Forskel mellem versioner af "Anneksgård, Kalvslund"

Skift til: navigering, søgning
m
 
(34 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
== [[Anneks]] til [[Hjortlund Præstegård]] ==
 
== [[Anneks]] til [[Hjortlund Præstegård]] ==
  
=== [[1599 Kalvslund Sogn|1599]] 'præstens tjener' ===
+
=== [[1599 Kalvslund Herred#Kalvslund Sogn|1599]] 'præstens tjener' ===
 
'Præstens tjener, som sidder udi præstens gård: 4 [[otting]]'. ([[Kalvslund sogn]] under [[Ribe Kapitel]]).
 
'Præstens tjener, som sidder udi præstens gård: 4 [[otting]]'. ([[Kalvslund sogn]] under [[Ribe Kapitel]]).
  
=== [[1649 Kalvslund Herredsbog#Annex Præstegård i Kalvslund|1649]] 'annexpræstegård' ===
+
=== [[Frøs-Kalvslund 1649 provstebog#Annex Præstegård i Kalvslund|1649]] 'annexpræstegård' ===
 
'Har en halv gårds avling (er i forleden førte tid med sine bymænd og naboer, fromt for andre, hel udplyndret og forarmet af ryttere og soldater, af hvilke de endnu ideligen besøges).
 
'Har en halv gårds avling (er i forleden førte tid med sine bymænd og naboer, fromt for andre, hel udplyndret og forarmet af ryttere og soldater, af hvilke de endnu ideligen besøges).
 
Skylder til præsten 3 ørtug korn, halvt rug, halvt byg. Skulle og tjene præsten med 6 eller 8 dages arbejde i høsten'.
 
Skylder til præsten 3 ørtug korn, halvt rug, halvt byg. Skulle og tjene præsten med 6 eller 8 dages arbejde i høsten'.
Linje 11: Linje 11:
 
Ifølge 'Almindelig dansk Præstehistorie' af [[S. V. Wiberg]]: 'Kalvslund var hovedsognet til 1659, da præstegården ødelagdes'. 'Præstegården i Kalvslund blev ødelagt'.
 
Ifølge 'Almindelig dansk Præstehistorie' af [[S. V. Wiberg]]: 'Kalvslund var hovedsognet til 1659, da præstegården ødelagdes'. 'Præstegården i Kalvslund blev ødelagt'.
  
Dette stemmer dog ikke overens med, at [[Hinrick Holthus]] i 1489 nævntes som katolsk præst i Hjortlund og beskrivelsen fra [[1649 Kalvslund Herredsbog#Hjortlund Præstegård|1649]], da præstegården var i Hjortlund.
+
Dette stemmer dog ikke overens med, at [[Hinrick Holthus]] i 1489 nævntes som katolsk præst i Hjortlund og beskrivelsen fra [[Frøs-Kalvslund 1649 provstebog#Hjortlund Præstegård|1649]], da præstegården var i Hjortlund.
  
 
Fortællingen om præsten [[Bertel Sture]], som døde i den mere end bedrøvelige krigstid 1659, og efterfølgeren [[Bertel Jørgensen Struch]], som skulle have flyttet præstegården herfra og til Hjortlund, kan altså ikke bekræftes af kilderne.
 
Fortællingen om præsten [[Bertel Sture]], som døde i den mere end bedrøvelige krigstid 1659, og efterfølgeren [[Bertel Jørgensen Struch]], som skulle have flyttet præstegården herfra og til Hjortlund, kan altså ikke bekræftes af kilderne.
Linje 17: Linje 17:
 
=== 1666 [[Carl Christensen]] (-1713)===
 
=== 1666 [[Carl Christensen]] (-1713)===
 
Fra Kalvslund, fik 1666 en brøde, vidnede i [[Kalvslund Kirke 1694 stolestadestrid|stolestadestriden 1694]] og kunne huske 40 år tilbage, ottemand 1702-1713.
 
Fra Kalvslund, fik 1666 en brøde, vidnede i [[Kalvslund Kirke 1694 stolestadestrid|stolestadestriden 1694]] og kunne huske 40 år tilbage, ottemand 1702-1713.
 +
{{i|1}}
  
 
Carl og hustru sikredes 1704 bestandig livsophold hos deres afdøde eneste datters mand [[Niels Tøgersen]], ligesom de havde gjort, mens datteren og svigersønnen havde levet sammen gennem 14 års kærligt og venligt ægteskab.
 
Carl og hustru sikredes 1704 bestandig livsophold hos deres afdøde eneste datters mand [[Niels Tøgersen]], ligesom de havde gjort, mens datteren og svigersønnen havde levet sammen gennem 14 års kærligt og venligt ægteskab.
Linje 23: Linje 24:
 
=== 1690 [[Niels Tøgersen]] (1669-1731)===
 
=== 1690 [[Niels Tøgersen]] (1669-1731)===
 
Vistnok storebror til Niels Tøgersen i Hjortvad med samme navn, og dermed søn af sognefoged [[Tøger Nielsen]] i Hjortvad.
 
