Forskel mellem versioner af "Frøs og Kalvslund Herreder"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
=== [[Kalvslund 1706 Kierstin Andersdatter|1706]] [[Conradt Kej]] === | === [[Kalvslund 1706 Kierstin Andersdatter|1706]] [[Conradt Kej]] === | ||
| − | Ifølge [[1775 Haderslev Amt|Haderslev Amts Beskrivelse]] var [[Conrad Cay]] [[ridefoged]] i Haderslev Amt, meget velstuderet og døde 1708. Hans forældre var Claus Cay og Anne Cathrine von der Wisch, og faderen var overinspektør hos amtmand og storkansler [[Ditlev Henningsen Reventlow|Ditlev Reventlow]], som bl.a. havde [[Fovsletgård, Ødis|Fovsletgård]] ved [[Vamdrup]], [[Uhregård]] ved Tistrup og ikke mindst [[Clausholm]] slot på Djursland. | + | Ifølge [[Topografi 1775 Haderslev Amt|Haderslev Amts Beskrivelse]] var [[Conrad Cay]] [[ridefoged]] i Haderslev Amt, meget velstuderet og døde 1708. Hans forældre var Claus Cay og Anne Cathrine von der Wisch, og faderen var overinspektør hos amtmand og storkansler [[Ditlev Henningsen Reventlow|Ditlev Reventlow]], som bl.a. havde [[Fovsletgård, Ødis|Fovsletgård]] ved [[Vamdrup]], [[Uhregård]] ved Tistrup og ikke mindst [[Clausholm]] slot på Djursland. Det var i øvrigt 1711 til et maskebal på [[Koldinghus]], at hans datter [[Anna Sophie Reventlow|Anna Sophie]] mødte [[Frederik 4.]] |
Velædle kgl. majestæts ridefoged hr. [[Conradt Kej]] af [[Langetved]] nævntes [[Benborg 7. aug. 1705 Niels Clausen|10. juli 1705]] i den Piberske mordsag og endnu [[Kalvslund 1711 Villads Jørgensen slagen af Jes Jepsen|9. okt. 1711]] ved en stævning for vold ved Kalvslund Herredsting. | Velædle kgl. majestæts ridefoged hr. [[Conradt Kej]] af [[Langetved]] nævntes [[Benborg 7. aug. 1705 Niels Clausen|10. juli 1705]] i den Piberske mordsag og endnu [[Kalvslund 1711 Villads Jørgensen slagen af Jes Jepsen|9. okt. 1711]] ved en stævning for vold ved Kalvslund Herredsting. | ||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
Muligvis kun indtil 1741. | Muligvis kun indtil 1741. | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
=== 1747 [[Tycho Thomæus Ægidii]] (1714-1756) === | === 1747 [[Tycho Thomæus Ægidii]] (1714-1756) === | ||
| Linje 60: | Linje 57: | ||
=== 1757 [[Henrich Daue]] === | === 1757 [[Henrich Daue]] === | ||
| − | Bosat i [[Hygum]]. | + | Gift med Anna Cathrine Lindberg. Bosat i [[Hygum]]. |
Senest [[Kalvslund 1763 Hans Pedersen vurdering af ¼ fæstegård|1763]] også [[ridefoged]]. | Senest [[Kalvslund 1763 Hans Pedersen vurdering af ¼ fæstegård|1763]] også [[ridefoged]]. | ||
| + | * Justus Lipenius Daue (1777-) | ||
=== 1783 [[F. C. Feldmann]] === | === 1783 [[F. C. Feldmann]] === | ||
| Linje 136: | Linje 134: | ||
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=237030&sort=e] | [//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=237030&sort=e] | ||
| − | Ridefoged fra 1717 | + | Ridefoged fra 1717, Kaldtes 1754 afgangen ridefoged. |
| + | Vistnok nævnt 1746 i [[Rødding]]. | ||
=== [[Gredsted 1758 Hans Nissen ½ fæstegård|1758]]-[[Kalvslund 1761 Christen Hansen pas|1761]] [[P. Fuglsang]] === | === [[Gredsted 1758 Hans Nissen ½ fæstegård|1758]]-[[Kalvslund 1761 Christen Hansen pas|1761]] [[P. Fuglsang]] === | ||
