Forskel mellem versioner af "1684 Gørding og Malt Herreders tingsted"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
at de ville møde udi [[Ribe]] den 5. januar og give deres [[mening]] fra dem, på hvad sted dem syntes [[ting]]et bekvemmeligst at kunne anordnes og henlægges. | at de ville møde udi [[Ribe]] den 5. januar og give deres [[mening]] fra dem, på hvad sted dem syntes [[ting]]et bekvemmeligst at kunne anordnes og henlægges. | ||
| − | Derpå indfandt sig anno den 5. januar alle oven bemeldte ind citerede [[proprietær]]ers [[fuldmægtig]]e og [[bønder]] af [[Gørding Herred]], samt hr. [[major]] Sehested ved sin [[skrivelse]] at være fornøjet med, hvis derved blev forrettet, og nogle af [[Malt Herred]] og indgav deres skriftlige svar og [[mening]] således, at dem syntes [[ting]]et bekvemmeligst kunne lægges på [[Gørding]] eller [[ | + | Derpå indfandt sig anno den 5. januar alle oven bemeldte ind citerede [[proprietær]]ers [[fuldmægtig]]e og [[bønder]] af [[Gørding Herred]], samt hr. [[major]] Sehested ved sin [[skrivelse]] at være fornøjet med, hvis derved blev forrettet, og nogle af [[Malt Herred]] og indgav deres skriftlige svar og [[mening]] således, at dem syntes [[ting]]et bekvemmeligst kunne lægges på [[Gørding]] eller [[Lovrup]] marker på den søndre side [[Gørding Å]], mens Christen Jensen af [[Holsted]] syntes, det skulle sættes på nordre side åen ved Malthøje. |
<ref> Malthøje er lige på herredsskellet, og [[Vejrup]], [[Åstrup]] og [[Holsted]] sogne mødes der. </ref> | <ref> Malthøje er lige på herredsskellet, og [[Vejrup]], [[Åstrup]] og [[Holsted]] sogne mødes der. </ref> | ||
Hvorudover hans [[excellence]] gav [[ordre]] og dagen termineret, at samtlige ville møde ved [[skel]]let imellem begge [[herred]]erne den 15. januar næstefter, stedet, hvor [[ting]]et skulle anlægges, at oplede. | Hvorudover hans [[excellence]] gav [[ordre]] og dagen termineret, at samtlige ville møde ved [[skel]]let imellem begge [[herred]]erne den 15. januar næstefter, stedet, hvor [[ting]]et skulle anlægges, at oplede. | ||
| − | Den 15. januar rejste hans [[excellence]] selv fra [[Ribe]] og ud imellem begge [[herred]]erne ved herredsskel og der med forefindende [[proprietær]]ers [[fuldmægtig]]e og herredsmænd omred [[vidtløftig]] på marken [[norden]] og [[sønden]] [[Gørding Å]] og da endelig traf et sted østen på [[ | + | Den 15. januar rejste hans [[excellence]] selv fra [[Ribe]] og ud imellem begge [[herred]]erne ved herredsskel og der med forefindende [[proprietær]]ers [[fuldmægtig]]e og herredsmænd omred [[vidtløftig]] på marken [[norden]] og [[sønden]] [[Gørding Å]] og da endelig traf et sted østen på [[#REDIRECT[[:kategori:]] |
| + | [[kategori:landsby]]Lovrup]] Mark udi en [[hede]], kaldtes Grimhede, vesten fra Dyredal ved en [[tue]] eller [[knold]], hvor hans [[excellence]] selv en [[sten]] henlagde, lod læse hans kgl. [[majestæt]]s [[allernådigst]]e [[befaling]], og [[ting]]et på samme sted ved de udnævnte herredsmænd lod indlyse, befalede så udi hans [[kongelige]] [[majestæt]]s navn, alt [[Gørding og Malt Herreder]]s [[almue]] og [[undersåt]]ter herefter skulle søge deres [[ting]] og [[ret]] på samme sted. | ||
== Noter == | == Noter == | ||
Versionen fra 26. aug 2012, 03:25
Anno 1684 bekom hans excellence kgl. majestæts allernådigste befaling, dateret København den 16. december, at Gørding og Malt Herreder skulle sammenlægges, og et tinghus opbygges, hvor den underliggende almue svare skulle.
