Nedergård, Hjortvad

(Omdirigeret fra Holden Nielsen)
Skift til: navigering, søgning

Hygumvej 6. [1]

Oprindelse[redigér]

Se Hjortvad i gammel tid.

Måske Niels Hansens gård, nævnt 1530, som 1580 var delt i 2 halvparter mellem 2 sønner og måske igen delt 1655 i 2 parter mellem Nis Jepsens søn og svigersøn?

Fra 1650 nævntes Niels/Nis Jepsen og Knud Tygesen med hver en ½-del.

Ved 1661-matrikuleringen bestod Peder Hansen og Peder Nissens gård af 2 halvparter med tilsammen 5-1-0-0 gl. hartkorn, tillagt Laurids Lauridsen, vistnok Skærbæk Mølle, Tornum.

I 1686-besigtigelsen havde Peder Nissen og Nis Pedersen tilsammen 4-7-0-0 gl. hartkorn.

I 1688-matriklen ændredes Peder Nielsen og Niels Pedersen 4-5-0-0 og 2 skp. afstryg jord til 6-0-1-0 ny hartkorn.

1719-auktionen købte beboerne Hans Nissen og Mads Sørensen 'på forløfte' af rådmand Mads Fridsch, Porsborg, de 6-0-1-0 hartkorn ryttergods for 50 rd./td., ialt 301 rd. 3 m. 6 sk.

½ part (Nedergård)[redigér]

1580 Jep Nissen/Nielsen[redigér]

Nævnt 1580 sammen med Thomas Nissen.

Jep Nissen nævntes vistnok 1588 sammen med Tyge Knudsen, for jordskyld og nævntes helt sikkert 1599 med ham til Ribe Kapitel (kongens overstreget).

Jep Nielsen er den eneste fra Hjortvad, som er nævnt i jordebogen for Riberhus Len 1608/09.

1650 Niels/Nis Jepsen[redigér]

Nævnt 1650-55.

1655 Peder Nissen[redigér]

Nævnt 1655-1691 i Hjortvad. [2]

I 1661 var hans salshus nedbrudt. Nævnt 1680 sammen med Nis Pedersen.

Ved besigtigelsen 1686 nævnt med 11 fag stuehus og 14 fag stald, lade og fæhus.

I 1690 bestod gården vistnok af ½ gård i Hjortvad og ¼ part af Gudsnap

1691 Morten Petersen (-1698)[redigér]

Nævnt i tingbogen 1691-97. [3]

1698 Dorthe Tøgersdatter (1675-1747)[redigér]

Datter af sognefoged Tøger Nielsen, Midtgård. [4]

Gift med Morten Petersen og som enke gift 1799 med Mads Sørensen og som enke g. 1730 m. Peder Nissen Olling (1667-1731).

Den ukendte ungkarl Jens Nielsen var 1699 forundt at ægte enken på Morten Petersens fradøde partsgård i Hjortvad, for indfæstning 2 rd., men fortrød tilsyneladende. [5]

1700 Mads Sørensen (1673-1722)[redigér]

Søn af Søren Jensen, Gastrupgård, Hjerting. [6]

Ved ulykkelig vådeild 30. maj 1707 lagdes rytterbonden Mads Sørensens påboende gårds bygninger med alle ude og inde havende bomidler og en del af hans kvæg i aske. Ved synet 4. nov. 1707 af den igen opbyggede ½ gård beskrevedes bygningerne som 13 fag salshus opbygget af nyt egetømmer både på sønder og nørre side, nye tegltavler, efter beretning med en del af de før bebyggede gamle tegl, 12 alen bred. Desuden befandtes udbygget fra samme salshus et 8 fag ladehus, 8 alen spær.

Købte på ryttergods-auktionen april 1719 gården på 6-0-1-0 hartkorn, sammen med Hans Nissen 'på Mads Frisches forløfte', ialt 301 rd. 3 m. 6 sk.

