Forskel mellem versioner af "Løksgård, Kalvslund"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 37: | Linje 37: | ||
Maren Nielskone nævntes 1706 angående gæld. | Maren Nielskone nævntes 1706 angående gæld. | ||
− | Ifølge [[Register 1708 Calslund Dorf/de#Niels Hansen|registeret 1708]] en ½ gård på 4 otting med 13 fag beboelseshus, 13 fag lade og 4 fag aftægtshus, samt et landbol der da vistnok beboedes af [[Hans Christensen]] og som må have | + | Ifølge [[Register 1708 Calslund Dorf/de#Niels Hansen|registeret 1708]] en ½ gård på 4 otting med 13 fag beboelseshus, 13 fag lade og 4 fag aftægtshus, samt et landbol der da vistnok beboedes af [[Hans Christensen]] og som må have tilhørt gården siden amtsforvalter Peter Hansens tid. |
I tingbogen bl.a. nævnt som ottemand 1700-37. | I tingbogen bl.a. nævnt som ottemand 1700-37. | ||
Linje 68: | Linje 68: | ||
Overtog ½ fæstegården 1753 efter stedfaderen, mod bl.a. aftægt. | Overtog ½ fæstegården 1753 efter stedfaderen, mod bl.a. aftægt. | ||
− | Solgte 1½ td. sædeland | + | Solgte 1½ td. sædeland toftegrund 1782 til [[Christen Hansen]] Rask i Kalvslund, for 26 rd. |
Lånte 1785 af Svend Christensen Møller på Rømø, 100 rd. | Lånte 1785 af Svend Christensen Møller på Rømø, 100 rd. |
Nuværende version fra 25. sep 2019, 21:46
Sørendalsvej 11. [1]
Indholdsfortegnelse
- 1 Samlet efter 1666
- 2 1865 Kalvslund Ejerlav #13
Samlet efter 1666[redigér]
1666 Hans Christensen (-1697)[redigér]
Født i Kalvslund. [2]
Fæstede 1666 Hans Salmonsens ¼ part gård for 1 rd. 24 sk., havde 1667 også et inderststed.
Havde 24. feb. 1670 overtaget Oluf Petersens helt wüst og uden bygninger ¼ part gård, fik 4 års frihed 1670-73. Havde altså fra da af ½ fæstegård.
Nævnt 1670 sammen med sin svigerfar med kongetiende og derefter ofte med en af de højeste anparter og med restancer indtil 1698.
Fra 1690 nævnt nogle år med godtgørelse for rytterhold og 1691/92 på landbol 3.
Vidne i stolestadestriden 1694, kunne huske 40 år tilbage og bekræftede Tyge Jakobsens vidneforklaring.
1697 Maren Hanses (-1717)[redigér]
Hans Christensens enke Maren nævntes 1697-1699 med godtgørelse for rytterhold eller i kontributionsregisteret. [3]
Omkom ved branden 3. aug. 1717, (Niels Hansens) 'sin gamle moder, som var hen ved 70 år, blev i samme ulykkelige ildebrand ganske forbrændt til døde'.
- Christen Hansen, Nørre Olling
- Hans Hendrick Christensen (1703-1742), Kalvslund
- Hans Hansen (1672-1742), Kalvslund
- Niels Hansen
- Jørgen Hansen (1684-1759), Hjortvad
1699 Niels Hansen (1676-1737)[redigér]
Gift 1698 med Maren Thomasdatter (1667-1737), datter af Thomas Simensen i Kalvslund. [4]
Fra 1699 nævnt i jordebogen. Var 1702 blevet stukket gennem armen af Jens Jensen Schreder. Maren Nielskone nævntes 1706 angående gæld.
Ifølge registeret 1708 en ½ gård på 4 otting med 13 fag beboelseshus, 13 fag lade og 4 fag aftægtshus, samt et landbol der da vistnok beboedes af Hans Christensen og som må have tilhørt gården siden amtsforvalter Peter Hansens tid.
