Forskel mellem versioner af "Skovagergård, Kalvslund"

Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
 
Østervej 13. [http://picasaweb.google.com/farmer1953/KalvslundSetFraLuften#5382767066332510258]
 
Østervej 13. [http://picasaweb.google.com/farmer1953/KalvslundSetFraLuften#5382767066332510258]
  
== [[Ryttergodsauktionen 1719 Kalvslund Herred#Auktionen januar 1720 på Riberhus Rådstue|1720]] under [[Nielsbygård]] med [[ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn|3-4-3-1 hartkorn]] ==
+
== [[1719 Kalvslund Herred#Auktionen januar 1720 på Riberhus Rådstue|1720]] en ¼ [[fæstegård]] med 1-6-1-2 [[hartkorn]] (½ af [[ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn|3-4-3-1]]) under [[Nielsbygård]]  ==
Ved den ny matrikels indførelse 1688 beskrevet som en ½ [[ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn]] og tidligere 3-2-0-0 gl. hartkorn. Den var fra ca. 1662 beboet af [[Søren Andersen Ladefoged]] og senere af hans søn [[Anders Sørensen]], som [[Kalvslund 1689 rytterbønderne Niels Olesen og Anders Sørensen afsættes|1689 afsattes]] og fik en mindre gård på [[ryttergård i Kalvslund på 2-6-3-2 hartkorn|2-6-3-2 hartkorn]].
+
Ved den ny matrikels indførelse 1688 beskrevet som en ½ '''[[ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn]]''' og tidligere 3-2-0-0 gl. hartkorn. Den var fra ca. 1662 beboet af [[Søren Andersen Ladefoged]] og senere af hans søn [[Anders Sørensen]], som [[Kalvslund 1689 rytterbønderne Niels Olesen og Anders Sørensen afsættes|1689 afsattes]] og fik en mindre [[ryttergård]] på [[ryttergård i Kalvslund på 2-6-3-2 hartkorn|2-6-3-2 hartkorn]].
  
[[Ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn|Ryttergården på 3-4-3-1 hartkorn]] blev vist i stedet overtaget af [[Søren Andersen Ladefoged]]s svigersøn [[Niels Jørgensen]] (1667-1727), som [[Kalvslund Kirke 1694 stolestadestrid|1694]] var hovedperson i stolestade-striden i [[Kalvslund Kirke]]. Han delte vistnok gården senest 1708 med [[Jørgen Jørgensen]] fra [[Kirkegård, Kalvslund]] og senest 1719 med [[Christen Nielsen]].
+
[[Ryttergården]] på [[Ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn|3-4-3-1 hartkorn]] blev vist i stedet overtaget af [[Søren Andersen Ladefoged]]s svigersøn [[Niels Jørgensen]] (1667-1727), som [[Kalvslund Kirke 1694 stolestadestrid|1694]] var hovedperson i [[stolestade]]-striden i [[Kalvslund Kirke]]. Han delte vistnok gården senest 1708 med [[Jørgen Jørgensen]] fra [[Kirkegård, Kalvslund]] og senest 1719 med [[Christen Nielsen]].
  
 
Hver halvdel bestod altså af '''1-6-1-2 [[hartkorn]]''' eller to ¼ gårde, hvor den anden halvdel var '''[[Laulundgård, Kalvslund|Laulundgård]]'''
 
Hver halvdel bestod altså af '''1-6-1-2 [[hartkorn]]''' eller to ¼ gårde, hvor den anden halvdel var '''[[Laulundgård, Kalvslund|Laulundgård]]'''
  
Det er ikke helt klart hvem som ved [[Ryttergodsauktionen 1719 Kalvslund Herred#Auktionen januar 1720 på Riberhus Rådstue|ryttergodsauktionerne 1719-1720]] beboede hvilken halvdel af dobbeltgården, men [[Jørgen Terckelsen]] var temmelig sikkert senest [[Kalvslund 1744 Jørgen Terckelsen gæld|1744]] fæstebonde her under [[Nielsby Hovedgård]] med 1-6-1-2 hartkorn, en ¼ gård.
+
Det er ikke helt klart hvem som ved [[1719 Kalvslund Herred#Auktionen januar 1720 på Riberhus Rådstue|ryttergodsauktionerne 1719-1720]] beboede hvilken halvdel af dobbeltgården, men [[Jørgen Terckelsen]] var temmelig sikkert senest [[Kalvslund 1744 Jørgen Terckelsen gæld|1744]] fæstebonde her under [[Nielsbygård]] med 1-6-1-2 hartkorn, en ¼ gård.
  
