Zeppelin L 44 Lunéville i Lorraine 20. okt. 1917

Version fra 2. apr 2021, 11:06 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
L 43     ←     Luftskib L 44 (LZ 93)     →     L 45
Type Zeppelin T-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Löwental
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 1. april 1917
Lufthavn 5. april 1917 Ahlhorn (Alix-hallen)
8. maj 1917 Nordholz
24. maj 1917 Ahlhorn (Alix-hallen)
Flyvninger 26, deraf 8 opklaringer og 4 bombeangreb
Angreb
  • 23./24. maj 1917 Sydøstengland
  • 21./22. aug. 1917 Lincoln
  • 19./20. okt. 1917 Sydengland
  • Sidste tur 20. oktober 1917
    Skæbne Eksploderet over Lunéville i Lorraine
    Årsag Ramt af flak
    Omkomne 18
    Før L 23
    Periode 5. april - 20. oktober 1917
    Tur 4 - 26
    Kommand. Franz Stabbert
    1. officer Armin Rothe
    Styrmand Friedrich Wiedey
    Maskinme. Ernst Grüner
    Højderor Wilhelm Hippe
    Wilhelm Wolfram
    Ror Peter Jansen
    Max Mockros
    Maskinist Georg Bönicke
    Paul Kohlmann
    Hermann Kurth
    Wilhelm Lukas
    Karl Müller
    Paul Münzberg
    Otto Schellenberger
    Telegrafist Louis Penner
    Ukendt Erich Gebert
    Wilhelm Gies

    Marineluftskib L 44 (LZ 93) blev bygget i vinteren 1917 på Luftschiffbau Zeppelin i Löwental som et luftskib i Zeppelin T-klassen og havde den i Tønder velkendte Franz Stabbert, som kommandant.

    Kommandant Stabbert i Ahlhorn og Nordholz[redigér]

    L 44 vistnok foran Alix-hallen i Ahlhorn

    23./24. maj 1917 Maskinproblemer nær Sydøstengland[redigér]

    Natten mellem 23. og 24. maj 1917 deltog L 44 fra Nordholz i et angreb med ialt 6 'superzeppelinere' planlagt mod London, men over Sydøstengland var der tæt skydække og i de høje luftlag stærk modvind med sne og hagl.

    Efter at have krydset Nordsøen fik L 44 maskinproblemer og vendte i stedet hjem til Ahlhorn. [w5 1]

    21./22. august 1917 Lincoln[redigér]

    Natten mellem den 21. og 22. august 1917 deltog L 44 fra Ahlhorn i et angreb med 8 luftskibe, som efter bestemmelse fra Strasser ombord på L 46, fløj samlet mod Yorkshire og Midtengland, hvor de ud for Humber deltes.

    L 44 fløj forholdsvis sydligt ind over land og angreb nogle grupper af lys ved Lincoln. [w5 2]

    19./20. okt. 1917 Sydengland[redigér]

    Fra Ahlhorn deltog luftskibet natten mellem 19. og 20. oktober 1917 i det såkaldte silent raid-bombetogt med ialt 11 luftskibe, som blev overrasket af en kraftig stormvind i de store højder.

    L 44 ankom til The Wash omkring kl. 19.30, rundede Boston og fulgte jernbanen mod syd til Bedford, hvor der kastedes bomber mellem de sydlige forstæder Elstow og Kempston og drejedes vestover mod Wolverton ved Milton Keynes, hvorfra der drejedes mod sydøst. Der kastedes 10 bomber i nærheden af Leighton Buzzard på vej mod Luton.

    Efter at have passeret forbi London nåedes til Maidstone i Kent, hvor flyvepladsen i Detling bombarderedes, inden luftskibet kl. 23.30 nåede kysten mellem Folkestone og Dover, hvor den Engelske Kanal krydsedes på 20 minutter til Boulogne i Frankrig.

    Der fortsattes mod sydøst til Montdidier, Reims, Bar-le-Duc og departementet Meurthe-et-Moselle i regionen Lorraine (sydøst for Nancy), men 10 km sydøst for Lunéville kl. 6.15 kom luftskibet under antiluftskyts-beskydning af det 174' kompagni fra Vathimenil og steg fra 4 km højde til 6 km, men blev alligevel ramt og eksploderede i luften. [a 1] [w5 3] [1]

    Med besætningen på L 49 (Gayer) som vidne styrtede det brændende vrag ned ved landsbyerne Saint-Clément og Chenevières. Besætningen blev begravet i Gerbéviller.

