Topografi 1864 Hygum Sogn

Omgivet af Kalslund, Lintrup, Hjerting, Rødding, Fole og Gram sogne samt af Ribe Sankt Katharine Sogns landdistrikt. Kirken midt i sognet, 1¾ mil øst nordøst for Ribe og 4¾ mil nordvest for Haderslev.

Arealet, ca. 11.600 tdr. land, hvoraf den slesvigske del er ca. 11.256 og den kongerigske del 344 tdr. land, er fladt, og i den vestlige del, hvor der findes betydelige hede- og mosestrækninger (Kamtrup Mose), lavtliggende; i den østlige del er der noget skov. Jordsmonnet er i det hele af middelmådig beskaffenhed, mod vest sandet og let, mod øst kold og sur. Farresbækken, der her først får navn af Hjortvad- og senere af Tved-Å, danner nord- og en del af vestgrænsen; den optager i sognet 2 sydfra kommende mindre vandløb. Gram-Å, der også kaldes Flads-Å, danner på en strækning sydgrænsen. Langs disse åløb findes gode enge. Sognets kongerigske dels htk. er 13¼ td. ager og eng.

I sognet:

1. I den slesvigske del: byerne Hygum med kirke, præstegård, skole, 2 kroer, 22 gårde. og 60 huse, Harreby med vindmølle og kro, 22 gårde og 15 huse, Kamtrup med skole, 5 gårde og 9 huse, Fæsted med kro, 15 gårde og 23 huse, af byen Brøstrup: kro, 11 gårde og 21 huse; endvidere de adspredt beliggende steder Båslund, 2 gårde og 1 hus, Holm, 2 gårde og 1 hus, Knorborg, 3 gårde og 4 huse, Venborg, 1 gård og 1 hus, Sønderholm, 5 huse, og Kjemsgård. I alt 84 gårde og 140 huse.
2. I den kongerigske del: Fædstedtoft 2 gårde, af Brøstrup 1 hus, samt Sønder-Åling, 1 gård og 3 huse. I alt 3 gårde og 4 huse.

Indvånere: 1304, hvoraf slesvigske 1259 (ca. 120 henhørende til fogderiet Frøs Herred under Løgumkloster Amt) og kongerigske 45. Jordbrug er hovederhvervet; fra Kamtrup Mose afsættes en del tørv til Ribe.

Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørninglens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Kirken ejer en kapital på 16.000 rd. Præstekaldets reguleringssum er 1.649 rd.

Hygum Sogns administrativforhold henhøre til de mest kombinerede i hertugdømmet, eftersom sognet, i visse henseender er delt i 4 distrikter; det haderslevhusiske, det løgumklosterske, det gramske og det riberhusiske.

1. Den såkaldte haderslevhusiske del, sognets hovedbestanddel, hører under Haderslev Amt, Frøs og Kalslund Herreders jurisdiktion (Rødding), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev) og Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund). Det danner Haderslev Amts 8., 9. og 10. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt.
2. 6 gårde og 4 huse i Fæsted, 1 gård og 2 huse i Kamtrup, 5 gårde og 3 huse i Harreby udgør det såkaldte fogderi 'Frøs Herred' under Løgumkloster Amt; med hensyn til tingpligtighed hører de under Frøs og Kalslund Herreder, men med hensyn til skifte-, overformynderi og lægdsvæsenssager under Løgumkloster Amt. Skatterne indbetales til amtstuen i Løgumkloster; med hensyn til vejsager sorterer de under Haderslev Vesteramts Husfogeddistrikt, men for øvrigt under Løgumkloster Amts Husfogeddistrikt; de danner Løgumkloster Amts 30. lægd og udgøre et eget sognefogeddistrikt.
3. 1 gård i Hygum, 2 gårde i Brøstrup samt Kjemsgård og 9 huse hører under godserne Gram og Nybøl (2. Angler adelige Godsdistrikt) under Frøs og Kalslund Herreders jurisdiktion, Haderslev Amthus. Skatterne indbetales til inspektoratet på Gram; de danner det 2. Angler adelige Godsdistrikts 15. lægd. Hele den slesvigske del af sognet hører til Gram Fysikatdistrikt (Gram).
4. Den kongerigske (riberhusiske) del af sognet hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre lægedistrikt; 3. valgkreds hører til amtets 4. lægd og til Obekjær sognefogeddistrikt (Fol Sogn).

Kirken, oprindelig rundbuet, kun hvælvet i tårnet, for øvrigt med gipset loft, er høj og lys, bygget af hugne kampesten med et 90 fod højt tårn med spir, orgel (siden 1830) og en smuk altertavle malet af prof. Lund, forestillende kvinderne ved graven.

Sognet har ligesom Hygum Sogn i Ringkøbing Amt sit navn af de mange høje, som findes der, af hvilke især mærkes den store stenomsatte Valdemarshøj og den ligeledes stenkransede Dyshøj. Ved Holmgårde findes volde og grave fra en gammel adelig gård Holm, der allerede nævnes 1231 i jordebogen; den blev 1518 af kannik Niels Friis i Viborg, Jep Friis til Lyngholm og Mogens Thomsen til Damsgård pantsat til kong Christian 2., og tilhørte 1543 Christian Freese.

Hygum Sogns præstehistorie frembyder flere interessante momenter.

• Magister Thomas Knudsen var ved Reformationstiden sognepræst i Hygum; han er forfatter af salmen Herre! jeg er nu gammel og grå. Om denne Th. Knudsen siges i Münters Reformationshistorie II. s. 469, at hertug Christian forlenede ham med alle Hygum Kirkes herligheder, indkomster, rettigheder og tilbehør, og gav ham 1586 halvparten af denne kirkes tiender.
  Hans søn magister Hans Thomesen blev 1557 rektor i Ribe, 1561 kaldet til sognepræst til Frue Kirke i København, og er bekendt som udgiver, til dels forfatter af den gamle salmebog fra 1569.
• Sognet havde senere i 100 år (1655-1755) præster af én familie, nemlig Peder Hygom og hans søn Jakob Hygom.
  Sidstnævntes søn Peder Hygom, bekendt som ivrig pietist og forfatter af salmen Jesu, din føde forening at smage, var født i Hygum 1692; han var i nogle år sin faders medhjælper, senere i 26 år biskop i Århus til sin død 1764.

Noter

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig (1864) [1]