Vistnok storebror til Niels Tøgersen i Hjortvad med samme navn, og dermed søn af sognefoged [[Tøger Nielsen]] i Hjortvad.
 +
{{i|3}}
  
 
Denne eller den anden [[Niels Thøgersen]] [[Kalvslund 1699 Terchel Pedersen og Niels Thøgersen frihed|antog 1699]] ryttergården [[Toften, Kalvslund|Toften]].
 
Denne eller den anden [[Niels Thøgersen]] [[Kalvslund 1699 Terchel Pedersen og Niels Thøgersen frihed|antog 1699]] ryttergården [[Toften, Kalvslund|Toften]].
  
[[Kalvslund 1705 Niels Tøgersen|Lovede 1704]] sin afdøde kones forældre livsvarigt ophold på gården.
+
Lovede [[Kalvslund 1704 Niels Tøggersen løfte|1704]] sin afdøde kones forældre livsvarigt ophold på gården.
Må være den i [[:de:Register 1708 Calslund#Ein Kirchspiel Calslund|1708]] omtalte hyremand som årligt betalte præsten 10 rd. i hyre for annexpræstegården.
+
Må være den i [[1708 Kalvslund Sogn/de|1708]] omtalte hyremand som årligt betalte præsten 10 rd. i hyre for annexpræstegården
 +
og den [[1709 Hjortlund Præstegård|1709]] omtalte annekstjener som årligt til præsten betalte 15 sletdaler.
  
 
=== 1731 [[Morten Madsen]] (1701-1778)===
 
=== 1731 [[Morten Madsen]] (1701-1778)===
 
Søn af [[Mads Sørensen]] i Hjortvad og søstersøn til [[Niels Tøgersen]].
 
Søn af [[Mads Sørensen]] i Hjortvad og søstersøn til [[Niels Tøgersen]].
 +
{{i|4}}
 
* ''[[Peder Mortensen]]
 
* ''[[Peder Mortensen]]
*? Dorthe Mortensdatter (1737-1779), g. 1758 med [[Mickel Pedersen]], Kalvslund, beslægtede i 3. led. Dorthe er ikke fundet døbt i Kalvslund og kan være adopteret eller måske er det en forglemmelse i kirkebogen. Døtrene Maren og [[Kirsten Mikkelsdatter|Kirsten]] blev gift med deres fætter [[Niels Pedersen]], se nedenfor.
+
*? Dorthe Mortensdatter (1737-1779), g. [[Kalvslund 1758 Michael Pedersen ægteskab|1758]] med [[Mickel Pedersen]], Kalvslund, beslægtede i 3. led. Dorthe er ikke fundet døbt i Kalvslund og kan være adopteret eller måske er det en forglemmelse i kirkebogen. Døtrene Maren og [[Kirsten Mikkelsdatter|Kirsten]] blev gift med deres fætter [[Niels Pedersen]], se nedenfor.
*Kirsten Mortensdatter (1741-1776), g. 1769 med fætteren [[Tøger Madsen]], [[degn]] i Hjortlund
+
* Kirsten Mortensdatter (1741-1776), g. [[Kalvslund 1770 Mads Tøgersen ægteskab|1770]] med fætteren Mads Tøgersen (1740-1803), [[degn]] i Hjortlund
  
 
=== 1753 [[Peder Mortensen]] (1731-1755) ===
 
=== 1753 [[Peder Mortensen]] (1731-1755) ===
 
Begravet straks efter påsken 1755, 24 år gammel.
 
Begravet straks efter påsken 1755, 24 år gammel.
 +
{{i|5}}
  
 
==== 1755 [[Kirsten Nielsdatter]] (1727-1779) ====
 
==== 1755 [[Kirsten Nielsdatter]] (1727-1779) ====
Trolovet 1753 med ''[[Peder Mortensen]]'' og som enke gift 1756 med ''[[Knud Simonsen]]''.
+
Gift [[Kalvslund 1753 Peder Mortensen ægteskab|1754]] med fætteren ''[[Peder Mortensen]]'' og som enke gift 1756 med ''[[Knud Simonsen]]''.
 +
{{i|6}}
 
* [[Niels Pedersen]] (1754-1805), g. 1783 med kusinen Maren Mikkelsdatter (1760-1794) og som enkemand g. 1795 med hendes lillesøster [[Kirsten Mikkelsdatter]] (1775-1848). Overtog 1784 svigerfaderen [[Mickel Pedersen]]s gård [[Østervej 1, Kalvslund|Østervej 1]].
 
* [[Niels Pedersen]] (1754-1805), g. 1783 med kusinen Maren Mikkelsdatter (1760-1794) og som enkemand g. 1795 med hendes lillesøster [[Kirsten Mikkelsdatter]] (1775-1848). Overtog 1784 svigerfaderen [[Mickel Pedersen]]s gård [[Østervej 1, Kalvslund|Østervej 1]].
  
 
=== 1756 [[Knud Simonsen]] (1730-1788)===
 
=== 1756 [[Knud Simonsen]] (1730-1788)===
 
Vistnok søn af Simon Knudsen, [[Hygum]].
 