Da til sådan hans kgl. majestæts allernådigste befalings fuldbyrdelse har hans excellence anno 1684 den 31. december tilskreven proprietærerne udi begge herrederne og deres fuldmægtige, nemlig:
- Velb. hr. major Sehested til Skodborghus
- Velb. frue Wibecke Rosenkrandtz til Kærgård og fuldmægtige,
- Velb. hr. generalmajor Schacks til Sneumgård, Frantz Hansen udi Darum,
- Velb. Jørgen Scheel Dues fuldmægtige, Niels Rasmussen på Sønderskov,
- Velb. hr. oberst Rantzous fuldmægtige, Peder Rasmussen på Bramminge,
- Velb. Claus Sehested til Estrupgård, hans fuldmægtige Niels Jessen udi Askov,
og desforuden af herredsmændene en mand fra hvert sogn, som var for
- Darum Sogn, Niels Hansen Tjæreborg,
- Bramming Sogn, Thomas Nielsen i Nørå,
- Vejrup Sogn, Christen Hansen i Grisbæk,
- Gørding Sogn, Jes Jepsen i Gørdinglund,
- Åstrup Sogn, Thomas Mortensen i Terpling,
- Jernved Sogn, Anders Svendsen i Gredsted,
- Føvling Sogn, Lauge Madtzen i Åtte,
- Holsted Sogn, Christen Jensen i Holsted,
- Brørup Sogn, Peder Selgensen i Brørupgård,
- Læborg Sogn, Juel Hansen i Gammelby,
- Lindknud Sogn, Hans Hansen i Adsersbøl,
- Malt Sogn, Søren Hansen i Askov,
- Folding Sogn, Christen Hansen ved Foldingbro,
at de ville møde udi Ribe den 5. januar og give deres mening fra dem, på hvad sted dem syntes tinget bekvemmeligst at kunne anordnes og henlægges.
Derpå indfandt sig anno den 5. januar alle oven bemeldte ind citerede proprietærers fuldmægtige og bønder af Gørding Herred, samt hr. major Sehested ved sin skrivelse at være fornøjet med, hvis derved blev forrettet, og nogle af Malt Herred og indgav deres skriftlige svar og mening således, at dem syntes tinget bekvemmeligst kunne lægges på Gørding eller Lovrup marker på den søndre side Gørding Å, mens Christen Jensen af Holsted syntes, det skulle sættes på nordre side åen ved Malthøje. [1]
Hvorudover hans excellence gav ordre og dagen termineret, at samtlige ville møde ved skellet imellem begge herrederne den 15. januar næstefter, stedet, hvor tinget skulle anlægges, at oplede. Den 15. januar rejste hans excellence selv fra Ribe og ud imellem begge herrederne ved herredsskel og der med forefindende proprietærers fuldmægtige og herredsmænd omred vidtløftig på marken norden og sønden Gørding Å og da endelig traf et sted østen på [[#REDIRECT[[:kategori:]]Lovrup]] Mark udi en hede, kaldtes Grimhede, vesten fra Dyredal ved en tue eller knold, hvor hans excellence selv en sten henlagde, lod læse hans kgl. majestæts allernådigste befaling, og tinget på samme sted ved de udnævnte herredsmænd lod indlyse, befalede så udi hans kongelige majestæts navn, alt Gørding og Malt Herreders almue og undersåtter herefter skulle søge deres ting og ret på samme sted.
Noter
Kort efter opførtes et tinghus på Grimhede, der fra 1737 også betjente Skads Herred, men det afløstes 1747 af et nyt tinghus for de 3 herreder tæt ved Endrupholm. Efter 1800 var de 2 herreder igen alene og 1811 flyttedes tinget til Jernvedlund, men allerede 1814 til Hulvad, 1829 til Vejrup Kro og 1845 til tinghuset i Holsted, der var tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll. [1]
