Ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn

3 tønder 4 skæppe 3 fjerdingkar 1 album.

Indholdsfortegnelse

1 1664 gl. hartkorn 3-2-0-0 og 1688 ny hartkorn 3-4-3-1
- 1.1 1661 Søren Andersen Ladefoged
- 1.2 1685 Anders Sørensen
2 Rytterbønder og fra 1720 fæstere under Nielsbygård
3 1720 Fæstegård under Nielsbygård
4 1783 Hans Jensen (1733-1807)
- 4.1 1744 Jørgen Terckelsen (-1775)
5 1783 Niels Tøgersen (1750-1821)
- 5.1 Laurs Nielsen (1676-1742)
6 Se også de andre ryttergårde, der 1720 købtes af Nielsbygård

1664 gl. hartkorn 3-2-0-0 og 1688 ny hartkorn 3-4-3-1[redigér]

For tiden før hartkorns-matriklens indførelse 1664, se Ribegårde i Kalvslund.

Henlagt som ryttergods under 1. Jyske nationale Regiment.

1661 Søren Andersen Ladefoged[redigér]

Også kaldet Søren Andersen Lafogit.

Søffren Lafouget havde ved matrikuleringen 1661 en Riberhus-gård med 3-2-0-0 gl. hartkorn, som var temmelig ved magt.

Nævnt 1662-69 med kongetiende, blandt de 2 højeste i Kalvslund.

Ved besigtigelsen 1686 ændredes Søren Andersens hartkorn fra 3-2-0-0 gl. til 4-0-0-0 ny hartkorn. Gårdens bygninger bestod af 14 fag stuehus, 13 fag lade og 10 fag tørve- og fæhus, ialt 37 fag.

Nævntes endnu 1686 og 1692 i tingbogen.

Anders Sørensen
Kirsten Sørensdatter, g. med Niels Jørgensen
Maren Sørensdatter, var 1692 blevet besvangret i tjeneste hos Mads Christoffer Andersen i Obbekær

1685 Anders Sørensen[redigér]

Måske gift med Jeng, som nævntes 1675 i en tiendeliste.

Var 1685 rytterbonde med 1-0-0-0 og med 3-0-0-0 hartkorn. Nævnt 1685-96 med kongetiende, særligt højt sat 1685, det højeste, 30 kærve rug og 4 kærve byg, må da have drevet 2 gårde, men sattes senere blandt de laveste af dem, der drev ½ gård.

Ved den ny hartkorns-matrikels indførelse 1688 nævnt med 3-2-0-0 gl. / 3-4-3-1 nyt hartkorn.

Rytterbønderne Anders Sørensen og Niels Olufsen var 1689 ansat for 5-3-2-0 (ny) hartkorn, men så forarmede at de skulle afsættes, og markerne dyrkes ved naboerne og bymændenes hjælp under regimentsskriverens tilsyn, eller om muligt af en husmand, hvilket sikkert er sket for dette steds vedkommende.

Anders Sørensen har tilsyneladende i stedet efter 1689 overtaget en mindre ryttergård i Kalvslund på 2-6-3-2 hartkorn, men 1706 bevidnedes, at rytterbonden Anders Sørensen i 1699 havde modtaget 6 rd. forstækning af kassen og måtte kvitte sit sted i største armod, måske pr. 1. okt. 1699, fra hvilken dato de ny antagere af den gård var bevilget frihed.

Kiersten Andersdatter (1688-1706), faldt gennem isen i Skodborg Å og blev fundet druknet ved Foldingbro

Rytterbønder og fra 1720 fæstere under Nielsbygård[redigér]

½ gården med 3-4-3-1 hartkorn var vistnok senest 1708 opdelt i to ¼ gårde med hver 1-6-1-2 hartkorn, men uvist hvem som havde hvilken halvdel.

1694 Niels Jørgensen (1667-1727)[redigér]

Gift med Kirsten Sørensdatter (1667-1727), datter af Søren Andersen Ladefoged.

Hovedperson i stolestadestriden 1694.

Nævnt ved ryttergodsauktionerne 1719-1720 sammen med Christen Nielsen.

Else Nielsdatter, g. 1725 med Søren Poulsen Beck, Kalvslund, senere Bæk

1735 Peter Tygesen[redigér]

Muligvis nævnt 1735 på den ene halvdel, men er ellers ukendt. Måske en misforståelse.

1708 Jørgen Jørgensen[redigér]

Havde også Kirkegård, Kalvslund. Kan være far eller søn, den ældre eller yngre.

1719 Christen Nielsen[redigér]

Gift med Mette Christensdatter (1687-1723). Må være gift igen som enkemand, men uvist med hvem, for Christen Nielsens kone nævntes nogle gange 1724-1726 i kommunikantlisten i Kalvslund kirkebog.

Nævnt ved ryttergodsauktionerne 1719-1720 sammen med Niels Jørgensen.

1720 Fæstegård under Nielsbygård[redigér]

På auktionen over kongens ryttergods og amtstuegods i april 1719 bød major Friderich Sehested, Krogsgård, 23 rd. / td. hartkorn for ryttergårdene i Kalvslund by, men udeblev ved den fornyede auktion januar 1720, hvor ingen bød, bortset fra Mads Termansen, Nielsbygård, som bød 19 rd. / td. hartkorn.

Den af rytterbønderne Niels Jørgensen og Christen Nielsen beboede dobbeltgård på 3-4-3-1 hartkorn blev derved fæstegård under Nielsbygård.