 
[[Nielsby Hovedgård]] ejedes af '''[[Mads Termansen]]''' (1668-1731), sønnen '''[[Terman Madsen]]''' (1692-1757), sønnesønnen '''[[Christen Termansen]]''' (1725-1778) og dennes søstersøn '''[[Petter Wass]]''' (1745-1814).
 
[[Nielsby Hovedgård]] ejedes af '''[[Mads Termansen]]''' (1668-1731), sønnen '''[[Terman Madsen]]''' (1692-1757), sønnesønnen '''[[Christen Termansen]]''' (1725-1778) og dennes søstersøn '''[[Petter Wass]]''' (1745-1814).

Versionen fra 13. apr 2013, 11:42

Østervej 13. [1]

1720 en ¼ fæstegård med 1-6-1-2 hartkorn (½ af 3-4-3-1) under Nielsbygård

Ved den ny matrikels indførelse 1688 beskrevet som en ½ ryttergård i Kalvslund på 3-4-3-1 hartkorn og tidligere 3-2-0-0 gl. hartkorn. Den var fra ca. 1662 beboet af Søren Andersen Ladefoged og senere af hans søn Anders Sørensen, som 1689 afsattes og fik en mindre ryttergård2-6-3-2 hartkorn.

Ryttergården3-4-3-1 hartkorn blev vist i stedet overtaget af Søren Andersen Ladefogeds svigersøn Niels Jørgensen (1667-1727), som 1694 var hovedperson i stolestade-striden i Kalvslund Kirke. Han delte vistnok gården senest 1708 med Jørgen Jørgensen fra Kirkegård, Kalvslund og senest 1719 med Christen Nielsen.

Hver halvdel bestod altså af 1-6-1-2 hartkorn eller to ¼ gårde, hvor den anden halvdel var Laulundgård

Det er ikke helt klart hvem som ved ryttergodsauktionerne 1719-1720 beboede hvilken halvdel af dobbeltgården, men Jørgen Terckelsen var temmelig sikkert senest 1744 fæstebonde her under Nielsbygård med 1-6-1-2 hartkorn, en ¼ gård.

Nielsby Hovedgård ejedes af Mads Termansen (1668-1731), sønnen Terman Madsen (1692-1757), sønnesønnen Christen Termansen (1725-1778) og dennes søstersøn Petter Wass (1745-1814).

1744 Jørgen Terckelsen (-1775)

Søn af Terkel Pedersen Degn, Elmegård. Gift 1734 med Maren Madsdatter (1712-1765), datter af Mads Sørensen, Nedergård.

Lånte 1744 af sin husbond Termen Madsen 42 rd.

Skiftede 1766, men der var intet at arve. Gården var da på 1-6-1-1½ hartkorn.

Måske gift (i Føvling?) som enkemand med Anna Maria (Christensdatter) (1714-1791).

Levede 1773, men var død 1775, er ikke fundet død i Kalvslund kirkebog, men kan være begravet i Føvling, hvor kirkebogen er mangelfuld.

  • Dorthe Jørgensendatter (1743-1773), g. 1767 med Hans Jensen

1783 en ¼ selvejergård med 1-6-1-2 hartkorn

I 1783 solgte Petter WassNielsbygård ¼ part gården i Kalvslund by med 1-6-1-2 hartkorn til Hans Jensen for 299 rd.

1767 Hans Jensen (1733-1807)

Fra Obbekær, men forældrene kendes ikke.

Skiftet 1773 godkendtes uden vurdering. Som enkemand og gift 1773 med Maren Jensdatter (1747-1819) fra Knorborg.

Nævnt 1789 med 1-6-1-2 hartkorn, ligesom Niels Tøgersen.

