Forskel mellem versioner af "Zeppelin L 4 Børsmose Strand og Nordsøen 17. feb. 1915"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 6: Linje 6:
 
{{ls| base | 2. sep. 1914 [[Fuhlsbüttel Luftskibshavn|Fuhlsbüttel]] ([[Hamborg]]) }}
 
{{ls| base | 2. sep. 1914 [[Fuhlsbüttel Luftskibshavn|Fuhlsbüttel]] ([[Hamborg]]) }}
 
{{ls| togter | 49 }}
 
{{ls| togter | 49 }}
{{ls| angreb | 19. januar 1915 [[Norfolk]] }}
+
{{ls| angreb | [[Luftskibsangreb#19. januar 1915|19. januar 1915]] [[Norfolk]] }}
 
{{ls| skæbne | Nødlanding 17. feb. 1915 på<br> [[Børsmose Strand]], men lettede og<br> forsvandt sporløst med 5 ombord }}
 
{{ls| skæbne | Nødlanding 17. feb. 1915 på<br> [[Børsmose Strand]], men lettede og<br> forsvandt sporløst med 5 ombord }}
 
{{ls | }}
 
{{ls | }}

Versionen fra 2. aug 2015, 12:00

Luftskib L 04     ←     L 3     ←     Luftskib L 4 (LZ 27)     →     L 5
Type Zeppelin M-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 18. aug. 1914
Lufthavn 2. sep. 1914 Fuhlsbüttel (Hamborg)
Flyvninger 49
Angreb 19. januar 1915 Norfolk
Skæbne Nødlanding 17. feb. 1915 på
Børsmose Strand, men lettede og
forsvandt sporløst med 5 ombord
Periode 1. sep. 1914 - 17. feb. 1915
Tur ?-49
Kommand. Zdenko Magnus v. Platen (-49)
1. officer 1. sep. 1914 Werner Petersen (-16)
8. sep. 1914 Kruse (17-49) [1]
Styrmand Grumm
Maskinme. Ernst Eckert †
Højderor Ruskowski
Wick
Ror Steinmann
Vahl
Maskinist Bossler
Max Breuer †
Georg Gräff †
Franz Kunze †
Wende
Wenzel
Telegrafist Spieler
Sejlmager Abshagen
Ukendt Johann Reuters †

Marineluftskib L 4 (LZ 27) blev bygget i 1914 af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen som et luftskib i zeppelin M-klassen. Sammen med L 3 deltog det i 1. verdenskrigs første luftangreb mod England, men de blev begge 17. februar 1915 på et opklaringstogt over Nordsøen overrasket af modvind og sne fra syd og måtte nødlande. For L 4's vedkommende lykkedes det 11 ombordværende at hoppe af på Børsmose Strand, men de sidste 5 forsvandt sporløst med luftskibet ud over Nordsøen. Den overlevende besætning sattes under internering i krigsneutrale Danmark.

Kapitänleutnant grev Zdenko Magnus von Platen-Hallermund og Oberleutnant zur See Werner Petersen overtog 1. september 1914 luftskibet, som dagen efter stationeredes i Fuhlsbüttel, men allerede ugen efter afløstes Petersen af Leutnant zur See Kruse. [1]

Første luftangreb mod England nogensinde 19. januar 1915

Som reaktion på det britiske vandflyver-angreb mod Cuxhaven juledag 1914 gav kejser Wilhelm 2. den 9. januar 1915 tilladelse til at indlede luftangreb mod Storbritannien og den 19. januar kl. 11 afgik luftskibene L 3 (Fritz) og L 4 fra Fuhlsbüttel mod Humber-fjorden (Grimsby).[2] Fra starten ledede luftskibschef Peter Strasser selv dette allerførste luftangreb ombord på L 6 lettet fra Nordholz og med kommandant von Buttlar, men L 6 fik tekniske problemer og måtte vende om undervejs. På grund af nordenvind dirigeredes L 3 og L 4 i stedet mod Norfolks nordøstkyst, som L 4 krydsede kl. 19.55 ved Bacton og drejede vestpå, hvorimod L 3 drejede sydpå for at bombe Great Yarmouth. [3] [4] [5] [6] [7] [8]

L 4 kastede kl. 20.45 sin første lysbombe og 2 brandbomber over Sheringham, fløj derpå ud over havet og en time senere ind over land ved The Wash-bugten, hvor bomber kastedes over Brancaster, Heacham og Snettisham. Luftskibet fløj videre sydpå lige vest om det kongelige slot Sandringham House mod den lysende by King's Lynn, hvor omkring kl. 22.50 kastedes 8 bomber. Værst gik det ud over huse i Bentinck Street, hvor den 26-årige krigsenke Alice Gazely og den 14-årige dreng Percy Goate ifølge den officielle forklaring dræbtes af shock. Desuden blev 13 såret i byen. [9] [10]