    [redigér]

    Verdenskrigen
    [redigér]

    - Eftertryk af vore telegrammer forbydes - Telegrammer der ikke er anført som privattelegrammer eller signeret på anden måde er Ritzau-meldinger -

    Tyske luftskibe angreb England i aftes
    [redigér]

    London, 20. oktober

    Der er ved midnatstid udsendt følgende communiqué:

    Fjendtlige luftskibsangreb fredag aften de østlige og nordøstlige grevskaber. Fjendens luftfartøjer fløj en strækning ind over land i disse grevskaber, men der blev ikke foretaget noget egentligt angreb. Der var 6 eller 7 deltagere i togtet. Der blev kastet bomber forskellige steder, deriblandt nogle få i Londondistriktet. Togterne vedvarer endnu.

    Det store tyske luftskibstogt over England
    [redigér]

    Et vældigt angreb
    London, 20. oktober

    Officielt meddeles:

    Efter de sidste indberetninger til politiet er der ved luftskibstogtet i alle distrikter, i hvilke luftskibene har været, dræbt 21 mennesker og såret 53. Der er anrettet nogen materiel skade på beboelsesejendomme og forretningslokaler.

    Berlin, 21. oktober

    Admiralstaben meddeler:

    Natten mellem 19 og 20 ds. angreb en marineluftskibs-eskadre England. Med særlig godt resultat blev der kastet ca. 26.000 kilogram bomber mod industrianlæg i London, Manchester, Birmingham, Nottingham, Lowestoft, Hull, Grimsby og Norwich.

    På tilbagevejen fra det glimrende gennemførte foretagende kom 4 luftskibe under førelse af deres prøvede kommandanter ind over fransk kampområde som følge af stærk blæst og tæt tåge, der gjorde det umuligt at orientere sig. De blev her, som det fremgår af franske efterretninger, skudt ned eller tvunget til at lande. Der kendes endnu intet nærmere ti! de enkelte skibes besætningers skæbne.

    4-5 zeppelinere skudt ned i Frankrig
    [redigér]

    11 tyske luftskibe på hjemvejen fra England. De blev jaget over hele Frankrig som en flok forskræmte fugle
    Paris, 20. oktober

    Agence Havasmeddeler:

    I nattens sidste timer fløj flere zeppelinere hen over østegnen. En af dem faldt brændende ned i Rambervillers.

    Officielt meddeles, at der ved St. Clément (i departement Meurthe-et-Moselle) blev skudt en zeppeliner ned i morges kl. 7 af luftforsvaret. 2 andre zeppelinere er ligeledes skudt ned.

    London, 20. oktober

    Reuters Bureaus korrespondent i det franske hovedkvarter meddeler den 20. ds.:

    En zeppeliner-eskadre på 11 stykker, der formentlig var på tilbagevejen fra England, blev sent i aftes signaliseret. Straks blev luftforsvarsbatterierne og forsvarseskadrillerne over hele landet underrettet. De fjendtlige luftskibe blev angrebet og jaget over hele Frankrig ligesom en flok forskræmte fugle. 4 af dem blev skudt ned eller tvunget til at lande, og det menes, at et femte er blevet ødelagt ved Bourbonne-les-Bains. Herpå er der endnu ikke indløbet bekræftelse.

    Om de 4 zeppelineres undergang hedder det videre:

    En zeppeliner blev bragt ned ved St. Clément tæt ved Lunéville af luftforsvarsskytset. To andre blev bragt ned eller tvungne til at lande, den ene ved Vergeauves i departementet Côte-d'Or, den anden ved La Marche i Haute-Marne. Den ene af dem var blevet beskadiget af en fransk flyver, den anden af kanonerne. Den fjerde blev jaget gennem hele Midtfrankrig og gennem distrikterne Lyon, Dijon og St. Marcellin og blev derefter skudt ned så langt fra sit mål som ved Gap i departementet Hautes-Alpes.

    Der blev ikke i Frankrig nedkastet bomber fra luftskibene, der faktisk var afhængig af det franske luftforsvarsvæsens nåde fra det øjeblik, det passerede kysten.