Vistnok søn af Simon Knudsen, [[Hygum]].
 +
{{i|8}}
 +
 +
Overtog muligvis først [[Kalvslund 1771 Knud Simonsen betaling af arv|1771]], da han udbetalte arv til Dorethea Mortensdatter og Kiersten Mortensdatter, som var født på gården.
  
 
[[Kalvslund 1780 Knud Simonsen rigtighed|Arveskiftede 1780]], lånte 94 rd. af stedsønnen [[Niels Pedersen]] og trolovedes samme år med Gæske Kirstine Hansdatter.
 
[[Kalvslund 1780 Knud Simonsen rigtighed|Arveskiftede 1780]], lånte 94 rd. af stedsønnen [[Niels Pedersen]] og trolovedes samme år med Gæske Kirstine Hansdatter.
Linje 52: Linje 61:
 
==== 1788 [[Gæske Kirstine Hansdatter]] (1750-1825)====
 
==== 1788 [[Gæske Kirstine Hansdatter]] (1750-1825)====
 
[[Knud Simonsen]]s enke af 2. ægteskab var datter af [[Hans Ebbesen]] i Kalvslund.
 
[[Knud Simonsen]]s enke af 2. ægteskab var datter af [[Hans Ebbesen]] i Kalvslund.
 +
{{i|12}}
  
 
Enken lovedes 1792 af stedsønnen, at når hun ej lyster længere at blive hos ham på mad og mål, skal der østen gården opbygges 6 fag aftægtshus.  
 
Enken lovedes 1792 af stedsønnen, at når hun ej lyster længere at blive hos ham på mad og mål, skal der østen gården opbygges 6 fag aftægtshus.  
Linje 58: Linje 68:
  
 
=== [[Kalvslund 1792 aftægt til Giedske Christine Hansdatter|1792]] [[Peder Knudsen]] (1756-1816) ===
 
=== [[Kalvslund 1792 aftægt til Giedske Christine Hansdatter|1792]] [[Peder Knudsen]] (1756-1816) ===
[[:de:Calslund 1803 Peter Knudsen|Fik 1803 en brøde]] på 24 sk. efter en udeblivelse.
+
[[Kalvslund 1803 Peter Knudsen/de|Fik 1803 en brøde]] på 24 sk. efter en udeblivelse.
 +
{{i|9}}
  
 
Solgte 1806 noget mose med tørvegravning i [[Kalvslund Mose]], som [[Kalvslund Mose 1812 Th. Ørbek og J. Godsch 'Tørveskift'|1812]] solgtes videre.
 
Solgte 1806 noget mose med tørvegravning i [[Kalvslund Mose]], som [[Kalvslund Mose 1812 Th. Ørbek og J. Godsch 'Tørveskift'|1812]] solgtes videre.
Linje 65: Linje 76:
  
 
=== [[Kalvslund 1806 Gedsche Knuds ½ gård|1806]] [[Gæske Kirstine Hansdatter]] (1750-1825)===
 
=== [[Kalvslund 1806 Gedsche Knuds ½ gård|1806]] [[Gæske Kirstine Hansdatter]] (1750-1825)===
[[Knud Simonsen]]s enke [[Gedsche Knuds]] [[:de:Calslund 1806 Gedsche Knuds|fæstede 1806]] stedsønnen [[Peder Knudsen]]s ½ pastorat-annexgård i Kalvslund og [[Kalvslund 1806 Gedsche Knuds ½ gård|købte den]] for 1.000 rd., mod aftægt tilskrevet ved kontrakt 1792.
+
[[Knud Simonsen]]s enke [[Kalvslund 1806 Gedsche Knuds ½ gård|fæstede 1806]] stedsønnen [[Peder Knudsen]]s ½ pastorat-[[anneksgård]] i Kalvslund og [[Kalvslund 1806 Gedsche Knuds ½ gård|købte den]] for 1.000 rd., mod aftægt tilskrevet ved kontrakt 1792.
  
I den tilskrevne aftægtskontrakt 1806 lovede stedmoderen [[Gedsche Knuds]], at når stedsønnen [[Peder Knudsen]] ikke længere vil gå i gården på mad og mål, at opbygge ham et 6 fag aftægtshus norden og vesten for den nør lade, til [[Peder Nielsen]]s toft i øster og vester med enderne.
+
I den tilskrevne aftægtskontrakt 1806 lovede stedmoderen, at når stedsønnen [[Peder Knudsen]] ikke længere vil gå i gården på mad og mål, at opbygge ham et 6 fag aftægtshus norden og vesten for den nør lade, til [[Peder Nielsen]]s toft i øster og vester med enderne.
  
 
Lånte [[Kalvslund 1815 Gedske Knudsen gæld|1815]] 80 rd. af [[Kalvslund Kirke]] og 1818 160 rd. af [[Hjortlund Kirke]].
 
Lånte [[Kalvslund 1815 Gedske Knudsen gæld|1815]] 80 rd. af [[Kalvslund Kirke]] og 1818 160 rd. af [[Hjortlund Kirke]].
  
