Ågård, Ravning

(Omdirigeret fra Anna Thomasdatter)
Skift til: navigering, søgning

Indholdsfortegnelse

Gammel Ågård[redigér]

Den nedrevne ejendom øst for Kongeåens sydgående åslynge ved Ny Ågård, var ligesom den øst for liggende Ravninggård en af de oprindelige gårde i Ravning.

Fæstet 1580 af Laurids Petersen. Købt 1796 af Jens Hansen Bundesen.

Matrikel 7 blev registreret 1. gang af Simon Lausen Lautrup.

Sammenlagt i 1912 med matrikel 18, af Jørgen Bertelsen. Matr. 18 var vist et hus som nævntes 1. gang 1708, som da ejedes af Villebøl-bønder og udlejedes indtil 1870, da det købte af Carl Pedersen.

Mulige besiddere[redigér]

1498 Claues Svensen[redigér]

1507 Hans Madsen[redigér]

1524 Gertrud Hanses[redigér]

Hans Madsens enke, nævnt 1524.

1542 Peter Hansen[redigér]

Fæstet 1580[redigér]

1580 Laurids Pedersen[redigér]

Også skrevet Lauers Petersen, Lauerentz Petersen, Lauridtz og Laurs.

Nævnt i Ravning 1580 i amtsregisteret til Tørning Amt, med pligtskat 3 mark 4 sk. og jagt 8 sk., 1588 med koleje til Kalvslund Kirke, 1599 med kongens fæstegods, 1604 i Haderslevhus-jordbogen. Imens havde Soueren Negelsen den anden gård i Ravning.

Nævnt 1614 som sandemand og overtog vist 1/6 part igen 1629.

1620 Peter Lauridsen[redigér]

Fæstede 1620/21

1636 Mads Hansen[redigér]

Fæstede 1636/37

1643 Hans Hansen[redigér]

Nåede ikke at fæste. Nævnt 1643-1646.

Øde efter krigen[redigér]

1666 Laurids Bertelsen[redigér]

Sognefoged, bosat i Villebøl, se der.

Fæstede 1666 halvdelen af sal. Hans Hansens wüste gård i Ravning, som året inden nævntes øde, og fik 4 års skattefrihed, men også 1667, 1669 og 1670 nævntes hele gården wüst.

I 1671 overtog han resten, som var ganske øde og fik 4 års skattefrihed.

1685 Jep Petersen[redigér]

Overtog ½ part gården 1685.

Havde fra 1698 i stedet ¼ part af Ravning, som fulgte hans gård i Villebøl indtil mindst 1768, med et udlejet 4 fag hus (beskrevet 1708).

Efter genopbygning[redigér]

1695 Peder Christensen Tyboe (-1715)[redigér]

Måske nævnt 1670 i Kalvslund med en hel gård. [1]

Peder Christensen i Villebøl fæstede 1695 en ½ gård i Ravning, som i 1698 nævntes at være efter Jep Petersen.

Peter Christensens gård i Ravning var 1708 en ½ gård på 3 otting, tidligere ejendomsgård, 12 fag stuehus og 15 fag lade (8+7 fag).

Konen levede 1715, men senest 1719 var de døde.

1719 Christen Pedersen Tyboe (1693-1775)[redigér]

Gift med Bodel Christensdatter fra Tobøl. [2] [3]

Velbevaret gravsten i Kalvslund kirke

1761 Niels Christensen Tyboe (1726-1761)[redigér]

Købte 1760 en Klostereng i Nr. Farup til 100 rd. kontant. [5]

Skulle 1761 fæste sin fars ½ gård, men døde først på året eller senest 23. aug., så han nåede det muligvis ikke.

1761 Anna Thomasdatter (1732-)[redigér]

Datter af Thomas Jørgensen og Karen Lawesdatter, Karkovgård, Seem. Gift 1756 med Niels Christensen Tyboe og gift 1762 som enke med Peder Iversen. [6]

Anna må være død senest 1777, men er ikke fundet død i Kalvslund og Hygum kirkebøger.

1762 Peder Iversen (1730-1800)[redigér]

Fra Brøstrup, sikkert søn af Iver Mortensen. [7]

Giftede sig 1762 med afdøde Niels Christensens enke Anna Thomasdatter og fæstede samme år ½ gården for 2 rd. 24 sk.

Gift 1777 med hendes kusine Maren Jepsdatter, datter af selvejergårdmand Jep Petersen, Fæsted.

1790 Thomas Nissen Kjems (1743-1815)[redigér]

Fæstede 1790 Peter Iversens ½ gård for 5 rd. [8]

Købte 1804 et hus på 5 fag i Mejlby.

1795 Nis Thomsen Kjems (1772-1831)[redigér]

Fæstede 1795 faderens ½ gård i Ravning for 3 rd. [9]

Flyttede til Ø. Lindet (og Obbekær).

1796 Jens Hansen Bundesen (1743-)[redigér]

Købte 1796 gården for 378 rd. og fæstede for 3 rd. Lånte samme år 250 rd. af Thomas Svendsen, Toftum, Rømø.

