Koldinghus Amt i Ribe Stift

← Indledning

Jyllands gamle retskredse af Mogens Lebech Koldinghus Amt i Ribe Stift

Bøvling Amt →

Historie/Jyske Samlinger, bind 5, række 2, s. 320-327.

Elbo Herred

Landskabet syd for Elbodalen fra Vejle Fjord til Gudsø Vig, må uden tvivl sættes i forbindelse med det i kong Valdemars Jordebog registrerede Eksactio Domini Tocky utæn Wadn (hr. Tokes len uden(for) vand), idet også vandløbet gennem dalstrøget endnu i det 17. århundrede kaldtes en stor å, Kongsted Hvand. Endnu i det 15. århundrede behandles dette territorium Endle som en del af Brusk Herredskreds, men i al fald fra 1476 var det en egen herredsjurisdiktion.

Det dannede Hønneborg Len, pantsat til tre generationer af slægten Krummedige, og til Hønneborg Slot lå herredets jordegne bønder, mere en halvdelen af alle beboere i det. Indtil 1557 pantet indløstes og lenet lagdes under Koldinghus. Og senere i århundredet alt adelsgods i dette som i de omliggende herreder kom under kronen.

Tinget var muligt først ved Erritsø, men efter at den gamle bispegård Søholm i Taulov Sogn var blevet herredsfogedgård, holdtes det sikkert et par 100 alen øst for Taulov Kirke, som det bevidnedes af sognepræsten Barthold Hoë i det 18. århundrede. Den remarquableste høj i hele sognet er en på Nebel Mark, hvor det hele herreds beboere i gammel tid har haft deres samlingsplads eller stævne, hvor siden har stået Elbo Herreds tinghus, omgivet med 3 rader store stene. Denne høj kaldes endnu Stævnshøj.

Og således hedder en gård på marken endnu, men kæmpegraven er længst pløjet ned.

Holmans Herred

Holmans Herred var vistnok på Valdemar Sejrs tid endnu ikke udskilt fra Jerlev Herred, men 1329 hed retskredsen Holmbomot-hæreth.

Territoriet som indbefattede Follerup By i Herslev Sogn, men ikke Håstrup og Tyvkjær i Smidstrup Sogn, som ellers lå under herredet, er da vel kaldt Holm og efter dets grandestævne (mot = ting eller stævne, jf. skånske birkeret) er siden den selvstændige retskreds opnævnt. Tingstedet var sønder for Hvilsbjerg og Andkær i en skov kaldet Bierkrog (dette navn skulle vel ikke kunne sættes i forbindelse den ukendte lokalitet Byrkinge under Kongelevet i kong Valdemars Jordebog, jf. også Børkop = Byrkthorp i samme sogn), og netop i Gauerslund Sogn ejede kronen fra gammel tid en ret anselig besiddelse.

Brusk Herred

Brusk Herred i kong Valdemars Jordebog, men ellers ikke kaldet Almind Herred efter byen af dette navn, efter hvilken tillige Almind Syssel kaldtes.

Om udøvet retspleje i Almind vidner adskillige marknavne, og endnu i 1667 holdtes herredsting her, hvor altså det tinghus må have stået, som blev ødelagt i Svenskekrigene.

Som Jelling, hovedbyen i nabosyslet, var Almind By udelt i kronens eje, Kongelev i kong Valdemars Jordebog, og folketraditionen vidste længe at fortælle om slottet på Kongensholm. Når her derimod ikke som i Jelling var et birketing, kan det muligt have sin årsag i, at herredstinget så langt ned i tiden holdtes i Almind, selvom herredet allerede i det 14. århundrede kaldtes Brusk Herred, og man derfor har villet hævde, det kun skyldtes en fejltagelse, når det i kong Valdemars Jordebog registreres som Almind Herred; mærkeligt nok har skriveren så været lige så uheldig med Jelling Syssel, men i øvrigt synes han at være noget i vildrede, hvad registreringen af Almind og Andst herreder angår, med en klamme markeres deres samhørighed, og dernæst optegner han uden iagttagelse af nogen fornuftig rækkefølge, sogne fra begge herreder imellem hinanden. Og må endda tilslut give helt op og understrege ufuldkommenheden med et defectus (= oplysninger mangler).

