Herbert Ehrlich

Herbert Ehrlich (20. marts 1884 Dresden – 12. december 1921 Schwenningen) var en tysk kaptajnløjtnant, som under 1. verdenskrig var kommandant på luftskibene L 5, L 17, L 35 og L 62.

Underviser på marineskolen i Cuxhaven

Herbert Ehrlich var søn af viceadmiral Alfred Ehrlich, som også deltog i 1. verdenskrig.

Han undervistes på gymnasierne i Kiel og Eutin inden han 1901 indtrådte i den kejserlige marine. Senere blev han overlærer på marineskolen i Cuxhaven og tildeltes 12. aug. 1914 Jernkorset af 2. klasse.

Stationeret med L 5 i Fuhlsbüttel og Seddin

Kaptajnløjtnant Ehrlich overtog 15. juli 1915 sammen med 1. officer Werner Dietsch kommandoen over luftskib L 5, som de 14. juli 1915 flyttede fra Fuhlsbüttel til Seddin i Bagpommern, hvorfra luftskibet udførte følgende opklaringstogter ved den baltiske front:

• 19. juli om morgenen, afbrudt af regn og tåge.
• 20. juli kl. 7.30 sammen med krydseren SMS Thetis. Der sås en del andre skibe, men på grund af manglende information og lighed med 10. flotille udløstes ikke skud og kl. 17 vendte de hjemad.
• 22. juli fra Zerell (Sääre) på sydspidsen af Øsel over strædet ned til havnebyen Liepāja, hvor der var tåge og lave skyer.

2. aug. 1915 Bombning af Lyserort og Zerell

Om formiddagen den 2. august 1915 opdagede Ehrlich vistnok syd for Gotland 2 russiske ubåde af typen alligator med periskopet oppe, men nåede ikke at angribe inden de dykkede. Heller ikke 2 tilkaldte jagerfly fandt ubådene.

Ved 12-tiden angreb luftskibet fra 800 meters højde Lyserort nord for Windau (havnebyen Ventspils i Letland) og Zerell-sydspidsen på Øsel, hvor fjenden svarede igen, men pga. afstanden var skaden harmløs. Derimod indledte russiske fly forfølgelse, som varede mere end en halv time, inden luftskibet efter tilkaldt beskyttelse fra krydseren SMS Augsburg mod vest, endelig slap væk.

6. aug. 1915 Bombning af Dünamünde og nødlanding

Ehrlich rekognoscerede 6. august 1915 over Riga-bugten, da han besluttede at udnytte de lave skyer og dagslyset til at bombardere fæstningen Dünamünde (Daugavgrīva) ved Østersø-kysten nordvest for Riga, men luftskibet ramtes af russisk antiluftskyts vistnok fra Dünamünde og Mitau i Kurland (Jelgava i Letland) og et besætningsmedlem blev såret.

Det lykkedes at nødlande ved Plungiany (Plungė i det tysk-besatte Litauen), hvor luftskibet demonteredes.

Et par dage senere begyndte slaget om Riga-bugten.

Stationeret med L 17 i Nordholz

Den 22. oktober 1915 tiltrådte kaptajnløjtnant Ehrlich som kommandant og premierløjtnant Dietsch som 1. officer ombord på L 17, som samme dag stationeredes i Nordholz.

31. januar/1. februar 1916

Natten mellem 31. januar og 1. februar 1916 deltog L 17 fra basen i Nordholz i et bombetogt med 9 marine-luftskibe mod England. L 17's rute kendes ikke, men det formodes, at mindst et af luftskibene L 15, L 16 og L 17 fløj syd om Leicester. På togtet, der egentlig var planlagt mod Liverpool, deltog også L 19 (Odo Löwe) og L 20 (Stabbert) fra Tønder og L 21 (Max Dietrich) fra Nordholz, der alle kastede bomber over English Midlands, men L 19 forliste på hjemturen i Nordsøen.

Natten mellem 1. og 2. april skulle L 17 have deltaget i et angreb mod London, men fløj på grund af vejrforholdene længere nordpå og fik sydøst for Hornsea i East Yorkshire motorproblemer og vendte hjem efter at have kastet bomber i havet.

24./25. april 1916

Natten mellem 24. og 25. april var planlagt et bombetogt med 6 marineluftskibe mod London, men modvind gjorde det umuligt og de koncentrerede sig i stedet om East Anglia, men L 17 krydsede dog som sidste luftskib kl. 1.40 kysten nord for Skegness i Lincolnshire og vendte om efter 25 minutter. Der kastedes ikke ret mange bomber og størst skade skete i Lowestoft omkring kl. 4, formentlig ved bomber kastet af L 21 (Max Dietrich). Samtidig foretog tyske skibe bombardement af Yarmouth og Lowestoft. L 9 (Stelling) deltog ikke i bombardementet, men rekognoscerede ud for kysten og blev ud på morgenen beskudt med pile fra jagerfly, men slap uskadt.

