Toftegård, Kalvslund
Østervej 22.
Indholdsfortegnelse
½-del af en dobbeltgård[redigér]
Se også den 2. halvdel Kirkegård og Kalvslund i gammel tid.
1667 Thomas Simensen[redigér]
I marts 1667 fæstede Tamis Simensen 2 otting af sin fader salig Simen Tamisens øde bøndergård for 2 rd. [1]
Tamis Simensen havde marts 1667 overtaget sin salige fars helt wüste halve gård og søgte nov. 1668 om 4 års skattefrihed fra den tid, han overtog gården, hvilket tilladedes.
Betalte 1669 tiende og gården nævntes i jordebogen 1672 som bondegård, men havde da endnu ikke betalt fæstepengene. Nævnt 1673 som Skærbæk møllegæst og i restanceliste 1672/73 og 1673/74.
- Maren Thomasdatter, g. 1698 med Niels Hansen, Løksgård
1673 Niels Laurtzen[redigér]
Nævnt i tienderegister fra 1673 og i restanceregister 1674-81.
Niels Laursen og hustru blev 1677 skældet på af Jep Stenderup, som derfor skulle give brøde.
1679 Maren Tobel[redigér]
I stedet for Niels Laurtzen nævntes fra 1679 Maren Tobel. Uklart hvem af dem som 1681 kaldtes arm.
Maren Tobel var måske Niels Laurtzens enke, eller måske den samme som Oluf Jensens kone Maren Ebbesdatter fra Tobøl, han beboede straks efter krigen en gård i Kalvslund og fæstede 1679 en gård i Knorborg, hun nævntes 6. dec. 1703 i tingbogen.
- ? Christen Nielsen, rytterbonde i Kalvslund
- ? Laurids Nielsen (1676-1742), rytterbonde på Laulundgård
1685 Knud Knudsen[redigér]
Fæstede 1669 Hans Mattesens ¼ part gård i Kalvslund, stod lidt senere for ½ parten, nævntes fra 1674 i stedet med et bol i Villebøl, som han endnu nævntes med ved den nye hartkornsmatrikels indførelse 1688, men fæstede 1685 denne halve gård, som Maren Tobel havde forladt pga. stor fattigdom., for 2 rd. [2]
Nævnt en del gange i restanceregister, 1687-89 sammen med naboen Jørgen Jørgensen.
Blev 1692, da han drog af marken fra sin plov, på hjemvejen, slået 4 gange over nakke og ryg af Jens Jensen Skrædder, som skulle give 1 rd. i brøde.
Nævnt 1691-1709 mange gange som ottemand, fik 1690-1712 godtgørelse for rytterhold. Vidnede 1704 i sagen om Niels Clausens drab i Benborg.
Ifølge registeret 1708 var Knut Knutzens ½ gård på 4 otting, 9/16 plov, fæste, med 20 fag beboelseshus og lade, 5 fag helt brøstfældige og 4 fag aftægtshus. Der hørte noget krat i Kalvslund kær med. Af restancer nævntes 16 rd. vurderingspenge.
Knud og konen må være død før 1719, da de ikke er nævnt i kirkebogen.
- Maren Knudsdatter (-1745), g. med Hans Hansen
- ? Thomas Knussen, underskrev 1710 Kalvslund grandevide, hvorimod Knud Knudsen ikke gjorde. Er ellers ukendt.
1708 Hans Hansen (1672-1742)[redigér]
Også kaldet Hans Knudsen, efter svigerfaderen. Vistnok søn af Hans Christensen, Løksgård. [3]
Nævnt i registeret 1708 som Knut Knutzens svigersøn, må have overtaget kort efter, måske i fællesskab med Thomas Knudsen, der nævntes 1710.
Nævntes som ottemand en del gange 1710-1730, men forveksles nemt med Hans Hansen (1660-1727), Kalvslund, g. med Anne (1665-1727).
Hans Hansen (1706-1782)[redigér]
Gift 1730 med Johanne Olufsdatter (1701-1772), vistnok datter af Oluf Nielsen, Kalvslund. [4]
Blev efter afståelsen af fæstegården, formentlig boende uden at der blev bygget ny aftægtsbolig.
- Hans Hansen
- Oluf Hansen (1735-1801), først bolsmand i Kalvslund, fra 1787 Koldingvej 80, Bavngård
- Jørgen Olufsen (1772-1853)
- Knud Hansen (1739-1768), havde en ¼-part fæstegård i Hjortlund. Enken Dorthe Sørensdatter g. 1769 med Christen Hansen (1733-1804), søn af Hans Hendrick Christensen, Sommervej 12
- Kirsten Hansdatter (1745-), g. med Peder Hansen Møller, Jernvedlund
- Sidsel Pedersdatter (1787-1833), g. med Niels Thøgersen, Østervej 1, Kalvslund
1756 Hans Hansen (1732-1792)[redigér]
Fæstebrevet på ½-gården fra 1757 er bevaret. [5]
Efter kgl. bevilling gift 1777 med Maren Hansdatter, da de var i 3. led lige linje beslægtede.
Begravet 25. okt. 1792.
1792 Maren Hansdatter (1737-1822)[redigér]
Datter af Hans Nielsen Skreder, Toften og storesøster til Karen Hansdatter (1748-), g. med Jørgen Pedersen, Kamtrup Vestergård. [6]
Indgik 6. dec. 1792 aftægtskontrakt med sin afdøde mands brorsøn Jørgen Olufsen, der skulle opbygge et 5 fag grundmuret aftægtshus sønden for gården med kålgård vest for, som skulle stå færdig 3 uger efter midsommer 1793.