1720 Peder Nielsen Lund (1703-1747)[redigér]

Søn af Niels Pedersen Lund, Overgård. [7]

Fik 3. april 1720 fuldmagt af svigerfaderen til at betale hans ved auktionen købte ½-gård på 3-0-½-0 hartkorn og tage skøde derpå, hvilket skete 6. maj 1720.

Nævnt 1735 sammen med Hans Nissen med 6-1-0-0 (?) hartkorn.

Både Peder og Gunder blev begravet samme dag, 20. jan. 1747. [8]

½ part (Pedersminde)[redigér]

1580 Thomas Nissen[redigér]

Nævnt 1580 sammen med Jep Nissen

1588 Tyge Knudsen[redigér]

Nævnt 1588 med jordskyld for nogen blokke mm. vist sammen med Jep Nissen og 1599 med ham til Ribe Kapitel (kongens overstreget).

Nævnt 1629 som Tinge Knudsen, sammen med 2 andre bønder, der tilsammen gav ½ part.

1650 Knud Tygesen[redigér]

Nævnt 1650-58. Størst betaling 1654-55, men inderste 1658.
Måske tale om samme Knud Tøgesen, som 1690 og 1692 havde haft en wüst eng i Hjortvad, der berettedes at blive brugt af ridefogeden.

1661 Peder Hansen (1620-)[redigér]

Fra Mejlby. Svigersøn til Niels/Nis Jepsen på den anden ½-del af gården.

I 1661 var hans ladehus nedbrudt.

Nævnt i Ribe Kapitels jordebog 1669 sammen med Tøger Nielsen, som de eneste fra sognet.

1680 Nis Pedersen (1649-1740)[redigér]

Også kaldet Niels Pedersen. Født i Ravning ca. 1648, vistnok søn af Peder Hansen. Gift med Birgitte Handatter, datter af Hans Andersen i Vimtrup. Deres familieforhold nævntes i tingbogen 1717.

Nævnt 1685 i kasseregnskabet og ved besigtigelsen 1686 med 26 fag bygning.

Nis nævntes 1707 i tiendeliste, men ikke året efter med magasinkorn penge.

1708 Hans Nissen (1679-1746)[redigér]

Må have overtaget 1708, hvor han nævntes med magasinkorn penge.

Købte 1719 ryttergården sammen med Mads Sørensen og nævntes 1735 sammen med Peder Nielsen..

1737 Peder Hansen (1706-1749)[redigér]

Fik 26. marts 1737 skøde på faderens ½-gård på 3-0-½-0 hartkorn.

Har muligvis udflyttet ½-parten af Nedergård efter 1735 til den nuværende placering ved Pedersminde, der ses på den nuværende placering på kortet fra 1795.

Enken Kiersten Jensdatter skiftede 1749 og blev gift igen 1750 med Peder Jørgensen

1747 Niels Pedersen Lund (1732-1788)[redigér]

Overtog 15 år gammel gårdsparten på 3-0-0-1½ hartkorn til vurderingssummen, under opsyn af formynderne Peder Hansen (1706-1749), Pedersminde, og Søren Madsen (1703-1761), Overgård. [9] [10]

Sognefoged.

1788 Dorethe Nisdatter (1733-1795)[redigér]

Også kaldet Dorthe. Formentlig datter af Nis Holdensen, Villebøl Krogård, må være gift ca. 1754 med Niels Pedersen Lund, men de er ikke fundet gift i Kalvslund kirkebog. [11]

Solgte 1788 med sin ældste søn Peder Nielsens gode vilje gården på 3-0-½-0 (= 3-0-0-1½) hartkorn og en Slaugfenne i Nr. Farup på 1 td. hartkorn for 460 rd. til sin yngste søn Holden Nielsen.