=== [[Kalvslund 1825 Jens Christian Pedersen ½ fæstegård købekontrakt|1825]] [[Jens Christian Westergaard Pedersen]] (1797-1852) ===
+
=== [[Kalvslund 1825 Jens Christian Pedersen ½ fæstegård|1825]] [[Jens Christian Westergaard Pedersen]] (1797-1852) ===
Søn af Peder Pedersen Vestergaard i [[Roager]]. Gift 1825 med Ann Lucie Lauritzdatter (1803-1837), datter af Lauritz Hansen i [[Obbekær]].
+
Søn af Peder Pedersen Vestergaard i [[Roager]].
[//ribewiki.dk/hp/individual.php?pid=I2633]
+
{{i|15}}
 +
 
 +
Gift 1825 med Ann Lucie Lauritzdatter (1803-1837), datter af Lauritz Hansen i [[Obbekær]] og som enkemand gift 1840 med ''[[Mariane Madsdatter]]''.  
  
 
Købte ½ fæstegården af arvingerne for købesummen 560 rd. med alt, dog undtagen huset på den østre side marken, som ifølge kontrakten 1825 må være hjemfaldet gården efter Hans Knudsens død 1860, og Mads Knudsens enke Kirstine Knudsen, f. Frandsdatter, skulle have et forsvarligt værelse i huset eller på gården til sin død 1871.  
 
Købte ½ fæstegården af arvingerne for købesummen 560 rd. med alt, dog undtagen huset på den østre side marken, som ifølge kontrakten 1825 må være hjemfaldet gården efter Hans Knudsens død 1860, og Mads Knudsens enke Kirstine Knudsen, f. Frandsdatter, skulle have et forsvarligt værelse i huset eller på gården til sin død 1871.  
 +
 +
Var [[Kalvslund 1830 fordeling af vejarbejde/de|1830]] indblandet i en sag om fordeling af vejarbejde mellem de andre bønder i Kalvslund.
  
 
Druknede 1852 i åen.
 
Druknede 1852 i åen.
Linje 81: Linje 96:
 
* 1. Lovise Hedevig Jensdatter (1833-), g. 1865 med Peder Jepsen, Kjærgård Mark, senere husmand på Darum Nørremark
 
* 1. Lovise Hedevig Jensdatter (1833-), g. 1865 med Peder Jepsen, Kjærgård Mark, senere husmand på Darum Nørremark
  
==== [[Kalvslund 1825 Jens Christian Pedersen ½ fæstegård købekontrakt|1852]] [[Mariane Madsdatter]] (1806-) ====
+
==== [[Kalvslund 1852 Jens Christian Petersen arvedeling|1852]] [[Mariane Madsdatter]] (1806-) ====
Datter af Mads Hermansen, [[Plovstrup]]. Gift 1840 med enkemanden [[Jens Christian Petersen]].
+
Datter af Mads Hermansen, [[Plovstrup]].
[//ribewiki.dk/hp/individual.php?pid=I2144]
+
{{i|19}}
 +
 
 +
Enkens arvepart var 984 mark 14⅓ sk. og parterne blev enige om, at hun i stedet for aftægt in natura af gårdsbesidderne skulle erholde årlig 30 rd. cour. og ophold på gården.
 
* 2. Mads Hermansen Jensen (1841-), ukendt
 
* 2. Mads Hermansen Jensen (1841-), ukendt
 
* 2. Christian Peter Jensen (1846-), ukendt
 
* 2. Christian Peter Jensen (1846-), ukendt
Linje 89: Linje 106:
  
 
=== [[Kalvslund 1853 Lauest Jensen annekspræstegård|1853]] [[Lauest Jensen]] (1826-1908)===
 
=== [[Kalvslund 1853 Lauest Jensen annekspræstegård|1853]] [[Lauest Jensen]] (1826-1908)===
Også skrevet Laust/Laurits.
+
Gift 1858 med Maren Thomsen (1831-1874) fra [[Vejrup]].
Gift 1858 med Maren Thomsen (1831-1874), datter af husmand Thomas Sørensen, [[Vejrup]].
+
Som enkemand gift 1879 med Maren Nielsen, f. Andersdatter Friis (1826-1909), oprindeligt fra [[Årre]], men enke efter Mads Nielsen, [[Bække]].
Skiftede [[Kalvslund 1879 Laust Jensen skifte|1879]] som enkemand og blev samme år gift med [[husbestyrerinde]]n Maren Nielsen, f. Andersdatter Friis (1826-1909), enke efter [[husmand]] Mads Nielsen, [[Bække]], hun stammede fra [[Årre]].
+
{{i|20}}
  
Solgte vistnok 1862 matr. 25, som skiltes fra matr. 7, til [[Jens Andersen]].
+
Ejede [[Kalvslund Mølle 1877 Laurids Jensen matr. № 1b|1877]]-[[Kalvslund Mølle 1889 Jens Chr. Lauritsen matr. № 1b, 25 og 31|1889]] [[Kalvslund Mølle]] og [[Koldingvej 42, Kalvslund|Koldingvej 42]], men gik [[Kalvslund 1890 Laurits Jensen konkurs|1890]] konkurs, blev dog boende.
 
