Ribe Rådstue

(Omdirigeret fra Peder Nielsen Ussing)
Skift til: navigering, søgning
[edit]

I det gamle rådhus er en tavle med navne på borgmestre i Ribe i perioden 1689-2006. Nogle kaldtes præsident (førsteborgmester). [1]

1481 Peder Bagge (-1486)[redigér]

Gift med Anne. [2] [3] [4]

Var 1475 forpagter af Seemgård, 1479 rådmand og 1481 borgmester.

Død mellem 1483-1486. Enken blev gift med Åge og som enke gift med Peder Nielsen, som 1514 overdrog Seemgård til biskop Iver Munk.

1483 Las Pedersen Bagge (-1514)[redigér]

Gift med Elsef. [5] [6]

Var tolder og fra 1483 borgmester indtil sin død. Stiftede Hellig Kors Kapel udenfor Ribe by.

  • Peder Lassen Bagge, præst.

Niels Krabbe[redigér]

Jørgen Pedersen Juel[redigér]

Gift med Anne Peders (1496-1576), enke efter fæster Peder Ibsen (1480-).

Iver Stub (1500-)[redigér]

Vistnok fra Ribe. Gift med Anne Christensdatter Hegelund (-1578), datter af Christen Hegelund og Ovens Pedersdatter, Viborg. [7]

Død mellem 1532-1537. Enken gift med rentemester Jørgen Pedersen (-1554).

1540 Peder Tornum[redigér]

Stammede sikkert fra Tornum.

Borger i Ribe, vist 1540 borgmester og 1543 én af 2 hospitalsforstandere ved Ribe Hospital. [8]

1554 Jens Christensen Hegelund (-1571)[redigér]

1571 Søren Jacobsen Stage (1509-1577)[redigér]

1577 Peder Mortensen Hegelund (1527-1584)[redigér]

Søn af sognepræst Morten Mortensen Hegelund og Marine, Ålborg. Gift 1558 med Marine Laugesdatter (1540-1600), datter af rådmand Lauge Steffensen og Mette Christjernsdatter Stephansen, Ribe. [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18] [19]

Studerede i København, Leuven og Paris. Blev borger i Ribe i 1550'erne og drev studehandel og fiskeri, 1566 rådmand, 1568 kongelig tolder, 1577 borgmester.

Kongen gav ham 1577 vistnok et par gårde i Farup sogn i forlening og senere overtog han sammen med et par andre byens vinkælder. Fik 1581 et kannikedømme ved domkirken.

Om hans død fortælles, at han sammen med andre af borgerskabets i Ribe var på vej ud for at modtage liget af byens anden borgmester, Hans Fanniger, der var død på en rejse til Fanø. Da Peder Hegelund kom liget nær, blev han så heftigt syg, at han døde kort efter.

Enken Marine gift 1593 med Laurids Ægidiusen (1531-1597), tidligere rektor ved Ribe Katedralskole, præst i V. Vedsted og kannik.

1584 Laurids Thøgersen (1516-1594)[redigér]

Søn af Maren Archesdatter (1483-1579), Ribe. Søsteren Maren Thøgersdatter var gift med borgmester Ib Jensen Tornum. [20] [21]

Gift 1549 med Karen Jensdatter Varder (-1570), datter af Jens Kristensen Varder, præst ved Sankt Katharine Kirke. Som enkemand gift 1570 med Ingeborg Lambertsdatter (1550-1612). I alt 11 børn med de 2 koner.

Nævnt 1546 som sælger af konfektsukker og pebermynte på Kolding Marked. Blev 1571 rådmand, forpagtede 1583 sammen med 2 andre et af byens teglværker, blev 1584 pengemester og samme år borgmester. I 1576 tryktes et latisk digt til hans pris.

Ejede og boede i en stor gård på torvet, senere kendt som gæstgivergård (Hotel Dagmar?)

Vist begravet i Ribe Domkirke, hvor ligstenen er bevaret.

Ib Jensen Tornum (1530-1602)[redigér]

Søn af købmand Jens Tornum, Ribe, der var fra Tornum. Gift med Maren eller Marine Thøgersdatter (-1611), datter af Maren Archesdatter (1483-1579), Ribe. [22]

Begravet i Ribe Sankt Katharine Kirke.

Kjeld Jørgensen (1549-1626)[redigér]

Vist fra Olidt, Ørslev sogn, Fyn. [23] [24] [25] [26]

Også slotsskriver og tolder.

1617 Morten Madsen Lime (1565-1640)[redigér]

Gift med Else Iversdatter Vandel (1563-1665), enke efter købmand Peder Christensen Riber, Ribe, og datter af købmand Ivar Vandel og Susanne Jensdatter Grundet, Ribe. Else blev vist 102 år. [27] [28] [29]

Blev 1597 borger i Ribe, 1607 hospitalsforstander, 1608 rådmand og 1617 borgmester.

Død senest 1605.

1623 Hans Nielsen Friis (1587-1650)[redigér]

Søn af købmand Niels Hansen Grisbæk og Kirsten Kristensdatter, som havde været enke efter borger Kristen Friis i Ribe. Faderen byggede købmandsgård på Storegades nørre side på en brandtomt efter branden 1580. Broderen Kristen Nielsen Friis var rektorRibe Katedralskole. [30]

Arvede faderens hus i Storegade.