1788 Holden Nielsen Lund (1766-1826)[redigér]

Efter kgl. bevilling gift 1793 med kusinen Lene-Johane Hansdatter (1774-1822), datter af Hans Jepsen og Maren Pedersdatter, Midtgård, faderen døde før hendes fødsel og moderen giftede sig med enkemanden Mads Sørensen, som havde Overgård. [12]

1826 Hans Holdensen (1802-1864)[redigér]

Gift 1824 med Ise Marie Hansdatter (1804-1875), datter af Hans Jepsen, Kjemsgård. [13]

Overtog selvejergården ved skifteretsattest læst 20. sep. 1826 og udstedte 1827 pantebrev om arv til sine 4 søskende.

Købte 1838 anpart i engen Svankær ved Ribe.

Ifølge aftægtskontrakten 1850 skulle Poul Knudsen være forpligtet til at indrette svigerforældrene en aftægtsbolig i gårdens vestre hus på 4 fag.

GravstenenKalvslund kirkegård angiver forkert fødselsår 1800. [14]

1838 Hjortvad Ejerlav, matrikel № 2[redigér]

1850 Pauel Knudsen (1823-1907)[redigér]

Søn af Knud Poulsen, Kalvslund Kro. [15]

Var 1870 gårdejer i Stensbæk og fik tilladelse til at drive sine kreaturer derfra til græsning på en ham tilhørende mark i Hjortvad, hvor det dog strengt forbydes de kommer i kontakt med andre klovbærende dyr.

Erklærede 25. okt. 1870 overfor herredsfogeden i Rødding, at hele familien med 5 sønner ville træde over til Danmark, den ældste søn Knud nævntes dog ikke.

Boede 1876 og 1884 i Stens. Fik 1884 ved dom aflyst en bortkommen obligation fra 1827.

Kaldtes gårdejer i Hjortvad, da han 1892 optog et lån på 24.000 mark på gården.

Gik som enkemand år 1900 på aftægt og flyttede til Saltgade № 487, 1. sal, Ribe.

Gravstenen på Kalvslund kirkegård angiver forkert fødselsår 1824. [16]

1878 Hjortvad Ejerlav #5, Hjortvad Grundbog #I-27[redigér]

1878 Knud Poulsen Knudsen (1851-1920)[redigér]

Tjente 1867 ved sin konfirmation hos farbroderen på Kalvslund Kro. [20]

Forpagtede 1878 gården i 8 år.

Boede 1919 på Jagtvej 208 i København, men var vist død 1920. [21]

1900 Holden Knudsen (1859-1930)[redigér]

Fik år 1900 (eller 1901) overladt gården og en engparcel i Lintrup ved at overtage lånet på 24.000 mark og aftægten til forældrene. Gården var vurderet til 57.000 mark. [22]

Solgte 1904 til Jens Madsen, Kastbjergled 5 parceller i Hjortvad. En gravhøj beliggende sydvest for gården frededes 1924.

Begravet på Kalvslund kirkegård. [23]

1930 Marie Knudsen, f. Nielsen Jacobsen (1866-1942)[redigér]

Datter af gdm. Niels Jacobsen og Jing/Inger Marie Nielsen, Mejlby Mark, senere Hjortlund. [24]

Formuefællesskab med sin mand efter dansk ret 1925. Skifteretsattest som adkomst lyst 21. nov. 1930.

Død i Århus, men begravet på Kalvslund kirkegård. [25]

  • Paul Knudsen (1905-1995), blev 1907 naturaliseret prøjsisk statsborger. Præst i Århus. En datter var tandlæge i Rødding.

1930 Arne Mejsen Westergaard (1902-1956)[redigér]

Søn af biskop Søren Mejsen Westergaard, Ribe.

Tinglæst 11. okt. 1930.

Begravet på Kalvslund kirkegård. [26]

1956 Helene Westergaard, f. Gammelgaard (1908-2002)[redigér]

Datter af Anton Marius Gammelgaard, Kjemsgård.

1965 Henning Mejsen Westergaard (1934-)[redigér]

1997 Erik M. Westergaard[redigér]