I tingbogen bl.a. nævnt som ottemand 1700-37. Var 1733 i klammeri og slagsmål med Jes Jepsen, Peter Mikkelsen og Morten Madsen.
Ved ildebranden 3. aug. 1717, nedbrændte Niels Hansens 32 fag gård og Villads Jørgensens 33 fag gård, mens Niels var i marken for at bjerge hø.
- Hans Nielsen Skrædder (Riber), Kalvslund
- Jenge Nielsdatter (1707-1737), g. 1734 med Niels Hermansen, snedker og landbolsmand, nævnt i Kalvslund 1734-1738
- Maren Nelsdatter
Søren Hansen (1700-1736)[redigér]
Vist søn af Hans Christensen, Stens. [5]
1736 Maren Nielsdatter (1708-1761)[redigér]
Gift med Søren Hansen og som enke gift 1737 med Peder Stephansen. [6]
1737 Peder Stephansen (1705-1774)[redigér]
Søn af gårdmand Steffen Andersen, Tornum. Som enkemand gift 1762 med Karen Nielsdatter fra Ravning. [7]
- 1. Søren Pedersen (1743-1795), efter kgl. bevilling gift 1766 med kusinen Karen Christiansdatter fra Vimtrup og bosat der
1753 Hans Sørensen (1730-1803)[redigér]
Gift 1753 med Maren Nisdatter (1731-1800), datter af gårdmand Nis Hansen Skreder, Kamtrup. [8]
Overtog ½ fæstegården 1753 efter stedfaderen, mod bl.a. aftægt.
Solgte 1½ td. sædeland toftegrund 1782 til Christen Hansen Rask i Kalvslund, for 26 rd.
Lånte 1785 af Svend Christensen Møller på Rømø, 100 rd.
- Lene Marie Hansdatter (1756-1812), g. 1780 med Hans Tøgersen, Kalvslund
- Bodil Katrine Hansdatter (1762-1831), g. 1784 med Niels Sørensen Stiens
- Søren Hansen (1765-1787)
- Nis Hansen (1773-1829), Kongens Gave, Villebøl
1787 Niels Sørensen Stiens (1762-1836)[redigér]
Søn af Søren Johansen i Stens. [9]
Overtog fæstegården ved overladelse- arve- og aftægtskontrakt og betalte 1 rd. 16 sk. i fæste.
Lånte formentlig 1793 100 rd. af Hjortlund kirke, lånte 1794 50 rd. af Knud Olufsen, Bavngård og lånte 1800 igen 225 rd. af Hjortlund Kirke, med pant i ½ fæstegården. Nævnt 1799 i en undersøgelse om tørvegravning.
Frastykkede 1807 med rentekammerets bevilling til Friedrich Pedersen Smed en liden toft og hede vesten ved byen med 7 fag hus af den øster lade (må betyde at 7 fag af gårdens østre lade genopførtes på oprejselsespladsen), mod betaling af årlig 1 rd. i hyre. Se Sommervej 17, Kalvslund.
Ved forsikringsakt 1808 ophævedes fæstekvaliteten for afløsningssummen 15 rd., hvorved fæstegården med landerier blev fri for indskrænkninger ved salg og arv.
- Søren Nielsen (1786-1836), Skovagergård
- Jens Nielsen, havde 1819 et stykke hedeland og 2 moseskifter af gårdens grund (i hyre), se Granly
- Søren Nielsen (1794-), konfirmeret 1811, må ikke forveksles med storebroderen
1819 Jørgen Hansen (1772-1852)[redigér]
Købte 1807 faderen Hans Jensens sted i Kalvslund by, som fra 1819 må være blevet udlejet til Niels Sørensen Stiens. [10]
Købte 1819 Niels Sørensens halve ejendomsgård for 600 rd.