+
* 1. [[Jens Christian Lauritzen]] (1859-1908), ejede [[Kalvslund Mølle 1889 Jens Chr. Lauritsen matr. № 1b, 25 og 31|1889]]-[[Kalvslund Mølle 1895 Hans Christiansen matr. № 1b, 25 og 31|1895]] [[Kalvslund Mølle]] og byggede vistnok senere [[Koldingvej 26, Kalvslund|Koldingvej 26]].
Købte [[Kalvslund 1878 Lauritz Jensen matr. № 1b og 25 ejendom|1877]] [[Kalvslund Mølle]] fra [[Jens Nielsen]] og auktionsretten fra [[C. C. Kiær]].
 
  
Lånte [[Kalvslund 1881 Laust Jensen gæld|1881]] 2.300 kr. af det Ussingske Familielegat.
+
== [[Matrikelkort Kalvslund#1865|1865]] [[Kalvslund Ejerlav #17]] ==
 +
I 1865 overført fra [[Kalvslund Herred]] til [[Ribe Herred]] som matr. 17.
  
Ejede 5 skibsaktier, gik [[Kalvslund 1890 Laurits Jensens konkursbo|1890]] konkurs, men blev boende.
+
[[Brandforsikring Kalvslund#Matr. 17, Anneksgård|Brandforsikring]] [[Kalvslund 1870 Lauritz Jensen taksation matr. № 17|1870]] og [[Kalvslund 1872 Lauritz Jensen forsikring matr. № 17|1872]]:
* 1. [[Jens Christian Lauritzen]] (1859-1908), ejede [[Kalvslund Mølle 1889 Jens Chr. Lauritsen matr. № 1b, 25 og 31|1889]]-[[Kalvslund Mølle 1895 Hans Christiansen matr. № 1b, 25 og 31|1895]]  [[Kalvslund Mølle]] og byggede vistnok senere [[Koldingvej 26, Kalvslund|Koldingvej 26]].
+
* 17 fag stuehus, hvoraf de 8 vestre fag beboelse og de øvrige 9 fag opført af nyt i år 1870 indrettet til bryggers og stald, i 1872 med 9 nyopførte fag, ialt 18 fag
* 1. Mette Kirstine Lauritsen (1861-), g. 1881 med Christian Christensen Andersen, toldofficiant i Ribe
+
* 9 fag østre længe kræstald og hølade, opført af nyt i år
* 1. Thomas Sørensen Lauritsen (1864-), [[Holleskov]]
+
* 17 fag nør længe med lo og lade, samt en køreport, tilbygget 1872 med 1 fag
* 1. Peder Christian Lauritsen (1867-1902), g. med Cecilie Christine Sørensen (1874-). Var gårdmand muligvis i Sønder Holsted og døde i Vejen, men blev ikke begravet der, enken g. 1902 med husmand Hans Rasmussen Hansen, [[Holsted]]
+
* 9 fag vestre længe lo og lade
* 1. Andreas Ludvig Lauritsen (1869-1904), broderen Thomas var [[Kalvslund 1904 Andreas Ludvig Lauritsen testamente|universalarving]]
 
* 1. [[Kristian Lauritsen]] (1872-1935), bestyrer af [[Tobøl Andelsmejeri]]
 
* (2.) Gjertrud Marie Madsen (1864-), g. 1886 med korporal [[Marius Thomasen Lund]], [[Tobøl]], senere toldofficiant ved [[Kalvslund Toldsted]]
 
* (2.) Andrea Nielsine Madsen (1870-), g. 1898 med [[Jens Sørensen Brok]], [[Villebølgård]]
 
  
== 1865 [[Kalvslund Ejerlav#Matrikel № 17, gård (præstefæstegård)|Kalvslund Ejerlav, matrikel № 17]] ==
+
=== [[Kalvslund 1890 Laurits Jensen konkurs|1890]] [[Lauest Jensen]]s 4 sønner ===
 
+
Konkursboet matr. 17a, m.fl. var [[Kalvslund 1890 Laurits Jensen konkurs|5. juli 1890]] på auktion og højestbydende var [[Lauest Jensen]]s 4 sønner Thomas, Peter Christian, Andreas Ludvig og Kristian, vist med købesummen 29.200 kr.
=== [[Kalvslund 1890 Laurits Jensens konkursbo|1890]] [[Lauest Jensen]]s 4 sønner ===
 
Konkursboet matr. 17a, m.fl. var [[Kalvslund 1890 Laurits Jensens konkursbo|5. juli 1890]] på auktion og højestbydende var [[Lauest Jensen]]s 4 sønner Thomas, Peter Christian, Andreas Ludvig og Kristian, vist med købesummen 29.200 kr.
 
  
 
=== [[Kalvslund 1910 Anton P. Bjørn gæld|1910]] [[Anton Peter Bjørn]] (1871-1955)===
 
=== [[Kalvslund 1910 Anton P. Bjørn gæld|1910]] [[Anton Peter Bjørn]] (1871-1955)===
Linje 119: Linje 130:
 
Overtog 1910 [[kreditforening]]sgælden ved [[panteforskrivning]] på lånet fra 1878 med tilbageværende beløb 17.192 kr. og indfriede lånet 1913.
 
Overtog 1910 [[kreditforening]]sgælden ved [[panteforskrivning]] på lånet fra 1878 med tilbageværende beløb 17.192 kr. og indfriede lånet 1913.
  