På hjemturen direkte mod øst kastedes ikke flere bomber, selvom der passeredes over Norwich, der var mørkelagt og dækket af tåge. Ved passage kl. 0.30 over Great Yarmouth kom RNAS' fly ikke afsted, efter de havde været kaldt i luften under L 3's bombardement 4 timer tidligere, hvorfor luftskibene nåede sikkert hjem til basen i Fuhlsbüttel.

Nødlanding på Børsmose Strand 17. februar 1915

L 3 og L 4 lettede fra Fuhlsbüttel den 17. februar kl. 4 om morgenen, for at rekognoscere ud for den norske kyst. Det tyske dampfragtskib Rubens var på vej ad denne rute med forsyninger til kolonien Tysk Østafrika, som forsvaredes af generalmajor Paul von Lettow-Vorbeck, og luftskibene skulle holde øje med at den britiske flåde ikke kom i vejen.

L 4 med kommandant von Platen og officer Kruse udførte opgaven, men på hjemvejen trak en uventet en snestorm op fra syd og L 4 fik problemer med motorerne, mens L 3 nødlandede på Fanø. Fra L 4 sendtes kl. 17.25 signal om, at en motor var mistet og kl. 18.30 var en anden motor slukket, muligvis på grund af benzinmangel. Kun motoren i førergondolen virkede endnu og det var umuligt at nå luftskibsbasen i Tønder, hvor 2 nye knap nok færdigbyggede luftskibshaller stod klar med nødberedskab.

Kommandant von Platen søgte mod Blåvandshuk, men sneen tyngede så meget han til sidst måtte forsøge nødlanding på Børsmose Strand. Ved landingen, vistnok i den let isdækkede strandkant, blev L 4's forparti og førergondol godt smadret, så træværket splintredes og aluminiumsskelettet bøjedes. Der lykkedes for 11 personer at hoppe overbord, men én fra så stor højde, at han brækkede et ben og måtte hjælpes i land af en kammerat. I forvirringen glemte man fra førergondolen at åbne gascellernes ventiler og med tilbageværende 4 eller 5 maskinister ombord i den bagerste gondol steg luftskibet lettet for vægt hurtigt igen til vejrs i over 100 meters højde ud over havet. Fra den højde turde mandskabet ikke hoppe og både de og luftskib L 4 forsvandt sporløst. De 5 forsvundne, som formodedes druknet, blev den kejserlige marines luftskibsdivisions første ofre under verdenskrigen. [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17] [18]

Vraget sunket nær Norge?

Den dansk-amerikanske avis den Danske Pioneer skrev fejlagtigt, at L 4 var et Parseval-luftskib og nødlandingen skete i havet 10 sømil udfor kysten, hvor en tililende trawler reddede 11 af den 16 mand besætning, mens 5 druknede. Et luftskib i nødtilstand observeredes tilsyneladende fra Oksøy fyr ved Kristiansand, hvor man formodede det drejede sig om L 4. [19] [20] [21]

I Nordsøen på position 56.19 N og 08.20 Ø ud for Fjand blev der på 18 meter vand i 1960-erne fisket vragdele op stemplet den kejserlige marine, som kan stamme fra en zeppeliner, muligvis L 4. [22]

Internering i Odense og Ålborg

De overlevende udgav sig først for at være fiskere, for derfor at undgå at blive arresteret, men senere indrømmede de sandheden. De blev først interneret i Varde, men samledes så med besætningen fra L 3, som samme eftermiddag var nødlandet på Fanø. På den danske regerings ordre sendtes de 2 besætninger et par dage efter til internering ved 6. infanteriregiment i Odense så længe krigen ville vare.

Dog interneredes kaptajnløjtnant von Platen sammen med en løjtnant Pzygode i Ålborg, hvorfra de 19. december 1917 flygtede på cykel under påskud om at lede efter Pzygodes gravhund. Det lykkedes von Platen uantastet at nå friheden i Hamborg.

Søløjtnant Kruse blev løsladt og var fra 1. april 1918 1. officer på luftskib L 60, indtil det brændte ved angrebet på luftskibsbasen i Tønder 19. juli 1918. Han fungerede også som hjælpe-personale til den tyske marineattaché for de nordiske lande, hauptmann von Neergard i København. [1] [23]

Eksterne links