Ved kgl. åbne breve af 20. dec. 1687 toges landsdommernes indstilling til følge, dog at bestallingerne ikke indeholdt nogen klausul som af landsdommerne foreslået.

Jerlev Herred

I det bælte af oldtidshøje, som strækker sig fra Tudved i Ødsted Sogn og op til Vork i Egtved, var »på Tudved Mark bavnehøj, hvor bavn antændtes i krigstid, og tinghøj, hvor tinget har været holdt under åben himmel. Derom ligger sten, som folket har siddet på«, skrev præsten i 1766 (på Oustrup Mark i Egtved Sogn var også tinghøj og tingskovhave).

Netop i dette nabolag lå de byer, hvor kronen fortrinsvis ejede fæstegårde, nemlig Rugsted, Vesterby, Vork o. fl., men nord i herredet, nu i Randbøl Sogn og i Tørrild Herred lå en samlet kronejendom: Rygbjerg, hvor runestenen måske melder om oldtidens kgl. foged, bryden Tove. Det bør jo navnlig erindres, at netop her var i ældre tider herredets naturlige centrum, nemlig før 1552, da Vorbasse og Hejnsvig sogne ikke var lagt til Slavs Herred, og til den længst øde Almstok Kirke har vel først og fremmest søgt, såvel Almstok i Vorbasse Sogn, hvor ruinen ligger, som Almstok nu i Randbøl Sogn, men dermed ikke usandsynligt tillige de bebyggelser i sidstnævnte sogn, som før var i Jerlev Herred: Rygbjerg og Bindeballe. Og i Almstok Sogn lå vel også Slauggård, så tingstedet på marken der er det ikke urimeligt at opfatte som et ældre domsted for Jerlev Herred i dets oprindelige udstrækning.

Andst Herred

Andst Herreds ældste tingsted er muligt Tinghøj på Dollerup Mark, ved Kongensbjerg, ind til markskellet imellem Andst og Dollerup, idet det derefter må tages i betragtning, at herredet i den senere middelalder, dels lå til Koldinghus, dels til Skodborghus; en deling som ganske vist allerede synes antydet i så gamle dage som Valdemar Sejrs. Den del af herredet, som lå til Skodborg Len, var Andst, Bække, Veerst, Jordrup, Vamdrup og Gesten sogne (måske = jordebogens: Bæcky & 4 ecclesiis proximis), samt Koldinghus, samt Anstath, den sidste by dog delt imellem Kolding og Skodborg.

Tingstedet var vistnok senere ved Tinghøjgård i Skanderup, nemlig i den tid da herredsfogederne boede på Noes, men da deres bopæl siden blev Vranderup, forlagdes tinget 1661 til Bremhøj.

1688 holdtes det i Andst By.

Vamdrup Birk

I Andst Herred bestod en kortere overgang i det 16. århundrede denne privatjurisdiktion, hvortil rettigheden tillagdes Wolfgang v. Utenhof ved kongebrev af 1538. Han afhændede dog godset det følgende år, og en senere herremand var Godske Rantzau, som gjorde lovhævd på gård og gods: Vamdrupgård med al sin rette tilliggelse, al Vester Vamdrups By med alle hendes rette tilliggelse. Item og dermed et fri birk inden disse markskel, som her efterskrevne stander, således at de afgrænsede hele den nordlige del af Vamdrup Sogn med Vester Vamdrup, Horskær og Bønstrup bymarker, uden at dog Godske Rantzau besad hele den sidstnævnte by. Hans søn mageskiftede 1599 gård og gods til kronen, og her var endnu i nogen tid en kgl. ladegård, men næppe noget birketing.

Slavs Herred

Slavs Herred er en af de få ældre herredsjurisdiktioner, hvis alder kan angives på dato, nemlig den 18. august 1552, da det oprettedes ved kongebrev, af Grindsted og Grene sogne, tidligere til Tørrild Herred og Vorbasse og Hejnsvig sogne, før til Jerlev Herred, med navn efter Slauggård, på hvis mark tinget måske fra først blev holdt.