    Er 5 zeppelinere skudt ned?
    [redigér]
    5 blev jaget mod syd og øst og en flakker om over Middelhavet!
    Paris, 21. oktober

    Agence Havasmeddeler:

    Det synes, som om 5 zeppelinere af dem, der deltog i lufttogtet er blevet skudt ned eller erobrede 2 andre er blevet forfulgte mod øst og sydøst, og den 8. flakker om over Middelhavet jaget af vore vandflyvere.

    Hvad det officielle communiqué melder om
    [redigér]
    Paris, 22. oktober

    Søndag aften kl. 11 meldes:

    Natten til den 20. ds. fløj et antal zeppelinere over fransk territorium uden at gøre nogen skade. Af luftskibene, der under deres passage blev beskudt af vore luftforsvarsbatterier, blev flere skudt ned eller tvunget til at lande. Den første zeppeliner blev skudt brændende ned ved St. Clément 10 kilometer sydøst for Lunéville.

    Det andet blev angrebet af vore flyvere og måtte lande ved Bourbonne-les-Bains. Besætningen blev taget til fange. Luftskibet er uskadt. 2 andre luftskibe skal i havareret tilstand være faldet ned i den indre zone.

    2 zeppelinere landede og blev brændt af deres egen besætning
    [redigér]
    Paris, 21. oktober

    Officielt meldes:

    2 zeppelin-luftskibe, der var beskadigede ved vore angreb af flyvere og forsvarsposter fløj ned gennem Saônedalen og landede i egnen ved Sisteron. Besætningen stak luftskibene i brand og forsøgte at flygte, men blev taget til fange.

    Nærmere enkeltheder
    [redigér]
    Paris, 21. oktober

    Agence Havasmeddeler følgende enkeltheder om de zeppelin-luftskibe, der blev skudt ned indenfor hærzonen:

    Styrtet brændende ned og knust!

    Det første blev skudt ned ved St. Clément, hvor det blev fundet på en mark i nærheden af udkanten af Houdonskoven, nordøst for St. Clément. Det blev angrebet af en af vore hæres forsvarsposter mod flyvere, da det om morgenen kl. 6.20 var blevet set sejlende i følge med 2 andre zeppelinere med en fart af 25 meter i sekundet.

    Vort forsvar affyrede de første salver mod zeppelinerne i en højde af 4000 meter, hvorefter de hurtigt steg til 5500 meter.

    Ved en ny salve trængte en granat gennem skibets hylster og stak en af gondolerne i brand. Den løftede sig og blev set falde på jorden 100 meter fra skibet. Zeppelineren rejste sig lodret og styrtede derefter ned og knustes mod jorden, hvor den nu kun udgør en dynge metal, gummi og knuste skruer.

    I nærheden af skibet blev der fundet 5 frygteligt lemlæstede lig, medens andre er begravet under de endnu rygende ruiner.

    Der var ikke flere bomber ombord, idet man ikke har hørt nogen eksplosion.

    Luftskibet var forsynet med 4 skruer.

    ZeppelinerL. 49“ blev henimod kl. 2.20 nat tvunget af vore jagtflyvere til at gå ned ved Bourbonne-les-Bains. Den er uskadt. 2 officerer og 17 mand blev taget til fange.

    Noget senere landede „L. 50“ ved Dammartin i nærheden af Monchy le Roye og landsatte 2 officerer og 14 mand, hvoraf de 2 var let sårede. Besætningen løsnede gondolen og ødelagde den. Luftskibet, der blev lettet derved, fløj bort igen med 4 mand ombord.

    Efter hvad en fange har meddelt, var luftskibet steget op kl. 2 om eftermiddagen 19. ds. i Oldenburgvej til London, som det dog ikke var i stand til at nå. Ved Norwich for det vild i tågen og vendte om.

    En zeppeliner faldet i havet?
    [redigér]

    Paris, 22. oktober

    Agence Havasmeddeler følgende:

    I flyvercentret i Fréjus observeredes den 20. ds. kl. 4 eftermiddag en ballon, der tilsyneladende drev for vinden. Der blev straks udsendt rekognoscerings-maskiner, som konstaterede, at det var en zeppeliner, der gik mod syd.