Ved auktion 15. maj 1797 opråbtes til bortsælgelse Hans Jensens iboende gårds ejendomme, som forud i visse parceller var inddelte:

  1. Vesterskifte og Østerskifte på hhv. ¼ og ¾ alb., tilsammen 0-0-0-1 hartkorn til Povel Nielsen, Kalvslund Kro
  2. Kleven på 0-1-1-11/16 hartkorn til Hans Nielsen, Kalvslund
  3. Søndereng på 0-2-0-2⅜ hartkorn til Hans Andersen, Kalvslund
  4. Møvel Tved og Vesterende Tved på hhv. 0-0-0-11/32 og 0-0-1-2⅜, i alt 0-0-2-13/32 hartkorn til Peder Nielsen, Hjortvad
  5. Fælledsskifte på 0-0-0-⅝ hartkorn til Henrik Jensen i Stens
  6. Rørvang på 0-3-0-27/16 hartkorn til Mads Jørgensen, Kalvslund, hvis søn Hans Madsen 1812 videresolgte til Poul Nielsen, Kalvslund Kro

Herefter var 0-6-3-221/32 hartkorn tilbage, så gården blev et bol.

1807 Jørgen Hansen (1772-1852)

Gift 1801 med Maren Pedersdatter (1780-1849), ældste datter af Peder Nielsen, Singelgård.

Lånte 1802 83 rd. til bolsmand Hans Andersen Hierting i Kalvslund.

Jørgen Hansen købte 1819 (men først tinglyst 1832) Niels Sørensen Stiens' ½ ejendomsgård i Kalvslund by, Haderslev amt, for 600 rd., mod at sælge dette bol.

1819 Niels Sørensen Stiens (1762-1836)

Søn af Søren Johansen, Stens. Gift 1784 med Bodil Katrine Hansdatter (1762-1831) og overtog 1787 svigerfaderen Hans Sørensens ½ fæstegård i Kalvslund.

Solgte 1819 for 600 rd. slesvig-holstensk cour. sin gård (belånt med 275 rd., resten skulle betales med ½ års opsigelse) til Jørgen Hansen fra dette sted, som flyttede derover. Overtog tilsyneladende dette sted i bytte eller som pant uden at modtage skøde af samme Jørgen Hansen og kaldtes derfor fra 1819 ved sit yngste barns konfirmation gårdbesidder i Kalvslund under Ribe Amt.

Udstedte 1824 pantebrev på 80 rbd., lånt fra degnen Michel Nielsen i Lintrup, med sikkerhed i dette sted på 0-6-3-2 hartkorn, som han ikke havde adkomstskøde på.

Aftægt 1832.

  • Søren Nielsen
  • Jens Nielsen Stiens (1791-1851), boede først i Jernved, byggede hus (måske senest 1816) på jord som 1818 stykkedes fra faderens ejendom på Kalvslund mark, Haderslev amt.

1832 Søren Nielsen (1786-1836)

Købte 1832 stedet fra Jørgen Hansen med aftægtsforpligtelse til sin far.

Ifølge skifteekstrakten 1837 inddragedes de 2 børns arv under birkets overformynderi.

1836 Birthe Marie Andersdatter (1800-1876)

Datter af Anders Jepsen, Kalvslund.

Gift 1829 med Søren Nielsen og som enke gift 1837 med enkemanden Peder Andersen.

Birthe Marie Andersen efterlod ved sin død 1876 bl.a. en sparekassebog på 300 kr.

1838 Kalvslund Ejerlav, matrikel № 5

Den oprindelige gård ses på matrikelkortene 1865 og 1869 og på kortet fra 1899 på den oprindelige placering vest for Østervej.

Det var brand 14. aug. 1850 på gården. Ifølge taksationen 1868 bestod bygningerne af et stuehus, en vester længe på 6 fag med lo og lade, en nør længe på 3 fag bygget 1868 med vognport og brændselsrum, og et aftægtshus på 3 fag bygget 1867 nordøst for gården (på østsiden af Østervej) med retning syd-nord, alt stråtækt.

Aftægtsboligen til Peder Andersen, Birthe Marie Andersdatter og børn skulle Peder Junker indrette 1848 i gårdens vestre hus' tre sydligste fag med 2 sengesteder i den søndre ende og kålhave vesten for aftægtshuset.

Birthe Marie Andersdatter beboede det ny aftægtshus til hendes død 1876, hvorefter Jens Laugesen og hustru ifølge aftægtskontrakten 1877 overtog huset, som skulle udvides til 5 fag. Efter Jens Laugesens død 1899 blev huset vistnok brugt af en gendarm og i det mindste 1905-1916 af Jens Fredsted med svigersønnerne smed Mikkel Skov og Lavrids Jensen Sørensen, inden det senere blev revet helt ned ca. 1990.