Et kongebud fra 1584 om til Slaugs Herreds ting at lægge Malt Herred »som tilforn haver været tilsammen med Slavs Herred« (!) er næppe ført ud i virkeligheden.

Ved kgl. åbne breve 20. dec. 1687 toges landsdommernes indstilling til følge. Bertel Jensen havde kgl. bestalling af 10. juni 1680 som herredsfoged i Jerlev Herred, efter at forgængeren Jerlev Lauridsen var afsat, fordi han ved ryttergodsets besigtigelse ikke havde observeret sin ed og pligt, mens meget at skal have set gennem fingre.

Nørvang Herred

Tinget lå 1686 midt i herredet i Givskud Sogn, med sin Galgehøj lige ud til den gamle Adelvej gennem Jylland; hertil var det antagelig flyttet ved kongebrev 1582, efter indstilling af lensmanden i herredet, Laurids Skram til Hastrup, og flere gode mænd af adelen, samt bedste herredsmænd. Der var klaget over det tidligere tingsteds ubelejlige beliggenhed, og dermed kunne det godt rime sig, at der i Brande Sogn, ved Skærlund, er en tinghøj, men i ældste tid har det vel været i nærheden af Vonge i Øster Nykirke Sogn, hvorefter herredet var opkaldt.

I dette herred stod i 1525 et domhus, rejst efter påbuddet i Christian 2.’s lov, hvor retten endnu plejedes på den sammesteds forordnede måde, tingsvidne udstedtes af Jørgen Mikkelsen i Bøgballe, herredsdommer i Nørvang Herred samt to mænd, indsvorne dommere sammesteds.

I slutningen af det 16. århundrede var der vel temmelig mange jordegne bønder i Nørvang Herred, men kun enkelte spredte fæstegårde, og alene den enkelte samlede kronejendom: Grundet Birk.

Tørrild Herred

Her var tinget efter kgl. befaling flyttet fra det sted, hvor det havde ligget af gammel tid, men »nogle år« senere, i 1580, klagede sognemændene i 6 sogne, samt nogle af adelen, at den ny plads forårsagede, at de ved vintertide ofte måtte drage både en halv og en hel mils vej for at komme til tings, hvorfor lensmanden på Koldinghus beordredes til atter at lægge tinget på det sted, hvor det havde været af Arilds tid. Formodentlig var dette »tinget som kaldes Thyrild Herredsting, nordvest fra Bredsten på Balle Mark« , men 1686 lå tinget midt i herredet ved et bol, kaldet Sillehuusz. Velsagtens flyttet fordi Balle By efterhånden så godt som helt ejedes af herremanden på Engelsholm (18. juni 1632 havde han erhvervet de to sidste krongårde i byen).

Det bør jo endnu erindres, at herredsnavnet viser mod Tørrild, forresten ikke langt nordvest for Balle, men i Nørup Sogn, men at endelig kong Valdemars Jordebogs betegnelse: Jelling Herred peger mod denne by.

Jelling Birk

Jelling Birk var »altid kronens fri endel og enemærke«, hvilken troværdige påstand fremsattes 1589, i anledning af at bonden i Hornstrupgård ville tilholde sig fædrift og tørveskær i Jelling Mark, for under birket hørte Jelling By alene, med den forsvundne kongsgård og mølle; den sidste var det bevilget bymændene at måtte nedlægge, og derfor gav de siden en årlig afgift på 16 ørter rug (1573).

Mens kronen i det 16. århundrede navnlig havde begrænset sine godssamlingsbestræbelser til herrederne syd for Vejle Fjord, og følgelig frasolgt godset i de nordlige herreder af Koldinghus Len, afhændedes dog ikke Jelling Birk. Og da Anders Findsen i Fårup havde beklaget sig over, at Laurids Skram uden skellig grund ville udvise ham af hans gård, henstilledes det til herremanden at aflade derfra, da gården ligger så nær ved kronens birk Jelling, at han ikke godt kan oprette noget herresæde der, som han ellers har foregivet noget om. Fårupgård blev dog alligevel oprettet som adelig sædegård, eller snarere genoprettet, thi en hovedgård synes der allerede i middelalderen at have været i byen, og på krongodset i Jelling gjordes der også langt senere attak, men fra anden side.