Må have udflyttet gården til Kalvslund Mark kort før 1843, da han solgte gården til sin ældste søn (tinglyst 1848), hvis rigtigt forstået, men gården ses dog ikke på placeringen på et kort fra 1848, hvilket formentlig er en fejl.
1843 Hans Jørgensen (1810-1850)[redigér]
Købte 1843 faderens ½ ejendomsgård for 640 rd., mod aftægt. [11]
1850 Karen Mortensdatter (1817-1857)[redigér]
Datter af gårdmand Morten Jørgensen og Maren Jørgensdatter, Jernved. [12]
Efter arveforlig 1852 blev Hans Jørgensens enke gift 1853 med Søren Olesen og kaldtes ved sin død Karen Olufsen.
- 1. Maren Hansen (1844-1883), g. 1866 med Ole Hansen Sørensen (1841-1903), Fæstedmark, senere Kamtrupgård
- 1. Maria Hansen (1845-1908), g. 1876 med Antoni Bek Christensen Andersen (1850-1900), mølleforpagter i Darum, senere i Kirkeby, Farup
1865 Kalvslund Ejerlav #13[redigér]
I 1865 overført fra Kalvslund Herred til Ribe Herred som matr. 13.
Gården brændte 9. juni 1867 og flyttedes en smule ved genopbygningen.
- 13 fag stuehus i øst og vest
- vestre længe
- nordre længe
- 6 fag østre længe tilbygget stuehuset sommeren 1871, mælkestue med kælder i de 2 fag fra syd, de øvrige 4 fag vognport og brændselsrum
Det nuværende stuehus byggedes 1915.
1857 Søren Olesen (1823-1888)[redigér]
Gift 1853 med enken Karen Mortensdatter og som enkemand gift 1858 med hendes lillesøster Mette Lene Mortensen (1833-1914). [13]
Købte 1850 sin fader Ole Andersens ½ fæstelandbolsted på Fæstedmark.
Købte 1856 Niels Christensens fæstelandbolsted (Vestergård) på Kalvslund Mark for 400 rd., løste fæste, og solgte 1857 ejendomskådnerstedet tillige med et købt areal fra Thøger Lauritzens gård i forbindelse med samme, med derpå stående husbygninger, til Niels Christensens svigersøn Jes Jørgensen Wraae for 500 rd., aftægtsforpligtelsen til Niels Christensen og hustru fulgte med.
Gården brændte 9. juni 1867, hvorved omkom Karen Kirstine Beck (1829-1867), der var datter af Ane Marie Christensdatter i Bæk og udlagt barnefader husmand Hans Jacobsen Møller af Lintrup.
- 1. Morten Frandsen Sørensen
- 2. Jørgen Peter Sørensen, forretningsmand, havde fra 1897 moderen boende i Dannebrogsgade 16, København
1882 Morten Frandsen Sørensen (1856-1931)[redigér]
Gift 1884 med Ane Helene Vind (1858-1890), datter af gårdmand Hans Hansen Vind og Hedevig Marie Sørensen, Ganderup. Som enkemand gift 1893 med Ingeborg Blichert (1860-1938), datter af Arild Vilhelm Blichert og Ane Kristine Jensen, faderen havde restauration 'Den Hvide Hest' i Kolding og senere en gård ved Kolding som hed Lyksgård. [14]
Byggede 1883 aftægtshset Hedebo til forældrene, på gårdens vester hede, som senere lejedes ud og solgtes 1908.
Byggede 1915 det nuværende stuehus. Købte 1921 matr. 3b, Østervej 9, som blev aftægtshus.
1923 Arild Blichert Mortensen Kalff (1893-1970)[redigér]
Købesum 23.000 kr. [15]
1958 Hans Kalf (1925-2015)[redigér]
Købesum 79.800 kr. + løsøre 50.000 kr., lyst 11. nov. 1958.
I 1994 og 1997 solgtes jord fra til Karl-Aage Brodersen, Singelgård.