Matrikelkortet fra 1907 viser de samme bygninger som i 1865, hvilket ikke kan være korrekt, da det nuværende stuehus på østsiden af Østervej, ifølge murankrene blev bygget 1878

Tillagt navnet 'Skovagergaard' ifølge deklaration lyst 29. okt. 1919. (B-497)

1837 Peder Andersen (1789-1851)

Enkemand fra Skodborg, gift 1837 med enken.

Bortlejede fra nytår 1847 en uopdyrket hedelod på 2½ td. land kaldet Vesterfælled til Laust Sørensen på Ribe Mark for 4 rbd. rede sølv i 99 år, men efter ejerskifte med mulighed for tilbagelevering mod erstatningspligt, udslettet 1890.

Solgte 1848 gården mod aftægt, som fornyedes 1853 til enken og sønnen Søren.

  • Mette Pedersdatter (1837-1867), efterlod ved sin død datteren Petrea Marie Munk (1861-) hos forældrene, hun udvandrede 1880 til Illinois
  • Søren Andersen Pedersen (1841-), var ved moderens død 1876 fraværende i Amerika

1848 Peder Junker (1819-)

Søn af parcellist Jens Nielsen Junker, Langetved.

Gift 1841 med Kirsten Marie Thøstesdatter fra Brøstrup, der var enke efter Niels Junker Lautrup (1811-1840) på Rødding Østermark

Købte 1848 gården på 0-6-3-221/32 gl. eller 1-2-1-¼ ny hartkorn for 250 rd. cour. / 400 rd. rede sølv og mod aftægt og lånte 1848-1849 i 3 omgange 560 rd.

Boede forskellige steder omkring Rødding før og efter han boede her.

1853 Jens Laugesen (1817-1899)

Søn af husmand Lauge Jensen, Sejstrup. Gift 1851 med Else Margrethe Jessen (1830-1889) fra Hygum Præstegårds mark. Jens var først væver og parcellist der.

Købte 1853 gården skyldsat til 1-2-1-¼ hartkorn for 880 rd. af Peder Junker, mod aftægt til Peder Andersens enke og hendes søn Søren.

Udlejede 1869 en 1¼ td. land stor hedelod ved Kalvslund Mose med påbygget hus (Mosevang) til søsterdatteren Marie Magdalene Jensen i 50 år for årlig lejeafgift 1 rd. 3 m. rigsmønt.

Flyttede 1877 til det 3 fag aftægtshus ved gården, som skulle udbygges til 5 fag.

1877 Jesper Simonsen (1818-1887)

Købte 1849 sin far Simon Jespersens fæstegård i Kalvslund og flyttede den ca. 1869 lidt op ad bakken til Sommervej 12. Blev 1871 enkemand.

Købesum 7.000 kr. og 3.000 for indbo, foruden aftægt, for matr. 5 og 12c, men med 2 bortfæstede hedelodder.

Byttede 1885 en strimmel jord fra matr. № 21d i den sydlige side af toften i Kalvslund by til Hans Nielsen mod at få en fenne i Bremhede.

Død 6. feb. 1887.

1887 Mikkel Eskildsen Simonsen (1859-1923)

Købte 1886 ejendommen matr. № 5a og 21d i Kalvslund og Kohale Englod i Vestermade ved Ribe, med overtagelse 1887. Udstedte panteobligationer for 7.000 kr. til 3 søskende og faderen, der imidlertid døde inden den aftalte overtagelsesdato 1. april 1887.

Ved overtagelsen bestod gården af 35 td. land. Senere købtes 25 td. land til.

1923 Marie Kristine Simonsen, f. Ytzen (1866-1948)

Datter af vagtmester Gehrt Kristopher Ytsen, Vejstrup. Var mejerske som ung.

Gift 1893 med Mikkel E. Simonsen. De æredes i Kongenshus Mindepark med en mindesten som hedens opdyrkere.

Enken sad i uskiftet bo.

1935 Jesper Simonsen (1903-1984)

Gift 1939 med Thyra Bertelsen (1909-2007), datter af Jørgen Bertelsen, Ågård, Ravning.

Købesum 24.200 kr. Fordoblede gårdens jordarealer ved tilkøb og byggede nye avlsbygninger. Var sognerådsformand i 20 år.

Købte 1968 Kalvslund gl. skole som aftægtsbolig og efter Jespers død flyttede enken til Saltgade i Ribe.

1968 Hans A. Simonsen

Flyttede til Ribe.

1982 Jens B. Simonsen

Auktionsskøde lyst 10. nov. 1982.