2./3. maj 1916

Natten mellem 2. og 3. maj 1916 deltog L 17 i et bombetogt med ialt 9 luftskibe, heraf 7 fra Nordholz, og krydsede North Yorkshires kyst ved Saltburn-by-the-Sea. Øst for mod Skinningrove kastedes 13 højeksplosive og 4 brandbomber over Carlin How, som ødelagde 6 beboelseshuse og skadede flere, men ingen personer dræbtes. L 17 fortsatte ind over North York Moors tiltrukket af hedebranden ved Danby, antændt af en brandbombe kastet af L 23 (von Schubert) og forstærket af L 16 (Werner Petersen). Her kastede L 17 et ukendt antal højeksplosive bomber og vendte derefter østover og hjemad med passage henover Whitby.

Samme nat deltog L 21 (Max Dietrich) fra Nordholz og forvoldte stor ødelæggelse i York. Fra luftskibsbasen i Tønder deltog L 20 (Stabbert), som måtte opgive hjemturen fra Skotland og nødlandede i stedet nær Stavanger i Norge.

Under søslaget ved Jylland 31. maj/1. juni 1916 skulle L 11 og L 17 have været på rekognoscering fra Nordholz, men sidevind gjorde det umuligt for dem at komme ud af deres haller og i stedet sendtes L 21 og L 23 afsted fra den derværende drejeskivehal. Ifølge en anden kilde skal L 17 efter midnat have afsøgt området 50 miles sydsydvest til vestnordvest for Horns Rev.

Dagene op til 2. august 1916

HMS Vindex var fra 29. juli 1916 klar til med en times varsel at rykke ud fra Harwich med 2 Bristol Scout biplan ombord

Natten mellem 28. og 29. juli 1916 mislykkedes et angrebsforsøg mod England med 11 luftskibe, fordi det var alt for tåget. L 17 nåede den engelske kyst, men vendte om, og kun L 13 nåede langt ind over land.

Natten mellem 31. juli og 1. august deltog L 17 i et bombetogt med 8 luftskibe. Det var igen meget tåget, men en enkelt bombe, som næsten helt sikkert kastedes af L 17, ramte ved RFC's flyveplads Mattishall vest for Norwich i Norfolk. Et fly som sendtes i luften, styrtede efter 14 minutter ned og piloten døde. Det har ikke været muligt at finde nærmere oplysninger. Ingen andre luftskibe forvoldte større skade. På Mattishalls nu helt nedlagte flyveplads skete også en dødsulykke 24. september 1916, da en pilot brændte ihjel under et uheld ved takeoff.

Om aftenen den 2. august 1916 observerede RNAS et luftskib på vej mod England og sendte lidt før kl. 19 et Bristol Scout D biplan afsted fra dækket på hangarskibet HMS Vindex, i øvrigt verdens første flyangreb med takeoff direkte fra et skibsdæk. Under eftersøgningen opdagede pilot C.T. Freeman 2 andre luftskibe på 10 og 20 miles afstand og satte kurs mod det første (vistnok L 17). I 500 fods højde over luftskibet kom han på skudhold og affyrede 3 runder med 1 punds 'ranken dart'-pile, men først i sidste runde ramte en pil luftskibet og opsendte en mindre røgsky. Luftskibet tabte 1 km i højde, men sattes ikke i brand og søgte østpå, mens flyet satte kurs mod hangarskibet. Vistnok pga. benzinmangel satte flyets motor ud og Freeman måtte lande i havet nær det hollandske Noord-Hinder fyrskib, men var heldig at blive samlet op af et belgisk skib. En anden kilde siger de fleste luftskibe i angrebet den nat ankom til East Anglia mellem kl. 23.45 og 01 og at L 17 blev set over byen Eye (vistnok i Suffolk). En tredje kilde siger, at L 17 blev angrebet i august 1916 af en Bristol Scout, men ingen skade rapporteredes.

Samme våben brugtes også 25. april 1916 mod L 9 (Stelling) uden held.

Ved admiralstaben i Wilhelmshaven

Fra juni til november 1918 arbejdede han for admiralstaben i Wilhelmshaven.

Efter krigen studerede han økonomi og tysk sprog i Leipzig, men han døde efter en kirurgisk operation.

Noter

• Kapitänleutnant Herbert Ehrlich - luftschiff.de