Var 1801 søfarende, bosat på Nørland, Kongsmark, Rømø, sammen med 2 ugifte søstre.

1797 Hans Wøldick Tørnelund (1759-1805)[redigér]

Søn af Gregorius Jacobsen Tjørnelund, Røjgård.

Toldkontrollør. Var 1791-1797 selvejergårdmand på Toftgård.

Overtog ½ fæstegården ved kontrakt af 15. juni 1797 og fæstede for 3 rd. Arveforlig 1799 om aftægt til Thomas Nissen og hustru.

Lånte 1797 250 rd. af Nis Thomassen i Ravning og forsøgte 1798 at få endnu et lån fra Hygum Kirke. Lånte 1802 99 rd. af kontrollør Storm i Skodborghus.

1805 Sophie Beade Thiørnelund, f. Mathisen (1757-1820)[redigér]

Hans Tjørnelunds enke, kaldet madame Thiørnelund. Navnet kan også hentyde til Hans Tjørnelunds mor Regine Dorothea Thiørnelund, f. Wøldike (1725-1811), der ligeledes boede i Ravning til sin død.

Udlånte 1806 400 rd. til Engelbrecht Biørn Svend i Bavngård.

1806 Rasch Jacobsen (1767-)[redigér]

Søn af gårdmand Jacob Thomsen og Berthe Raschesdatter, Darum. Gift 1798 med Anne Cathrine Sørensdatter (1758-1813), enke efter Anders Andersen, Rødding.

Overtog 1801 med overrettens tilladelse 1802 og tinglysning 1803, enkens ⅙ fæstegård i Rødding, hvortil ved kontrakt af 21. nov. 1790 hæftede forpligtelser til (svigermoderen?) Anna Sørensdatter.

Fæstede 1806 ½-gården for 3 rd., overtog samme år en på stedet hæftende panteobligation på 400 rd., hvoraf de 150 rd. udleveredes fra enken og solgte lidt senere sin ⅙ fæstegård i Rødding til provstinde Høxbroe, hvorved samtidig de i 1790 indgåede forpligtelser til Anna Sørensdatter, overflyttedes til gården i Ravning.

Rasch Jacobsen må være død mellem 1814-1830.

1813 Peder Pedersen (1782-) og kæreste Maren Andersdatter (1793-)[redigér]

Peder var søn af Peder Tøgersen i Hjortlund.

Maren arvede 800 rd. fra fødehjemmet. Kæresteparret købte ½-fæstegården for 700 rd. sl.-h. cour. og aftægt og fæstede for 4 rd. 77 sk. Blev vist først adjudiceret gården med panteakt af 14. nov. 1821

1821 Jørgen Rasmussen (1790-1867)[redigér]

Købte vistnok ½ gården på auktion 27. juni 1820 og fæstede 1821 for 4 rd. 77 sk. [10]

Lånte 1822 fra Hygum Kirke 640 rd.

1836 Jens Nissen Schmidt (1793-1837)[redigér]

Muligvis fra Geestrup ved Agerskov. [11]

Boede 1823-1834 i Sønderholm, Hygum, som bolsmand.

Overtog 27. okt. 1836 for 800 rd., men døde 30. juli 1837 inden han nåede at fæste.

1837 Anna Schmidt, f. Simonsdatter (1794-1864)[redigér]

Datter af Simon Lauritzen i Fæsted og enke efter Jens Nissen Schmidt med 6 umyndige børn, kaldtes også Anne Jensen. [12]

Enken fæstede ½ gården 1837 for 5 rd. og sad i uskiftet bo.

Solgte 1840 rettigheden til tørvegravning i hendes moseskifte i Mejlby til Axel Petersen i Mejlby for 30 rd.

Må have frikøbt gården til selveje.

1878 Hjortvad Ejerlav #7, Hjortvad Grundbog #II-52[redigér]

1854 Simon Jensen Lautrup (1825-1883)[redigér]

Ifølge Sønder Hygum kirkebog egentlig døbt Simon Lausen Lautrup, men må være en skrivefejl. [13]

Overtog ejendomsgårdsparten ved kontrakt af 29. aug. 1854 ved at overtage gælden til Hygum Kirke, arv til sine søskende og aftægt til moderen, men samme dag tinglystes en købekontrakt, der egentlig var skrevet 1850, ifølge han til Nis Peter Lautrup Hansen frastykkede 26 td. 613/16 skp. til oprettelse af et ejendomskådnersted (teglværket Ravningvej 10), for 800 rd.

Testamente af 14. jan. 1881 og tillæg 29 maj 1883.

1883 Ane Marie Madsdatter (1836-1876)[redigér]

Enken var datter af gårdmand Mads Hansen Jensen og Ane Sørensdatter, Nørre Olling. [14]

1884 Mads Jensen Lautrup (1860-)[redigér]

Overtog ved arveskifte februar 1884. [16]

1887 Jens Terkildsen Lund (1849-1904)[redigér]

Overtog 29. nov., indført 8. dec. 1887 / 28. april 1888.