Udstykkede [[Kalvslund 1911 Anton P. Bjørn matr. № 17 og 12i ejendom|1911]], ved skrivelse af 3. marts 1909, fra gården:
+
Udstykkede [[Kalvslund 1910 Anton P. Bjørn matr. № 17 og 12i ejendom|1911]], ved skrivelse af 3. marts 1909, fra gården:
 
* matr. 12t og 17c Bredeskifte, Smalleskifte og V. Fælled til [[Søren Laugesen]], [[Kalvslund Møllevej 7, Kalvslund|Kalvslund Møllevej 7]]
 
* matr. 12t og 17c Bredeskifte, Smalleskifte og V. Fælled til [[Søren Laugesen]], [[Kalvslund Møllevej 7, Kalvslund|Kalvslund Møllevej 7]]
 
* matr. 17de Nr. Fælled og Tørkit (?) til Mads H. Madsen, [[Stens]]
 
* matr. 17de Nr. Fælled og Tørkit (?) til Mads H. Madsen, [[Stens]]
Linje 130: Linje 141:
 
* matr. 12i Vesterhede til [[Hans H. Brunsgaard]], [[Brunsgård, Kalvslund|Brunsgård]]
 
* matr. 12i Vesterhede til [[Hans H. Brunsgaard]], [[Brunsgård, Kalvslund|Brunsgård]]
  
==== [[Hans Feldtfos]] ====
+
=== [[Kalvslund 1912 Jens O. Hesselberg matr. № 17a gård|1912]] [[Jens Olesen Hesselberg]] (1852-1930) ===
Vistnok [[gårdbestyrer]], kaldtes 1912-1913 gdr. i [[Kalvslund]] by, blev derefter [[gårdejer]] i [[Stens]]
+
Gårdejer i [[Fæsted]]. Købesum 31.500 kr. for hovedparcellen.
 +
{{i|35}}
  
=== 1913 [[Jens Olesen Hesselberg]] (1852-1930) ===
+
Begravet på [[Sønder Hygum]] kirkegård.
Gårdejer i [[Fæsted]]. Købesum 31.500 kr. for hovedparcellen.
+
[//www.dk-gravsten.dk/kirkeg/Sdr-Hygum/Sdhyg_F048c.jpg]
* Ole Hesselbjerg (1884-1914), meldt savnet september 1914 i [[Frankrig]] som tysk soldat under [[1. verdenskrig]].
+
* Ole Hesselbjerg (1884-1914), meldt savnet september 1914 i [[Frankrig]] som tysk soldat under [[1. verdenskrig]]. [http://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder/hesselberg-ole-joergensen-1884-1914/]
 
* ''[[Niels Jacob Hesselberg]]
 
* ''[[Niels Jacob Hesselberg]]
 +
* Ellen Kjestine Hesselberg (1890-), g. med [[Hans Feltfos]], [[Koldingvej 89, Stensbæk]]
 
* ''[[Meta Marie Hesselberg]]
 
* ''[[Meta Marie Hesselberg]]
 
* Cæcilie Hesselberg (1895-), g. 1920 med [[Jens Simonsen Lautrup]], [[Sommervej 12, Kalvslund|Sommervej 12]]
 
* Cæcilie Hesselberg (1895-), g. 1920 med [[Jens Simonsen Lautrup]], [[Sommervej 12, Kalvslund|Sommervej 12]]
Linje 143: Linje 156:
 
===== [[Niels Jacob Hesselberg]] (1888-1922) =====
 
===== [[Niels Jacob Hesselberg]] (1888-1922) =====
 
[[Gårdbestyrer]] med søstrene som husholdersker.
 
[[Gårdbestyrer]] med søstrene som husholdersker.
 +
{{i|37}}
  
Død ugift 4. marts 1922 på [[Ribe Amtssygehus]], dagen efter han blev sparket af en hest.
+
Blev sparket af en hest og døde dagen efter 4. marts 1922 på [[Ribe Amtssygehus]].
 +
[//www.dk-gravsten.dk/kirkeg/Kalvslund/Kalvslund_A016b.jpg]
  
 
=== 1930 [[Meta Marie Hesselberg]] (1892-1968) ===
 
=== 1930 [[Meta Marie Hesselberg]] (1892-1968) ===
 
Overtog ved arveforlig efter faderens død.
 
Overtog ved arveforlig efter faderens død.
 +
{{i|39}}
  
Ugift.
+
Begravet på [[Kalvslund]] kirkegård.
 +
[//www.dk-gravsten.dk/kirkeg/Kalvslund/Kalvslund_A016c.jpg]
  
 
=== 1960 [[Jens Hesselbjerg Lautrup]] (1927-) ===
 
=== 1960 [[Jens Hesselbjerg Lautrup]] (1927-) ===
Linje 157: Linje 174:
 
=== 1984 [[Niels Lautrup]] ===
 
=== 1984 [[Niels Lautrup]] ===
  
[[kategori:Annexgård, Kalvslund| ]]
+
[[kategori:Anneksgård, Kalvslund| ]]
 
[[kategori:Kalvslund Ejerlav]]
 
[[kategori:Kalvslund Ejerlav]]
 
[[kategori:Gård]]
 
[[kategori:Gård]]

Nuværende version fra 2. sep 2019, 03:10

Anneks til Hjortlund Præstegård[redigér]

1599 'præstens tjener'[redigér]

'Præstens tjener, som sidder udi præstens gård: 4 otting'. (Kalvslund sogn under Ribe Kapitel).

