Forskel mellem versioner af "L 3 og L 4 Vestkysten 1915"

Skift til: navigering, søgning
m
m
(Ingen forskel)

Versionen fra 11. jul 2017, 22:49

Et Zeppelin-luftskib i brandFanø

2 Zeppelinere, der kom sydfra, passerede i morges vest for Fanø for nordgående. Den ene af dem sås for hjemgående ved 1-tiden i eftermiddag, og den anden passerede ved 5-tiden i eftermiddag igen vest for Fanø for sydgående. Vejret, der i formiddags var klart og stille, var i eftermiddags tåget og noget blæsende.

Kl. 5¾ meldes:

Zeppelineren er gået ned på stranden mellem Kurhotellet og nordenden af Fanø og står i brand.

Besætningen, 14 mand, deriblandt 2 officerer, er reddede og vil blive internerede i Nordby.

Der er sat militær vagt ved det brændte luftskib.

Zeppelin-luftskib »L 3« gået ned og brændt på Fanø

Besætningen stikker selv ildluftskibet

Som meddelt i aftes passerede 2 zeppelinere, der kom sydfra, i går formiddags vesten om Fanø for nordgående. Den ene sås for hjemgående klokken 1 om eftermiddagen, den anden landede henved 6 tiden i aftes på Fanø strand og stod kort efter i brand, der totalt ødelagde skibet.

Så snart meldingen om Zeppelinerens landing tilgik os, tog vi derover, og de af os anstillede undersøgelser gav følgende resultat:

Luftskibets navn er „L 3“. Det gik fra Hamborg i går morges kl. 4. Allerede i går formiddags ud over Nordsøen gik den ene motor i stå og i går eftermiddags standsede også de to andre, således at luftskibet drev for den stærke blæst sydpå. Kommen i nærheden af Fanø besluttedes det at lande og kl. ca. 5¾ foretoges landingen på Fanø strand 15-1700 alen nord for Kurhotellet. Skibet slæbte et stykke hen ad sit anden, før det lykkedes at forankre det. Besætningen, ialt 16 mand, består af kaptajnløjtnant Fritz, der er fartøjets chef, oberløjtnant von Lyncker, 2 dæksofficerer og 12 underofficerer.

Efter landingen lukkede skibschefen benzinen ud, hvorved der skete en antændelse, som forplantede sig til gassen, og i et nu var hele det mægtige fartøj ét vældigt flammehav, i løbet af kort tid var alt fortæret af flammerne og kun det nøgne vældige aluminiumsskelet var tilbage.

Kaptajnløjtnanten satte med vilje ildluftskibet for, som han ytrede til de tilstedekomne, at forhindre, at fartøjet skulde drive længere ind på land og mulig anrette ødelæggelse på bygninger og lignende. Forøvrigt var „L 3“ allerede forinden så medtaget af turen, at det brækkede midt over ved landingen.

I luftskibet fandtes foruden en del maskingeværer flere bomber, som imidlertid blev uskadeliggjort ved at fjerne tændingen.

Straks efter landingen indfandt løjtnant Nielsen sig i spidsen for flere soldater for at holde vagt ved vraget.

Det vældige bål, der kunde ses viden om, samlede hurtig en stor mængde mennesker.

Besætningen interneres og forhøres

Med båden kl. 6.15 ankom politimester Esmann, ledsaget af en fuldmægtig, og optog forhør over kaptajnløjtnant FritzHotel Færgegården, hvortil „L 3“ besætning blev ført og hvor den foreløbig blev interneret, indtil der er truffet nærmere bestemmelse om dens fremtidige opholdssted.


Vi talte med flere af de tyske underofficerer ude på stranden, før de blev sat under bevogtning. De var livlige og meget meddelsomme, intelligente og flinke mennesker, som det var. De fortalte, at turen havde været meget hård og at de under den opståede snestorm havde haft den største udsigt til at ende deres liv på havets bund. Det var en ren tilfældighed, at de nåede land, uden at de dog vidste, hvor de var. En af deltagerne havde været med den 15. januar ved Yarmouth og havde fra dette togt sammen med 9 andre underofficerer erhvervet jernkorset. Den pågældende underofficer havde som souvenir derfra desuden et læder cigarfuderal forsynet med jernkorset en minirature og med påskrift 'Yarmouth 15. 1. 15".

Talte man med dem om krigen, fremgik af alle udtalelserne den sikre forvisning, at tyskerne vil sejre. Russerne var allerede fuldstændig kaput, mente man.

Ja, men hvad mener de om englænderne, indkod vi?

En sejrssikker flyver rystede energisk på hovedet som svar og slog afværgende ud med hånden.

Vi spurgte om, hvilken kapital den ødelagte zeppeliner repræsenterede.

Med tilbehør har den en værdi af 900,000 mark, svarede flyverne.

Nu ligger vraget på stranden og er intet værd. Også alt træværket brændte og sendte et mægtigt bål ind over øen i det forrygende vejr, der yderligere gav uden kraft.

