Sydøstsjælland.

Som enke gift 1772 med Carl Adolph von Plessen, der havde Wahlstorf og Wittmoldt i Lauenborg, og Gunderslevholm og Kastrupgård ved Næstved.

Grev Moltkes arvinger købte 1772 Vamdrupgård på auktion over kongens rytterdistrikts gods. [25]

Enken solgte 1772 Østerbygård, men beholdte vist i sit 2. ægteskab Trøjborg indtil 1777.

Barnløs.

1773 Frederik Vilhelm Hansen (1740-1793)[redigér]

Var inspektør på Trøjborg. Købte 1772 Østerbygård med 14 td. hartkorn og 69 td. hartkorn bøndergods for 12.000 rd., og året efter Vamdrupgård med 11 td. hartkorn og 77 td. hartkorn bøndergods for 17.000 rd., som derefter var forenede til 1804. [26]

Udskiftede fra 1775 Øster Vamdrup. Var kancelliråd og lod i 1785 37 af godsets bønder købe sig til selveje, med forbehold for visse herligheder.

1781 Herman Madsen[redigér]

Nævnt 1781-1798 på Vamdrupgård som arvefæster og ejede Brallenborg. [27]

1793 Helene Marie Hansen, f. Petersen (1747-)[redigér]

Enken.

1797 Ernst Christoph Friederich von Düring (1738-1809)[redigér]

Søn af landdrost Christoph Otto von Düring og Sophie Philippine Wolff von Gudenberg i Ahlden. Gift 1776 med Henriette Sophie von Reden (1756-1819), datter af general Ernst Friedrich von Reden og Juliane Sophie Anna von Hauss, Hoya. Begge byer ligger i Niedersachsen. [28] [29] [30]

Købesum 32.573 rd. vistnok for begge gårde. Byggede 1801 en mølle ved Østerbygård. Drev stort brændevinsbrænderi. Var generalmajor og kammerherre.

Fik 1803 tilladelse til at afhænde 10 parceller af Vamdrupgård, hvorefter hovedparcellen blev 8-4-2-0 hartkorn. [31]

Død i Kiel. Enken Henriette Sophie von Düring opførte den nuværende 2-etagers hovedbygning på Østerbygård.

1804 Aug. Fr. Düring[redigér]

Skulle ifølge en forening fra 1810 overtage Østerbygård efter moderen. [34]

Dorette f. Wulf[redigér]

Enken.

1842 Wilhelm Georg Frederik Carl von Düring (1782-1860)[redigér]

Født på Fransborg gods ved Hannover. Gift 1822 med Marta Mortensen (1779-) fra Fovslet, med hvem han vist havde 3 børn med inden ægteskabet. [35] [36]

1860 Ernst Frederik von Düring (1822-1895)[redigér]

Ritmester. [38]

Mageskiftede til Bjerndrupgård (syd for grænsen).

Chr. Lassen[redigér]

Apoteker.

Magskiftede fra Bjerndrupgård til Vamdrupgård og mageskiftede igen 1870 til en gård i Salling. [39]

1870 Christian Henrik Funder (1819-1893)[redigér]

Søn af Jørgen Christian Funder og Mette Marie Schytte, faderen var præst i Onsild ved Hobro og senere i Spørring og Galten. Gift 1855 med Charlotte Caroline Amalie Bayer (1828-1907). [40] [41]

Var forvalter på Astrup, ejede 1854 Resengård ved Skive og mageskiftede til Vamdrupgård for 70.000 rd. [42] [43]

Blev senere teglværksejer i København.

1876 Vilhelm Trap (1849-1925)[redigér]

Søn af topografen Jens Peter Trap og Christiane Marie Feddersen. Gift med Frederikke Hellmers (-1906). [44]

Løjtnant og overbanemester fra Sjælland. Købesum 215.000 kr. [45] [46]

  • Fritz Hellmers Trap (1878-1962)

1882 August Jacob Christian Riise (1825-1883)[redigér]

Gift med Caroline Emilie Thorup (1839-1877). [47]

Kaptajn. Købte på auktion for 170.000 kr. [48] [49]

Død i Helsingør og begravet på Frederiksberg.

1883 Viggo Jacob Carl Riise (1857-)[redigér]

Må have arvet efter faderen. Løjtnant. [50]

Mageskiftede 1884 til en gård i København, til en værdi af 140.000 kr. [51]

1884 J. Madsen[redigér]

Mageskiftede med sin gård i København. Købesum 210.000 kr. [52] [53]

1886 C. Jakobsen[redigér]

Murermester fra København. Købesum 210.000 kr. [54] [55]

1889 Jakob Nielsen (1847-1922)[redigér]

Søn af Niels Jacobsen og Kirsten Andersdatter, Mejlhede ved Fjerritslev i Thy. Gift 1874 med Rasmine Frederikke Rasmussen (1853-1934), datter af Thomas Rasmussen og Sophie Dorthea Ryberg, Ålborg. [56]

Grosserer. 10 børn. [57] [58]

1904 J. C. Jakobsen[redigér]

Havde tidligere Drenderupgård. Pris 122.000 kr. [59]

Frasolgte store arealer.

1908 Steffen Viuf[redigér]

1915 Jens Chr. Paulin[redigér]

Skal have købt 1915, men 1913 nævntes Jeppe Paulin og 1914 M. H. Paulin på gården. [60]

1931 L. N. E. Hansen (-1960)[redigér]

H. Pagh Hansen[redigér]

1997[redigér]

Købspris 3,7 mio.

2002 Niels Emanuel Pagh Hansen[redigér]

Købspris 8 mio. Har produktion på 530 søer, 6.000 slagtesvin, 1.200 minktæver samt 220 hektar planteavl. [61]