1649 'annexpræstegård'[redigér]

'Har en halv gårds avling (er i forleden førte tid med sine bymænd og naboer, fromt for andre, hel udplyndret og forarmet af ryttere og soldater, af hvilke de endnu ideligen besøges). Skylder til præsten 3 ørtug korn, halvt rug, halvt byg. Skulle og tjene præsten med 6 eller 8 dages arbejde i høsten'.

1659 ødelagt[redigér]

Ifølge 'Almindelig dansk Præstehistorie' af S. V. Wiberg: 'Kalvslund var hovedsognet til 1659, da præstegården ødelagdes'. 'Præstegården i Kalvslund blev ødelagt'.

Dette stemmer dog ikke overens med, at Hinrick Holthus i 1489 nævntes som katolsk præst i Hjortlund og beskrivelsen fra 1649, da præstegården var i Hjortlund.

Fortællingen om præsten Bertel Sture, som døde i den mere end bedrøvelige krigstid 1659, og efterfølgeren Bertel Jørgensen Struch, som skulle have flyttet præstegården herfra og til Hjortlund, kan altså ikke bekræftes af kilderne.

1666 Carl Christensen (-1713)[redigér]

Fra Kalvslund, fik 1666 en brøde, vidnede i stolestadestriden 1694 og kunne huske 40 år tilbage, ottemand 1702-1713. [1]

Carl og hustru sikredes 1704 bestandig livsophold hos deres afdøde eneste datters mand Niels Tøgersen, ligesom de havde gjort, mens datteren og svigersønnen havde levet sammen gennem 14 års kærligt og venligt ægteskab.

1690 Niels Tøgersen (1669-1731)[redigér]

Vistnok storebror til Niels Tøgersen i Hjortvad med samme navn, og dermed søn af sognefoged Tøger Nielsen i Hjortvad. [2]

Denne eller den anden Niels Thøgersen antog 1699 ryttergården Toften.

Lovede 1704 sin afdøde kones forældre livsvarigt ophold på gården. Må være den i 1708 omtalte hyremand som årligt betalte præsten 10 rd. i hyre for annexpræstegården og den 1709 omtalte annekstjener som årligt til præsten betalte 15 sletdaler.

1731 Morten Madsen (1701-1778)[redigér]

Søn af Mads Sørensen i Hjortvad og søstersøn til Niels Tøgersen. [3]

  • Peder Mortensen
  • ? Dorthe Mortensdatter (1737-1779), g. 1758 med Mickel Pedersen, Kalvslund, beslægtede i 3. led. Dorthe er ikke fundet døbt i Kalvslund og kan være adopteret eller måske er det en forglemmelse i kirkebogen. Døtrene Maren og Kirsten blev gift med deres fætter Niels Pedersen, se nedenfor.
  • Kirsten Mortensdatter (1741-1776), g. 1770 med fætteren Mads Tøgersen (1740-1803), degn i Hjortlund

1753 Peder Mortensen (1731-1755)[redigér]

Begravet straks efter påsken 1755, 24 år gammel. [4]

1755 Kirsten Nielsdatter (1727-1779)[redigér]

Gift 1754 med fætteren Peder Mortensen og som enke gift 1756 med Knud Simonsen. [5]

1756 Knud Simonsen (1730-1788)[redigér]

Vistnok søn af Simon Knudsen, Hygum. [6]

Overtog muligvis først 1771, da han udbetalte arv til Dorethea Mortensdatter og Kiersten Mortensdatter, som var født på gården.

Arveskiftede 1780, lånte 94 rd. af stedsønnen Niels Pedersen og trolovedes samme år med Gæske Kirstine Hansdatter.

1788 Gæske Kirstine Hansdatter (1750-1825)[redigér]

Knud Simonsens enke af 2. ægteskab var datter af Hans Ebbesen i Kalvslund. [7]

Enken lovedes 1792 af stedsønnen, at når hun ej lyster længere at blive hos ham på mad og mål, skal der østen gården opbygges 6 fag aftægtshus.

  • 2. Hans Knudsen (1784-1860). Efter moderens overtagelse 1806 drev Hans gården sammen med broderen Mads, og opholdt sig ved sin død på gården.
  • 2. Mads Knudsen. I en udvurdering 1819 fra det kongelige amthus i Haderslev mod Mads Knudsen i Kalvslund, angående et gældsbevis som moderen ikke kendte til, blev parterne forliget, at debitor Mads Knudsen og kurator Gedske Knudsenke betaler de med omkostninger nu 63 rd. i 3 rater. Ifølge gældsbeviset havde Gedske Knudsenke 1816 mod æresfortabelse forsikret at betale 22 rd. på hendes svogers Johan Eikarts vegne.