Begravet i Ribe Domkirke, hvor der er et maleri af ægteparret.

1640 Morten Larsen Hillerup (1600-1676)[redigér]

Født i Hillerup og kaldet Larsen eller Lassen. Må være født omkring 1600. [31] [32] [33] [34] [35] [36]

Gift Med Maren Jensdatter (1565-1646), datter af borger Jens Jepsen, Ribe. Som enkemand gift 1647 med Ingeborg Christensdatter Friis (1622-), datter af sognepræst Christen Nielsen Friis, V. Vedsted

Blev 1629 borger i Ribe, 1632 byens pengemester og 1637 tillige hospitalsforstander.

Blev 1640 borgmester og var det under hekseprocessen mod Maren Spliids, der brændtes 9. nov. 1641. Udvirkede 1646 på herredagen i København en række kgl. nådesbevisninger mod de jyske købstæder, der havde været udsat for krigens ødelæggelser, og underskrev 1648 hyldningsbrevet for Frederik 3., men blev 1650 afsat som borgmester.

Enken Ingeborg gift 1676 med enkemanden, tidligere tolder og hoffurer Mathurin du Pont (-1681).

1647 Anders Hansen Svane (1601-1657)[redigér]

Søn af Hans Hansen Svane og Maren Christensdatter Friis (1572-), og stedsøn til Niels Sørensen Glud, præst i Ribe Sankt Katharine. Gift ca. 1637 med Else Johansdatter Pouch. [37] [38]

Blev 1638 rådmand og var 1641-1647 pengemester.

Blev 20. marts 1647 borgmester efter Peder Sørensen og i 1652 hospitalsforstander sammen med svogeren Ludvig Johansen Pouch ved Ribe Hospital.

  • Maren Andersdatter Svane (1639-), g. med Lavrids Andersen Gonsager, rektor i Kolding og senere præst i Jelling

1657 Carsten Tønnesen (1616-1667)[redigér]

Gift 1663 med Margrethe Ingeborg de Hemmer (1643-1723). [39] [40] [41] [42]

1660 Jesper Hansen (1608-1677)[redigér]

Søn af herredsfoged Hans Andersen Havervad, Hviding Herred. [43]

Var fra 1644 herredsfoged for Frøs og Kalvslund Herreder og boede i Langetved.

Borgmester fra 1660, men først konfirmeret 1670.

1676 Wilhelm Hermansen Brockmann (1630-1687)[redigér]

Vistnok fra Kiel og gift med Augusta i 1. ægteskab. Gift 18. okt. 1661 i Ribe med Margrethe Schack/Schade (1640-1712) [44] [45]

Købmand og amtsskriver, vistnok også amtsforvalter 1654-1675, købte 1664 selvejergården Røg ved Gesten og 1676 stenhuset Porsborg i Ribe.

Borgmester 1676, konfirmeret 1682.

Havde 6.000 rigsdaler til gode i Lybæk og fik derfor jan. 1687 regeringens tilladelse til at inddrive lybsk ejendom i Danmark, men må være død samme år.

1687 Casper Christoffer Castensen (-1715)[redigér]

Kaldet 'Kristoffer Carstensen'. Gift med Kirsten Baggesdatter (1647-1704), datter af Bagge Baggesen, Assersbølgård, Lindknud.

Ejede vist Nybølgård, Enderupskov, fra 1668 og var forvalter på Gramgård.

Nævnt 1674-1678 på Lønborggård, måske som forvalter.

Arvede vist 1681 ½-parten af Assersbølgård efter svigerfaderen.

Havde 1691-1692 ryttergården Lykkegård i Jerne sogn i fæste.

1701 Peder Nielsen Bang (1654-1734)[redigér]

Fra Middelfart. Gift 1689 med rådmand Hans Hansen Vandals enke Anne Baggesdatter (-1731). [46] [47] [48] [49] [50]

Konstitueret 1701. [51] [52] [53] [54]

1725 Andreas Frausing (1685-1749)[redigér]

1749 Peder Madsen Fridsch (1712-1787)[redigér]

Gift med Sophie Frausing (1713-1771). [55]

Borgmester i Ribe til sin død og justitsråd.

Købte 1772 Varhogård.

1788 Emmanuel Jens Junge Balle (1758-)[redigér]

Gift 1785 med Margrete Katrine Weide (1759-), kammerjomfru ved palæet i Horsens. [57] [58] [59]

Tidligere auditør ved det slesvigske kavalleriregiment i Horsens.

Ribe Købstad[redigér]

Ved reskript af 15. feb. 1805 blev den fra 1787 værende byfoged og birkefoged Jacob Jensen Lund tillige borgmester. [60]

I 1667 valgtes en præsident som leder af magistraten.

Ifølge forordninger af 1682 skulle der i købstaden være en præsident, en borgmester og 3 rådmænd.

Ved reskript af 23. juli 1784 bestemtes at nedlægge præsidentembedet og det ene rådmandsembede.

1667 Mathias Olesen Worm (1636-1707)[redigér]

1700 Carsten Mathiasen Worm (1676-1750)[redigér]

1750 Peder Nielsen Ussing (1718-1788)[redigér]