    Andre poster, særlig Toulon, signaliserede derefter en ballon, som vore flyvemaskiner forfulgte, og som tabtes af syne kl. 5 eftermiddag. Den syntes at være forladt af besætningen og indtog en næsten lodret stilling. Den forsvandt mod sydøst. Flyvemaskinerne måtte opgive forfølgelsen om natten. Det formodes, at ballonen er faldet i havet.

    Zeppelin-angrebets ofre
    [redigér]

    London, 22. oktober

    Reuters Bureau meddeler:

    Det er nu med sikkerhed konstateret, at der under luftangrebet fredag nat kun er nedkastet bomber mod London. Bomberne, der faldt i kvarterer langt fra hinanden, dræbte henholdsvis 4, 5 og 10 personer. Desuden blev en del personer såret. Der opstod ingen brande.

    5 zeppelinere bragt ned
    [redigér]

    Paris, 22. oktober

    Agence Havasmeddeler:

    11 zeppelinere, der kom fra England, fløj over Frankrig ved nattetid.

    Ved daggry lørdag var der 8 zeppelinere tilbage. Tre af dem forsøgte at nå over grænsen. De blev skudt ned ved St. Clément. Flyverne affyrede forgæves deres ammunition mod to andre. Andre to blev skudt ned eller gjort utjenstdygtige, da de var ved at lande. Endelig blev en sjette observeret ved Fréjus, da den drev ud over havet i lodret stilling. Hvis dette er rigtigt, er det sandsynligt, at det ikke er zeppelineren fra Dammartin.

    Tyskerne har mistet 5 zeppelinere.

    L. 50“s dødsfart
    [redigér]

    Paris, 22. oktober

    Petit Parisien skriver, at zeppelinerL. 50“ - efter at være landet for at afgive en del af besætningen - drev videre langt jorden halvt utjenstdygtig ved, at sidetovene greb fat i buskene, så at en gondol kæntrede, hvorved 12 af de ombordværende slyngedes ud. Derefter fløj den videre.

    Le Journal erklærer, at „L. 50“ - efter at have efterladt halvdelen (?) af sin besætning på jorden - pludselig blev ført bort med 4 (?) mand. Den bevægede sig i lodret stilling fuldstændig ude af ligevægt.

    Zeppelineren fra Tønder over England til Frankrig
    [redigér]

    Matin fortæller, at en zeppeliner ved Mison lagde sig langsomt op på bjergsiden ved Graviers, efter at den 200 meter forinden havde efterladt en motor og en gondol med 5 mand. Kaptajnen satte med en særlig revolver ild på hylstret.

    Besætningen blev med lethed taget til fange og skjulte ikke sin glæde over, at krigen var endt for dem.

    Besætningen fortalte, at zeppelineren var fløjet fra Tønder i Slesvig og af et uvejr var blevet drevet fra England udover Frankrig.

    »L. 49« blev taget i uskadt tilstand af en flyvereskadrille og vil blive demonteret og ført til Chalais Mendon.

    Grenoble, 22. oktober

    Det var kun én zeppeliner »L. 45«, der landede ved Sisteron, ikke 2 luftskibe. Den anden zeppeliner fortsatte sin fart sydpå.

    Fra zeppeliner-jagten gennem Frankrig
    [redigér]

    En fransk arbejders konduite reddede L. 49" fra ødelæggelse
    Paris, 22. oktober

    Talrige mennesker har i går aflagt besøg i Bourbonne-les-Bains for at bese det der landede luftskibL. 49“, der hviler med forstavnen og bagstavnen på nogle træer på et par høje i nærheden af vejen.

    Undersekretær for Flyvervæsenet Dumesnil, general Castelnau og admiral Lacaze har aflagt besøg i zeppelineren og lykønsket den arbejder, hvis åndsnærværelse det skyldtes, at luftskibet bevaredes uskadt.

    Den pågældende arbejder fortæller, at da han ved 9½-tiden gik på jagtmarken, hørte han støjen fra en motor, og han så derefter zeppelineren nærme sig, omgivet af flyvemaskiner, der beskød den med mitrailleuser. Zeppelineren fløj meget langsomt og temmelig lavt, og forstavnen stødte mod en trægruppe, så lutskibet blev stående ubevægeligt. Mandskabet sprang straks ned på jorden, og luftskibets chef trak, i henhold til sine ordrer, sin pistol for at skyde luftskibet i brand. Arbejderen, der vilde forhindre dette, rettede straks sit gevær mod officeren og truede med at flyde, hvis han ikke slap pistolen, og officeren lystrede til sidst, rakte armene i vejret og sagde: „Kammerat“.