1792 Peder Knudsen (1756-1816)[redigér]

Fik 1803 en brøde på 24 sk. efter en udeblivelse. [8]

Solgte 1806 noget mose med tørvegravning i Kalvslund Mose, som 1812 solgtes videre.

Død som ungkarl og aftægtsmand.

1806 Gæske Kirstine Hansdatter (1750-1825)[redigér]

Knud Simonsens enke fæstede 1806 stedsønnen Peder Knudsens ½ pastorat-anneksgård i Kalvslund og købte den for 1.000 rd., mod aftægt tilskrevet ved kontrakt 1792.

I den tilskrevne aftægtskontrakt 1806 lovede stedmoderen, at når stedsønnen Peder Knudsen ikke længere vil gå i gården på mad og mål, at opbygge ham et 6 fag aftægtshus norden og vesten for den nør lade, til Peder Nielsens toft i øster og vester med enderne.

Lånte 1815 80 rd. af Kalvslund Kirke og 1818 160 rd. af Hjortlund Kirke.

1825 Jens Christian Westergaard Pedersen (1797-1852)[redigér]

Søn af Peder Pedersen Vestergaard i Roager. [9]

Gift 1825 med Ann Lucie Lauritzdatter (1803-1837), datter af Lauritz Hansen i Obbekær og som enkemand gift 1840 med Mariane Madsdatter.

Købte ½ fæstegården af arvingerne for købesummen 560 rd. med alt, dog undtagen huset på den østre side marken, som ifølge kontrakten 1825 må være hjemfaldet gården efter Hans Knudsens død 1860, og Mads Knudsens enke Kirstine Knudsen, f. Frandsdatter, skulle have et forsvarligt værelse i huset eller på gården til sin død 1871.

Var 1830 indblandet i en sag om fordeling af vejarbejde mellem de andre bønder i Kalvslund.

Druknede 1852 i åen.

  • 1. Lauest Jensen
  • 1. Lovise Hedevig Jensdatter (1833-), g. 1865 med Peder Jepsen, Kjærgård Mark, senere husmand på Darum Nørremark

1852 Mariane Madsdatter (1806-)[redigér]

Datter af Mads Hermansen, Plovstrup. [10]

Enkens arvepart var 984 mark 14⅓ sk. og parterne blev enige om, at hun i stedet for aftægt in natura af gårdsbesidderne skulle erholde årlig 30 rd. cour. og ophold på gården.

  • 2. Mads Hermansen Jensen (1841-), ukendt
  • 2. Christian Peter Jensen (1846-), ukendt
  • 2. (Abelone) Lone Marie Jensen (1849-), afkald 1867

1853 Lauest Jensen (1826-1908)[redigér]

Gift 1858 med Maren Thomsen (1831-1874) fra Vejrup. Som enkemand gift 1879 med Maren Nielsen, f. Andersdatter Friis (1826-1909), oprindeligt fra Årre, men enke efter Mads Nielsen, Bække. [11]

Ejede 1877-1889 Kalvslund Mølle og Koldingvej 42, men gik 1890 konkurs, blev dog boende.

1865 Kalvslund Ejerlav #17[redigér]

I 1865 overført fra Kalvslund Herred til Ribe Herred som matr. 17.

Brandforsikring 1870 og 1872:

  • 17 fag stuehus, hvoraf de 8 vestre fag beboelse og de øvrige 9 fag opført af nyt i år 1870 indrettet til bryggers og stald, i 1872 med 9 nyopførte fag, ialt 18 fag
  • 9 fag østre længe kræstald og hølade, opført af nyt i år
  • 17 fag nør længe med lo og lade, samt en køreport, tilbygget 1872 med 1 fag
  • 9 fag vestre længe lo og lade

1890 Lauest Jensens 4 sønner[redigér]

Konkursboet matr. 17a, m.fl. var 5. juli 1890 på auktion og højestbydende var Lauest Jensens 4 sønner Thomas, Peter Christian, Andreas Ludvig og Kristian, vist med købesummen 29.200 kr.

1910 Anton Peter Bjørn (1871-1955)[redigér]

Fra Kirkeby, Farup.

Overtog 1910 kreditforeningsgælden ved panteforskrivning på lånet fra 1878 med tilbageværende beløb 17.192 kr. og indfriede lånet 1913.

Udstykkede 1911, ved skrivelse af 3. marts 1909, fra gården:

1912 Jens Olesen Hesselberg (1852-1930)[redigér]

Gårdejer i Fæsted. Købesum 31.500 kr. for hovedparcellen. [12]

Begravet på Sønder Hygum kirkegård. [13]

Niels Jacob Hesselberg (1888-1922)[redigér]

Gårdbestyrer med søstrene som husholdersker. [15]

Blev sparket af en hest og døde dagen efter 4. marts 1922 på Ribe Amtssygehus. [16]

1930 Meta Marie Hesselberg (1892-1968)[redigér]

Overtog ved arveforlig efter faderens død. [17]

Begravet på Kalvslund kirkegård. [18]

1960 Jens Hesselbjerg Lautrup (1927-)[redigér]

Senere Sørendalsvej 8, matr. 7m.

1984 Niels Lautrup[redigér]