Havde ingen børn, men hendes søsterdatter Maren Jørgensdatter (1775-1861) fra Kamtrup Vestergård blev 28. dec. trolovet og 26. jan. 1793 gift med Jørgen Olufsen.
1792 Jørgen Olufsen (1772-1853)[redigér]
Brorsøn til Hans Hansen og søn af Oluf Hansen, Kalvslund, fra 1787 Bavngård. Efternavnet staves også Olesen eller Wollesen. [7]
Aftægtskontrakt 1792 og fæstebrev 1793 på ½ gården 1793, fæstebrevet er bevaret.
Lånte 1795 280 rd. af forgængeren Maren Hansdatter og 143 rd. af ungkarlen Poul Hansen, og lånte 1799 299 rd. af Laue Pedersen i Årup.
Afstod 1815 en moseskifte i Kræmmereng til Ib Sørensen og Christen Pedersen i Kærbøl, så længe der er klyne.
- Hans Jørgen Jørgensen (1801-), g. 1831 med Herle Beijer Adzersdatter, af Fjersted. De var 1833-35 indsiddere i Kalvslund, Ha. amt, sikkert her.
- Jørgen Jørgensen
1865 Kalvslund Ejerlav #18[redigér]
I 1865 overført fra Kalvslund Herred til Ribe Herred som matr. 18.
- stuehus uforandret
- øster længe do.
- 14 fag vester længe, inddelt i 2 loer, kornlade og vognport, de 8 fag opført af nyt 1868, de øvrige 6 fag opført 1865.
- 4 fag hus norden gården i øst og vest, indrettet til beboelse med 2 gavle, skorsten og bagerovn, nylig istandsat med jernkakkelovn i den ene stue.
1851 Jørgen Jørgensen (1818-1892)[redigér]
Fæstebrev 1852 på faderens ½ gård for 15 rd. og købte 1851 for 1.100 rd. [8]
Gift 1853 med Bodil Marie Tygesen (1828-1877), datter af Thyge Jørgensen Bruun, Lustrupdal, Ribe. Der findes en slægsbog dennes efterslægt.
Ifølge testamentet 1879, tinglæst 1892, var det planen at gården skulle deles mellem sønnerne Hans Jørgen og Jørgen, så der ved opnåelse af Jørgens 20. år skulle udstykkes og opføres en gård til ham på gårdens Vesterhede.
- Karen Jørgensen (1855-1934), g. 1887 med Hans Madsen Poulsen, Kirkegård, Kalvslund
- Else Marie Jørgensen (1857-1937), g. 1892 med lærer og organist Peder Kristian Pedersen (1848-1921), Askov Højskole
- Jørgen P. Pedersen Bukdahl (1896-1982), digter, kritiker og højskolelærer i Askov
- Jørgine Jørgensen (1860-1937), g. 1888 med Martin Hansen, Møgelhøjgård
- Hans Jørgen Jørgensen (1862-), afstod fra sin ifølge testamentet arveret til halvdelen af gården og blev gårdejer i Sekær.
- Jørgen Olsen Jørgensen
- Martin Julius Balslev Jørgensen (1871-1940), mejeribestyrer i Bækbølling og i over 30 år på Andelsmejeriet i Esbjerg. Bosat Skolegade 39 i Esbjerg, senere Kongeågård, Brokær. Mange børn, som alle døbtes Balslev Jørgensen
- Salome Katrine Jørgensen (1873-1959), g. 1896 med Anders Brøsti Jensen. Efterslægt i bl. a. Darum
1893 Jørgen Olsen Jørgensen (1866-1907)[redigér]
Valgtes i Kalvslund Sogneråd som 28-årig, var sognerådsformand i 8 år, valgtes 1906 i Folketinget for Venstrereformpartiet, opstillet i Ribe Amts 3. valgkreds. [9]
Død 18. juli 1907, efter opslidende vælgermøder, af lungebetændelse.
1907 Ane Jørgensen, f. Ebbesen (1866-1963)[redigér]
Datter af Ole Madsen Ebbesen, Barslund, som var sønnesøn af Ebbe Hansen, Møgelhøjgård. [10]
Enken arveskiftede 1912 og fik 1925 aftægt på gården.
- Bodil Marie Jørgensen (1893-1979), g. 1917 med Jarl Edvin Reinhold Nestén, landbrugskonsulent i Fole, senere Peksala, Finland. Ægteskabet opløstes 1928, hun boede sidst i Ringsted
- Jørgen Ebbesen Jørgensen
- Kirstine Jørgensen (1897-1934), g. 1923 med Eskild Nielsen Eskildsen, Laulundgård
- Olaf Ebbesen Jørgensen (1898-), Langagergård, Jedsted
1925 Jørgen Ebbesen Jørgensen (1895-1966)[redigér]
Gift 1922 med Meta Nielsen (1896-1993), datter af handelsmand, gdr. og amtsrådsmedlem Kresten Sørensen Nielsen, Vilslev. [11]
Forpagtede først. Købesum 52.500 kr.
- Jørgen Jørgensen
- Anna Ebbesen Jørgensen, g. 1947 med Ebbe Ebbesen Hansen, Møgelhøjgård
1960 Jørgen Jørgensen[redigér]
Gift 1953 med Kirstine Brunsgaard Aarhus, datter af Hans Peter Aarhus og hustru Kirstine Hansen Brunsgaard, Brøns. Moderen døde kort efter hendes fødsel, efterladende 7 ukonfirmerede børn, hun var datter af Hans Hansen Brunsgaard, Kalvslund.
1986 Jørgen Jørgensen[redigér]
Overtog ½-delen 1986 og 1991 den anden ½-del.