Var også ejer 1893-1896.

1891 Peter Mogensen Fjord[redigér]

Overtog 23. maj 1891.

1892 Jens Terkildsen Lund (1849-1904)[redigér]

Var også ejer 1887-1891 og overtog igen 3. okt. 1892.

Havde desuden 1892-1898 teglværket Ravningvej 10.

1895 Christian Peder Aschou (1849-1940)[redigér]

Også skrevet Askov. Søn af gårdmand Peder Nicolai Aschou og Else Margrete Pedersdatter, Plovstrup. [17]

Gift 1879 med Ingeborg Nissen (1840-1894), datter af gårdmand Nis Hagensen og Sinnet Marie Madsdatter, Mejlby Mark. Som enkemand gift med Christine Pedersdatter Held (1854-1938), datter af arbejdsmand Per (Kaj) Held, St. Olofs sogn ved Simrishamn i Skåne.

Overtog 1. okt., indført 11. okt. 1895.

Boede før og efter i Mejlby, men opholdt sig de sidste 2 uger før sin død hos steddatteren i den nedlagte Villebøl Skole.

1899 Jørgen Bertelsen (1873-1954)[redigér]

Søn af landbolsmand Jørgen Jørgensen Bertelsen og Elisabeth Hansen, Brøstrup. Gift med Kirstine Marie Kaastrup (1873-1956), datter af møller Kristian Poulsen Kaastrup og Ane Marie Mogensen, Rønbjerg i Salling.

Overtog 8. april / 15. april 1899.

Købte 1912 Ny Ågård og flyttede derover.

Nedrevet senest 1951, da matrikel 18 udgik.

Ny Ågård[redigér]

Ravningvej 9, den nuværende ejendom lige syd for den sydgående åslynge.

1852 Kådnersted udstykket fra Villebøl Krogård[redigér]

Nis Christensen (1801-1858) overtog 1837 ¾ fæstegården Villebøl Krogård, som senest fra 1708 bestod af en ½ fæstegård i Villebøl og ¼ fæstegård i Ravning, på sidstnævnte boede folk til leje i et 4-fag stuehus. Det er uvist hvor længe det gamle hus bestod og om det endnu fandtes 1852.

1852 Peder Henriksen (1809-1892)[redigér]

Søn af Henrik Sørensen og Karen Pedersdatter, Bækmark ved Vejrup. Gift 1830 med Dorothea Marie Pedersdatter (1804-1889), datter af Peder Christensen, Kalvslund, senere Bavngård. [18]

Købte 1852 godt 22 td. 3 skp. land, boniteret til 3-7-0-0 hartkorn, til oprettelse af et nyt kådnersted, med de derpå stående husbygninger, af Nis Christensen for 600 rd. rigsmønt.

Til deres aftægt skulle, efter ½ års varsel, i en østre ende af våningshuset indrettes 3 fag under og 2 fag oven bjælkerne i beboelig stand, med vinduer mod syd og nord, de fornødne døre og loftskud, samt skorsten og en jernkakkelovn. Af havejord overlodes dem sydligst i haven et areal af 19 □ fod.

De blev begge begravet i Hygum.

1878 Hjortvad Ejerlav #18, Hjortvad Grundbog #I-16[redigér]

Oprindelig tildelt matrikel 18.

1870 Carl Pedersen (1843-1936)[redigér]

Kaldet Carl Pedersen Vejrup. Gift med Dorothea Matthiessen (1847-1910), datter af Christian Sønnichsen Matthiessen og Hanna Paulsen, Abild, senere parcellist i Sølsted. [19]

Overtog 1870 kådnerstedet for 562 daler prøjsisk courant og af aftægt til forældrene og købte 1873 225x225 alen hedejord af Johannes Paulsen, Spanggård, som var fulgt med i handelen med den gård samme år.

Klagede 1886 over anlægget af vandingskanalerne ved Kongeåen i Villebøl, men fik ikke medhold af retten i Flensborg.

Boede en tid i Ribe og til sidst i Englandsgade 4, Esbjerg. Begravet i Hygum.

1912 Jørgen Bertelsen (1873-1954)[redigér]

Havde fra 1899 Gammel Ågård, men købte 6. juni 1912 den nærved liggende Ny Ågård og flyttede derover. [20]

Begravet på Kalvslund kirkegård. [21]

1951 Hjortvad Ejerlav #7[redigér]

Art. 18 overførtes 16. feb. 1951 til art. 80 Mejlby og erstattedes af matr. 7.

1951 Harly Jørgen Bertelsen (1914-)[redigér]

Gift 1942 med Elisabeth Kubel (1922-) fra Plejerup nord for Holbæk. [22]

1993 Ejnar Aarhus[redigér]

Havde Fårebjergvej 1 og fra 1996 Koldingvej 78.

1994 Jørn Søndergaard og Nanna Bruun[redigér]