    Hele besætningen adlød nu i ro arbejderens befalinger, idet han stadig holdt sig rede til at flyde. Kun chefen syntes at være rasende, medens folkene, der var kraftige og muntre og iførte varme skinddragter, syntes henrykte over de eventyr, de var kommet ud for. Den zeppeliner, der et øjeblik landede ved Dammartin, fløj lørdag hen over „L. 49“, men den måtte skyndsomst fjerne sig, da den blev angrebet af de franske flyvere.

    Der deltog 13 zeppelinere i Englandstogtet
    [redigér]
    Paris, 23. oktober

    Efter hvad fangerne beretter, deltog 13 marineluftskibe i det sidste zeppelintogt. De afsejlede den 19. ds. om aftenen fra 3 forskellige havne i tæt mørke. Togtets varighed var anslået til 20-25 timer. Zeppelinerne tog retning mod den engelske kyst, som de genkendte ved hjælp af lysene der. De blev meget generede af ilden fra det engelske forsvar og særligt af de talrige projektører. De udkastede derfor næsten alle deres bomber. I en højde af 5000 m blev zeppelinerne grebne af en nordøstlig vind og forsøgte at vende tilbage til deres udgangspunkt, men modvind hæmmede deres fart.

    Ved daggry troede „L. 49“, at den befandt sig i Holland eller Westphalen og gik derfor lavt ned, medens besætningen svingede med hvide flag. Mellem kl. 8 og 9 blev skibets kommandant klar over, at han var i Frankrig; men han blev opdaget af flere flyvere, der tvang ham til hurtigt at lande. To zeppelinere, der deltog i togtet, må være vendt tilbage til deres udgangspunkt, thi kun 11 fløj henover Frankrig.

    Zeppelinerne fløj i en højde af over 14.000 fod
    [redigér]

    hvor der blæste en storm af nordvest
    London, 24. oktober

    Reuter erfarer fra meget kompetent side, at de forskellige rapporter, der er indløbne, gør det klart, at zeppelinernegrund af vejrforholdene usædvanligt hurtigt natten til den 19. ds. har været ude af stand til at gennemføre deres togt mod London indenfor det påtænkte omfang.

    grund af de tidligere erfaringer med hensyn til det britiske luftforsvar fløj zeppelinerne i en højde af over 14.000 fod, og da vinden i denne højde blæste fra nordvest med en hastighed af over 40 engelske mil i timen, blev zeppelinerne med rivende hast drevne mod sydøst og passerede over Kanalen til Frankrig. Det betyder ikke nogen nedsættelse af de af vore allierede opnåede resultater, når man siger, at begivenhederne sidste fredag nat og lørdag viser virkningsfuldheden af vort luftforsvar. Hvis dette havde svigtet, ville de prøvede zeppelinførere sikkert have betænkt sig på at flyve i en højde, i hvilken stormen var så stærk at den førte dem sydpå til deres ødelæggelse.


    Angriff eines Luftschiffgeschwaders auf England
    [redigér]

    Vier Luftschiffe auf französisches Gebiet verschlagen
    Berlin, 21. Oktober.

    In der Nacht vom 19. zum 20. Oktober griff ein Marineluftschiffgeschwader England besonders erfolgreich an. Mit rund 26 000 Kilogramm Bomben wurden die Industrieanlagen folgender Plätze belegt: London, Manchester, Birmingham, Nottingham, Derby, Lowestoft, Hull, Grimsby, Norwich und Mappleton. Gute Spreng- und Brandwirkung wurde überall beobachtet.

    Der Luftschiffkommandant Kapitänleutnant Freiherr Preusch v. Buttlar-Brandenfels fuhr mit seiner Besatzung den 14. Angriff gegen England, davon 4 gegen London.

