Felix Pietzker
Felix Pietzker (5. februar 1879 Nordhausen i Thüringen – 17. oktober 1913 Johannisthal ved Berlin) var marinebygmester indenfor skibe, ubåde, fly og luftskibe med speciale i styrkespørgsmål. Hans sidste værk var Luftschiffbau Zeppelins hidtil største konstruktion marineluftskib L 2, som pludselig eksploderede på en prøvetur, mens han var ombord. Alle ombordværende omkom.
Indholdsfortegnelse
Karriere[redigér]
Efter gymnasiet studerede Pietzker skibsbygning på Technische Hochschule Charlottenburg, hvor han bestod byggelederprøven. I oktober 1903 indtrådte han i den Kaiserliche Marine og efter 3 års læretid i Wilhelmshaven og eksamen udnævntes han 8. december 1906 som Schiffsbaumeister. I starten af 1907 overflyttedes han til Reichsmarineamtets konstruktionsdepartement og fik overdraget bearbejdning af styrkespørgsmål. [1]
Udenfor de tjenstlige rammer underviste han i styrkespørgsmål fra 1908 som privatdocent i Charlottenburg og Danzig. I 1911 sendtes han en tid til Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen for at studere byggeri af luftskibe og 1. oktober til Danzig, hvor han på ubådsværftet blev værkfører, men kaldtes i slutningen af januar 1912 tilbage til Reichsmarineamtet, for at hjælpe med udviklingen af luftskibe.
Samme år arbejdede han med byggeri af flyvemaskiner og uddannedes i at flyve hos Albatrosværket i Johannisthal. Som sagkyndig kaldtes han til marineflyverstation Putzig i Pommern (nord for Gdynia), hvor han selv byggede en endækker med hvilken han som den første tyske marineofficer udførte større flyvninger over hav. Han sentes på længere tjenestlige studierejser til Paris, Monaco og Deauville, for at observere udenlandske vandflyvere og hans bedømmelser værdsattes altid af Reichsmarineamtet ved køb af marineflyvemaskiner.
L 2's eksplosion i Johannisthal[redigér]
Pietzker var i samarbejde med ved Luftschiffbau Zeppelin med til at designe byggeriet af luftskib L 2 til militære formål og var vistnok med ombord på dens overflytningsfart 20. sep. 1913 til Johannisthal under ledelse af kaptajn Hans Gluud.
I overdragelsesfasen til marinen var det Pietzkers job at finde eventuelle fejl og mangler og han befandt sig derfor ombord på L 2's skæbnesvangre prøvetur 17. okt. 1913, da luftskibet eksploderede over Johannisthal. [2] [3]
Hustruen Frieda ilede til ulykkesstedet og identificerede ved hjælp af vielsesringen det forbrændte lig af hendes ægtemand.
Post mortem udgaves 2 afhandlinger skrevet af Pietzker. [4] [5]
Familie[redigér]
Felix Pietzker var søn af matematik-professor og medlem af Landdagen dr. Friedrich Pietzker, fra Nordhausen.
Lidt vest for Johannisthal bosatte Felix Pietzker sig med hustruen Frieda f. Knaths, først på Kaiserallee 159 i Wilmersdorf, senere Seestraße 9 i Südende. Enken stod tilbage med en datter og en søn og giftede sig siden, efter familiært pres, med Felix's bror Karl Pietzker.
I 100-året for ulykken har barnebarnet Andreas Meckel bosat i Freiburg fortalt bedstefaderens historie til adskillige tyske aviser. [6] [7] [8]
Noter[redigér]
- ↑ Felix Pietzker - Jahrbuch der Schiffbautechnischen Gesellschaft, fünftzehnter Band, 1914
- ↑ Die Persönlichkeit der Opfer - Berliner Tageblatt 17. okt. 1913 aften
- ↑ L2 Die Abnahme-Kommission - zeppelin-luftschiff.com
- ↑ Festigkeit der Schiffe, af Felix Pietzker (1914/2010). ISBN 978-3861950202
- ↑ Beziehungen zwischen Luftschiffbau und Schiffbau, af Felix Pietzker (1913/2013). ISBN 978-3662265864
- ↑ Luftschiff-Unfall: Die vergessene Katastrophe - Berliner Zeitung 16. okt. 2013
- ↑ Luftschiff-Unglück vor 100 Jahren: Ein Traum der Lüfte explodiert - Frankfurter Allgemeine Zeitung 16. okt. 2013
- ↑ Als vor 100 Jahren das Luftschiff "L2" über Berlin explodierte - Berliner Morgenpost 17. okt. 2013
| ||||||