| Linje 154: | Linje 153: | ||
*(1822) [[S. Nielsen]] | *(1822) [[S. Nielsen]] | ||
*(1826-1832) [[Schrader]] | *(1826-1832) [[Schrader]] | ||
| − | *(1837-1850) Müller ( | + | *(1837-1850) [[Christian Willadsen Müller]] (1790-), [[Langetved]], enken [[Karen Müller]] bosat i Ravning |
| − | |||
*(1851-1863) [[H. M. Holgersen]] | *(1851-1863) [[H. M. Holgersen]] | ||
Nuværende version fra 22. okt 2019, 00:47
Indholdsfortegnelse
- 1 Herredsfoged
- 1.1 1505 Anders Eysen
- 1.2 1573 Terkel Jepsen
- 1.3 1616 Peder Jørgensen
- 1.4 1644 Jesper Hansen (1608-1677)
- 1.5 1691 Asmus Røpstorff
- 1.6 1706 Conradt Kej
- 1.7 1706 Christian Petersen
- 1.8 1728 Peter J. Warming
- 1.9 1747 Tycho Thomæus Ægidii (1714-1756)
- 1.10 1757 Henrich Daue
- 1.11 1783 F. C. Feldmann
- 1.12 1790 J. O. Arbo
- 1.13 1799 N. L. Bertelsen
- 1.14 1822 Carl Friderich Hagedorn
- 1.15 1834 Riedell
- 1.16 1838 Chr. Bruhn
- 1.17 1848 Hother Smith (1821-1902)
- 1.18 1849 Alexander Heide
- 1.19 1850 Halberg
- 2 Ridefoged
- 3 Tingskriver
- 4 Rødding Amtsret
Herredsfogeder i Frøs og Kalvslund Herreder (Frøs Herred og Kalvslund Herred).
Herredsfogeden var i det mindste i perioden 1763-1840 også ridefoged.
1505 Anders Eysen[redigér]
Boede i Lintrup, nævnt 1505.
1573 Terkel Jepsen[redigér]
Også skrevet Terkild. Nævnt 1573 som herredsfoged i Kalvslund Herred og 1596 i Frøs Herred, men havde vel begge herreder samtidigt.
1616 Peder Jørgensen[redigér]
Boede vist i Ganderup.
Nævnt 1616 som foged.
1644 Jesper Hansen (1608-1677)[redigér]
Søn af herredsfoged Hans Andersen Havervad, Hviding Herred. [1]
Gift 1636 med Maren Nielsdatter (1588-1659), enke efter grev Gerhard/Gert Henriksen Rantzaus forvalter Jes Tommesen. Som enkemand gift 1661 med Karen (Catharina) de Hemmer (1627-1694), datter af borgmester Christopher I. de Hemmer og Karen Lauritsdatter Suur, Ålborg.
Var stiftsskriver for den sønderjyske del af Ribe Stift, var 1644 herreds- og ridefoged og boede i Langetved, blev sep. 1659 rådmand i Ribe og 1660 borgmester.
- (1.) Dorthe Jesdatter (1625-1699), steddatter, g. med ridefoged Hans Hansen Outzen, Hviding Herred
1691 Asmus Røpstorff[redigér]
Bosat i Vimtrup.
1706 Conradt Kej[redigér]
Ifølge Haderslev Amts Beskrivelse var Conrad Cay ridefoged i Haderslev Amt, meget velstuderet og døde 1708. Hans forældre var Claus Cay og Anne Cathrine von der Wisch, og faderen var overinspektør hos amtmand og storkansler Ditlev Reventlow, som bl.a. havde Fovsletgård ved Vamdrup, Uhregård ved Tistrup og ikke mindst Clausholm slot på Djursland. Det var i øvrigt 1711 til et maskebal på Koldinghus, at hans datter Anna Sophie mødte Frederik 4.
Velædle kgl. majestæts ridefoged hr. Conradt Kej af Langetved nævntes 10. juli 1705 i den Piberske mordsag og endnu 9. okt. 1711 ved en stævning for vold ved Kalvslund Herredsting. Den 23. april 1706 optrådte han samtidig som herredsfoged, men det var muligvis kun i Christian Petersens fravær.
Conrad Cay og Conradt Kej/Kei/Keij/Key må altså være samme person og kan altså ikke være død i 1708.
1706 Christian Petersen[redigér]
1728 Peter J. Warming[redigér]
Bosat i Københoved.
Muligvis kun indtil 1741.