Allerede kl. 10-11 i går formiddag havde skibet sat kursen mod syd. Landingen på Fanø var en ren og skær nødlanding; var den ikke bleven foretaget, ville alle 16 mand utvivlsomt være omkomne i havet.

Man hævder energisk, at skibet var brækket midt over, før man stak det i brand. At det er brækket ses også deraf, at en del af skelettet står i vinkel med den øvrige del.

På stranden, på vejene og udenfor „Hotel Færgegården“ var der hele aftenen stort opløb for at få et glimt at se af de sjældne gæster, og folk holdt længe ud til trods for den ret ublide snestorm.

Foruden politimester Esmann sås fuldmægtigene Krebs og Jørgensen samt Fanø politibetjent Visby. Politimester Esmann blev på Fanø natten over, efter at han indtil kl. ca. 12 i aftes havde holdt forhør over hele mandskabet.

Mandskabet medtog fra luftskibet en del forskellige vigtige rekvisitter som instrumenter, kikkerter, kort osv. som det bragte med til „Færgegården“.

Vi bemærkede fra hotellets forhal, at der blev telefoneret med justitsdepartementet i København og med kommandør Gottschalck i Esbjerg og at ligeledes kaptajnløjtnant Fritz afsendte telegrammer til københavn angående luftskibets og mandskabets skæbne.

Tyske flyvere spurgte os om den tyske konsul, men så vidt vi ved, var konsul Breinholt i går fraværende på rejse. Han er dog i morges vendt tilbage til Esbjerg.


Den uventede invasion af fremmede i Nordby bevirkede, at det næsten var umuligt at skalke sig nattely, og skib til Esbjerg kunde man ikke få i det forrygende vejr. Nærværende blads repræsentant måtte også forblive på Fanø om natten og først ved 1-tiden lykkedes det ham at få logi, nemlig på Tvangsarbejdsanstalten! Men vor vært, den Fanø politimand hr. Visby, var en elskværdig og fortræffelig vært.

Luftskibets længde er opgivet til 130 meter eller ca. 390 fod, hvilket er nøjagtig 2⅓ gang længden af Ribe Domkirkes store tårn!

Endnu i eftermiddag ved 4-tiden brændte det enkelte steder i det mægtige skelets træværk.

En anden Zeppeliner forulykket ved Vestkysten i aftes

Besætningen springer ud af luftskibet - 4 mand forulykker

I aftes ved 8-9 tiden kom 11 mand ind til strandfogeden i Børsmose, der ligger ca. 3 kilometer fra havet i egnen vest for Varde. De meddelte, at de var søfolk, og at deres skib var stødt på en mine, at skibet var gået under med 4 mand og at de selv havde reddet sig i en båd, som de havde ladet gå til søs igen. Den ene af de reddede var kommen alvorligt til skade, idet han havde brækket begge benene og havde fået brystkassen forslået.

Alle var iført sorte læderdragter med blanke knapper og militærstøvler med lædergamacher ganske magen til dem, besætningen på den brændte ZeppelinerL 3“ bærer.

Strandfoged Villadsen i Børsmose har forklaret, at han i aftes ved 6-tiden, da han var ude ved stranden, bemærkede en zeppeliner, der krydsede sydpå for stærk modvind. Han fulgte den i en times tid, hvorpå den vendte om og gik nordpå igen. Pludselig hørte han et knald og så et stærkt glimt fra luftskibet, hvorefter motorerne pludselig gik i stå og kort efter forsvandt skibet i snetykningen.

Herredsfoged Müller fra Varde tog i formiddags ud til Børsmose og afholdt forhør.

De reddede er 1 kaptajn, 1 oberløjtnant og 9 menige. Til at begynde med gik udtalelserne i samme retning, som de havde forklaret for strandfogeden, men senere frafaldt de dem og oplyste, at de stammede fra et Zeppelin-luftskib, der var forulykket i aftes.

Luftskibet havde på sin fart i Nordsøen lidt forskelligt havari, og da føreren blev klar over, at skibet ikke ville kunne klare sig længere i luften, bragte man det til at dale. Da det var ganske tæt over havfladen, beordrede kaptajnen mandskabet til at springe ud. Det lykkedes for de 11, men 4 nåede ikke at komme ud, men blev ombord, da luftskibet foer til vejrs igen, og om dem og Zeppelinerens skæbne er hidtil intet opklaret, men sandsynligheden taler for, at mandskabet er omkommet og skibet gået til grunde i det forrygende vejr.

De 11 reddede sprang i vandet i nærheden af strandkanten og vadede derfra i land. Det var derefter deres hensigt at søge at nå en jernbanestation, for derfra at tage sydpå, men på grund af vejret måtte de opgive dette.

Herredsfoged Müller har bestemt, at de 2 officerer og de 8 menige føres til Varde og interneres der indtil videre, medens den tilskadekomnes kvæstelser ikke tillader, at han flyttes, han forbliver derfor liggende hos strandfoged Villadsen i Børsmose.

Noter

Ribe Stifts-Tidende onsdag d. 17. februar 1915 [1] og torsdag d. 18. februar 1917. [2]