Jens Laursen Risom til Nebbegård ønskede sidst i det 17. århundrede at tilbytte sig Jelling By til erstatning for de ejendomme i Elbo Herred, som skulle udlægges til ryttergods, men selvom Risom havde overtaget godset, og rentemesteren stillede sig velvilligt overfor mageskiftet, måtte han dog meddele til sidst: »mens som hans kongelige majestæt ved den sidste nærværelse der udi landet allernådigst lod sig berette, at den by Jelling altid har ligget til Koldinghus, og at nogle af de gamle danske konger skal ligge der begravet«, så har kongen befalet det dermed skulle have sit forblivende (1682).

Jelling havde dog været midlertidig afhændet til en fhv. skriver på Koldinghus, men det endelige bortsalg fra kronen fandt først sted på auktionen over Koldinghus Rytterdistrikt 1765.

Ved kgl. åbne breve af 20. dec. 1687 toges landsdommernes indstilling til følge.

Skovsgårds Birk

»Kollerup sogn er en del af grev Rantzaus gods og gård Schougård, som er et birk og kaldes Skovgårds Birketing, som samtlige deres tjenere i omliggende herreder søger samme birk«, siger en indberetning 13. aug. 1686.

Denne jurisdiktion stammede fra oprettelsen af grevskabet Løvenholm (1. maj 1674), hvori Skovsgård var inkorporeret. Den hørte også med til det 1732 genoprettede Løvenholm Grevskab, men frasolgtes efter kgl. bevilling allerede året efter; og birkerettigheden gik tabt, da gården 1757 overdroges til Hans Goldbech.

Hornstrup Birk

Hornstrup Birk eller som det mere almindeligt kaldtes Grundet Birk var af ældre dato, men bestod kun af en del af Hornstrup Sogn, efter et til landsdommerne indleveret mandtal: Hornstrup Sogn og by, 6 gårde og 2 halvgårde, en otting jord og 6 boelshuse, en gård i Lysholt og 4 gårde i Grønholt, samt hovedgården Grundet, der dog ikke nævntes i mandtallet. Men egentlig grundstammen i det hele birk: ved mageskifte med kronen fik Iver Vind (7. juli 1578) Hornstrup Sogn, Grundet by og birk 7 gårde, i Hornstrup 2 gårde og erhvervede sig efterhånden det ovennævnte gods i sognet fra kronen, der havde måttet udkøbe, særligt Lindenov'erne som panthavere. Iver Vind gjorde Grundet til et herresæde og afbrød byen, men noget større godstilliggende fik gården aldrig.

Birketinget lå »hartad mellem kirken og gården« (1638), sagtens fra gammel tid, for Grundet Birk nævnes næsten 100 år, før Iver Vind overtog det.

Bestallinger konfirmeredes 1706 for grev Ditlev Brockdorff.

Birket nedlagdes 14. marts 1806.

Hastrup Birk

Hastrup var fra gammel tid en adelig sædegård, en overgang i en Ribe biskops privateje; 7. aug. 1567 fik den daværende ejer Jacob Skram tilladelse til at lægge et birketing ved gården og fri birkeret til samme, idet hans tjenere i ikke mindre end 2 herreder og 5 sogne, nemlig Ejstrup og Nørre Snede i Vrads Herred og Thyregod, Brande og Vester i Nørvang Herred skulle søge dette birketing.

Allerede fra gammel tid lå besiddelser på begge sider af herredsskellet til gården; Jacob Skrams broder fik kgl. stadfæstelse på et kong Valdemars brev under guds år 1355 udi Ringkøbing, lydendes at fru Margrethe Lage Nyes efterleverske havde solgt og skødet hr. Palle Jensen på Peder Eskesens vegne alt sit gods og ejendom udi Haszedrop Jenszøø og Tyckeskoff til evindelig eje«, og samtidig på to tingsvidner, det ene af Jelling Syssel 1532, det andet af Vrads Herred 1535, begge lydende at Tyckeskoff haver været Hastrop enemærke og ligget til Hastrop ulastet og ukæret udi 60 år og mere. (1536)

Bestallinger konfirmeredes 1696 for Hans Kaas, den sidste 28. sep. 1764

Tirsbæk Birk

Se foran.