1747 Tycho Thomæus Ægidii (1714-1756)[redigér]
Også kaldet Tycho Thomas Gjødesen/Ægidius. Søn af sognepræst Johannes Gjødesen, Bylderup, og opkaldt efter morfaderen sognepræst Tycho Thomæus Tychsen, Ravsted. [2] [3]
Gift med Anna Catharina Raben (1713-1777), datter af rådmand Nicolai Erichsen Raben og Sophie, Haderslev.
Blev 1740 advokat i Haderslev.
Bosat i Abildskær.
- Anna Sophia Ægidii, g. 1777 med Søren Knudsen
1757 Henrich Daue[redigér]
Gift med Anna Cathrine Lindberg. Bosat i Hygum. Senest 1763 også ridefoged.
- Justus Lipenius Daue (1777-)
1783 F. C. Feldmann[redigér]
Også skrevet Feldtmann.
1790 J. O. Arbo[redigér]
Bosat i Rødding
1799 N. L. Bertelsen[redigér]
Fra Hygumgård.
Nævnt 1820. Må være fratrådt inden 1829, som der ellers står.
1822 Carl Friderich Hagedorn[redigér]
Gift 1809 med Christine Elisabeth Randahl (1785-) fra Kiel. [4] [5]
Bosat i Jels.
Nævnt 1822 i et dokument som overkrigskommissær og herredsfoged, men skal ellers først have været herredsfoged fra 1829.
- Carl Friedrich Jacob Hagedorn
1834 Riedell[redigér]
Bosat i Rødding.
1838 Chr. Bruhn[redigér]
Også skrevet Bruun. Fra Skodborg.
Holdte 1840 til på Røddinggård, men byggede senere Herredsfogedgården i Mikkelborg.
1848 Hother Smith (1821-1902)[redigér]
Søn af læge Henrik Smith og Anne Margrethe Achen, Sønderborg. Gift 1852 med Alida Henriette Emilie Oest (1831-), datter af byfoged Nicolai Oest og Henriette Emilie Wolgand. [6]
Efter juridisk eksamen 1845 manuduktør. Blev foråret 1848 politimester i Haderslev for den derværende regeringskommission og samme år herredsfoged for Frøs og Kalvslund Herreder, men fjernedes kort efter af de tyske tropper.
Ansat fra 1849 i forskellige stillinger i Flensborg, var 1851-1862 justitiarius for de gråstenske godser og herredsfoged i Lundtoft Herred mm. Var 1862-1864 medlem af appellationsretten i Flensborg, men afsattes. Blev 1866 herredsfoged for Holmans, Elbo og en del af Brusk Herreder, var fra 1874 assessor i Højesteret, og var 1879-1881 valgt i Folketinget.
1849 Alexander Heide[redigér]
Bosat i Københoved.
1850 Halberg[redigér]
Bosat i Rødding.
Ridefoged-titlen brugtes i det mindste til 1840.
-1674 Laurids Pedersen[redigér]
Var ridefoged på Haderslevhus, afstod 1674 Kalvslund Herred, men vedblev vist at være ridefoged i Frøs Herred til sin død.
1674-1684 Friderick Fridericksen Thede[redigér]
Gift med Margrete Elisabeth. [7]
I starten fra 1674 ridefoged i Kalvslund Herred, efter Laurids Pedersens død ridefoged for begge herreder. [8]
1694 Joachimus Wachatius[redigér]
Boede på Røddinggård.
1717-1754 Andreas Lund[redigér]
Skrevet Lund eller Lundt. [10]
Ridefoged fra 1717, Kaldtes 1754 afgangen ridefoged. Vistnok nævnt 1746 i Rødding.
1758-1761 P. Fuglsang[redigér]
Var 1758 ridefoged og 1760 også amtsforvalter.
Herreds- og ridefoged[redigér]
Mellem 1763-1840 var de 2 embeder tilsyneladende sammenfaldende.
Tingskrivere og herredsskrivere
- (1691) Christian Ebbesen
- (1728) Peter Hygum
- 1737-(1748) Christian Boysen (1701-1748). [11]
- (1753-1772) S. Simonsen
- 1789-1820 Jacob Kloppenburg (1747-1828), Gram by, senere Harreby. [12]
- (1822) S. Nielsen
- (1826-1832) Schrader
- (1837-1850) Christian Willadsen Müller (1790-), Langetved, enken Karen Müller bosat i Ravning
- (1851-1863) H. M. Holgersen