    Auf dem Rückmarsch von glänzend durchgeführter Unternehmung sind 4 Luftschiffe unter Führung ihrer erprobten Kommandanten, der Kapitänleutnants Stabbert, Kölle, Gayer (Hans) und Schwander infolge außergewöhnlich starker Windversetzung und dichten Nebels, der die Orientierung unmöglich machte, über das französische Kampfgebiet geraten und dort, wie aus französischen Nachrichten hervorgeht, abgeschossen oder zur Landung gezwungen worden. Näheres über das Schicksal der einzelnen Schiffe und ihrer Besatzungen ist zurzeit noch nicht bekannt.

    Der Chef des Admiralstabes der Marine.

    Der französische Heeresbericht meldet zu dem Verbleib der Luftschiffe:

    In der Nacht vom 19. zum 20. Oktober hat eine Anzahl Zeppeline französisches Gebiet überflogen, ohne Schaden anzurichten. Von unseren Luftabwehrabteilungen mit Geschützen beschossen, sind mehrere Luftschiffe zerstreut und abgeschossen oder zur Landung gezwungen worden.

    Ein Zeppelin ist bei Saint Clément, 10 Kilometer südöstlich von Lunéville, in Flammen heruntergekommen. Ein zweiter, von unseren Flugzeugen angegriffen, hat bei Bourbonne-les-Bains landen müssen; die Besatzung ist gefangengenommen, das Luftschiff unversehrt.

    Paris, 21. Oktober. (Havas)

    Die bisher eingegangenen Meldungen lassen annehmen, daß 11 von England gekommene Luftschiffe französisches Gebiet überflogen haben. Das von Anfang an durch Nebel erschwerte Unternehmen hat sich über einen großen Teil von England ausgedehnt, aber ein unglückliches Ende genommen. Bei Tagesanbruch waren noch 8 Luftschiffe über Frankreich.

    Drei, die einigermaßen zusammengeblieben waren, versuchten unsere Linien zwischen Lunéville und Baccarat zu überfliegen, aber eins von ihnen wurde in der Umgebung von St. Clément durch die 174. Flugabwehrgruppe abgeschossen.

    Die beiden anderen konnten entkommen, wurden aber noch durch vier unserer Flugzeugführer von den Geschwadern Nr. 77, 89 und 91 angegriffen, welche eines von ihnen 5000 Meter hoch erreichten und auf Schußweite angriffen, jedoch durch Erschöpfung ihrer Munition zur Aufgabe des Kampfes gezwungen waren und, im Nebel verirrt, auf freiem Felde landen mußten.

    Alle anderen Luftschiffe über unserem Gebiet wurden von unseren Fliegern angegriffen oder gehetzt und abgeschossen oder soweit flugunfähig gemacht, daß sie landen mußten.

    Ein 6. Luftschiff wurde am 20. Oktober, 4 Uhr nachmittags, von dem Fliegerkommando Fréfus gesichtet; eine Kampfstaffel nahm die Verfolgung aus, verlor es aber gegen 5 Uhr aus den Augen, als es nach der hohen See davonflog. Wenn dies nicht, was allerdings wahrscheinlich ist, das Luftschiff von Montigny-le-Roi ist, von dem man bisher die Hülle und den Rest der Mannschaft noch nicht aufgefunden hat, so haben die Deutschen am 20. Oktober 6 Luftschiffe verloren.

    (Zusatz des W. T. B.: Wir verweisen auf den amtlichen deutschen Bericht, nach dem 4 Luftschiffe verlorengegangen sind.)

    Sisteron, 21. Oktober. (Havas)

    Zeppelin "L 45" war wegen noch nicht genau festgestellten Ursachen gezwungen, zwischen Misson und Château Neuf zu landen. Nach seiner Landung ist das Luftschiff von der Mannschaft verbrannt worden, die aus dem Kommandanten Kölle, Oberleutnant Suz und 19 Mann bestand. Sie sind sämtlich von Einwohnern verhaftet und nach Laragne gebracht worden, wo sie gegenwärtig gefangen gehalten werden.

    Chaumont, 21. Oktober. (Havas)

    Zeppelin "L 49" ist morgens um 1 Uhr 19 Minuten bei Bourbonne-les-Bains gelandet. Der Führer des Luftschiffes und 19 Mann Besatzung sind gefangengenommen worden.

    Eksterne links[redigér]

    The War in the Air, vol. V, af H.A. Jones (1935) (group=w5)

    Samtidige aviser: